FORENINGS- & FRITIDSHUSET FJORDSGADE
|
|
- Laura Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORENINGS- & FRITIDSHUSET FJORDSGADE
2 Indhold Baggrund 1 - Baggrund 2 - Vision / Stedets forskellighed forenes 3 - Svævende funktioner / Stedets værdier 4 - Oversigt over Forenings- og Fritidshuset Fjordsgade 5 - Økonomi 6 - Området omkring Forenings- og Fritidshuset Fjordsgade 7 - Luftfoto af området omkring Forening- og Fritidshuset Fjordsgade Aarhus byråd vedtog den 16. marts 2011 en indstilling om bygning af af ny midtbyskole på Frederiksbjerg. Skolen skal bygges indenfor en tidshorisont på ca. 5 år og skal ligge på det areal, hvor Fritidscentret Sct. Annagade Skole ligger i dag. Det betyder, at Fritidscentret Sct. Annagade Skole nedlægges. Samtidig besluttede Byrådet, at den eksisterende N.J. Fjordsgades Skole skal omdannes til et forenings- og fritidshus. Det skal rumme brugere fra Sct. Annagade, men det fremgår også, at den nuværende N.J. Fjordsgades Skole rummer gode muligheder for at blive et fremtidigt center for forenings- og fritidslivet, der kan være til gavn for hele byen og ikke blot Frederiksbjergområdet. Ved budgetforliget for 2012 blev det besluttet at sælge Brobjergskolen. I den forbindelse nævnes det kommende forenings- og fritidshus også som et muligt tilhørssted for nogle af Brobjergskolens nuværende brugere. N.J. Fjorsgades Skole ligger tæt på den kommende midtbyskole og idrætsfaciliteterne på Frederiksbjerg Idrætscenter. Skolebygningerne rummer ca kvm. med mange forskellige anvendelsesmuligheder. Der er således tale om en unik mulighed for at skabe et center for fritid, undervisning og idræt med mange forskellige aktiviteter. Sport & Fritid har på den baggrund igangsat et visionsarbejde i samarbejde med en række interessenter. Det foreløbige resultat præsenteres i dette visionsoplæg. Der er på ingen måde tale om et færdigt produkt Sport & Fritid forventer at den konkrete realisering af forenings- og fritidshuset vil blive diskuteret intenst i forbindelse med udarbejdelsen af Sport og Fritidspolitiken Deltagere i visionsprocessen Idrætssamvirket Folkeoplysningssamvirket ÅUF DGI Østjylland DGI Underground. Institut for Idræt Geekhouse International community Smith - Innovating construction Stadsarkitekten Børn og Unge Kultur og Borgerservice 1
3 Vision Vores overordnede vision er at skabe stedet for forpligtigende foranderlige fællesskaber, der bygger videre på de stærke kvaliteter i forenings- og fritidslivet. Forenings- og fritidslivet udgør en hjørnesten i det danske samfund kulturelt, socialt, økonomisk og demokratisk. Her bliver der skabt sammenhæng, fællesskab og udvikling på tværs af forskelligheder. Samtidig er forenings- og fritidslivet udfordret. Øget mobilitet, ønsker om personlige oplevelser og udvikling, større kulturel forskellighed og sammensmeltning mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse sætter det traditionelle foreningslivs tanke om et stabilt, langvarigt tilhørsforhold under pres. Der er brug for at forene foreningernes evne til at skabe forpligtigende fællesskaber med åbenhed, midlertidighed og spontanitet. Forenings- & Fritidshuset Fjordsgade er stedet, hvor denne ambition gøres til fysisk virkelighed. Et hus hvor den røde tråd er etableringen af forpligtigende foranderlige fællesskaber: -Brugerne i huset er alle valgt ud fra, at de deltager i og bidrager til forpligtigende, men gerne midlertidige, fællesskaber. -Bygningens udformning, funktioner og samspil med omverdenen er udformet med henblik på at understøtte forpligtigende fællesskaber. -Stedet er et udstillingsvindue for nutidige bud på hvordan man etablerer og plejer forpligtigende fællesskaber i feltet mellem organiserede og spontane fritids- og foreningsaktiviteter. Kort sagt er målet at skabe et sted, der udfordrer og gentænker forenings- og fritidslivet i en nutidig sammenhæng. Stedet hvor forskellighed forenes Forenings- & Fritidshuset Fjordsgade er stedet, der gør forskellighed til en styrke - i mere end en forstand. Huset repræsenterer både: Kontinuitet og fornyelse: Vi bygger videre på folkeoplysningen og foreningstraditionen men fornyer den samtidig. Vi tager udgangspunkt i de mange aktive foreningernes aktiviteter og giver dem nyt liv ved at bringe dem i sammenhæng. Vi bygger videre på den centrale rolle som N. J. Fjordsgades Skole og Fritidscenter Sct. Annagade har for Frederiksbjergs beboere. Fællesskabsdannelse og personlig udvikling: Vi giver plads til personlig udvikling, læring og oplevelser og styrker samtidig kendskabet til alment menneskelige vilkår og dynamikker. Vi bruger hinanden og bliver inspireret af hinanden på foreningsniveau og skaber samtidig rum til at lave netop de aktiviteter, som er vores passion og særkende. Nye og gamle rammer: Vi tager udgangspunkt i områdets unikke byplan samt husets rumligheder og håndværksmæssige kvaliteter. Stedet åbner sig op mod de tilstødende pladser og idrætsfaciliteter og skaber samspil med den nye midtbyskole. Vi er ikke berøringsangste for at tilføre de ændringer i udtryk og funktion, der gør, at det passer til vores behov og tid. Stabilitet og mobilitet blandt brugere: Vi understøtter de frivillige, der udgør rygraden i foreningerne for at skabe tilbud og rammer til den stadige større gruppe af mobile brugere. Permanens og midlertidighed: Huset er et blivende sted for fritidsog foreningslivet og kvarterets beboere. Samtidig er det et sted, der er i løbende udvikling og som midlertidigt indtager pladser og byrum lokalt og i hele Aarhus og som lader sig indtage af områdets aktiviteter og brugere. Med huset skaber vi grobund for både fysiske og virtuelle møder huset er en platform i mere end en forstand Frivillighed og professionalisme: Frivillighed er drivkraften i foreningslivet. Samtidig er der brug for adgang til professionel hjælp til understøttende funktioner eksempelvis indenfor administration og økonomi. Offentlige og private aktører: Kommercielle aktiviteter udført af private aktører, kan på afgørende punkter være med til at sikre de faglige og sociale rammer, der får brugere og besøgende til at trives. 2
4 Sammenvævede funktioner Husets dynamik og karakter opstår i samspillet mellem fire zoner Aktivitetszoner hvor foreningerne udfolder deres interesse i rum tilpasset aktiviteternes særlige behov. Zonerne giver både plads til de organiserede og spontane aktiviteter. Stedets værdier Stedets værdier er forankret i folkeoplysningen. Som sted er Forenings- & Fritidshuset kendetegnet ved: Udvikling og læring - vi bliver klogere og udvikler os individuelt og i fællesskab Åbenhed adgangsbilletten for at være med er hverken penge eller et bestemt tilhørsforhold, men at man bidrager til fællesskabsdannelsen Mangfoldighed - forskellighed i brugere og aktiviteter er ikke bare velkomment - det er en forudsætning Liv der er plads til både formelle og uformelle aktiviteter, de faste brugere, kvarterets brugere og naboerne samt dem der lige kommer forbi Åbne sociale zoner hvor man mødes på tværs og hvor udefrakommende bydes ind. De åbne sociale zoner er oplagt placeret i ankomstområder, der gør det let for besøgende at føle sig hjemme og orientere sig om stedets aktiviteter og stemning. Zonerne sikrer åbenhed mod kvarterets pladser og funktioner, lokal gennemstrømning og forankring. Private zoner der giver foreningerne mulighed for at udtrykke deres særegne karakter, opbevaring af særlige remedier mm. Zonerne kan både være indbygget i hovedbygningen eller være placeret i de mindre nybygninger, der i forvejen har en mere afgrænset karakter. Frivillighed og engagement drivkraften er ikke regelstyring og indtjening, men lysten til at skabe og udfolde sig. Administrative zoner der betjener foreningslivet med faciliteter og professionel bistand samt rummer forvaltningsog paraplyorganisationer. Funktionerne kan eventuelt placeres i kontorfællesskaber, der kan sikre inspiration, samvær og effektivitet. 3
5 Eksist. stueplan 1:500 EKSIST. STUEPLAN 1: Opførelsesår: Areal: 5576 m2 - Materialer: Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Tegl Facader og materialer som er hovedbygningen er et gotisk/historicistisk inspireret byggeri med høje slanke gavle. Bygningen er kendetegnet af midt- og siderisalitter med dekorerede gavle. Facaderne / ydervæge er opført i røde teglsten og har mønstermurede dekorationer af tegl og puds omkring vinduespartierne. Øvrige materialer er kalksten og cementsten. Vinduessprosser og rammer er hvidmalet træ. Rumlig organisation Bygningens 4 etager har overordnet samme opbygning. Bygningen består af centralt trapperum placeret midt i bygningen. Trapperummet er gennemgående fra stueplan til 3.sal. Trapperummet fungerer som det primære fordelingsrum for hele bygningen. På hver etage er et gennemgående gangareal der giver adgang til bygningens forskellige rum/funktioner. På de enkelte etager er der mange forskellige rumtyper i varierende størrelser. Bygning 2 - Opførelsesår: Areal: 419 m2 - Materialer: Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Tegl Facader og materialer Inspektørbolig Bygning 2 er som hovedbygningen 6 et gotisk/historicistisk inspireret byggeri med høje slanke gavle. Facaderne / ydervæge er opført i røde teglsten og har mønstermurede dekorationer af tegl og puds omkring vinduespartierne. Øvrige materialer er kalksten og cementsten. Vinduessprosser og rammer er hvidmalet træ. Rumlig organisation Bygningens 2. etager består af mange forskellig rumtyper i varierende størrelse. 02 Bygning 2 04 Bygning 4 Forening- & Fritidshuset Fjordsgade - Oversigt 01 T E G N E S T GJØDE & POVLS Bygning 5 - Opførelsesår: Areal: 713 m2 - Materialer: Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Fladt tag med tagpap Facader og materialer Bygningen er opført 1959 og er bygget i modernistisk stil. Facadens simple og rationelle opbygning står i kontrast til hovedbygningens mange detaljer og udsmykninger. Facaderne / ydervæge er opført i røde teglsten, kalksten og cementsten. Vinduessprosser og rammer er i sortmalet træ. Rumlig organisation består af en hovedbygning i 2 etager samt to mindre dele i 1 etage. Hovedbygningen indeholder mange forskellige rumtyper i variende størelse. er en tilbygning til hovedbygningen som tilsammen danner en vinkel. Bygninger danner rum i forhold til bebyggelsens gårdrum og skærmer af i forhold til Ingerslev Boulevard. Bygning 4 En nyopført bygning (2001) der rummer 3 fælleslokaler - Opførelsesår: Areal: 387 m2 - Materialer: Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Tegl Bygning 5 En pavillon, der rummer musiklokaler - Opførelsesår: Materialer: Let ydervæg: træbeklædt. Tagdækning: Bølge eternit. Gavlbeklædning: grå eternitplader -Areal: ca. 120 m2 EKSIST. KÆLDER 1: 250 EKSIST. 1. SAL 1: 250 EKSIST. 2. SAL 1: 250 EKSIST. 3. SAL 1: 250 Bygning 01 Bygning 01 Bygning 01 Bygning 01 Bygning 04 4 Bygning 04 4 Bygning 04 4 Bygning 04 4 Eksist. kælderplan - 1: Bygning 2 T E G N E S T U E N T E G N E S T U E N T E G N E S T U E N GJØDE & POVLSGAARDEksist. 1.sal - 1:1000 GJØDE & POVLSGAARDEksist. 2.sal - 1:1000 GJØDE & POVLSGAARDEksist. 3.sal - 1: Bygning Bygning Bygning 02 2 T E G N E S T U E N GJØDE & POVLSGAARD 4
6 Økonomi Hvis den nuværende N.J. Fjordsgade Skole ændres fra skole til anden anvendelse træder der automatisk myndighedsmæssige krav i kraft. 1. Brand- og flugtvejsforhold skal opfylde nutidige krav. 2. Tilgængeligheden skal overholde de generelle myndighedskrav og Aarhus Kommunes krav i henhold til Sådan gør vi i Aarhus. Indfrielse af disse 2 myndighedskrav er vurderet til en udgift på mio. kr. Hvis bygningen skal kunne rumme de funktioner, der er forudsat/ ønsket i visionen for et forenings- og fritidshus, skal der foretages ombygninger og en opdatering af energiforhold og de sanitære installationer. Omkostningerne til en ombygning for at tilpasse bygningen til de fremtidige funktioner er vurderet til ca. 10 mio. kr. I visionen for forenings- og fritidhuset inddrages udearealerne som en integreret del af aktiviteterne i bygningen og i relation til de omkringliggende andre institutioner og aktivitetssteder. Til ændringer og tilpasninger af udenomsarealerne bør der afsættes ca. 2 mio. kr. 5
7 Området omkring Forening- & Fritidshuset Fjordsgade Ingerslev Boulevard Midtby Skolen Ingerslevs Plads Forening- & Fritidshuset Fjordsgade er placeret centralt på Frederiksbjerg i Aarhus. Huset indgår som en del af et meget aktivt område omkring Ingerslev Boulevard. Området indeholder: -Uddannelses institutioner: Ingeniørhøjskolen, VUC Aarhus, Institut for Idræt (AU). -Idrætsfaciliteter: Frederiksbjerg Idrætscenter ( bl.a. Aarhus Svømmestadion) hvor der udøves mange sportsdiscipliner på amatør og eliteniveau. Her dyrkes både indendørs og udendørs idræt -Markedsplads/aktivitetsplads: Ingerslev Boulevard er en større aktivitetsplads som bla. fungerer som markedsplads flere gange om ugen. Området har en varieret arkitektur. Flere af bygningerne i området repræsenterer en del den aarhusianske kulturarv. Bygninger er udført i starten af 1900 tallet, hvor Frederiksbjerg blev udviklet. Derudover er der bygninger fra forskellige tidsperioder af både ældre og nyere dato. Generelt er funktioner, aktiviteter og beboere i området præget af stor variation. VUC Aarhus Aarhus Svømmestadion Forening- & Fritidshuset Fjordsgade Ingeniørhøjskolen i Aarhus ASA boldbaner Institut for Idræt (AU) 6
8 7
Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 9. januar 2012 Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume Aarhus byråd vedtog den 16. marts 2011 en indstilling
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereEtablering af Fjordsgades Forenings- og fritidshus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 8. oktober 2015 Etablering af Fjordsgades Forenings- og fritidshus I indstillingen fastlægges profilen for det kommende forenings-
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereNOTAT: Byfortætning, flere boliger i bymidten og et kraftcenter for forenings- og fritidslivet
Kultur og Idræt Sagsnr. 251967 Brevid. 1980469 Ref. KONU Dir. tlf. 4631 4067 kristofferon@roskilde.dk NOTAT: Byfortætning, flere boliger i bymidten og et kraftcenter for forenings- og fritidslivet 13.
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereFrivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed
Læs mereVision. Vision for Kildegården
Januar 2016 Formål og baggrund Denne handlingsplan skal ses i lyset af, at projekt Kildegården stadig er i udviklingsfasen, hvor der arbejdes på at omsætte projektets vision og rammer til konkrete handlinger
Læs mereKonkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde
Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereBilag 8. Høringssvar vedr. Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt. Den 4. februar 2011
Bilag 8 Emne Høringssvar vedr. Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt Den 4. februar 2011 Byrådsindstillingen Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt har været i høring i perioden 22.
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereUngepolitik Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereUdvalgsplan Kulturudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby
Læs mereBORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016
BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20
Læs mereRapport om Fjordsgades forenings- og fritidshus
Rapport om Fjordsgades forenings- og fritidshus Sport & Fritid Aarhus Kommune Juni 2015 1. Resume Aarhus Byråd vedtog den 16. marts 2011 at bygge en ny skole på Frederiksbjerg (Frederiksbjerg Skole). Samtidig
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereFrivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.
Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereBibliotekspolitik. for Nyborg Kommune
Bibliotekspolitik for Nyborg Kommune Bibliotekets mission Nyborg Bibliotek er en dynamisk og sprudlende kulturinstitution, der spiller en afgørende rolle i forhold til at gøre kommunen mentalt, kulturelt
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereNotat. Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades. Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Århus Kommune. Den 11. juni 2010
Notat Emne Til Kopi til Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades Skoles distrikt Børn og Unge-udvalget Den 11. juni 2010 Århus Kommune Børn og Unge Byrådet besluttede den 28. april 2010
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs mereInfills når byerne trænger til en fyldning
Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereByens Hus det kreative samlingssted
Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereKultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereIndstilling. Etablering af overdækning på udspringsbassin. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 5.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 5. januar 2016 Etablering af overdækning på udspringsbassin. Projektet vil medføre etablering af overdækning på byens udspringsbassin,
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereValby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park
Idrætsbyen Valby Valby Lokaludvalgs Idrætsstrategi 2011-2013. Vision Valby skal være en bydel med et aktivt og attraktivt idrætsliv, der både skaber plads til bredden og rummer mulighed for, at talenter
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUDBUD AF EJENDOMMEN HELLIGKORSVEJ 3. Salg på pris og projekt
UDBUD AF EJENDOMMEN HELLIGKORSVEJ 3 Salg på pris og projekt UDBUD AF HELLIGKORSVEJ 3 Roskilde Kommune udbyder ejendommen Helligkorsvej 3, beliggende på Kildegårdsarealet centralt i Roskilde By. Der skal
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereIDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS
IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereRanders Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab
Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mere