Tema: Statsdannelse - nationsprocesser

Transkript

1 Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål s. 4: Litteratur og kilder s. 5: Forslag til undervisningsstrategier

2 Historie i Grundforløb 2004/05 2/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Didaktiske overvejelser Mål Målet med temaet Statsdannelse - nationsprocesser i grundforløbet kunne være at eleven skal: have et kendskab til centrale begreber knyttet til nationsprocesser og statsdannelser have viden om udviklingslinjer og begivenheder med betydning for nationsprocesser i Danmark, Europa og Verden diakrone og synkrone perspektiv have viden om samfundsstrukturen i Danmark if. m. den danske nationsproces samt tilsvarende hvis Italiens/Tysklands/andre nationsprocesser inddrages kunne relatere ud fra et konkret empirisk eksempel på en nationsproces eller statsdannelse til relevante aktuelle diskussioner i vores tid Begrundelser Ud fra lærerplan for historie kan dette begrundes med at eleven gennem dette forløb får: viden om udviklingslinjer i Danmarkshistorien og verdenshistorie viden om forskellige samfundsstrukturer formuleret historiske problemstillinger og relaterer disse til deres egen tid analyseret samspillet mellem menneske, naturgrundlag og samfund if. m. nationsprocesser og statsdannelser analyseret eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i relation til nationsprocesser og statsdannelser gennem tiderne forklaret samfundsmæssige forandringer og diskuteret periodiseringsprincipper indsigt i hvorledes samfund styres og hvorledes konsekvenserne for individet kan forklares reflekteret over mennesket som historieskabt og historieskabende bearbejdet forskelligartet historisk materiale og forholder sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden

3 Historie i Grundforløb 2004/05 3/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål Mulige vinkler 1. Statsdannelser gennem tiden hvorledes bruges historien om dem i eftertiden 2. Nationsprocesser og statsdannelser set som noget der opstår af sig selv eller som noget der skabes udblik fra Danmark til Italien (det kunne have været Tyskland) 3. Skabelse af fællesskaber som led i nationsprocesser og statsdannelser europæisk udblik Mulige problematiseringer Hvilke samfundsgrupper har den udfarende rolle i nations- og statsdannelsesprocessen? Hvilke interesser er involveret? Hvilke samfundsmæssige udviklingstræk er karakteristisk forud for moderne nationsprocesser og statsdannelser? Hvad karakteriserer de fællesskaber, som skabes som led i nationsprocessen og statsdannelsen? Hvad er deres mål og hvilke midler tages i brug? Hvilke dele af den historiske kontekst kan forklare at nationsprocessen og statsdannelsen får en given karakter? Hvilke mål og midler har været taget i anvendelse i nationsprocesser og statsdannelser gennem historien? Hvorledes har disse ændret sig? Hvorledes bruges disse processer historisk af eftertiden? Oplagte spørgsmål Hvilke begreber er centrale i arbejdet med nationsprocesser og statsdannelser? Er de fællesskaber, som skabes i tilknytning til nationsprocesser og statsdannelser, ekskluderende eller samlende? Hvad forklarer at nationsprocesser og statsdannelse i visse lande går forholdsvis problemfrit mens det i andre lande er genstand for store og visse steder vedvarende konflikter? Hvorledes sikrer et samfund, at de nationale processer ikke går for vidt og skaber problemer til enten interne grupper eller andre stater? Hvor går grænsen?

4 Historie i Grundforløb 2004/05 4/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Litteratur og kilder Til læreren: Generelt 1. Ingmar: Europa og folkene. En europæisk nation eller nationernes Europa? Oversat af Jacob A. Buksti. Fremad Møller, Jørgen Ørstrøm: Folkeslag i central- og Østeuropa. Thorup. 1.udg., 1. opl.???? 3. Bregnsbo, Michael: Nationalisme Hvem ville den? Og hvad ville de med den? i 1066 Tidsskrift for Historisk Forskning 27.årg. nr ?. S Østergaard, Uffe: Dansk Identitet. Århus Østergaard, Uffe: Europas ansigter, Nationale stater og politiske kulturer i en ny, gammel verden. København 1992 Danmark: 6. Bjørn, Claus: Kampen om Grundloven. Fremad Bjørn, Claus: Borgerkrig og revolution Friisberg, Claus: Den danske vej fra enevælde til demokrati. Borger og bonde i overgangsårene 1830 til Vestjysk Kulturforlag Dansk Identitetshistorie. Bd. 2. Der er et yndigt land Red. Ole Feldbæk. C.A. Reitzel Kbh Italien: 10. Harder, Thomas: Italien. Fra Mazzini til Bossi. 3. udg. Samleren Østergård, Uffe & Olesen, Borring & Sørensen, Nils Arne: Fascismen i Italien. Brud og kontinuitet i Italiens histrie efter Den Jyske Historiker. Nr Århus Universitet S , 38-64, 65-75, , og Frandsen, Steen Bo: Italien mellem enhed og mangfoldighed. Det regionale spørgsmål fra samlingen til Lega Nord. DUPI.1999 Tyskland: 13. Lammers, Karl Christian: Hovedstad Berlin Magt, arkitektur og erindring. Det Schønbergske Forlag Tyskland. En kulturhistorie. Red. Annelise Ballegaard. Rosinate 2. udg., 1. opl Petersen. 15. Tyskerne Nation og stat i Tyskland Den Jyske Historiker nr Århus 1988 Til eleverne: 16. Thiedecke, Johnny: For Folk og Fædreland. Historien om Danmark i krig Pantheon. 17. Jellingsø, Ole (Red.): Europas vej. En grundbog til historieundervisning. Munksgaard 1. ud., 1. opl. København Boss, Walter & Johansen, Arne & Kofod, Søren: Nationalisme, krig og demokrati. Danmarkshistorien Gyldendals Undervisning. 1. udg., 1. opl Lerberg, Lona: Danmark i guldalderen : samfund, politik og ideologi forbindende tekster Lona Lerberg og Johnny Thiedecke Vi elsker vort land. På sporet af danskheden redigeret af Lona Lerberg & Johnny Thiedecke 1. udgave sider, illustreret Forlag: Pantheon 21. Bregnsbo, Michael: Nationalisme Hvem ville den? Og hvad ville de med den? i 1066 Tidsskrift for Historisk Forskning 27.årg. nr ?. S Kilder: 22. Paradokset Italien. Kilder til Italiens historie Red.: Jesper Carlsen & Leonardo Cecchini & Flemming Forsberg. Forlaget Marko S Kilder til Verdens og Danmarks historie Folkenes epoke. Red. Calus Friisberg. Vestjysk Kulturforlag. Varde 2000 Web-steder:

5 Historie i Grundforløb 2004/05 5/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Undervisningsstrategier: Statsdannelse - nationsprocesser Eksempel 1 Traditionelle Statsdannelse gennem tiderne Fra stammesamfund til territorialstater fra ca f.v.t. til ca e.v.t. Hvad forklarer denne udvikling? Hvorledes blev disse fyrste-stater etableret? Danmarks samling som eksempel. Eksempel 2 Diakrone/synkrone perspektiv Moderne nationsprocesser - cases Brainstorming Begrebsafklaring Teoriafklaring: Stat, nation, legitimitet, suverænitet, kultur Eksempel 3 Perspektivering ud fra nutiden Fællesskaber i nationsprocesser Nationalisme fjendebiller Nationsprocesser og statsdannelser Brainstorming hvor og hvordan stikker nationalismen sit ansigt frem? Hvad er baggrunden for disse strømninger og fjendebilleder? Kan historie kvalificere vores tilgang til de aktuelle problemer? Konsolidering af de tidlige middelalderlige fyrstedømmer som territorialstater og stændersamfund ca e.v.t. Hvorledes opbyggedes de tidlige fyrstestater? Hvilke kræfter holdt dem sammen? Hvorledes agerede staterne indbyrdes? De moderne fyrstestaters etablering efter den Westfalske fred 1648 e.v.t. - absolutismen Hvilke tanker lå bag koncentrationen af magten hos fyrsten og reguleringen af staternes og fyrsternes indbyrdes relationer? Nationsprocesser og dannelsen af nationalstater efter den Franske Revolution e.v.t. Hvilke tanker lå bag denne udvikling? Hvilke fællesskaber skulle erstatte tidligere hvilke midler blev brugt? Case 1: Italiens samling som nationalstat 1870 e.v.t Hvad var den historiske kontekst medio 1800-tallet for Italien? Hvilke mål og midler havde de grupper, som stod bag samlingen? Hvor bred var støtten bag landets samling hvilke begivenheder og personer forbindes hermed? Var samlingen en elitær eller folkelig proces? Case 2: Danmark nationsproces medio tallet Hvad var den historiske kontekst medio 1800-tallet for Danmark? Hvad var det for processer, der var i gang i det danske samfund, som havde betydning for det nationale spørgsmål? Hvilke mål og midler havde de grupper, som stod bag? Var nationsprocessen en elitær eller folkelig proces? Nationsprocesser og statsdannelser i verden i dag Hvad kan vi bruge historiske cases til i relation til aktuelle processer i Europa? Hvilke nationale processer er de relevant aktuelt at knytte an til? Danmark nationsproces medio 1800-tallet Hvad var den historiske kontekst medio 1800-tallet for Danmark? Hvad var det for processer, der var i gang i det danske samfund, som havde betydning for det nationale spørgsmål? Hvilke mål og midler havde de grupper, som stod bag? Hvilke fællesskaber forsøgtes skabt og af hvem? Hvorledes kom nationalisme til orde i åren efter? Italiens samling son nationalstat 1870 e.v.t Hvad var den historiske kontekst medio 1800-tallet for Italien? Hvilke mål og midler havde de grupper, som stod bag samlingen? Hvilke fællesskaber forsøgtes skabt og af hvem? Hvorledes kom nationalisme til orde i åren efter? Nationsprocesser og nationalisme Hvorledes har nationsprocesser og statsdannelser været brugt i nationalistiske sammenhænge i eftertiden? Opsamling og perspektivering

6 Historie i Grundforløb 2004/05 6/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Opsamling og perspektivering til aktuelle problemstillinger Opsamling og perspektivering til aktuelle problemstillinger