VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE
|
|
|
- Ingelise Jørgensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE Undervisningsplanens opbygning 1) Introduktion (1) 2) Hermeneutik og tekstanalyse (1-3) 3) Videnskabsteoretiske traditioner (4-8) 4) Metodologi og videnskabsteoretiske temaer (9-12) 5) Opsamling og afrunding (13) Undervisningsgang, uge og tema / Pensum Bemærk Læringsmål INTRODUKTION 1. Introduktion (UGE 36) Knutsen (2012). Kap. 1: Introduction, side (2015). Introduktion. Hvad er videnskabsteori?, side Overblik over naturalismen og konstruktivismen. - Kendskab til normativ og deskriptiv teori. - Viden om begreberne ontologi og epistemologi. - Viden om, hvorfor videnskabsteori og metodologi er vigtig i statskundskaben. TEMA 1: HERMENEUTIK OG TEKSTANALYSE 1. Argumentationsanalyse (UGE 36) 2. Hermeneutik og hypotesetest (UGE 37) (2015). Kapitel 5, side HTS's nytårstale 2015: ministeriet.dk/_p _14102.html (2015). Kap. 1, side (2015). Kap Viden om forskellen mellem analytiske og substantielle argumenter. - Kendskab analytiske slutninger og retoriske appelformer. - At man kan anvende Toulmins argumentationsmodel. - At man er i stand til at udarbejde en argumentationsanalyse på grundlag af en konkret tekst (HTS's nytårstale 2015: - Viden om, hvordan hermeneutikken udgør et udgangspunkt for tekstanalysen og kildekritikken. - At man kan skelne mellem at forklare og forstå. - Viden om kontekstens betydning. - Viden om begrebet horisontsammensmeltning. - Præcis viden om begrebet "hypotese". - Overblik over hypotesers rolle i forskningsprocessen.
2 2. Kildekritik (UGE 37) 3. Forståelse og mening (UGE 38) 3. Diskursanalyse (UGE 38) RUSUGE (UGE 39) (2015). Kap. 2, side (2015), kap. 2 + kapitel 6. (2015). Kap. 4, side Margaret Thatchers Bruggetale: aretthatcher.org/d ocument/ Skriveøvelse 1 skal oploades senest søndag den 25. september. - Viden om forholdet mellem hypoteser og teorier. - Kendskab til kriterierne for udvælgelse af hypoteser. - Kendskab til forskellen mellem kvantitative og kvalitative hypotesetests. - Præcis viden om begreberne induktion og deduktion. - Viden om de grundlæggende kildekritiske begreber (herunder første- og andenhåndskilder, primære og sekundære kilder samt levn og beretning). - Viden om, hvordan man vurderer kilders troværdighed og udsagnskraft. - Viden om en kildes tilblivelsesomstændigheder (ophavsperson, ophavssituation, kontekst og interesser). - Viden om mistankens og stumhedens hermeneutik. - At man kan anvende de kildekritiske begreber i kildekritisk analyse af tekster. - Viden om begreberne fortolkning, forståelse og hypotesetest. - Overblik om forskellen mellem analyse af årsager til politisk adfærd og forståelse af politiske handlinger. - Overblik over meningsbegrebet og dets relation til hermeneutikken. - Overblik over de forskellige fortolkningsformer. - En introduktion til abduktionsbegrebet. - Detaljeret viden om indholdet af begreberne validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed). - Viden om gyldighed og fortolkninger. - Overblik over den hermeneutiske og fænomenologiske tradition med henblik på ligheder og forskelle. - Overblik over diskursanalysens fundament, forståelse af meningsskabelse og potentiale for magtanalyse. - Viden om Fairclough og poststrukturalismen vedrørende diskursanalysen. - Overblik over Laclau og Mouffes begreber om nodalpunkter, ækvivalenskæder, differens og antagonisme. - At man er i stand til at anvende de diskursanalytiske begreber på Margaret Thatchers Bruggetale. TEMA 2: VIDENSKABSTEORETISKE TRADITIONER 4. Naturalisme og positivisme (UGE 40) Knutsen (2012). Kap. 2, side (2015). Kap Overblik over naturalismens gennembrud (rollerne her for navne som Galilei, Bacon, Ockham, Locke og Hume). - Detaljeret viden om Humes videnskabsfilosofi (herunder sondringerne mellem "årsag" og "virkning" samt mellem "er" og "bør"). - Overblik over den naturalistiske metodologi. - Kendskab til Descartes' rationalisme. - Overblik over Comtes og Durkheims metodologi. - Detaljeret viden om Durkheims positivisme. - Viden om positivismens grundlæggende træk. - Viden om den logiske positivisme.
3 4. Logisk positivisme og verifikation (UGE 40) 5. Tilbagemelding på opgaver (UGE 41) 5. Kritisk rationalisme og falsifikation (UGE 41) - Kendskab til Poppers kritik af den logiske positivisme. Carnap (1991). - Kendskab til Carnaps videnskabsteori. - Præcis viden om Carnaps verifikationsprincip. - Overblik over Carnaps syn på epistemologi og ontologi. - Kendskab til sprogets rolle i videnskaben ifølge Carnap. - Viden om den logiske analyse ifølge den logiske positivisme. Der afsættes ca.10 - Viden om styrker og svagheder ved de skrevne minutter til opgaver. tilbagemelding til hver gruppe EFTERÅRSFERIE (UGE 42) 6. Konstruktivisme (UGE 43) 6. Den sociale konstruktion af virkelighed (UGE 43) 7. Strukturalisme og poststrukturalisme (UGE 44) Popper (1991) og (2015). Kapitel 4. kap. 8, side Berger og Luckmann (2004). (2015). Kap Viden om Poppers kritik af den logiske positivismes verifikationsprincip. - Viden om Poppers skelnen mellem videnskab og pseudovidenskab. - Overblik over baggrunden og behandlingen af induktionsproblemet hos Hume og Popper. - Præcis viden om falsifikationsprincippet. - Viden om Poppers forslag til en rationel videnskabelig metodologi. - Viden om enheden i metoden og de særlige forhold for samfundsvidenskaberne. - Kendskab til kritik af Poppers videnskabsteori. - Viden om konstruktivismens rødder hos Kant. - Viden om konstruktivismen i relation til hermeneutik, fænomenologi, Frankfurterskolen og strukturalistisk filosofi. - Viden om den konstruktivistiske kritik af naturalismen. - Detaljeret kendskab til Kuhns videnskabsteori (især paradigmebegrebet). - Overblik over sprogets betydning for samfundsvidenskaberne. - Viden om betydningen for konstruktivismen af Berger og Luckmanns klassiker. - Kendskab til tidligere bidrag til videnssociologien (bl.a. marxismen og Mannheim). - Viden om videnssociologiens grundlæggende påstande og definitioner. - Præcis viden om Berger og Luckmanns kritik af den hidtidige videnssociologi. - Viden om byggestenene i B og Ls egen videnssociologi. - Viden om hverdagslivets betydning for B og Ls videnssociologi. - Overblik over sprogets rolle i B og Ls videnssociologi. - Kendskab til relationen mellem strukturalismen og lingvistikken. - Viden om strukturalismens betydning for samfundsvidenskaben. - Viden om poststrukturalistiske kritikker af
4 7. Foucault og genealogien (UGE 44) 8. Kritisk realisme (UGE 45) 8. Paradigmeteori (UGE 45) Foucault (2001) og Villadsen (2006). (2015). Kap. 10. Der er efterårsferie i uge 42 Kuhn (1991). Skriveøvelse 2 afleveres mandag den 7. november. strukturalismen, herunder om Derridas dekonstruktion. - Viden om strukturalistiske og poststrukturalistiske kritik af mainstreamvidenskab, herunder hvordan strukturer betinger videnskabelig erkendelse. - Kendskab til Foucaults inspiration fra Nietzsches historiefilosofi. - Viden om Foucaults genealogiske historieskrivning sammenlignet med traditionel historieskrivning. - Viden om de metodiske greb, som Foucault benytter, herunder kontinuitet/diskontinuitet, genealogi/arkæologi og diskurs. - Overblik over Foucaults relation til poststrukturalismen. - Overblik over kritisk realisme som videnskabsteori (herunder begreberne "dyb ontologi" og "ontologiske lag"). - Viden om forskelle og ligheder mellem kritisk realisme og andre videnskabsteoretiske retninger. - Overblik over kritisk realismes anvendelse i samfundsvidenskaberne (herunder Bhaskars sociale ontologi). - Præcis viden om årsagsbegrebet og forklaringsmodellen i kritisk realisme. - Viden om rationalitetsbegrebet i kritisk realisme. - Grundig viden om paradigmebegrebet. - Viden om forholdet mellem normalvidenskab og videnskabelige revolutioner. - Kendskab til kritikker af Kuhns paradigmeteori, herunder beskyldninger for at være relativistisk. - Overblik over paradigmeteoriens relation til logisk positivisme, kritisk rationalisme og konstruktivisme. TEMA 3: METODOLOGI OG VIDENSKABSTEORETISKE TEMAER 9. Forklaringstyper (UGE 46) 9. Metodologisk individualisme i praksis (UGE 46) (2015). Kap Kap Viden om, hvad der præcist skal forstås ved forklaring. - Præcis kendskab om begreberne "explanandum" og "explanans". - Overblik over de tre typer af forklaringer i samfundsvidenskaberne: årsagsforklaringer, formålsforklaringer og funktionelle forklaringer. - Viden om de enkelte forklaringstypers kendetegn, forskelle og ligheder. - Viden om de forskellige metodologiske perspektiver og deres konsekvenser for, hvordan det er muligt at lave forklaringer. Coleman (1990). - Viden om Colemas syn på forklaringer i samfundsvidenskaben. - Præcis viden om Colemans rekonstruktion af Webers teori om kapitalismens ånd ("badekarsmodellen"). - Kendskab til Colemans generelle krav til teorier. - Viden om mikro-/makroniveauet i teorikonstruktioner.
5 10. Casestudier som undersøgelsesdesign naturalisme vs. konstruktivisme (UGE 47) 10. Phronetisk samfundsvidenskab (UGE 47) 11. Tilbagemelding på opgaver (UGE 48) kap. 6, side Knutsen, kap. 9, side Flyvbjerg (2001), kap 1, 2 og 6, side 1-25 samt side Der afsættes ca.10 minutter til tilbagemelding til hver gruppe - Overblik over casestudiernes rolle i statskundskaben. - Viden om casestudiernes rolle i naturalistisk funderede analyser. - Overblik over casestudier i relation til kildekritikken. - Viden om typer af casestudier: deduktive og induktive. - Viden om casestudier i konstruktivistisk funderede analyser (bl.a. problemet om anvendelsen af kilder). - Diskursanalysen som casestudie. - Den konstruktivistiske kritik af casestudier. - Viden om begrebet phronesis. - Overblik over over Dreyfus' femtrinsmodel vedrørende læringsprocessen samt de metodologiske konsekvenser heraf. - Viden om de fem misforståelser angående casestudier ifølge Flyvbjerg. - Strategier for caseudvælgelse ifølge Flyvbjerg. Viden om styrker og svagheder ved den skrevne opgave. 11. Weber og objektivitet (UGE 48) Weber (2003). - Viden om Webers syn på objektivitet i samfundsvidenskabelige analyser. - Detaljeret viden om Webers idealtypebegreb. - Overblik over Webers syn på forholdet mellem samfundsvidenskab og politik. - Viden om Webers syn på lovmæssigheder i samfundsvidenskaberne. 12. Naturalistisk undersøgelsesdesign (UGE 49) 12. Naturalistisk statistik og konstruktivistisk komparation (UGE 49) kap. 5, side Knutsen, kap. 7, side kap. 4, side Knutsen, kap. 10, side Generel viden om komparative metoders struktur. - Viden om The Method of Difference, the Method of Agreement og the Indirect Method of Difference. - Viden om mangler ved komparative metoder (overdetermination, sampling bias). Overblik over naturalistiske antagelser og konstruktivismens kritik heraf. - Kendskab til de vigtigste begreber i den beskrivende statistik (aritmetisk gennemsnit, median, korrelationskoefficient, spuriøsitet m.v.). - Viden om "inferential statistics". - Kendskab til den konstruktivistiske kritik af naturalistisk baserede statistiske analyser. - Viden om konstruktivistisk funderede komparative analysers styrker og svagheder. OPSAMLING OG AFRUNDING 13. Hele pensum Gennemgang af hele pensum og Spørgetime - Se alle punkter ovenfor.
6 (UGE 50) spørgetime. 13. Fagcafé (UGE 50) er besvarer spørgsmål vedr. eksamensopgaven - Afklaring af eventuelle udestående spørgsmål vedrørende eksamensopgaven. Opdateret pensumliste K : Materiale i kompendium B : Bogen til udlån fra semesterhylden på CSS Studiebibliotek (Bygning 4, stuen) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (Gothersgade 140) K Berger, Peter L. and Thomas Luckmann. (2004) [1966]. Den sociale konstruktion af virkeligheden. Kbh.: Akademisk Forlag, side med tilhørende noter side K Carnap, Rudolf. (1991) [1935]. Forkastelse af metafysikken. I: Lars-Henrik Schmidt (red.), Det videnskabelige perspektiv. Kbh.: Akademisk Forlag, side (15 sider). K Coleman, James S. (1990). The Foundation of Social Theory. Cambridge: The Belknap Press of Harvard University, side 1-23 (23 sider). K Flyvbjerg, Bent. (2001). Making Social Science Matter: Why Social Inquiry Fails and How It Can Succeed Again. Cambridge: Cambridge University Press, side 1-25 og side (47 sider). K Foucault, Michel. (2001) [1971]. Nietzsche, genealogien, historien. I: Michel Foucault, Talens forfatning. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, side (26 sider). B Hviid Michael; Kaspert Peter. (2015). Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 3. udg. Kbh.: Hans Reitzels forlag. K Kuhn, Thomas. (1991) [1973]. Efterskrift I: Lars-Henrik Schmidt (red.), Det videnskabelige perspektiv. Kbh.: Akademisk Forlag, side (39 sider). B Moses, Jonathan W. and Torbjørn Knutsen. (2012). Ways of Knowing: Competing Methodologies in Social and Political research. 2. Ed. N.Y.: Palgrave Macmillan. B, Peter. (2015). At læse tekster med samfundsvidenskabelige briller. Analyse af kilder, indhold, diskurser og argumenter med eksempler fra politiske tekster. København: DJØFs forlag. K Popper, Karl. (1991) [1957]. Metodens enhed. I: Lars-Henrik Schmidt (red.), Det videnskabelige perspektiv. Kbh.: Akademisk Forlag, side (12 sider). K Villadsen, Kaspar. (2006). Genealogi som metode: fornuftens tilblivelseshistorier. I: Ole Bjerg og Kaspar Villadsen (red.), Sociologiske metoder. Frederiksberg: Samfundslitteratur, side (13 sider).
7 K Weber, Max. (2003) [XXXX]. Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses objektivitet. I: Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen (red.), Max Weber: Udvalgte tekster, Bd. 1. Kbh.: Hans Reitzel, side (63 sider).
PLAN AF 12. SEPTEMBER 2017 VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE
PLAN AF 12. SEPTEMBER 2017 VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE Undervisningsplanens opbygning 1) Introduktion (1) 2) Hermeneutik og tekstanalyse (2-3) 3) Videnskabsteoretiske
VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE
Plan af 24. august 2018 VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE Undervisningsplanens opbygning 1) Introduktion (1) 2) Hermeneutik og tekstanalyse (2-3) 3) Videnskabsteoretiske
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
INDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12
INDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12 KAPITEL 1 HERMENEUTIK UDGANGSPUNKTET FOR TEKSTANALYSEN 15 Læringsmål i kapitel 1......................... 15 1.1. Hermeneutik og hermeneutisk analyse............ 16 1.2.
Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Videnskabsteori og faglige metoder
Christian Lund Videnskabsteori og faglige metoder Frydenlund Videnskabsteori og faglige metoder 1. udgave, 1. oplag, 2011 Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7118-169-2 Forlagsredaktion:FlemmingB.Olsen
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
V I D E N T E O R I R Ø N N
A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k
Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: [email protected] www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Om kurset. basiskursus 7: Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse
basiskursus 7: Samfundsvidenskabelig videnskabsteori Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordninger-knyttet-til-faellesreglernefra-2012/
Anvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016
Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser Kolding foråret 2016 Kære studerende Hermed en vejledende undervisningsplan, litteraturliste
Akademisk Arbejde & Formidling 2013
Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus; Grundkursus i kvantitative metoder (Praktisk statistik) (FORV,, PA, Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration
Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering
Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Almen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Viden og videnskab - hvor står vi dag?
Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie
Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme
Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo
Modulansvarlig og adresse: Kirsten Hyldgaard,
UNDERVISNINGSPLAN Uddannelse: Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi Modul 2, Erkendelse, viden og læring ECTS: 15 ECTS Semester + år: E2016 København/Aarhus Modulansvarlig og e-mailadresse: Kirsten
Det Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Undervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne
Prøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Praktiske oplysninger
Praktiske oplysninger Hanne Andersen Afd. for Medicinsk Videnskabsteori e mail: [email protected] Kopi af PowerPoint på hjemmesiden www.pubhealth.ku.dk/~haan orienter Jer i tentamensmaterialet i
Introduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne
Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.
2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx
Sundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC
Gruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Kampen for det gode liv
Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse
Videnskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
METODE I SIDEFAG EFTERÅR 2018
METODE I SIDEFAG EFTERÅR 2018 PENSUM OG UNDERVISNINGSPN Undervisere: nye undervisere er ukendte p.t. Pensumliste (Grundbogen og materialesamlingen købes i PB. Desuden skal I selv printe ét kapitel fra
Bachelor-tilvalg i SAMFUNDSFAG: METODE EFTERÅR 2015
Bachelor-tilvalg i SAMFUNDSFAG: METODE EFTERÅR 2015 PENSUM OG UNDERVISNINGSPLAN Undervisere: Johanne Grøndahl Glavind og Morten Jakobsen Pensumliste (alt pensum købes i PB en grundbog + materialesamling)
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.
Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: [email protected] Eller telefonnr.:27343483/88824795
Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Subjektivitet og objektivitet i kvantitative metoder et videnskabsteoretisk perspektiv
SOCIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET Subjektivitet og objektivitet i kvantitative metoder et videnskabsteoretisk perspektiv Eksamensopgave i Sociologiens Videnskabsteori, efterår 2012 Eksamensnummer:
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Thomas Harboe Metode og
Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:
Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt
Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og
Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558
Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME
Journalisthøjskolen Undervisningsplan Forår 2010. 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS)
Journalisthøjskolen Undervisningsplan Forår 2010 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) Formål: Den studerende skal kende, forstå og arbejde med de metoder og principper, der knytter
sandhed? videnskabsteori
sandhed? videnskabsteori videnskabsteorieksamen vinter 2011 eksamensnumre: 603 & 651 anslag i brødtekst: 35.522 anslag fodnoter: 3.354 sociologisk institut københavns universitet INDHOLD INDLEDNING: (603
Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet
Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative
Studieguide. Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer)
Studieguide Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering (MR12) og Beskrivende Radiograf (BR12) Studieåret 2012/13 Undervisning
Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl;
Logisk videnskab: Rationalisme: Empirisme: Hermeneutik: Semiotik: Strukturalisme: Positivisme: Fænomenalisme: Kritisk rationalisme: Paradigmeteori: Videnskabsanarkisme: Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne;
Nyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)
København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete
Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.
2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.
AT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
: At blande, integrere eller kombinere
Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Jens Bernhart 16filc1
videnskabsteori i samfundsvidenskaberne
lars fuglsang, poul bitsch olsen og klaus rasborg (red.) videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer \ 3. udgave Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen og Klaus Rasborg (red.)
Historisk samfundsanalyse og videnskabsteori
1 Giddens, Anthony: The Development of Sociological Theory 1 Kilde: Sociology Polity Press, 1993 ISBN: 074561115X 2 Jacobsen, Bo; et al.: Metodologisk orienterede retninger 15 Kilde: Videnskabsteori Gyldendal,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2015 Juli 2016 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i Filosofi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: onsdage 13-15 På mailadressen: [email protected] Eller telefonnr.: