De andre skal gøre det

Transkript

1 Tema: Madspild De andre skal gøre det Næsten to tredjedele af danskerne synes, der skal gøres noget for at mindske madspildet, men halvdelen mener ikke, de selv smider for meget ud. Det er de andre, der synder. Bibelcitater er en sjældent brugt indledning på artikler, men denne uges under søgelse fra Synovate kalder på Jesu advarsel imod dømmesyge. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje bemærker du ikke?. Ifølge undersøgelsen mener 61 pct. af danskerne, at der skal gøres en indsats for at mindske madspildet, og 59 pct. mener, at det er forbrugerne, der har ansvaret for madspild. Men hele 48 pct. mener ikke, at der kan gøres noget, der vil få dem til at smide mindre ud. De synes nemlig ikke, de smider noget af betydning ud. Men hvis halvdelen af den danske befolkning er meget bevidst om ikke at smide for meget ud, bliver der godt nok meget tilbage at smide ud for den anden halvdel, siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen. Beregninger med baggrund i Miljøstyrelsens affaldsstatistik viser, at der hvert år lander ton organisk affald på lossepladsen, og når kartoffelskræller, gulerodstoppe og andet ikke-spiseligt affald er sorteret fra, svarer det til, at hver dansker smider mellem 60 og 65 kilo spiselige varer ud om året. Og hvis halvdelen så oven i købet bruger stort set det hele, som de selv mener, skulle synderne smide omkring 100 kilo god mad ud om året, smiler Klaus Jørgensen. mæssige forskelle, og der er en vis sandsynlighed for, at specielt den ældre generation ikke smider helt så meget ud som den unge, men sammenligner man de danske tal med tal fra vores nabolande, er tallet stort set det samme. Den generelle velstandsstigning i den vestlige verden betyder, at økonomien næsten ikke har nogen betydning for, om vi smider rester ud eller ikke. Det er muligt, at den øjeblikkelige finanskrise kan få madspildet til at falde et par procent, men hvis det for alvor skal rykke, kræver det en holdningsændring og en bevidstgørelse i befolkningen, siger Klaus Jørgensen. Udover velstandsstigningen skyldes madspildet ifølge chefkonsulenten også Organisk affald er vanskeligt og dyrt at brænde af, og hvert år lander tons af det på lossepladsen. dårlig planlægning, mangel på viden om madlavning og store krav til friskhed. Detail uden skyld Spørger man danskerne selv, er det da også kun seks procent, der tror på, at stigende fødevarepriser ville kunne få dem til at smide mindre mad ud, mens 19 pct. tror på, at mindre portionspakker i butikkerne ville ændre noget. Det er ikke overraskende specielt husstande med kun en eller to personer, der tror, mindre portionspakker kan gøre en forskel. Men samtidig er det forbrugernes opfattelse, at ansvaret for portionsstørrelserne både ligger hos detailhandlen og fødevareproducenterne. Der er otte procent som peger på, at detailhandlen har ansvaret for madspildet, mens der ligeledes er otte procent, som peger på fødevareproducenterne, pointerer chefkonsulenten. 08 Krisen betyder ingenting Men sådan forholder det sig formentlig ikke. Der er visse kulturelle og generations- FoodCulture nr. 18:09 Foto: Colourbox

2 bedre Personligt spørgsmål Men selv om næsten to tredjedele af Danmarks befolkning synes, der skal gøres noget ved madspildet, er der jo stadig mere end en tredjedel, 39 pct., tilbage. 23 pct. mener, det er et personligt valg, om man vil smide mad ud, mens 16 pct. slet ikke har tænkt over spørgsmålet. Spørger man om holdningen til madspild, mener langt de fleste, at det skal begrænses. Det bekræfter, at det er en bevidstgørelse, der skal til, hvis madspildet skal sænkes. Folk skal informeres om de miljømæssige effekter og have øjnene op for, at det koster penge, når man smider ud. Ikke kun i den private husholdning, men ligeså meget eller mere i håndteringen bagefter. F.eks. er organisk affald noget af det vanskeligste og dyreste at brænde i forbrændingsanlæggene, siger Klaus Jørgensen. Afgifter batter ikke Der er dog andre virkemidler, der kunne mindske danskernes madspild. Detailhandelen kan bidrage med en ændret tilbudsstruktur, og fødevareproducenterne kan med bedre emballager sikre friskheden i fødevarerne. Endelig kan politikerne jo også forsøge at regulere, f.eks. med særregler om afgifter på madaffald og emballager. Men igen må man nok konstatere, at de økonomiske argumenter ikke er nok til at rykke folk. Derfor vil det nok batte mere, hvis man indførte affaldssortering, som øger folks opmærksomhed på mængderne. Det ville også give mulighed for at genanvende det organiske affald i biogasanlæg. På den måde kunne vi i hvert fald få noget energi ud af den mad, der ikke sætter sig som sul på kroppen, slutter Klaus Jørgensen. fst Hvilket af følgende tre udsagn beskriver bedst din holdning til madspild? Der skal gøres en indsats (61%) Personligt valg (23%) Ikke tænkt over (16%) Hvad ville kunne få dig til at smide mindre mad ud? Intet smider næsten intet ud (48%) Mindre portionspakker i butikkerne (19%) Andet (19%) Større bevidsthed om problemet (8%) Stigende fødevarepriser (6%) Færre storkøbstilbud (5%) Ved ikke (2%) Hvem har efter din mening det meste af ansvaret for madspild i Danmark? Forbrugerne (59%) Detailhandelen/butikkerne (8%) Fødevareproducenterne (8%) Politikerne (1%) Andre (14%) Ved ikke (20%) Landsrepræsentativ undersøgelse blandt 1088 danskere over 15 år udført af Synovate for Landbrug & Fødevarer i maj Se alle tallene på foodculture.dk FoodCulture nr. 18:09 09

3 Tema: Madspild Man er nødt til at gøre noget! Illustration: Stop Spild Af Mad Danske koryfæer står i kø for at støtte græsrodsgruppen Stop Spild Af Mad, der siden sidste sommer med en ildsjæl i front har bekæmpet danskernes madspild fra alle mulige og umulige sider danskere støtter nu Facebookgruppen Stop Spild Af Mad, ligesom toppolitikere som fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, fødevareminister Eva Kjer Hansen og EUs landbrugskommissær Mariann Fischer Boel og en stribe stjernekokke bakker op om sagen. Initiativtageren er den 29-årige Selina Juul, men selv om hun har startet en bølge, mener hun ikke, hendes person er vigtig for sagen. Det centrale er, at hr. og fru Danmark skal holde op med at smide bøffer i skraldespanden. Vi er simpelthen nødt til at gøre noget. Man kan ikke etisk forsvare, at hver dansker hvert år smider mad ud for, hvad der svarer til 1500 kr., siger hun og fortsætter: Jordens ressourcer er knappe, og når der hvert år dør seks millioner mennesker af sult, så er det hjerteskærende og mangel på respekt, at folk bare smider mad ud. Oven i det kommer så CO 2 -spildet. Sagen er, at madspild let kan undgås, hvis folk bare tænker sig en smule om, mener Selina Juul. Spis op eller frys ned Hun tror på, at tre ganske enkle råd kan stoppe madspild. Man bør kun købe den mad, man har brug for, og kun lave den mad, man kan spise. Og så bør man fryse madrester ned eller komme dem i køleskabet og spise dem dagen efter, forklarer Selina Juul. Hvis der så alligevel er frisk og god mad tilovers, f.eks. efter en stor fest eller et arrangement, så har man mulighed for via hjemmesiden stopspildafmad.dk at komme i kontakt med Mændenes Hjem eller et kvindekrisecenter, hvor man kan aflevere maden, så den kommer andre til gavn. Verdens største Selina Juul havde oprindeligt slet ikke forventet så stor en opbakning fra politikere og andre, men det har skabt ekstra fokus på madspild. Den danske gruppe er nu verdens største bevægelse inden for anti-madspild målt på antallet af gruppens medlemmer. Udover at være initiativtager til bevægelsen er Selina Juul også dens hoveddrivkraft og talsperson, og hun promoverer sagen både i trykte medier og på tv. Der er meget arbejde, og det sluger en masse tid. Jeg besvarer selv alle henvendelser fra interesserede herunder medierne og opdaterer også hjemmesiden. Faktisk har jeg ikke holdt ferie siden sidste sommer, men jeg brænder for det og kan lide at arbejde for sagen, siger hun. Næste skridt bliver at søge fonde for midler, der skal finansiere en madrestkogebog. Og det skal nok lykkes, mener den ihærdige græsrod, for det er jo en god sag. jac 10 FoodCulture nr. 18:09

4 Social ansvarlighed sælger Selv om Rema1000 foreløbig kun har fået mindre salg ud af kun at lave tilbud på enkelt varer, har kæden en tyrkertro på, at den sociale ansvarlighed på den lange bane lokker kunder i butikken. Siden uge 43 sidste år har det ikke længere været muligt at få flerstyksrabatter i discountkæden Rema1000s butikker. I flere aviser var der stærk omtale af det store madspild, som danskerne hvert år producerer, og foreningen Stop Spild Af Mad havde held med at få kæden med på vognen. Vi kan se, at initiativet har fået salget til at falde på nogle varegrupper, mens andre sælger, som de gjorde før, vi indførte et stop for flerstyksrabatter, siger indkøbsog marketingsdirektør i Rema1000, Anders R. Jensen. Inititiativet har altså foreløbig kostet penge, men om det så til gengæld har ført til mindre spild af mad, er uvist. Vi har i hvert fald givet vores kunder muligheden for at nøjes med at købe i de mængder, de har brug for. På den led vil vi gerne påtage os social ansvarlighed, ligesom vi gør det ved at sætte grøntsager op som det første i butikken, tilbyde mere økologi og hvad vi ellers kan finde på, der kan hjælpe vores kunder med at træffe sunde og miljørigtige valg, siger Anders R. Jensen. Skal lokke kunder til Han indrømmer dog, at den etiske ansvarlighed ikke udelukkende sker for kundernes blå øjnes skyld. I forhold til enkeltstyksrabatten tror vi på, at vores kunder sætter pris på, at vi også har tilbud på små mængder, for hvorfor skal folk tvinges til at købe mere, end de har brug for? Desuden har vi en tyrkertro på, at både prispolitikken og den almene ansvarlighed vil skaffe os kunder på den lange bane, siger Anders R. Jensen. Strider mod fornuften Men den argumentation bider ikke på informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen. Jeg har svært ved at se fornuften i, at en butik, der lever af at sælge, pludselig giver sig til at minimere salget. Derfor vil Coops butikker ikke holde op med at tilbyde flerstyksrabatter. Det betyder ikke, at Coop ikke er socialt ansvarlig. F.eks. vil vi gerne opmuntre vores kunder til at købe sunde varer, og hvis kunderne efterspørger mindre pakninger, opfylder vi også gerne det ønske. Og vi vil også gerne råde vores kunder til ikke at købe mere, end de har brug for. Men vi begynder ikke at følge en strategi, der mindsker vores salg, konstaterer Jens Juul Nielsen. fst I Coops butikker bliver der ikke sat en stopper for flerstyksrabatter. FoodCulture nr. 18:09 11 Foto: Scanpix

5 Tema: Madspild Foto: Colourbox Mænd vs. kvinder Kvinder tænker mere over madspild end mænd. Ikke nødvendigvis fordi mænd er ligeglade, men fordi det ligger i kvinders opdragelse, og fordi det socialt set er det rigtige at gøre. I takt med at klima-diskussionen bliver mere og mere højlydt er madspild også kommet på dagsordenen. For en stor del af den madproduktion, der belaster klimaet, bliver nemlig aldrig spist. Men kvinder bekymrer sig mere om, hvor stor en del af deres indkøb, der havner i skraldespanden, end mænd gør. Kvinder tænker mere over bæredygtighed, fordi de historisk har haft ansvaret for en selvforsynende husholdning. Kvinder er generelt mere bekymrede end mænd. Det gælder f.eks. i forhold til klima, forurening og sundhed. Og da madspild er en del af klimadiskussionen, er det også noget, kvinder i højere grad forholder sig til, forklarer sociolog og fremtidsforsker fra fremtidsforskeren.dk, Birthe Linddal Hansen. Kvinder spejler sig Tal fra en ny undersøgelse lavet af Synovate for Landbrug & Fødevarer viser da også, at kun 56 pct. af de adspurgte mænd mener, der skal gøres noget for at mindske madspild, mens 65 pct. af kvinderne mener, der skal gøres noget ved problemet. Kvinder socialiseres stadig ind i rollen som den gode husmor. Ikke i samme grad som tidligere, men det gør alligevel, at kvinder spejler sig i spørgsmål vedrørende husholdningen, da det at tænke på bæredygtighed, historisk set, er en naturlig del af husholdningen, fordi den skulle være selvforsynende. Derfor er det et plus for den sociale kvinde at tænke på bæredygtighed og miljø. Det er en del af hendes identifikation med omverdenen, forklarer Birthe Linddal Hansen. Undersøgelsen viser også, at det kun er 12 pct. af kvinderne, der ikke har tænkt over deres holdning til madspild, hvor hele 20 pct. af mændene ikke har skænket det en tanke. Generelt set er det jo ikke, fordi mænd er mindre rationelle end kvinder. Mænd er bare mere til stede i nuet. Hvis de bliver gjort opmærksomme på, at der er et problem med madspild, så er jeg sikker på, at de nok skal handle på det, kommer det fra sociologen. Utroværdige kvinder Men der kan også være en anden forklaring. Både mænd og kvinder svarer på spørgeskemaundersøgelser ud fra de idealer, der er tilknyttet kønnene. Kvinder har et større behov for social accept. Og det betyder desværre, at de nogle gange kan være en smule utilregnelige, når det kommer til undersøgelser med spørgsmål som klima og miljø. Kvinder vil gerne svare det, de tror, de skal svare, lyder Birthe Linddal Hansens dom over kvinders troværdighed. mno 12 FoodCulture nr. 18:09

6 Ældre spilder ikke mad Der ligger tilsyneladende mere mad i skraldespanden hos de unge, end hos de ældre, som er vant til at holde hus med knappe ressourcer. Jo ældre man bliver, jo mindre mad smider man ud. Det viser en undersøgelse foretaget af Synovate for Landbrug & Fødevarer. Hele 72 pct. af danskerne over 65 år har svaret, at de næsten ikke smider noget mad ud, mens kun 31 pct. af de helt unge har svaret det samme. Spørger man Maj Vingum Jensen, sundhedspolitisk konsulent hos Ældre Sagen, om grunden til forskellen på ung og gammel, handler det primært om den tid, man er vokset op i. De ældre er vokset op under krigen og i efterkrigstiden. Så derfor ved de, hvordan man holder hus med knappe ressourcer. Det falder dem naturligt ikke at have et stort madspild, f.eks. gemmer ældre ofte en madrest til dagen efter i stedet for at smide den ud. Og det er ikke kun føde varer, men faktisk også emballagen. Ældre smider generelt ikke ret gerne noget i skraldespanden. Samfundet så jo helt anderledes ud dengang. Det så ikke ud som i dag, hvor man kan smide ting ud hele tiden og bare købe nye, fortæller Maj Vingum Jensen. Hun pointerer desuden, at man dengang var tættere på sine fødevarer, end man er i dag, og det har givet en større bevidsthed om mad, og derfor også planlægningen af den. Men det handler også om manglende erfaring. De unge har selvfølgelig ikke så stor erfaring med at holde hus som ældre mennesker. Men mest af alt tror jeg, undersøgelsen afspejler de unges fleksibilitet, når det kommer til mad. Deres madvaner er typisk ikke så fasttømrede som ældres, fordi unges liv generelt er mere tilfældigt. De planlægger på kort sigt og er styret af, hvornår de er sultne og ikke af, om der er mad i køleskabet derhjemme, som skal spises, siger Mulle Signe Nielsen. Ældre danskere er mere bevidste om maden, og derfor udnytter de den også bedre end de unge. Har ikke flere penge Ofte bliver unges overforbrug sat sammen med, at de er vokset op i et overflodssamfund, men det er konsulenten ikke enig i. Ser man på den ældre del af de unge, så er deres økonomiske råderum mindst lige så lille som hos den ældre generation. De er typisk under uddannelse eller har lavt betalte jobs, og så prioriterer de bare anderledes. F.eks. vil de hellere gå på cafe og drikke kaffe med nogle, og så nøjes med spaghetti med ketchup et par dage i træk, slutter Mulle Signe Nielsen. mno Unge mangler erfaring Netop planlægning er de unges svaghed, når det handler om madspild. Unges dage er styret af andre ting end måltidsstrukturer. De har svært ved at planlægge deres indkøb og madlavning. Og de synes heller ikke, de har brug for at planlægge det, siger adjunkt og konsulent fra Suhrs, Professionshøjskolen Metropol, Mulle Signe Nielsen. FoodCulture nr. 18:09 13 Foto: Colourbox