Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger

Transkript

1 Økonomi er sund fornuft Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger 1

2 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser, studerende og andre, som ønsker indsigt i samfundsvidenskabelige sammenhænge, friheds- og rettighedsbegreber, det danske samfunds opbygning og udfordringer samt naturvidenskab. På vores hjemmeside vil du kunne finde undervisningsmateriale i form af korte tekster og videoer, som bl.a. kan bruges i undervisningen på landets gymnasier eller blot til at blive klogere. Undervisningsmaterialet er under konstant udvikling, og der vil løbende blive tilføjet nye temaer og emner til siden. CEPOS lægger vægt på, at notaterne er skrevet af fagpersoner med solid viden og indsigt, så det faglige indhold er i højsæde. Undervisningsmaterialet fra CEPOS TANK&TÆNK er til fri afbenyttelse, så længe man husker at angive tydelig kilde. Vi håber, at gymnasieelever, lærere, studerende, undervisere og øvrige interesserede vil få glæde af materialet, som forhåbentlig kan danne baggrund for gode debatter og medvirke til, at vi alle bliver klogere. God læselyst! Har du spørgsmål til materialet, kan du kontakte CEPOS på gymnasium@cepos.dk Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på eller følge os på Facebook og Twitter. Hvad er CEPOS? Center for Politiske Studier (CEPOS) er en uafhængig borgerlig-liberal tænketank. CEPOS søger at påvirke den politiske debat og derved de politiske beslutninger ved: at frembringe ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning at udarbejde løsninger og konkrete forslag til ny politik at påvirke nutidens og fremtidens beslutningstagere gennem medier, møder, konferencer, publikationer og uddannelse 2

3 Oversat fra: Common Sense Economics What Every one Should Know About Wealth and Prosperity Af: JAMES D. GWARTNEY Florida State University RICHARD L. STROUP North Carolina State University DWIGHT R. LEE Southern Methodist University TAWNI H. FERRARINI Northern Michigan University JOSEPH P. CALHOUN Florida State University St. Martin s Press New York 3

4 Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger Hvis vi skal have så meget som muligt ud af vores knappe - ressourcer, bør handlinger kun gennemføres, når de medfører flere fordele end omkostninger, mens de ligeledes ikke skal gennemføres, hvis deres omkostninger overstiger deres fordele. Dette princip om fornuftig beslutningstagen har stor relevans for alle individer, virksomheder, offentlig ansatte og samfundet som helhed. Næsten alle beslutninger tages på marginen altså på de ressourcer der anvendes sidst. Dette betyder, at beslutningerne næsten altid involverer enten tilføjelser til eller fratrækninger fra nuværende forhold i stedet for at være alt eller ingenting -beslutninger. Ordet tilføjelse er et substitut for marginal. Vi kan spørge: Hvad er den marginale omkostning ved at producere eller købe én enhed mere (eller hvad vil tilføjelsen af én enhed mere koste)? Marginale beslutninger kan involvere både store og små ændringer. Den ene enhed mere kunne være en ny trøje, et nyt hus, en ny højtaler, en ny fabrik (der skal producere f.eks. højtalere) eller endda forbruget af tid som i tilfældet med en studerende, der skal vælge, hvordan dennes tid skal fordeles og anvendes. Alle disse beslutninger er marginale, fordi de involverer overvejelser af yderligere omkostninger og fordele. Mennesker foretager ikke alt eller ingenting -beslutninger såsom at vælge imellem enten at spise eller have tøj på. I stedet sammenligner de marginale fordele (lidt mere mad) med marginale omkostninger (lidt mindre tøj eller lidt mindre af noget andet). Når individer træffer beslutninger, sammenligner de ikke den samlede værdi af mad med den samlede værdi af tøj, men i stedet sammenligner de marginale værdier. Og vi træffer aktive beslutninger, når vi kan se, at de marginale fordele overstiger de marginale omkostninger. Ligeledes vil en virksomhedsejer, der planlægger at bygge en ny fabrik, overveje, om de marginale fordele ved den nye fabrik (eksempelvis øget indtægt) vil overstige de marginale omkostninger (udgifterne til at bygge den nye bygning). Hvis ikke, vil virksomhedsejeren og virksomheden være bedre stillet uden den nye fabrik. Effektive politiske handlinger kræver også overvejelser om marginalerne. Overvej det politiske dilemma at skulle overveje, hvor mange ressourcer der skal lægges i at bekæmpe forureningen. Hvis man spørger folk, hvor meget forurening der bør tillades, vil rigtig mange svare: Ingen. Med andre ord mener disse personer, at forureningen bør reduceres til nul, og i stemmeboksen vil de muligvis stemme på tiltag, der peger i denne retning. Men ved at tænke i marginale termer afsløres det, at dette ville være et helt ekstraordinært spild af samfundets ressourcer. 4

5 Ændringer i arbejdsstyrken har empirisk været efterfulgt af en omtrent tilsvarende ændring i beskæftigelsen. Som det fremgår af opgørelsen fra OECD, er det gennemsnitlige spænd mellem 45-grader-linjen og de enkelte datapunkter i figur 10 udtryk for den gennemsnitlige ledighed i det enkelte land. Grundlæggende kan man tale om tre typer ledighed: Friktionsledighed, strukturel ledighed og sæsonledighed (konjunktur). Friktionsledighed er situationen, hvor personer skifter mellem et nyt og et gammelt arbejde, strukturel ledighed er situationen, hvor ledigheden følger et stabilt løn- og prisniveau, mens sæsonledighed (konjunktur) er afvigelsen i ledigheden fra det strukturelle niveau. Som det fremgår af figur 10, har størstedelen af OECD-landene haft en gennemsnitlig ledighed på mellem 3-7 pct. Få lande har haft en ledighed over/under dette spænd. Det skal bemærkes, at valget af periode, som tidligere beskrevet, har betydning for, hvor stor den gennemsnitlige ledighed har været. Da serien er dannet på baggrund af årene , vil størstedelen af landene have en gennemsnitlig ledighed over den strukturelle ledighed grundet konjunktursituationen i perioden Der er således ingen sammenhæng mellem størrelsen af arbejdsudbuddet og ledigheden. Dette bekræftes også, såfremt man kigger på sammenhængen mellem ændringen i arbejdsudbuddet og ledigheden. Jf. figur 11, 13 og 15 Når der er meget forurening - så meget at vi kvæles i den luft, vi indånder - vil de marginale fordele ved at reducere forureningen med stor sandsynlighed overstige de marginale omkostninger ved reduktionen. Men i takt med at mængden af forurening bliver mindre, vil ligeledes de marginale fordele reduceres - dette værende værdien af den ekstra forbedring af luften. Der vil stadig være en fordel ved den renere atmosfære (for eksempel ville vi kunne se længere i horisonten), men denne fordel er ikke nær så værdifuld som at beskytte vores lunger. På et tidspunkt, før al forurening forsvandt, ville den marginale fordel ved at eliminere mere forurening nærme sig nul. Som forurening reduceres, vil den marginale fordel blive mindre, mens den marginale omkostning bliver større - dette værende indtil denne omkostning er uendeligt høj, før al forurening er elimineret. Den marginale omkostning er værdien af de ting, der skal ofres for at reducere forureningen bare en lille smule mere. Så snart den marginale omkostning ved den renere luft overstiger den marginale fordel, vil yderligere forureningsreduktion være spildt. Det ville simpelthen ikke være omkostningerne værd. For at fortsætte med forureningseksemplet så overvej følgende hypotetiske situation. Antag at vi ved, at forurening skader for en værdi af 100 mio. kroner og at vi kun bruger 1 mio. kroner på at reducere forureningen. Ud fra denne information, gør vi så for lidt eller for meget for at reducere forureningen? De fleste ville sige, at vi gør for lidt. Det er muligt, at dette er korrekt, men det er ikke noget, vi kan bedømme ud fra de givne informationer. 5

6 De 100 mio. i skade er den totale skadesomkostning, og de 1 mio. i omkostninger er den totale omkostning ved oprydningen. For at foretage en velovervejet beslutning omkring det næste skridt, der bør tages i denne sag, har vi brug for at kende til de marginale omkostninger og fordele forbundet med denne oprydning. Hvis det at bruge yderligere 10 mio. på at reducere forureningen ville reducere skaden med mere end 10 mio., bør vi bruge mere på forureningsreduktionen. De marginale fordele overstiger de marginale omkostninger. Men hvis de 10 mio. kun ville reducere oprydningsomkostningerne med 1 krone, ville det være urentabelt at bruge de ekstra penge. Vælgerne ignorerer ofte de marginale konsekvenser af deres holdninger og hvem de stemmer på, men oftest er de helt bevidste om de marginale konsekvenser af deres personlige handlinger. Overvej mad versus fritidsaktiviteter. Når valget ses som en helhed, er fødevarer langt mere værdifuldt et aktiv end tiden til fritidsaktiviteter, fordi mad gør, at folk kan overleve. Når folk er fattige og bor i fattige lande, bruger de ofte størstedelen af deres indkomst for at sikre en tilstrækkelig mængde føde. Dette valg afsætter få ressourcer, hvis overhovedet nogen, til at spille golf, fodbold, stå på vandski og andre fritidsaktiviteter. Men efterhånden som folk bliver rigere, falder alternativomkostningerne til erhvervelsen af fødevarer. Selvom mad forbliver afgørende for opretholdelsen af liv, vil det at fortsætte med at bruge størstedelen af sin indkomst på mad være tåbeligt. Ved højere niveauer af levestandarder finder folk ud af, at på marginen som de træffer beslutninger om hvordan de skal bruge hver ekstra tjent krone vil mad være meget mindre værd målt i forhold til tiden brugt på fritidsaktiviteter. Dette betyder, at i takt med at danskerne bliver rigere, vil de bruge en mindre andel af deres indkomst på mad og en større andel på selvrealisering i form af fritidsaktiviteter 1. Konceptet om betydningen af marginalerne afslører, at det er de marginale omkostninger og fordele, der har relevans for fornuftig beslutningstagen. Hvis vi vil have mest muligt ud af vores ressourcer, bliver vi nødt til kun at foretage handlinger, der resulterer i marginale fordele, der enten er lig med eller overstiger de marginale omkostninger. Både individuelle personer og alle lande vil blive mere velstående, når deres valg reflekterer viden om marginale konsekvenser. 1 Se kapitlet Time for Symphonies and Softball i W. Michael Cox og Richard Alms, Myths of Rich and Poor (New York: Basic Books, 1999) 6

7 Find flere materialer på 7