Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997
|
|
- Ernst Gabriel Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1997
2 Den anvendte metode i 1996/97undersøgelsen bygger direkte på 1993/9 undersøgelsen, som er detaljeret beskrevet i Gunnar Viby Mogensen (ed.) (199): Work Incentives in the Danish Welfare State (Aarhus University Press). Denne tekniske note supplerer og opdaterer den metodemæssige beskrivelse der, men gentager ikke de grundlæggende træk. DATAINDSAMLING Omnibusundersøgelser fra Danmarks Statistik Metode Tlf.interview Tlf.interview Gennemført Febr./marts Februar Dækker GDS i 12 mdr. Febr./marts 9 Febr. 96 Febr./marts 96 Febr. 97 Antal udvalgte personer Antal med telefon Gennemførte interviews, 167 år Gennemførte interviews, 1866 år Antal fejlkorrigerede besvarelser 7 37 Akcepterede max./min. beløb mindre reparationer.000 kr..000 kr. større forbedringer kr kr. Antal med mindre reparationer Antal med større forbedringer Antal med GDS, mindre reparationer 67 Antal med GDS, større forbedringer Antal med GDS, både mindre reparationer og større forbedringer Andel af gennemførte interviews med GDS på mindre reparationer og større forbedringer % 7% Antal observationer, der ikke indgår i den logistiske regressionsanalyse, p.g.a. manglende forklarende eller forklaret variabel 6 20 Opregning af gennemsnitsværdi til makrotal korrektion for husstande med flere voksne ejere og lejere opregnes hver for sig 2
3 Beregning af værdien af GDSarbejdet i januar 1996priser Reguleringsindeks for boligbyggeri. 1. januar 1987=100: Bygningskomplettering i alt arbejdsløn materialer 1993 Januar 1996 Indeks 1993=1, , , ,08 Beregningerne i 1996/97undersøgelsen, som jo dækker arbejde udført i 199 og 1996, antages i gennemsnit at give værdier, der svarer til prisniveauet i januar Ved fremregning af resultaterne fra de tidligere undersøgelser er der for mindre reparationer anvendt indeks 1,10 ved fremskrivning af GDSværdier i 1993priser, jf. Work Incentives in the Danish Welfare State. For større forbedringer er anvendt indeks 1,08. Beregning af antal fuldtidsjob i GDSarbejdet på danskernes helårsboliger 1996/97 1. Værdi markedspriser af GDSarbejdet, mia. kr. 2. Værdi excl. moms 3. Beskæftigede i bygningsrep. og forbedr. for hver mio. kr. efterspørgsel (199 koefficienter) 1). Beskæftigelsesindhold (2. x 3.) Mindre rep. 13,9 11,1 2,6 27,300. Samlet beskæftigelsesindhold ) Større forbedr. 1,7 12,6 2,07 26,100 Det direkte krav til bygningsreparation m.v. i Inputoutput tabeller og analyser 199 fra Danmarks Statistik er det direkte krav til beskæftigelse ved en million kroners efterspørgsel i bygge og anlægsvirksomhed beregnet til 1,68 i 199. Ikke offentliggjort materiale tyder dog på, at det direkte krav til beskæftigelsen i den del af branchen, der beskæftiger sig med bygningsreparationer og forbedringer er noget højere, hhv. 2,6 og 2,07. Supplerende tabeller om udviklingen i GDSarbejdet og fordeling af GDSarbejdet mellem ejere og lejere Resultaterne for 1996 og 1997undersøgelsen viser, at i forhold til tidligere undersøgelser svarer en større andel af de interviewede bekræftende på spørgsmålene, om hvorvidt der inden for de seneste 12 måneder er blevet udført mindre reparationer eller større forbedringer på boligen, jf. tabel 1. 3
4 Tabel 1. Andel, som svarer bekræftende på spørgsmålet, om de inden for de sidste 12 måneder har fået udført reparationer eller forbedringer af boligen / Mindre rep. og vedligeholdelse Større forbedringer og ændringer Pct Tabel 2. Andelen af reparationer og forbedringer på boligen, som er udført af firma efter regning, husstanden selv eller andre personer uden for husstanden og uden regning. Udført af firma efter regning: / Udført af husstanden selv: / Udført af andre personer uden for husstanden uden regning: / Mindre rep. og vedligehold. Større forbedr. og ændringer Pct Tabel 3. Andelen af personer, som de sidste tolv måneder har fået udført arbejde på boligen 1996/97. Har udført GDSarbejde på boligen: mindre rep. og vedligehold. større forbedr. og udvid. Ejere Lejere Pct
5 Tabel. Reparationer, vedligeholdelse, forbedringer og udvidelse af bolig fordelt efter hvem, der har udført arbejdet 1996/97. Mindre rep. og forbedr. udført af: firma efter regning husstanden selv andre uden for husstanden Større forbedr. og udvid. af bolig udført af: firma efter regning husstanden selv andre uden for husstanden Ejere Lejere Pct Tabel. Værdien af arbejde på boligen udført af andre personer uden for husstanden uden regning 1996/97, 199/96priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt Tabel 6. Udgifter til andre personer uden for husstanden uden regning 1996/97, 199/96priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt De i tabel. viste værdier af arbejde udført af andre uden for husstanden uden regning er, som det fremgår, en del højere end husstandenes faktiske udgifter i tabel 6. De beregnede værdier i tabel bygger på metoden, som er beskrevet i Work Incentives in the Danish Welfare State, og er altså en beregnet markedspris incl. moms, mens tabel 6 viser husstandenes faktiske udgifter. Når forskellen er så stor som her, er det ikke bare et udtryk for prisforskellen mellem ydelser fra firma med regning incl. moms og den skattefrie pris på det sorte marked. En del af denne type ydelser præsteres som rene vennetjenester med højst symbolsk betaling. Endelig skal det huskes, at nærværende måling er fra efterspørgselssiden og kun omfatter en lille del af de mange slags ydelser, som kan købes på det sorte marked. Der er også en nærliggende mulighed for, at nogle af de sorte ydelser er leveret med en eller anden form for regning, og derfor er rapporteret som udført af firma med regning. Resultaterne her for det sorte arbejde på forbedring og vedligeholdelse af boligen målt fra efterspørgselssiden kan derfor ikke sammenlignes med Rockwool Fondens Forskningsenheds sædvanlige målinger af det sorte arbejde, som jo foretages fra udbudssiden. I
6 Rockwool Fondens Forskningsenheds sædvanlige målinger af det sorte arbejde bruges i øvrigt en anden teknik end den her anvendte ved opregning til det samlede omfang af sort arbejde, jf. Gunnar Viby Mogensen et al. (199): The Shadow Economy in Denmark 199. Measurement and Results, (Danmarks Statistik). Logistisk regressionsanalyse, hvor de to omnibusser i februar/marts 1996 og februar 1997 er slået sammen Responsvariablen i den logistiske regressionsanalyse er, om IP har udført gørdetselv arbejde i form af hhv. mindre reparationer og større forbedringer, givet, at der er foretaget hhv. mindre reparationer og større forbedringer på boligen. Det vil sige, at arbejdets omfang eller værdi ikke indgår i den logistiske regressionsanalyse. For hhv. de mindre reparationer og de større forbedringer foretages der to analyser dvs. i alt. I den ene analyse indgår alle de forklarende variabler, mens den anden analyse er foretaget med en trinvis procedure, hvor variablen med mest forklarende effekt først indgår. Blandt de resterende variabler testes derpå for, om den næste variabel yder et signifikant bidrag til forklaringen af gørdetselv arbejdet. I alle analyserne er valgt et % signifikans niveau. Analyserne er foretaget helt på samme vis som i 1993/9 undersøgelsen, der blev publiceret i bogen Work Incentives in the Danish Welfare State i tabel.9, s. 17. For at kunne foretage en logistisk regressionsanalyse på gørdetselv arbejdet er det antaget, at det er IP selv, der har foretaget denne, selv om der spørges til, om husstanden har foretaget gørdetselv arbejde. (Antag f.eks. det er en kvinde, der svarer på spørgsmålene, men at det er manden, der har udført gørdetselv arbejdet. Med den nævnte antagelse betyder det, at i den logistiske regressionsanalyse vil det fremstå, som om det er kvinden, der har udført arbejdet). Det er formentlig dette, der gør, at køn ikke bliver signifikant, jvf. nedenfor og jo i øvrigt heller ikke var signifikant i 1993/9 undersøgelsen. Resultaterne skal derfor tolkes med en vis varsomhed. De mindre reparationer og vedligeholdelser for 1996 og 1997 slået sammen: Som det fremgår af tabel 7, er der variabler, der er signifikante mht. de mindre reparationer og vedligeholdelser. Det er således alder, om man er ufaglært eller ej, ejer eller lejer af boligen, uddannelseslængde og om man er gift eller ej. Sandsynligheden for at udføre gørdetselv arbejde falder således (som i de øvrige analyser) med alderen, mens de ufaglærte og ejere af boliger har højere sandsynlighed for at udføre gørdetselv arbejde. Jo længere uddannelse, desto mindre er sandsynligheden for, at man udfører gørdetselv arbejde. Endelig har også gifte personer en højere sandsynlighed for at udføre gørdetselv arbejde. 6
7 Tabel 7. Logistisk regressionsanalyse for gørdetselv arbejder for mindre reparationer og større forbedringer på boligen. Modellen med alle forklarende variabler og modellen med færrest mulige forklarende variabler. Standardafvigelser i parentes. Mindre reparationer og vedligeholdelse Større forbedringer Variabel Koefficient Koefficient Koefficient Koefficient Konstant Køn (mand=1) Alder Selvstændig Funktionær Faglært arbejder Ufagl. arbejder Korttidsledig Langtidsledig Studerende Ejer af bolig (0/1) Bor i hus (0/1) Hovedstaden (0/1) Indkomst Udannelseslængde Antal børn Gift (0/1) (0.866) (0.1686) (0.0081) (0.3799) (0.2689) (0.3131) (0.397) (0.783) (0.77) (0.077) (0.2092) (0.221) (0.197) ( ) (0.0293) (0.0996) (0.1900) (0.330) (0.0061) (0.33) (0.1818) (0.028) (0.17) (0.9366) (0.23) (0.0126) (0.309) (0.309) 0.77 (0.7) (0.869) 0.91 (1.1928) (0.768) (0.6028) (0.12) (0.398) (0.3073) ( ) (0.018) (0.1237) (0.2798) (0.3631) ( ) Antal observationer Log likelihood I analysen, hvor 1996 og 1997 undersøgelserne er slået sammen, er det den personlige indkomst, der indgår som forklarende variabel, da der ikke findes nogen familieindkomst for 1996undersøgelsen. I øvrigt er det nok lidt betænkeligt at inddrage familieindkomsten 7
8 selv om det teoretisk er en meget interessant variabel når der er op mod 20% manglende svar i en spørgeskemaundersøgelse på dette spørgsmål. På det personlige indkomstspørgsmål er det ca 7%, der ikke kan/vil oplyse indkomsten. (I 1993/9 undersøgelsen var det husstandens disponible indkomst, der indgik, men den stammede fra indkomststatistikregistret.) De større forbedringer for 1996 og 1997 slået sammen: For så vidt angår de større forbedringer er alderen den eneste variabel, der er signifikant. Igen gælder det, at sandsynligheden for at udføre gørdetselv arbejde falder med stigende alder. Derimod er hverken variablen for, om man bor i hus eller ej eller ejer/lejer nu signifikant. Det skal dog bemærkes, at der er færre, der oplyser, at der er foretaget større forbedringer i husstanden, hvorfor stikprøveusikkerheden er lidt større. Forskelle i den logistiske regressionsanalyse mellem 1996/97undersøgelsen og 1993/9undersøgelsen: Med hensyn til variablerne, der indgår i denne analyse, er der en del forskelle i forhold til Work Incentives in the Danish State: 1. I den seneste analyse her er der nu ikke længere en variabel for ledighedsgraden. I stedet er de ledige blevet spurgt om, hvor længe de har været ledige. De i alt 8 ledige er derfor delt op i korttidsledige (1 måneder) og langtidsledige (ledige mere end måneder). Hvis der ændres på grænsen mellem korttids og langtidsledige, så korttidsledige bliver 111 måneder og langtidsledige bliver mere end 11 måneder, sker der ikke noget, dvs. variablerne forbliver insignifikante. Der var i øvrigt 9 ledige i 1996 ( i 1997), der ikke tidligere har været i beskæftigelse. Disse er både placeret som korttids og langtidsledige, men det gør ingen forskel. Modellernes resultater er altså ret robust over for omgrupperinger med hensyn til de korttids eller langtidsledige. 2. Uddannelsesvariablen er ikke en registervariabel, men stammer fra spørgeskemaet. Ud fra svarene i spørgeskemaet er variablen lavet om til en kontinuert variabel, der angiver antal år under uddannelse ligesom sidst. 3. For 1996 findes kun IPs indkomst, men ikke nogen indkomst for husstanden. Derfor indgår kun IPs indkomst i analyserne modsat i 1993/9undersøgelsen, hvor familiens indkomst indgik. 8
9 . Der findes ikke nogen variabel for den forventede marginalskat ( Perceived marginal tax ) som i 1993/9undersøgelsen.. I både 1996 og 1997 indgår en variabel for, om IP bor i hus eller lejlighed. Denne var ikke med i 1993/9undersøgelsen. 9
Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998
Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren
Læs mereTeknisk note nr. 7. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet i samarbejde mellem Christian Scheuer, Søren Pedersen og Søren Brodersen
Teknisk note nr 7 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS undersøgelserne i november 2000 og juni 2001, som ligger til grund for Søren Brodersens artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, september
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereMarts 1999. - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor. Nye målinger af den sorte sektor
Marts 1999 - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor Nye målinger af den sorte sektor for det samlede antal hvide arbejdstimer i 1998, viser de
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereFolkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed
Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed Indhold 1. Konklusion 2. Tre betalingsvillighedsbegreber 3. Nærmere analyse af biblioteksværdisætning og kryds 4. Metode 1. Konklusion Betalingsvillighedsundersøgelsen
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereNr. 2: April 1997. Hvor mange henter ikke deres retmæssige ydelser hos det offentlige? Danskernes gør-det-selv-arbejde i 1996.
Nr. 2: April 1997 Hvor mange henter ikke deres retmæssige ydelser hos det offentlige? - Nye tal for take-up af boligstøtte m.v. - Kommentar fra økonomiminister Marianne Jelved. Danskernes gør-det-selv-arbejde
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereTabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereInfrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland
Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland 13. november 2018 1 Bygge og anlægsbranchen konstant under lup Stigende beskæftigelse
Læs mereFraværsStatistik dokumentation 12. september 2008
FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression
! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression Eksempel 1 AT OPSTILLE EN SIMPEL LINEÆR REGRESSIONSMODEL - GENNEMGÅS AF JAKOB Et stort lager måler løbende sine
Læs mereØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression
! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression Eksempel 1 AT OPSTILLE EN SIMPEL LINEÆR REGRESSIONSMODEL - GENNEMGÅS AF JAKOB Et stort lager måler løbende sine
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereFøler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereVennetjenester og sort arbejde
- 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereMetodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data
Metodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data Dette notat præsenterer metoden bag beregningen af de modeller, der anvendes til bestemmelse af sammenligningskommuner i FLIS. Den seneste beregning er
Læs mereBygge- og anlægsbranchen i område Fyn
Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereStatus på København januar
1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereDagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger. Bilag: Figurer
Dagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger Bilag: Figurer Figurer til Del I i hovedrapport Bekendtgørelsen om pædagoguddannelsen Bilagsfigur 1: Gennemgang af færdighedsmål for studerende på
Læs mereVI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET
VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereBilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 2 2013 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]
Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination
Læs mereTABEL A.1 Måling af de teoretiske adfærdsdimensioner. SKAT BYG HJEM
TEKNISK APPENDIKS Teoretisk dimension Udfordre Alternative løsninger Anfægte legitimitet Gameplaying TABEL A.1 Måling af de teoretiske adfærdsdimensioner. SKAT BYG HJEM Truer med at gå til medierne eller
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereHvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark
Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereKapitel 8 Chi-i-anden (χ 2 ) prøven
Kapitel 8 Chi-i-anden (χ 2 ) prøven Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 19 Indledning Forskelle mellem stikprøver undersøges med z-test eller t-test for data målt på
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs mereTil Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.
J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights
Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereNår butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse
Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereAnalyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune,
Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune, 2006-09 Morten Jakobsen Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet November 2009 1.0 INDLEDNING...
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereLineær og logistisk regression
Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression
Læs mereHANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014
HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI
Læs mereRepræsentative undersøgelser før og nu. Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk
Repræsentative undersøgelser før og nu Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk >> >> Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Bortfald og forskerbeskyttelse Vægtning for bortfald Effekt af vægtning
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research
Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere
Læs meredanskere uden økonomisk sikkerhedsnet
17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 4 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mere