CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
|
|
- Kirsten Kristiansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster Af direktør Martin Ågerup ( ) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem til 215. Det samme gælder personer med lav indkomst i 1994 og i 24. Den årlige indkomstfremgang for personer med lav indkomst er større i de senere perioder. Dette resultat modsiger den populære påstand i den offentlige debat, at velstandsfremgangen kun eller primært kommer dem, der i forvejen er de mest velstående, til gode, mens personer med lave indkomster stort set ikke får del i fremgangen. Påstand hviler på en tradition for at analysere indkomstudviklingen over tid på ved at se på udviklingen for en given indkomstgruppe. Problemet er, at dette ikke siger noget om, hvordan indkomstudviklingen har været for ret mange konkrete personer, idet få personer bliver i en bestemt indkomstgruppe i mange år. Tre ud af ti, som i et givet år er blandt de 2 procent lavest lønnede, er ude af gruppen allerede efter ét år. Andelen af personer, som i løbet af livet kan forvente at være blandt de 2 procent bedst lønnede i mindst ét år er formentlig over 8 procent. Dét, der bør interessere os, er, om konkrete personer med lav indkomst oplever indkomstfremgang. Det er i høj grad tilfældet, jf. figuren. Årlig vækst i disponibel indkomst for personer, som i begyndelsesåret befandt sig i en given indkomstdecil Indkomstdeciler Anm.: De disponible indkomster er ækvivaleret, dvs. en families samlede indkomster deles ligeligt ud på alle familiemedlemmer og der korrigeres for stordriftsfordele. CEPOS Landgreven 3, København K
2 I den offentlige debat påstås det ofte, at velstandsfremgangen kun eller primært kommer dem, der i forvejen er de mest velstående, til gode, mens personer med lave indkomster slet ikke eller stort set ikke får del i velstandsfremgangen. For eksempel skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse 1 fra 216, hvor man ser på indkomstudviklingen siden 1994: Den reale indkomst for de ti pct. fattigste er kun steget med 1 pct. i perioden, og efter 27 er indkomsterne faldet realt for de ti pct. fattigste. Ser man på udviklingen i konkrete borgeres disponible indkomst i forskellige tidsperioder, tegner der sig imidlertid et andet billede, jf. figur 1. Figur 1. Årlig vækst i procent i disponibel indkomst for personer, som i begyndelsesåret befandt sig i en given indkomstdecil Indkomstdeciler Anm.: De disponible indkomster er ækvivaleret, dvs. en families samlede indkomster deles ligeligt ud på alle familiemedlemmer og der korrigeres for stordriftsfordele. Figuren viser den årlige vækst i den disponible indkomst for perioderne , og for 1 forskellige befolkningsgrupper opdelt efter indkomst i de tre respektive startår. 2 Eksempelvis viser den blå søjle i den første kolonne den gennemsnitlige indkomstfremgang i perioden for de personer, som i 1987 var blandt de 1 procent med lavest disponibel indkomst (og som fortsat var i live og bosiddende i Danmark i 215). Det fremgår, at personer med de laveste indkomster i startåret opnår den højeste vækst i deres disponible indkomst i alle tre perioder. Figuren viser også, at der ikke er tendens til, at den årlige indkomstfremgang blandt de laveste indkomster er mindre i de senere perioder, snarere tværtimod. 1 Danmark på fattigdomskurs, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, se den her. 2 Årsagerne til valg af netop disse tre startår er følgende: 1987 er det tidligste år, for hvilket der findes data: Efter 1994 begynder uligheden i Danmark at stige; 24 er ti år efter Valg af andre startår giver samme resultater. CEPOS Landgreven 3, København K
3 I spørgsmål om indkomstfordeling er der ikke tradition for at analysere indkomstudviklingen over tid for konkrete kohorter (grupper af personer), som det gøres i denne analyse. I stedet præsenteres ofte opgørelser som i figur 2 nedenfor. Her følges ikke konkrete personers indkomstudvikling. Figuren viser i stedet, hvor meget den disponible indkomst har udviklet sig for en given indkomstdecil over de tre perioder. Figur 2. Årlig vækst i procent i disponibel indkomst forskellige indkomstdeciler 2, , 1,5 1,,5, Indkomstdeciler Anm.: De disponible indkomster er ækvivaleret, dvs. en families samlede indkomster deles ligeligt ud på alle familiemedlemmer og der korrigeres for stordriftsfordele. Kilde: CEPOS beregninger på Danmarks Statistisks personregistre. Fremstiller man udviklingen i indkomstfordelingen på denne måde, tegner sig det modsatte billede, nemlig at den største andel af indkomstfremgangen tilfalder de højeste indkomstdeciler. Som professor emeritus Eric Jørgen Hansen skriver i en aviskronik 3 : Eliten har oplevet stigende velstand, mens store dele af folket, især de 2 procent med de laveste indkomster, nu må erkende, at den økonomiske afstand til eliten bliver større og større. Hvilket billede er det mest retvisende? Den første opgørelse (figur 1) ser på den gennemsnitlige indkomstudvikling for de konkrete personer, som et givet startår (1987, 1994 eller 24) befandt sig i en bestemt indkomstdecil. Personer med en lav indkomst i de tre startår, havde i gennemsnit en større indkomstfremgang end personer med høje indkomster i startårene. Mange af dem i de laveste indkomstdeciler er for eksempel unge under uddannelse eller med lille joberfaring og dermed lav løn. I løbet af en arbejdskarriere vil de fleste af disse personer opbygge kompetencer og dermed opnå en højere løn. Dermed flytter de sig opad i indkomstdecilerne. 3 Velfærdsstaten er sin egen fjende, Berlingske 16. april 217 se den her. CEPOS Landgreven 3, København K
4 Andre har en lav løn, fordi de midlertidigt havner i ledighed eller på kontanthjælp. Heldigvis kommer de fleste ledige hurtigt i beskæftigelse, hvorved deres disponible indkomst stiger. Atter andre har på de tre starttidspunkter en høj løn. Det er typisk erfarne medarbejdere. En del af dem vil i løbet af perioden få reduceret deres disponible indkomst, for eksempel fordi de går på pension. Disse personer vil bevæge sig nedad i indkomstdecilerne. Den anden opgørelse (figur 2) følger ikke konkrete personers indkomstudvikling, men viser som nævnt i stedet, hvor meget den disponible indkomst har udviklet sig for en given indkomstdecil over de tre perioder. Det er en sådan tilgang, der får Professor Erik Jørgen Hansen til at konkludere, at de 2 procent med de laveste indkomster får stadig større afstand til de højeste indkomster. Indkomstmobiliteten er høj Problemet med en sådan analyse er, at den ikke siger noget om, hvordan indkomstudviklingen har været for ret mange konkrete person, idet meget få personer bliver i en bestemt indkomstgruppe i ret mange år ad gangen. Det illustreres i figur 3 og figur 4 på næste side. Figur 3 viser, hvor længe personer, som var i den nederste femtedel i 26, forbliver i gruppen, der udgør de 2 procent af befolkningen med lavest indkomst. CEPOS Landgreven 3, København K
5 Figur 3. Antal år personer er blandt de 2 pct. med lavest indkomst 1 I nederste kvintil i alle år Vendt tilbage til nederste kvintil Kilde: CEPOS beregninger på Danmarks Statistisks personregistre. Som det fremgår, er tre ud af 1 ude af gruppen allerede efter ét år, og efter fem år er under 5 procent stadig i gruppen og kun 3 procent har været i gruppen alle fem år. Figur 4 viser, hvor hurtigt folk forlader den højeste indkomst-kvintil, altså de 2 procent med den højeste disponible indkomst. Figur 4. Antal år personer er blandt de 2 pct. med højest indkomst I øverste kvintil i alle år Vendt tilbage til øverste kvintil Figuren viser, at mere end 4 procent forlader gruppen allerede andet år. Efter tre år har kun omkring en fjerdedel været i gruppen alle tre år, og efter fem år har kun 13 procent været i gruppen alle årene, mens yderligere 23 procent er vendt tilbage til gruppen efter et eller flere års fravær. CEPOS Landgreven 3, København K
6 Det kunne være relevant at undersøge, hvor stor en andel af befolkningen, som på et eller andet tidspunkt i livet kommer til at opleve at være blandt de 2 procent mest vellønnede. Men eftersom 1987 er det første år, for hvilket vi har konsistente data, foreligger der ikke en periode med data, som er lang nok til en egentlig beregning på basis af faktiske livstidsindkomster. Derfor foretages i stedet en beregning, hvor andelen af 1987-befolkningen som i mindst 1 år er blandt de 2 pct. med de højeste indkomster akkumuleres. Denne beregning kan virke som en illustration af, hvor mange borgere, som på et tidspunkt i livet er blandt top 2 med hensyn til indkomst. Resultaterne fremgår af figur 5. Figur 5. Akkumuleret andel af 1987-befolkningen som i mindst 1 år er blandt de 2 pct. med højeste indkomster Stadig i live og bosat i DK Hele "årgang" I startåret 1987 er det selvsagt nøjagtigt 2 procent, der har prøvet at være blandt de 2 procent mest vellønnede i et eller flere år. Året efter (1988) er det 25 pct., som var i top 2 pct. i enten 1987 eller Allerede efter tre år er andelen steget til 32 procent. Herefter opnås forskellige resultater afhængigt af, hvordan man opgør det. Tager man udgangspunkt i dem, der stadig er i live og bosat i Danmark (den øverste/blå kurve), stiger andelen, der i et eller flere år har prøvet at være blandt de 2 procent mest vellønnede til 76 procent af befolkningen i 215. Tager man i stedet udgangspunkt i hele 1987-befolkningen (den nederste/røde kurve), er andelen, som i 215 har prøvet at være blandt de mest vellønnede, 62 procent. Der er argumenter for og imod begge opgørelsesmetoder. Den blå kurve tenderer mod at overvurdere andelen i de seneste år. Det skyldes, at der er en overrepræsentation af personer med relativt lave indkomster blandt de døde og udvandrerede, som udelades af beregningerne. Omvendt undervurderer den røde kurve andelen, fordi en del af personerne i startåret allerede har været i top 2 (før 1987), men er uden udsigter til at komme det igen. Det kan f.eks. være personer, som i 1987 er gået på pension. Den korrekte andel af befolkningen, som efter et givet antal år har prøvet at være blandt top 2, er derfor nok et sted imellem de to kurver, altså CEPOS Landgreven 3, København K
7 mellem 62 og 76 procent for denne periode på 28 år. Over et helt livsforløb vil andelen være højere. CEPOS livsindkomstmodel indikerer, at andelen af personer, som i løbet af livet kan forvente mindst ét år at være blandt de 2 procent bedst lønnede formentlig er over 8 procent 4. Konklusion: Fokusér på konkrete personers indkomstfremgang Hvis dét, der interesserer os, er, om folk med lave indkomster har gode muligheder for at forbedre deres egen livssituation rent økonomisk, bør vi fokusere på, om konkrete personer med lav indkomst oplever indkomstfremgang. Det er i høj grad tilfældet. I et samfund med høj indkomstmobilitet er det derimod mindre interessant, om de laveste lønninger flytter sig opad i samme takt som de højeste. Det skyldes, at personer, der starter deres karriere på en lav løn, som hovedregel ret hurtigt får bedre lønnede jobs. Med hensyn til niveauet for startlønninger er forskellige hensyn i konflikt med hinanden. En lav startløn indebærer, at personer, der modtager denne lave løn, har en lav disponibel indkomst og dermed lille materiel velstand. Det taler for en høj startløn. Men et arbejdsmarked med en høj startløn er til gengæld mindre inkluderende end et arbejdsmarked med en lav startløn. En høj startløn kan gøre det vanskeligt for personer med få kvalifikationer at komme ind på arbejdsmarkedet og dermed opbygge kvalifikationer via joberfaringen og stige i løn. I et samfund med høj indkomstmobilitet kan det derfor være vigtigere, at personer udenfor arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse, og dermed får adgang til den lønfremgang, som joberfaring giver, end at startlønnen er høj. En høj startløn risikerer nemlig at medføre, at en større andel af befolkningen har svært ved overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet og dermed opbygge den joberfaring, som giver lønfremgang. Blandt grupper, som er i særlig fare for eksklusion fra arbejdsmarkedet som følge af høj startløn kan nævnes unge med beskeden joberfaring, ufaglærte, nogle personer med psykisk sygdom, personer med visse handikap samt flygtninge og indvandrere. 4 Her tages udgangspunkt i en livsindkomstmodel, der generer hele livsforløb ved hjælp af statistisk match. En tilsvarende model benyttes ofte af Finansministeriet til at beregne ulighed i livsindkomster. CEPOS Landgreven 3, København K
Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereStigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et
Læs mereIndkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereDe rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereIndkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ
Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Der bliver større og større forskel på de rigeste og fattigste postnumre i Danmark. I Klampenborg, der er landets rigeste postnummer,
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereTysklands indkomstudvikling siden murens fald
Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereUdvikling i økonomisk ulighed i Danmark
12 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 15 Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark På trods af, at uligheden er steget markant igennem de sidste år i Danmark, så er uligheden
Læs mereDele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig
Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig Der er en stigende geografisk indkomstforskel i København. Udviklingen er tydelig efter krisen: De rigeste områder oplever stor indkomstfremgang,
Læs mere3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereRegistreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )
Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereBørnefattigdommen eksploderer yderkantsdanmark holder for
Børnefattigdommen eksploderer Antallet af fattige børn fortsætter med at stige voldsomt, og der er nu omkring 65.000 børn, der lever i fattigdom i Danmark. På bare ét år er antallet af fattige børn steget
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereFordeling og levevilkår
Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereGæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereAnalyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1
Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mere