Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl december Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Transkript

1 Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

2 Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker der i eksamenssituationen? Hvad kan vi som fagpersoner gøre?

3 Det sunde sind 10 bud At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At kunne vise og have tillid til andre At kunne mærke og vise følelser At have selvtillid og udvikle egen identitet At have indre frihed til at tænke og føle At kunne tilpasse sig i samliv, under uddannelse og i arbejde At have en moden samvittighed At vise kærlighed og leve sig ind i andres situation At kunne reagere hensigtsmæssigt og fleksibelt under stress og pres. At kunne være spontan og kreativ (Kilde: Erik Simonsen)

4 Børn, unge og stress Stressniveau i 8. klasse Stressniveau i 9. klasse 54 % 4 % 42 % Høj stress Medium stress 46% 8% 46% Høj stress Medium stress Lav stress Lav stress 21% af gymnasieelever oplever stress som et stort problem

5 Angst som alles vilkår Angst er et eksistentielt vilkår Angsten er almen menneskelig - en naturlig del af vores krops alarmberedskab - både psykisk og fysisk

6 Hvad er angst? Kæmp Flygt Frys

7 Når angst bliver et problem Den sygelige angst: Når den hæmmer livsudfoldelse Hyppighed: Europæisk undersøgelse: 13,6%, USA: 28,8% Ca danskere har en angstsygdom her og nu Ca danskere oplever angst i en eller anden grad Angst forekommer ved de fleste psykiske sygdomme men der er også en række specifikke angstsygdomme Årsagerne til angst er en kombination af biologiske (herunder genetiske), psykologiske og sociale faktorer Ubehandlet angst kan have en tendens til at brede sig til flere områder af livet, mere generaliseret angst Der er gode behandlingsmuligheder for angstsygdomme. (Kilde: Angstbogen, PsykiatriFonden, 2008)

8 Angstens mange ansigter Typer Socialforbi, agorafobi, enkeltfobier, panikangst, generaliseret angst, OCD, PTSD Symptomer Hjertebanken, hurtig puls, sveden, rysten, maveuro, kvalme, åndedrætsbesvær, dødsangst, irritabilitet, smerter, søvnbesvær Angst Udfordringer Undvigelsesadfærd, social kontakt, situationer med fokus på præstationer, generel færden Støtte Anerkendelse af angsten, støtte i at udfordre angsten (men ikke pace), forventningsafstemning, små skridt, evt. (social)træning

9 Angstens kontinuum Normal angst Sygelig angst Bekymring Usikker Fobier OCD PTSD Frygt Urolig Nervøsitet Panikangst Generaliseret

10 Hvorfor opstår præstations- og eksamensangst? Summeøvelse: Med jeres kendskab til børn og unge, hvad er så de vigtigste faktorer i, at så mange taler om og oplever præstations- og eksamensangst? Opsamling i plenum

11 Personlige sårbarheder

12 Angsten elsker, når vi ikke taler om den!

13 Hvordan tænker vi om de unge? Udsatte unge Pseudo-voksne Stort ansvar i hjemmet Mange antenner ude Tilsidesætte egne behov Manglende voksenkontakt Bruger al deres tid på hjemmet og lektier Generel mistrivsel Tristhed Ansvarlige og fornuftige unge Optaget af at leve op til krav og forventninger Tilsidesætte egne behov Jeg burde Bruger al deres fritid på lektier og afleveringer Får ofte gode karakterer, men har svært ved at være tilfreds med sig selv Stræber efter at klare alting 100% Er følsomme ift. kritik og vurdering Overdrevet behov for rigtighed og nøjagtighed Hjælper andre, men deler sjældent egne problemer Alt eller intet-tænkning. Angst for at begå fejl Tanker om, at andre er så gode

14 Stressmodel knas med kæresten Projektopgave Alvorligere symptomer Angst Depression kaos Stressorer fravær Fremtid? venner sport familie fritidsjob Advarselstegn: Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige Hvad hjælper? Tanker Følelser Kropslige reaktioner Handlinger sårbarhedslinje afleveringer Tid

15 Eksamensangstens onde cirkel Når du næste gang møder det farlige Gentagen erfaring Tanker Jeg klarer det ikke! Jeg er dum! Handling med henblik på sikkerhed Kropslige reaktioner Ryster, sveder, hyperventilerer, ondt i maven mm. Opmærksomhed Følelser Bange Urolig Ked af det Ude af sig selv

16 Hvor kan vi sætte ind? Hvilke tiltag har I allerede på skolen i forhold til disse elever? Er der andre tiltag på skoleniveau du/i kunne forestille jer? Med den viden om angst du har nu, hvad vil du gøre som vejleder eller lærer, hvilken hjælp vil du tilbyde den enkelte elev?

17 Inspiration fra eksamensangstgruppen Hvordan de unge ser på deres præstationsangst Det, at jeg er nervøs, når jeg skal fremlægge betyder jo ikke, at jeg er dårlig fagligt Det er ikke særlig cool, hvis man ikke kan stille sig op. Man vil helst være cool, helst skal man kunne stå på en scene Ind imellem tror jeg, min lærer synes, at det er lidt en dårlig undskyldning, men så ser hun, hvor god jeg f.eks. er til at skrive en opgave Jeg tror, at der er flere i min klasse, der genkender hvordan jeg har det, men vi taler ikke rigtig om det. Nogle råd fra de unge til omgivelserne Lad være med at sige, at det nok skal gå, det hjælper ikke Især forældre skal ikke sige, at de er ligeglade, hvis man samtidig kan se, at det ikke passer Der er rigtig mange gode råd, jeg ikke kan bruge også selvom de, der giver mig dem, vil mig det bedste Den bedste hjælp har jeg fået af andre, er fra dem der ved, hvad det handler om Det er blevet meget lettere for mig at bede om hjælp, nu hvor jeg ved, hvad jeg skal bede om.

18 Pause

19 Introduktion til metoder

20 Den minutiøse planlægning - tilpasset den enkelte Tanker Følelser Krop Handlinger Rammer Personer Andre ting Før Under Efter

21 At bruge sine omgivelser til at bryde angstens onde cirkel At gå hjem og øve sig/konfrontere angsten fra et sikkert udgangspunkt Den unge som ekspert på egen angst Omgivelser som hjælp og støtte Omgivelser der ved noget om situationen, krav og forventninger, muligheder for hjælp.

22 Angstens gode cirkel Gentagen erfaring Tanker Handling - Realistisk i forhold til opgaven Kropslige reaktioner Opmærksomhed Følelser

23 Når der arbejdes ud fra den unges perspektiv er det vigtigt, at vi lader den unge være ekspert på sit eget liv At vi er nysgerrige overfor problemets indflydelse på den unges liv og deres relationer til andre uden at konkludere på deres vegne vi parkerer vores forforståelser At vi bruger de unges egne ord for det de oplever frem for at kategorisere eller diagnosticere vi også lytter efter de alternative historier ( what else is there ) At vi også er nysgerrige overfor at høre om, der hvor noget lykkedes vi har tid til at lytte vi lytter anerkendende til problemet, men arbejder hen imod løsninger.

24 Dialog og forklaringsmodel Eksamens situationer Siger ikke noget/ bliver væk/går Følelse af angst/uro/ usikkerhed Jeg klarer det ikke/ det er ikke godt nok Hovedpine/ uro i maven/ stemmen ryster

25 Oplevelsen af angst - øvelse Modellens dynamik Eksamenssammenhænge (lyseblå) kan fremkalde en ubehagelig følelse (rød) og måske kan man mærke det rent fysisk som ondt i maven (mørkeblå). Det kan fremkalde tanker om, at man ikke kan klare det (gul) og måske sidder man helt stille eller går og håber, at andre ikke ser en eller kontakter en direkte (grøn). Hvordan ville du beskrive din oplevelse af angst i de forskellige bobler? Prøv at beskrive din egen måde at opleve det på? Hvad udløser angsten? Følelser? Tanker? Handlinger?

26 Hvordan oplever du det? Udløsende faktorer Handling (undvige/undgå) Følelser Tanker Fysiske symptomer

27 Hvordan påvirker det dig? I hvilke situationer mærker du det tydeligst? Hvornår oplevede du det sidste gang? Hvilke tanker kommer du til at tænke? Hvordan kan du mærke det i kroppen? Hvordan vil du beskrive følelsen? Hvad gør du? Hvilken betydning har angsten for dit liv?

28 Hvad gør du, som hjælper dig? Hvilke handlinger plejer at hjælpe dig, når du oplever, at angsten forstyrrer? Er der situationer, hvor angsten ikke er til stede? Hvornår oplevede du sidst en situation, hvor angsten ikke påvirkede dig? Er der nogen der kender til dine udfordringer? Hvem kan hjælpe dig? Hvem plejer du at tale med om det? Hvad skal andre gøre? Hvordan kan de se, at du har brug for dem? Hvordan vil du inddrage dine forældre, lærere eller andre? Hvem skal du tale med? Hvad vil du gøre før situationen opstår?

29 Coping Card Coping Card er et lille kort, som indeholder en række korte sætninger, som beskriver specifikke handle og tankemuligheder, som kan benyttes, når den vanskelige situation opstår Coping Card kan benyttes til at formulere alternativer til reaktionsmønstre, som kan være svære at kontrollere eller ændre Coping Card kan også benyttes til at kortlægge konstruktive handlinger og tanker, som der kan bruges dynamisk i forbindelse med en forandringsproces Coping Cards kan udformes på mange forskellige måder kladde på mobil, labels, breve til sig selv eller andre meningsfulde udformninger.

30 Coping Card Mit Coping Card til at håndtere Jeg kan mindske ubehaget, jeg har gjort det før Jeg kan gå en tur og få frisk luft Jeg kan lave mine vejrtrækningsøvelser Jeg kan høre musik Jeg kan kontakte X Jeg kan tage et bad Jeg kan ringe til Mor Jeg kan tænke på mit billede

31 Anerkendelse: Validering Validering er en metode, som gør det muligt for den voksne at indtage og anerkende den unges perspektiv uden at bekræfte sandhedsværdien af det oplevede. Formål Opbygge tillid og fortrolighed Understøtte værdien og berettigelsen af det oplevede At den unge føler sig set og forstået At skabe grobund for videre støtte

32 Hvorfor er grundig afdækning vigtig? Afdækningen skal kvalificere processen ift.: Hvilken type problematik, der er tale om Sværhedsgrad/omfang Hvem der skal involveres Hvad næste skridt er Der skabes et overblik for begge parter Adskillelse af person og problem Prioritering af udfordringer/problemer Afdækningen skaber en fælles forståelse

33 Hvilke risici indebærer utilstrækkelig afdækning? Vi tror, at vi ved, hvad det handler om - uden at gøre det Vi taler forbi hinanden Den unge føler sig misforstået Vores råd bliver ukvalificerede Vi forcerer processen Den unge er ikke erkendelsesmæssigt samme sted endnu Den unge lukker døre Kontakten glipper

34 The worst may never happen At spørge ind til katastrofetanken: og hvad er det værste ved det? og hvad er det aller værste ved det? og hvad er det aller aller værste ved det?

35 Inspiration til handlemuligheder 1. Undersøge jeg burde-tankerne. Hvor meget fylder de hos den unge (ex. ud af 100%) 2. Rykke fokus fra fejl til det, der lykkes 3. Opstille de ting der fylder 4. Forholde sig til konsekvenser (ex.sociale, følelsesmæssige, faglige) 5. Fokus på åndehuller/oaser.

36 Jeg burde-listen De pligtopfyldende unge oplever, at der er mange ting, de bør gøre. Samtidig ser de ofte ikke, at de stiller høje krav til sig selv, og forstår ikke, hvorfor de bliver udmattede. Lav sammen med den unge en liste over alle de ting, de burde. Spørg den unge, hvordan det er at se alle tingene skrevet ned? Er han/hun overrasket over, hvor mange ting, der er? Giver det mere mening nu, hvorfor han/hun er udmattet? Formål: Synliggøre de krav, de stiller til sig selv.

37

38 Fra 100% Færre % De pligtopfyldende føler tvangsmæssigt, at de bør gøre alt 100 %. Den følelse kan i sig selv gøre, at det bliver sværere og sværere at præstere Undersøg med den unge om der er noget hvor det er ok at lave det til mindre end 100% Undersøg hvilke % den unge skal forsøge at gøre opgaven til Planlæg det sammen og følg op på forsøget. Formål : Styrke følelsen af selv at stå ved roret. Selv bestemme, hvor man vil sætte sine kræfter ind. Lære at adskille opgaver med høj prioritet fra opgaver med lav prioritet. Forebygge stressbelastninger.

39 Tak for i dag!