Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi
|
|
|
- Frederik Jespersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011
2 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi I udarbejdelsen af den kliniske vejledning for sygepleje er der taget udgangspunkt i den tilgængelige evidens, sygeplejerskernes erfaring og patientens perspektiv. Patientkategori På landsplan udføres ca hernieoperationer om året i Danmark. Den hyppigst forekommende hernie-type er det indirekte ingvinalhernie, som opstår grundet en medfødt broksæk i ingvianlkanalen, strækkende sig ned mod eller i scrotum. Ingvinal hernier forekommer hyppigst hos yngre mænd, men kan ses i alle aldre. Det direkte ingvinalhernie er en fremhvælvning gennem et svagt sted i bagvæggen i lyskekanalen og ses hyppigst hos ældre mænd. Patientforløb Herniekirurgi kan gennemføres ambulant for >90 % af alle patienter. Metoden er sikker og forbundet med få komplikationer og høj grad af patienttilfredshed (Beck 1998, Callesen 1996, Lau 2000, Buononato 2002, Leff 2006, Jacquet 2006). Organisatoriske tiltag såsom dagkirurgisk kliniks åbningstider, og indretning af velegnede lokaler, der signalerer, at patienten kun skal ligge til observation i få timer efter operationen, har betydning for forløbet, ligesom udarbejdelse af evidensbaserede kliniske vejledninger har effekt på indlæggelsestiden. I Danmark(Kehlet ) er standardoperationsmetoden åben operation med indsættelse af méche ad modum Lichtenstein (ca. 80%) eller laparoskopisk indgreb (ca. 20%). Dansk Hernie Database har betydning for opfølgning af både kvalitet i behandlingen, herunder operationsteknik og anvendt bedøvelse, samt omkostninger. Databasen giver mulighed for et fagligt samarbejde i et landsdækkende databaseregi, der indebærer store muligheder for at monitorere, forbedre og forske i behandling inden for en given sygdomsenhed på landsplan (Bay-Nielsen , Dansk Hernie Database). En undersøgelse viser, at åben operation udført i lokalbedøvelse er ca. 700 kr billigere end åben operation udført i universal anæstesi og ca kr billigere end laparoskopisk operation (Bay-Nielsen 1999). Opgørelser fra Dansk Herniedatabase viser en generel kvalitetsforbedring med færre komplikationer, flere ambulante (cirka 70% i 2005) indgreb og større fokus på kroniske smerter Principperne for det accelererede operationsforløb er efterhånden implementeret på størstedelen af de dagkirurgiske afdelinger i Danmark (Kehlet ). Tværfaglige problemområder Pleje og behandling understøttes af kliniske vejledninger under indlæggelsen for den perioperative periode. Det kræver professionalisme for at kunne tilgodese det enkelte menneske uden at gå på kompromis med behandlingsregimet. Det kræver dialog, forståelse og fleksibilitet at samarbejde med forskellige typer af patienter men, dette er i virkeligheden sygeplejens kerne. Det accelererede operationsforløb bygger på evidensbaseret praksis og kræver viden om professionel grundlæggende sygepleje i planlægningen af patientforløbet (Egerod 2007). Viden og udvikling Smerte og sanseindtryk Aktivitet Ernæring Psykosociale forhold Hud og væv
3 Udarbejdelse af patientforløb / kliniske vejledninger Det accelererede patientforløb med understøttende kliniske vejledninger er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier, erfaring, samt konsensusbeslutninger blandt sygeplejersker, anæstesiologer og læger. Ved en workshop den deltog styregruppen i Enhed for Perioperativ Sygepleje (projektleder Kirsten Rud, professor Henrik Kehlet, seniorforsker Ingrid Egerod UCSF, klinisk oversygeplejerske Dorthe Hjort Jakobsen) og 53 sygeplejersker fra landets dagkirurgiske afdelinger, i alt 24 sygehuse deltog (Deltagerliste: se bilag 1). Desuden deltog klinikchef og anæstesioverlæge Niels Christian Hasse Hjortsø fra Glostrup Hospital. På workshoppen blev den eksisterende evidens indenfor området fremlagt. De deltagende eksperter besluttede udfra evidensen, deres erfaringer og baggrund samt viden om patienternes præferencer, anbefalingerne i den kliniske vejledning. Litteratursøgning For at belyse pleje og behandling til patienter, der er får foretaget hernie kirurgi, er der søgt litteratur både nationalt og internationalt. Søgningen er sidst opdateret i april 2008 af Enhed for Perioperativ Sygepleje. Årstal Databaser Søgeord Medline, Cochrane, Cinahl, artikelbasen Hernia AND exercise, nursing, fluid therapy, pain, nutrition therapy, patient education, patient satisfaction, drain, convalescence, rehabilitation, fast track. Søgestrategi Afgrænsning af området Udvælgelse af relevante artikler udfra titel Udvælgelse af relevante artikler udfra abstrakt Relevans efter gennemlæsning af artikler Kædesøgning fra relevante artikler Studier på dansk og engelsk er medtaget. Inklusionskriterier: Studier omhandlende patienter, der får foretaget åben og laparoskopisk herniekirurgi indenfor søgeordene. Anbefalingerne i de kliniske vejledninger bygger bygger så vidt muligt på videnskabelig evidens med angivelse af referencerne ved anbefalingerne. Der hvor videnskabelig evidens ikke findes, bygger anbefalingerne på erfaring og konsensusbeslutninger fra kliniske eksperter, markeret med (*).De kliniske vejledninger skal opfattes som et vejledende beslutningsredskab for praksis i den perioperative periode. Alle anbefalingerne er samlet i et resume; Nøgleanbefalinger. Patientforløbet med de understøttende kliniske vejledninger er sammenskrevet af Enhed for Perioperativ Sygepleje i samarbejde med kliniske eksperter og har været sendt til høring mindst to gange, samt opfølgende workshop, hvor hele patientforløbet er gennemgået og
4 tilrettet efter konsensusbeslutninger. De kliniske vejledninger er tilgængelige på hjemmesiden: Implementering Implementering af accelererede operationsforløb kræver organisatorisk opmærksomhed, hvis afdelingen skal kunne udnytte den effektivitet der ligger indlejret i accelererede operationsforløb. Fordelen for patienterne er at forebygge medicinske komplikationer ved operationsforløbet, samt at patienterne får en følelse af at have kontrol over forløbet. Bivirkninger og risici ved at følge et accelereret forløb er ikke påvist. Ved indførelsen af nye plejeformer er det vigtigt, at alle relevante faggrupper er involveret og at ledelsen af afdelingen leder implementeringen af organisationsarbejdet. Indførelse af accelererede operationsforløb har betydning for alle faggrupper. Yderligere træk på de tværfaglige afdelinger, herunder røntgen, operationslejekapacitet og opvågningspladser skal balancere med sengekapaciteten. For at sikre patienten den positive gevinst der er vist ved flere studier om accelererede operationsforløb, er det nødvendigt med gruppering af patienter efter diagnoser, kliniske vejledninger til at understøtte den specielle sygepleje, uddannelsesmuligheder for sygeplejersker efter grunduddannelsen, samt multidisciplinært samarbejde (Kehlet ). Det betyder at operationsforløbet skal organiseres udfra sygeplejens kerneområder, og kan have betydning for normering specielt om aftenen, hvor patienterne skal sikres mobilisering. Enhed for Perioperativ Sygepleje er finansieret af Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. I samarbejdet med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter fra kliniske afdelinger i hele landet er der ingen interessekonflikter. Referencer Bay-Nielsen M, Stavsholm Knudsen M, Kjellberg Christensen J, Kehlet H (1999). Analyse og omkostninger ved lyskebrokkirurgi i Danmark. Ugeskr Læger;161: Bay-Nielsen M, Kehlet H, Strand L, Malmstrøm J, Heidemann Andersen F, Wara P, Juul P, Callesen T (2001). Quality assessment of herniorrhaphies in Denmark: A prospective nation-wide study. Lancet;358: Bay-Nielsen M, Kehlet H, Strand L, Malmstrøm J, Heidemann Andersen F, Wara P, Juul PM, Callesen T (2004). Dansk Herniedatabase 4 års resultater. Ugeskr Læger;163: Bech K, Callesen T, Nielsen R, Roikjær O, Andersen J, Hesselfeldt P, Kehlet H (1998). Organisation og resultater af ambulant kirurgi for hernia inguinalis. Ugeskr Læger;160: Buononato M, Pittiruti M, Maria G, Nigro C, Sganga G, Vivello IM (2002). Tension-free inguinal hernia repair in one-day surgery. Experience of 1091 Cases. Hep Gastro;49: Callesen T, Bech K, Hesselfeldt P, Andersen J, Nielsen R, Roikjær O, Kehlet H (1996). Recidiv af ingvinal hernie: ambulant operation i lokal anæstesi. Ugeskr Læger;158: Dansk Hernie Database: Egerod I (2007). Kapitel 5. Evidensbaseret praksis 1: Egerod I, red. Dokumentation og kvalitetsudvikling, 2.udg. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. Side Jacquet E, Puche P, Alahyane J, Jaber S, Carabalona JP (2006). Evaluation of inguinal hernia in ambulatory surgery: A prospective monocentric study on 1009 inguinal hernia. J Amb Surg;12:
5 Kehlet 1 H, Bay-Nielsen M (2008). Nationwide quality improvement of groin hernia repair from the Danish Hernia Database of patients from 1998 to Hernia;12:1-7. Kehlet 2 H, Wilmore D (2008). Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg;248: Lau H, Jensen P, Lee F (2000). Patient satisfaction after ambulatory inguinal hernia repair in Hong Kong. Ambulatory Surg;8: Leff DR, Bhutiani RP (2006). Give the patients the choise the walk in walk out hernia clinic. J Amb Surg;12: Sundhedsstyrelsen (2005) Vejledninger om sygeplejefaglige optegnelser.
6 Bilag 1. Deltagerliste over tilmeldte på workshop for galdekirurgi den Kalundborg Alice Pelch, Lillian Pedersen Hanne Dahl, Grete Bangsgaard Fredericia / kolding Vibeke Damgaard, Karin Askær Horsens Jane Elgø, Birgitte Nielsen Herlev Ulla Thygesen - afbud Køge Bente Andersen og Inge Bang Acton Herning Vibeke Møller, Lene Kjærsgaard Anita Døfler Hørsholm Hanne Sangill, Lone Freiesleben Holbæk Lene Thomsen, Vibeke Sylvest, Lone Schiødt RASK Jutta Olesen, Alice Bustorff Sønderborg Birgit Rasborg, Grete Dahl Jørgensen Aabenraa sygehus Birgitte Jansen, Jette Matzen Haderslev Sygehus Dorrit Raaschou Glostrup Amtssygehus Birgit Tuchsen, Lotte Reimer Anne Grete Sandborg, Irene Jørgensen Jette Nielsen Hvidovre Birthe Klarskov - afbud Vejle Pia Carlson, Ester Juul, Jette Kirk Århus Lise Jensen Helle Ballermann Sygehus Nord Dorthe Raft Espersen, Birthe Martensen Roskilde Anne Munk, Charlotte Kern Silkeborg Karen Rubner Pedersen, Benthe Husted Randers Anne Marie Voldby Annie Krogh Slagelse Anne Jensen Grete Legaard Ulla Huss Grete Nielsen Odder sygehus Stina Carlsen, Anna Ørsted Hillerød sygehus Lisbeth Roed, Lisbeth Vestergaard Gentofte Amtssygehus Trine Jetting og Lotte Risager Andre Kirsten Rud Henrik Kehlet Niels Christian Hasse Hjortsø, Glostrup Dorthe Hjort Jakobsen Ingrid Egerod, UCSF
Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi
Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi
Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får fortaget herniekirurgi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Smerte og anæstesi 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi I udarbejdelsen af den kliniske
videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model
videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Pleje og behandling ved hoftealloplastik
EPS Pleje og behandling ved hoftealloplastik Accelererede operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011 Pleje og behandling til patienter der opereres med hoftealloplastik I udarbejdelsen af det
EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i
Dansk Herniedatabase. Årsrapport 2004
Dansk Herniedatabase Årsrapport 2004 Indhold: Baggrund og mål for databasen 3 Organisation. 4 Generelle resultater. 6 Operativ teknik... 6 Valg af anæstesiteknik.. 7 Ambulant vs. elektiv operation. 8 Reoperationsrater..
Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi
Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2012 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. I udarbejdelsen
Accelereret operationsforløb. Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme
Accelereret operationsforløb Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget elektiv operation
EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb
Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb af Kirsten Rud, Dorthe Hjort Jakobsen og Ingrid Egerod EPS Dato 01.01.2009 Enhed for Perioperativ Sygepleje har i
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2012 Patienter, der får
Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb
Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)
FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi.
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi I udarbejdelsen af den kliniske vejledning
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Det geriatriske landkort
Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående
Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Pleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft
EPS Pleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft Accelereret operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009 Pleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft I udarbejdelsen
Pleje og behandling til patienter der amputeres
EPS Pleje og behandling til patienter der amputeres Trans-tibiale og trans-femorale amputationer Accelereret operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009 Pleje og behandling til patienter der
Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
International Clinical Placements at Odense University Hospital
International Clinical Placements at Odense University Hospital International Clinical Placement in Cardiology at Odense University Hospital Afsnit B1 Adresse: Sdr. Boulevard 29, Indgang 20, 5000 Odense
Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik
Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne
Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Region Hovedstaden. Region Sjælland. Region Syddanmark. 100 Hovedstaden: Andel (%) 100 Sjælland: Andel (%) 100 Syddanmark: Andel (%)
Bilag A: Forløbsdiagrammer på afdelingsniveau Forløbsdiagrammerne viser afdelingernes indikatorværdier pr. måned for,, og. Værdierne er her vist som antal pr. 1 patienter. Den stiplede vandrette linje
Valgkreds 2: Pædagogmedhjælperne/de pædagogiske assistenter i Albertslund, Høje-Tåstrup, Ishøj og Vallensbæk
PenSam - Valg af Forbrugergrupper 2016 Pædagogisk sektor Valgkreds 1: Hovedstaden samt medlemmer bosat uden for valgkredsene Forbrugergruppemedlemmer: 1 Tina Malene Hansen 17 2 Thomas Enghausen 13 3 Pia
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015. [email protected] dasys.dk
Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015 [email protected] dasys.dk Formål at samle udsagn fra dokumentationskyndige for at undersøge hvilke krav danske sygeplejersker stiller,
Alle tiders bedste tider - kvinder. Opdateret med år 2010 resultater.
Alle tiders bedste tider - kvinder. Opdateret med år 2010 resultater. 100 m 1 14.10 Pia Christensen 1961 29.05.1984 2 16.10 Lene Munch 1983 30.05.1995 3 16.53 Ella Grimm 1947 15.08.1998 4 16.63 Birthe
Region Nordjylland Afdeling Leder Uddannelsesansvarlig Kliniske vejledere. [email protected]
Region Nordjylland Afdeling Leder Kliniske vejledere Aalborg Sygehus Hobrovej 18-22 9000 Aalborg 99 32 11 11 Stråleterapien Afdelingen for medicinsk fysik Stråleterapien Souschef Sygeplejerske Anne Albeck
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Side 1. Overordnet (medlem af bestyrelsen) Fredag d. 8. august 2014 kl
ide 1 verordnet (medlem af bestyrelsen) kl. 10.30-15.00 konomi Per Adelhart Christensen astbar Pia Adelhart Christensen appe Jeanne Dahl R Rullebar olveig Christensen B Bakke P Bente Nielsen kaffer Jan
Patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010 Patienter,
Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver
Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation
revideret udgave pr. 06-08-2015 Side 1 af 5
Lørdag d. 8. august 2015 min. 1 O Overordnet kl. 10.30-14.00 1 Ø Økonomi O Susanne Dalmose 1 5 2 F Fastbar Ø Tove Bach Pedersen 1 3 1 T Tappe T Karin Jespersen T1 1 4 1 R Rullebar F Lone Steen F1 R3 B2
Sygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation
23 maj 2006 Side 1 1. Jørgen 1 Olsen #30. Han blev gift med Karen Marie Rasmussen #31. Første Generation + 2 i. Agnes Hansine 2 Jørgensen #15 født 01-04-1886. Anden Generation 2. Agnes Hansine 2 Jørgensen
Det geriatriske landkort
Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående
På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,
Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Center for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Enhed for Perioperativ Sygepleje
Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv
Dansk Intensiv Database
BILAG 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter
NB! Officials bedes være iklædt HVIDE shorts/bukser.
Torsdag den 20. november kl. 09.30 Officialsmøde kl. 08.30 Stævneledelse Anne Marie Zinck Speakere Per Stilling Pedersen Sekretariat: Jette Jørgensen Jørn Abrahamsen 2 A6 Bettina Gadeberg 7 Aalborg Jens
Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,
Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Overlæge Mette Hyllested, BBH (ledende ekspert, sundhedsplatformen)
Økonomi- og planlægningsafdelingen Planlægningsfunktionen Møde i: SFR Anæstesiologi Dato: 27. november 2014 Kl.: 14:00-16:00 Sted: Rigshospitalet, aud. 4031 Deltagere: Vicedirektør Per Jørgensen Klinikchef
Deltagerliste på Hotel Nyborg Strand den 10. april 2008
Deltagerliste på Hotel Nyborg Strand den 10. april 2008 Kl. 13.15-14.00: Workshop A: BAT Annette Bruun Hansen Guldborgsund Kommune Annie Lillie Esbjerg Kommune Bettina Lerche Billund Kommune Else Libach
Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Dansk Herniedatabase Årsrapport 2010
Dansk Herniedatabase Årsrapport 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Baggrund 4 Samlet konklusion. 4 Mål for databasen. 5 Beskrivelse af Dansk Herniedatabase 6 Organisation.. 6 Daglig drift.. 7 Dataindsamling,
LO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Det geriatriske landkort
Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Overlæge Steffen Hjøllund Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (18), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit,
Medl.nr. Fornavn Efternavn Mobiltelefon 623 Hanne Andersen Hanne Andreassen Grethe Arntzen Elisabeth
Medl.nr. Fornavn Efternavn Mobiltelefon 623 Hanne Andersen 4541162510 2818 Hanne Andreassen 4520814489 2024 Grethe Arntzen 51328199 2191 Elisabeth Asger Olsen 24421091 2626 Lis Astor 4560709908 3798 Alis
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011
Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Aalborg Sygehus Der er ca. 6.500 (5700) ansatte på Aalborg Sygehus Alle lægefaglige
en national strategi for kvalitetsudvikling
Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er
