Pleje og behandling til patienter der amputeres
|
|
- Frederikke Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EPS Pleje og behandling til patienter der amputeres Trans-tibiale og trans-femorale amputationer Accelereret operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
2 Pleje og behandling til patienter der benamputeres I udarbejdelsen af patientforløbet for den perioperative periode til patienter der amputeres, er der taget udgangspunkt i den tilgængelige evidens, tværfaglig erfaring / ekspertviden og patientens perspektiv. Målgruppen for anvendelse af de tilhørende kliniske vejledninger er læger, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter og andet sundhedsfagligt personale, der møder patienten der skal amputeres, i den perioperative periode Patientkategori Amputationer i Europa skyldes hovedsagelig karsygdomme og diabetes mellitus ( %). Patienterne er i gennemsnit 72 år med en lille overvægt af mænd (Bäck-Pettersson 2005). Mortalitet er 15% i Nederlandene indenfor et år efter operationen, mortaliteten er fra 26% i England til 39% i Finland (Shoppen 2003) Køn og alder, samt om patienten er amputeret over eller under knæet har betydning for forløbet og rehabiliteringen. Generelt har patienter med høj alder med høj amputation et dårligere prognose end patienter der er yngre med lav amputation (Shoppen 2003). De fleste patienter følger efter 6 måneder stadig genoptræning, og efter 1 år har de hyppigt afsluttet træningsforløb. 70 % af patienterne vender tilbage til deres tidligere bolig efter amputationen (Shoppen 2003). Vigtige funktions områder er personlig pleje, huslige aktiviteter, og fritidsaktiviteter. Alder på operationstidspunktet og balance i stående stilling på det raske ben 2 uger efter operationen er en signifikant prædiktor for alle funktionsparameter 1 år efter operationen, ligesom hukommelse er den vigtigste af de mentale prædiktorer for at re-lære mange af daglige opgaver efter en amputation (Schoppen 2003). Endvidere viser erfaringerne at patient motivation og vedholdenhed er væsentlige faktorer for re-læring. Patientforløb for benamputation I 2007 blev der opereret fordelt på 27 afdelinger, i 2008 fordelt på 26 afdelinger ( opereret > 10 patienter), viser en opgørelse fra Landspatient Registeret, LPR. Amputationer Antal Køn GS. alder Mænd Kvinder 77 I alt Mænd Kvinder 76 I alt Mænd Kvinder 77 I alt 1300 Figur: Antal Amputationer med fordeling af køn og alder i Danmark ( KNFQ19 og KNGQ19 ) Det er interessant at mændene er 6-8 år yngre end kvinderne når de amputeres. Patientforløbet for benamputationer er opbygget udfra principperne for det accelererede operationsforløb (Kehlet 2008) og bygger på kliniske vejledninger for 6 sygeplejefaglige problemområder (Sundhedsstyrelsen 2005) i den perioperative periode. I forbindelse med de kliniske vejledninger er der formuleret specifikke kliniske spørgsmål, der søges besvaret med evidens / erfaring. Formålet med pleje og behandling efter principperne for det accelererede Enhed for Perioperativ Sygepleje 2
3 operationsforløb til patienter der benamputeres er, at patientoutcome ofte resulterer i færre medicinske komplikationer, kortere indlæggelser og samfundsøkonomiske besparelser, samtidig med god patienttilfredshed (Kehlet 2008). Enhed for Perioperativ Sygepleje har defineret den perioperative periode fra det tidspunkt hvor patienten har givet tilsagn til operation til patienten har afsluttet indlæggelse og rekonvalescens. Tiden fra tilsagn om operation til indlæggelse betegnes som forberedelsesperioden. Indlæggelsesperioden deles op i præoperativ, peroperativ og postoperativ, hvor dagen inden operationen er 1, operationsdagen er 0 og de postoperative dage er 1,2,3 og 4[ago1], etc. Perioden efter udskrivelsen og 30 dage frem betegnes som rekonvalescensperioden. Patienten har ofte et forløb forud for operationen med problemstillinger relateret til kroniske sår og evt gangræn som indikation for amputation. Både sårspecialister, karkirurgisk - og ortopædkirurgisk expertice har ofte været involveret i patientens forløb forud for det operative indgreb. Perioden op til afgørelsen om amputation er oftest præget af smerter. Patienten har eventuelt taget en del smertestillende medicin med de bivirkninger dette rummer, uden at kunne blive smertefri (Bækgaard 2005). Et studie hvor der indgår 553 konsekutive patienter konkluderer, at patienter der forud for operationen har svært nedsat funktionsevne, alder over 70 år, demens, svær nyresygdom og fremskreden arteriel lidelse klarer sig mindre godt og bør sidestilles med helt sengeliggende patienter. Patienterne der er sengeliggende bliver ikke proteseforsynet og kan derfor udvikle kontrakturer. I studiet foreslås derfor en femuramputation (Taylor 2005). Patienter, der gennemgår et elektivt forløb, kan udredes og forberedes i et ambulant regi. Indlæggelsestiden i forbindelse med amputation er meget varierende. *Erfaringer peger på at der mellem 3-7 postoperative dag bør afholdes en tværfaglig konference, hvor der følges op på patientens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau, herunder ADL-færdigheder og almentilstand. Stumpen vurderes med henblik på proteseanvendelse og cicatrisen vurderes med henblik heling og infektion. Patienten og pårørende deltager sammen med læge, sygeplejerske og fysioterapeut, samt kontaktperson fra kommunen. I den postoperative periode lægges der op til faste aftaler med tværfaglig konference / stuegang, således at patienten kender mål for pleje og behandling ( Maagaard 2006, Amputationsenheden, HH, 2008). Et svensk studie viser, at sygeplejefaglige områder som den amputerede patient ofte har behov for hjælp og støtte til er: Sufficient smertebehandling og ernæring, udskillelsesområdet, sårheling og søvn. Ligesom der på det mentale / psykiske område er særlige behov (Bäck-Pettersson 2005). Efter udskrivelse oplever mange patienter ofte alvorlig social isolation, og mange patienter føler sig fanget i deres eget hjem som følge af den fysiske begrænsning (Thompson 1983, Horgan 2004). Mangel på socialt liv udenfor hjemmet kan være udløsende for udvikling af depression, der opleves at ¾ af patienterne to år efter amputation (Thomson 1983). Den sociale begrænsning inddrager også evt. pårørende, hvor 1/5 del af de nære pårørende udvikler kliniske tegn på depression (Thomson 1985). Tværfaglige problemområder Pleje og behandling, herunder fys- og ergoterapi understøttes af kliniske vejledninger under indlæggelsen for den perioperative periode. Det kræver professionalisme for at kunne tilgodese det enkelte menneske uden at gå på kompromis med behandlingsregimet. Det kræver dialog, forståelse og fleksibilitet at samarbejde med forskellige typer af patienter men, dette er i virkeligheden sygeplejens kerne. Det accelererede operationsforløb bygger på evidensbaseret praksis og kræver viden om professionel grundlæggende sygepleje i planlægningen af patientforløbet (Egerod 2007). Enhed for Perioperativ Sygepleje 3
4 Viden og udvikling Smerte og sanseindtryk Aktivitet Ernæring Psykosociale forhold Hud og væv Udarbejdelse af patientforløb / kliniske vejledninger Det accelererede patientforløb med understøttende kliniske vejledninger er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier, erfaring, samt konsensusbeslutninger blandt sygeplejersker, læger og fysioterapeuter. Forud for udarbejdelsen afholdes en workshop med tværfaglig repræsentation fra det respektive speciale fra hele landet. Workshoppen indledes med korte indlæg fra bl.a. kirurgier, anæstesiologer, sygeplejersker, og fysioterapeuter ( Bilag 1+2); alle eksperter inden for deres område, dernæst diskussion med udgangspunkt i oplæggene og den tværfaglige gruppes viden og erfaring. Patientperspektivet medinddrages via sundhedspersonens faglige viden og erfaring, samt litteratur. Litteratursøgning For at belyse pleje og behandling til patienter der har fået foretaget benamputation, er der søgt litteratur både nationalt og internationalt. Årstal Databaser Søgeord Medline / pupmed, Cochrane, Cinahl, Embase, PsycINFO Artikelbasen, SveMed, PEDro Amputation / amputation Cooperative-behavior, decision-making, Patient: Collaboration, involvement, partipation, preferences, perspective, stress, teaching, nutrition, pain, fast track, nursing, patient satisfaction. kirurgisk sårinfektion / surgical wound infection tryksår / liggesår / pressure ulcer, transfemoral, lower limb, functional outcome, walking ability, casting Søgestrategi Afgrænsning af området Udvælgelse af relevante artikler udfra titel Udvælgelse af relevante artikler udfra abstrakt Relevans efter gennemlæsning af artikler Kædesøgning fra relevante artikler Studier på dansk og engelsk er medtaget. Søgekriterier, der relaterer sig til de afgrænsede plejeproblemområder både trans-tibial og trans-femoralt amputerede patienter i den perioperative periode. Da der kun er publiceret få studier med accelereret forløb efter amputation, er anbefalingerne understøttet af litteraturstudier fra andre patientforløb som hoftefraktur, der har lignende plejeproblemstillinger i den perioperative periode (Referenceprogram for hoftebrud, 2008). Inklusionskriterier: Studier der omhandler ældre patienter der amputeres (trans-tibial og trans-femoral) på baggrund af kardiovaskulære problemer. Enhed for Perioperativ Sygepleje 4
5 Studier der belyser områderne: Aktivitet, smertebehandling, viden og udvikling, ernæring, psykosocialt, hud og væv. Eksklusionskriterier: Studier i relation til protese tilpasning på langere sigt Studier om rehabilitering på længere sigt Unge traume/ amputations patienter Anbefalingerne i de kliniske vejledninger bygger overvejende på erfaring / ekspertviden og konsensusbeslutninger, markeret med (*). Der hvor videnskabelig evidens understøtter anbefalingerne er referencerne angivet. De kliniske vejledninger skal opfattes som et vejledende beslutningsredskab for praksis i den perioperative periode. Alle anbefalingerne er samlet i et resume; Nøgleanbefalinger. Patientforløbet med de understøttende kliniske vejledninger er sammenskrevet af Enhed for Perioperativ Sygepleje i samarbejde med kliniske eksperter og har været sendt til høring mindst to gange, samt opfølgende workshop, hvor hele patientforløbet er gennemgået og tilrettet efter konsensusbeslutninger. De kliniske vejledninger er tilgængelige på hjemmesiden: Implementering Implementering af accelererede operationsforløb kræver organisatorisk opmærksomhed, hvis afdelingen skal kunne udnytte den effektivitet der ligger indlejret i accelererede operationsforløb. Fordelen for patienterne er at forebygge medicinske komplikationer ved operationsforløbet, samt at patienterne får en følelse af at have kontrol over forløbet. Bivirkninger og risici ved at følge et accelereret forløb er ikke påvist. Ved indførelsen af nye plejeformer er det vigtigt, at alle relevante faggrupper er involveret og at ledelsen af afdelingen leder implementeringen af organisationsarbejdet. Indførelse af accelererede operationsforløb har betydning for alle faggrupper. Yderligere træk på de tværfaglige afdelinger, herunder røntgen, operationslejekapacitet og opvågningspladser skal balancere med sengekapaciteten. I takt med at kompleksiteten af pleje og behandling øges, er målet fortsat at sikre en høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og relevant ressourceudnyttelse. I forbindelse med implementering af de accelererede operationsforløb for kolonresektion viste det samlede tidsforbrug pr indlæggelsesforløb at være det samme, hvad enten patienten har fulgt accelereret operationsforløb eller konventionelt plejeforløb, men tidsforbruget pr dag var højere ved accelererede patientforløb, da det er fordelt over færre dage (Hjort Jakobsen 2004). For at sikre patienten den positive gevinst der er vist ved flere studier om accelererede operationsforløb, er det nødvendigt med gruppering af patienter efter diagnoser, kliniske vejledninger til at understøtte den specielle sygepleje, uddannelsesmuligheder for sygeplejersker efter grunduddannelsen, samt multidisciplinært samarbejde (Kehlet 2008). Det betyder at operationsforløbet skal organiseres udfra sygeplejens kerneområder, og kan have betydning for normering specielt om aftenen, hvor patienterne skal sikres mobilisering. Enhed for Perioperativ Sygepleje er finansieret af Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. I samarbejdet med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter fra kliniske afdelinger i hele landet er der ingen interessekonflikter. Referencer Amputationsenheden, Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital ( 2008). Patientforløbsprogram for patienter som gennemgår en større amputation på underekstremiteterne. Enhed for Perioperativ Sygepleje 5
6 Bækgaard N, Roed M. Karkirurgi. Kirurgi. sygdomslære og sygepleje. Nyt Nordisk forlag, Lærebog for sygeplejestuderede. Udgivet af Dansk sygepleje Råd, Arnold Busck. Bäck-Pettersson S, Björkelund C. ( 2005) Care of elderly lower limb amputees, as described in medical and nursing records. Scand J Caring Sci;19: Egerod I. Kapitel 5. Evidensbaseret praksis 1: Egerod I, red. Dokumentation og kvalitetsudvikling, 2.udg. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; 2007: Horgan O, MacLachlan M (2004). Psychosocial adjustment to lower-limb amputation: A review. Disability and Rehabilitation;26: Hjort Jakobsen D,Sonne E., Kehlet H. (2004) Ændret plejebehov ved accelereret kolonkirurgi. Sygeplejersken;6: Kehlet H, Wilmore D. (2008) Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg;248: Maagaard O, et al. (2006). Patientforløbsbeskrivelse. Rehabilitering af den benamputerede patient, Nordsjælland Frederikssund Hospital. Referenceprogram for hoftebrud, Schoppen T, Boonstra A, Groothoff JW, Vries J Göeken N, Eisma W. Physical, mental and social predictors of functional outcome in unilateral lower-limb amputees. Arch Phys Med Rehabil 2003;84: Sundhedsstyrelsen ( 2005) Vejledninger om sygeplejefaglige optegnelser. Taylor S, Kalbaugh C, Blackhust D, Hamontree S, Cull D, Messisch H, Robertson T, Snyder B, Jackson M, Youkey J. (2005) Peroperative clinical factors predict postoperative functional outcome after major lower limb amputation: An analysis of 553 consecutive patients. J Vasc Surg;42: Thompson D, Haran D (1983). Living with an amputation: The patient. Int Rehabil. Med;5: Thompson D, Haran D (1985) Living with an amputation: The helper. Soc.Sci.Med;20: Enhed for Perioperativ Sygepleje 6
7 Bilag 1. Invitation til workshop, den på Rigshospitalet /Panum Pleje og behandling til patienter der får foretaget amputationer Formålet med dagen er, at skabe et udgangspunkt for udarbejdelse af en klinisk vejledning der bygger på evidens, klinisk erfaring og patienternes perspektiv. Sygeplejersker, kirurger, fysioterapeuter og anæstesilæger fra de afdelinger der foretager amputationer inviteres til debat udfra små indledende oplæg. Program Velkomst (+ kaffe) ved Kirsten Rud og Henrik Kehlet Amputationer i Danmark ved Susanne Schmidt, læge, RH Kirurgi og postopr. beh. ved Steffen Kramp afd.læge, Århus Crus, femur og knæ amputation ved Ole Maagaard Christensen, overlæge, NOH Spørgsmål og debat Genoptræning ved Kajsa Lindberg, fysioterapeut., Hvidovre Sygepleje til den amputerede patient ved Vivian Møller, afd. sygeplejerske, NOH og ved Tine Bentzen, Hanne Mainz, Marie Larsen, Anne Sophie Koch sygepl. Århus Spørgsmål og debat Frokost (+ kaffe og kage senere) Anæstesi ved amputationer ved Billy Kristensen, overlæge, Hvidovre Smertebeh. akut og kronisk ved Lone Nikolajsen, overlæge, Århus Spørgsmål og debat Opsamling, aftaler, spørgsmål, debat Udover indlægsholderne inviteres tværfagligt fra de 10 afdelinger der foretager flest amputationer i Danmark. Repræsentation for videnskabeligt selskab, DOS og sygeplejefagligt selskab, FSOS, samt Dorthe Hjort Jakobsen, kl. oversygeplejerske og Ingrid Egerod, seniorforsker UCSF. Tilmelding pr mail: krud@rh.regionh.dk eller tlf: , senest den Ved tilmelding ønskes en bred tværfaglighed Sted: Panum, indgang ved Tandlægeskolen, Nørre alle 20, 5 sal, bygning 33, afsnit 3351, lokale 6 Dagen er gratis Mange hilsner Kirsten Rud Henrik Kehlet Enhed for Perioperativ Sygepleje 7
8 Workshop for amputation Bilag 2. Workshop den , Mette Bugge Skjødt, fys Mette Trads, sygeplejerske Erik Valen, overlæge Jesper Fabrin, overlæge Vibeke Schiøth Kruger-Jensen, Fys Karen Marie Ledertoug, sygepl. Marianne Waarkjær, læge Una Jensen, afd. sygepl. Ole Pedersen, overlæge Inna Kristensen, Fys Pia Grønning, bandagist Andreas Pape, bandagist Paulette Larsen, fys Berith Thonesen, sygepl Susanne Wilhelm, ergo Rune Mogensen, læge Rosa Hansen, Afd sygeplejerske Jesper Hvolris, overlæge Anne- Marie Elholm, sygeplejeske Gitte Barentz, Fys Morten Michelsen, afd.læge Amputation Sted Randers Køge Nykøbing F SAHVA Slagelse BBH mail mettskjo@rm.dk metttra@rm.dk erikvale@rm.dk jf@regionsjaelland.dk vsk@regionsjaelland.dk kml@regionsjaelland.dk mwolsen@mailme.dk umje@regionsjaelland.dk ocp@regionsjaelland.dk ikri@regionsjaelland.dk pia.groenning@sahva.dk pape@sahva.dk pkla@regionsjaelland.dk bte@regionsjaelland.dk suw@regionsjaelland.dk rune_mogensen@yahoo.dk rh02@bbh.regionh.dk jhvo0001@bbh.regionh.dk ibb01@bbh.regionh.dk Herlev/ gentofte annmad01@heh.regionh.dk Anne Madsen, sygeplejerske moismi02@heh.regionh.dk Klaus Villadsen, overlæge Alice Bang, sygepl. Lise Vange, fys Kolding klaus.villadsen@slb.regionsyddanmark.dk aliban@dsr-medlem.dk lise.wenge.bengtsen@slb.regionsyddanmark.dk Susanne Schmidt, læge Rigshospitalet sussch@gmail.com Dordi Ougaard, Fys Anne Sophie Koch, sygeplejerske Marie D. Larsen, sygepl. Tine Bentzen, sygeplejerske Lone Nicolajsen, overlæge Steffen Kramp, afd. læge Århus dordouga@rm.dk tinebent@rm.dk, annesophiekock@gmail.com maria.damgaardlarsen@hotmail.com nikolajsen@dadlnet.dk skram@as.aaa.dk, Kirsten Bolting, sygeplejerske Lars Schjøtz, overlæge Helle Eiter, fys Karen Annette Skovgaard, sygepl Hanne Helding, sygepl Ole Maagaard,overlæge Vivian Møller, afd. sygepl Judith berg, sygepl. Odense Åbenrå Nordsjællands hosp. boltingandersen@mail.dk lars.schojetz@ouh.regionsyddanmark.dk eiter@nal-net.dk Lone.Joergensen@shs.regionsyddanmark.dk omc@noh.regionh.dk, vivm@noh.regionh.dk, jube@noh.regionh.dk Enhed for Perioperativ Sygepleje 8
9 Alexsandra Thomsen, fys Lene Jæger, fys Billy Kristensen, overlæge Kajsa Lindberg, Fys Kay Rasmussen, fys Charlotte Rose, fys Hanne Mainz, næstformand Hvidovre Ålborg Fagligt Selskab for Ortopædkirurgis ke Sygeplejersker, FSOS Enhed for Perioperativ Sygepleje 9
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi I udarbejdelsen af den kliniske
Læs mereEPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereEPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb
Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb af Kirsten Rud, Dorthe Hjort Jakobsen og Ingrid Egerod EPS Dato 01.01.2009 Enhed for Perioperativ Sygepleje har i
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der ben amputeres EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Psykosocialt 01.06.2009 Patienter der indstilles til operation: trans-tibial
Læs merePleje og behandling ved hoftealloplastik
EPS Pleje og behandling ved hoftealloplastik Accelererede operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011 Pleje og behandling til patienter der opereres med hoftealloplastik I udarbejdelsen af det
Læs mereEnhed for Perioperativ Sygepleje
Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv
Læs merevidenspredning og implementering af viden accelererede forløb som model
videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs merePleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi I udarbejdelsen af den kliniske
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereProcedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2012 Patienter, der får
Læs merePleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft
EPS Pleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft Accelereret operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009 Pleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft I udarbejdelsen
Læs mereKvalitetsudvikling af patientforløb i Ortopædkirurgisk afdeling ved relationel koordinering. Amputationsforløb. 1
Kvalitetsudvikling af patientforløb i Ortopædkirurgisk afdeling ved relationel koordinering Amputationsforløb 1 www.regionmidtjylland.dk Baggrund hvorfor amputationsforløb? HEH fokus på kvalitetsudvikling
Læs merePleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi
Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi
Læs merePatienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010 Patienter,
Læs mereAMPUTATIONS-KONFERENCE
AMPUTATIONS-KONFERENCE Tværfaglig konference om amputationer og den amputerede patient Onsdag den 6. november 2013 på Hvidovre Hospital INFORMATION TIL SPONSORER OG UDSTILLERE Invitation til sponsering
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereOptimering af Ældre Medicinske patienters Forløb
Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation
Læs mereDET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs merePleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi
Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2012 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. I udarbejdelsen
Læs mereAccelereret operationsforløb. Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme
Accelereret operationsforløb Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget elektiv operation
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereFormål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud
Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud Overlæge Frank Damborg, Formand for ekspertgruppen Ekspertgruppen LKT Hoftenære Lårbensbrud Formand Frank Damborg, overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereFSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)
FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg
Læs mereet forpligtet multidisciplinært behandlingsteam
et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam Ledelsesseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Hotel Nyborg Strand 4. april 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereLærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus
Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus 1. Præsentation af afsnittet 09-4 / 12-4 er et ortopædkirurgisk afsnit, som er en del af Sygehus Nord, Region Sjælland.
Læs merePraktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Indholdsfortegnelse: Præsentation af afdelingen Typisk patientforløb
Læs merePleje og behandling til patienter der skal have foretaget lumbal spondylodese på indtil 5 niveauer
EPS Pleje og behandling til patienter der skal have foretaget lumbal spondylodese på indtil 5 niveauer Accelereret operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2012 Pleje og behandling til patienter
Læs mereet forpligtet multidisciplinært behandlingsteam
et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam 1. Læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Scandic Bygholm Park 17. maj 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs merePleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi.
Pleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi I udarbejdelsen af den kliniske vejledning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For afsnit ortopædkirurgisk sengeafsnit, RH Viborg, HE Midt Udarbejdet: Maj 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereFagfestival d. 23.marts 2012
Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereGUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen
GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen Susanne Christensen Integreret undervisning i kongenit kardiologi 2017 GUCH-sygeplejersker 8523/3143/4 Hvad arbejder vi med i GUCH-funktionen og i teamet
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereNøgleanbefalinger Accelererede operationsforløb Laparoscopisk nefrektomi
Nøgleanbefalinger Accelererede operationsforløb Laparoscopisk nefrektomi Sygepleje ved accelererede operationsforløb De kliniske vejledninger for sygeplejen giver en kort oversigt over de overordnede anbefalinger
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereOverlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereForskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.
Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs merePlastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus
Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk
Læs mereForskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.
Forskningsrådet DASYS 2016 Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital samt Sektion for
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt Den sygeplejefaglige og pædagogiske indsats i forhold til hjertesvigtspatienter med væskerestriktion Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut
Læs merePatienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der opereres med knæalloplastik EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet 01.09.2011 Patienter der opereres med knæalloplastik.
Læs mereStudieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb
Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Kirurgisk sengeafsnit, Patient Hotel og Kirurgisk ambulatorium, RH Silkeborg Udarbejdet 20.03 2017 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan
Læs mereSpørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik
Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereKl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Torsdag den 24. maj 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret lokale 12 Mødet slut kl. 19 Møde nr.
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereNotat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Læs mereFast track et eksempel på evidensbaseret pleje og behandling
Fast track et eksempel på evidensbaseret pleje og behandling Dorthe Hjort Jakobsen, klinisk oversygeplejerske Rigshospitalet Fast track operationsforløb Hvad er Fast track operationsforløb Hvad betyder
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereNår ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereIntroduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen
Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs merePATIENTUDVALGET SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Onsdag den 7. november 2012. Kl. 15.30 til 18.30 på Kings Fund, Maynard 3, Cavendish Square, London
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Onsdag den 7. november 2012 Kl. 15.30 til 18.30 på Kings Fund, Maynard 3, Cavendish Square, London Møde nr. 5 Medlemmer: Flemming Pless
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereFunktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereGODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED
GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING GENEREL STUDIEPLAN GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mere