Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Transkript

1 Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning Patienter der indstilles til operation for hoftebrud Den kliniske vejledning for aktivitet, herunder ADL-funktion og træning er en del af det accelererede behandlingsforløb til patienter der skal have foretaget operation for hoftebrud (Kehlet 2008). Enhed for Perioperativ Sygepleje er ansvarlig for opdatering af den kliniske vejledning og litteraturlister med 3 års interval i samarbejde med styregruppen og udpegede eksperter inden for specialet. Næste opdatering skal finde sted senest Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Målgruppe Baggrund Trykaflastning Læger, plejepersonale og fysio- og ergoterapeuter der behandler patienten med hoftebrud i den perioperative periode. Patienter med hoftebrud beskrives som en sårbar gruppe da denne gruppe er i høj risiko for at pådrage sig komplikationer i forbindelse med det operative indgreb og indlæggelse. Patientgruppens funktionsniveau inden frakturen er, at halvdelen af patienterne anses som havende et godt genoptræningspotentiale målt ved New Mobility Score(Kristensen 2003,2004,2005), og at 2/3 anvender et gangredskab, mens ca 10 % har ingen selvstændig gangfunktion. Hvidovre gruppens database viser at nedsat kognitive niveau er en begrænsende faktor for mobilisering. Formålet med den postoperative mobiliserings strategi er at forebygge komplikationer i det postoperative forløb samt, at fastholde patientens habituelle funktionsniveau. Længerevarende sengeleje til disse patienter kan øge risikoen for udvikling af kardielle og respiratoriske komplikationer. Udvikling af trykskader er en sekundær lidelse, der ikke har direkte årsagssammenhæng med hoftebrud, men en følge af immobilitet og ofte langt sengeleje. Følgende spørgsmål søges besvaret: Forebygger trykaflastningsbehandling? Patienterne er i øget risiko for trykbelastning. Det er essentielt at forebygge trykskader ved at anvende trykaflastning. Samtidig anbefales at anvende standard iltterapi på 2 l. på næsekateter ved sengeleje indtil 4. postoperative dag. ( Referenceprogram for hoftebrud 2008). Mobilisering / ADL funktion Forudsætningen for succesfuld mobilisering er, at patienten er sufficient smertedækket gennem en balanceret smertebehandling, og at plejepersonale og fysioterapeut samarbejder omkring organiseringen af og gennemførelsen af mobiliseringen. Det tilstræbes at patienterne mobiliseres senest første dag postoperative dag, og at faggrupperne med 1

2 fordel kan koordinere og supplere hinanden ved at fysioterapeuten som en del af træningen mobiliserer patienten til eks toilettet hvorefter plejepersonalet kan bistå med hjælp til ADL. ( Ref. program for hoftebrud 2008) Følgende spørgsmål søges besvaret: Kan mobilisering påbegyndt senest 1. POD forebygge komplikationer? Kan ADL-træning under indlæggelsen bidrage til selvstændig ADL-funktion? I genoptræningen af patienter med hoftebrud har patientens kognitive status sammenhæng med funktionelle status. Specielt relation mellem hukommelse og patientens psykomotoriske evner er af betydning for patientens ADL- træning (Milisen 1998). Måling og vurdering af patientens ADL-funktion under indlæggelsen og ved udskrivelsen inden for områderne: Personlig hygiejne, påklædning, spisning og toiletbesøg er af største vigtighed, da det har stor betydning for patienten selvstændighed og livskvalitet, at kunne klare den personlige pleje (Van Balen 2003, Sirkka 2003). At opstille daglige mål for mobiliseringen og ADL-træningen, samt at inddrage patienterne i disse mål er et vigtigt led i genoptræningen (Jensen ). Patienternes daglige genoptræning vurderes med fokus på de basale ADL og mobilitetsfunktioner. Funktional Recovery Score FRS anvendes til vurdering af det habituelle ADL niveau (Ref.program for hoftebrud 2008). Træning Der er ikke tilstrækkelig evidens for effekt af specifikke mobiliseringsstrategier eller programmer for hvor tidlig mobiliseringen skal og bør starte (Handoll 2005). Al mobilisering af hoftefraktur patienter bør som udgangspunkt tage afsæt i patientens individuelle behov, dog uden at dette medfører at patientens pleje og behandlingsniveau forringes( Egerod 2006). Det tilstræbes, at der tilbydes daglig træning af basismobilitet med fokus på hurtig generhvervelse af selvstændighed i funktioner, der er en forudsætning for at kunne udskrives direkte til oprindelig bolig. Den fysioterapeutiske træning består både af styrke, vægt og instruktion i selvtræning og det tilstræbes at tilbyde fysioterapi alle ugens syv dage (Ref.program for hoftebrud 2008). Følgende spørgsmål søges besvaret. Forebygger kontinuerlig styrke og vægt træning postoperative komplikationer? Det overordnede mål for genoptræningen er, at støtte og styrke patienten, således at patienten kan deltage i mobiliseringen, samt sikre at patienten modtager og forstår begrundelsen for mobiliseringen. Formålet med genoptræningen er, at patienten / borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne: bevægelse - og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Genoptræningen skal rettes imod patientens funktionsnedsættelse beskrevet i vejledning om træning i kommuner og regioner, december Ved indlæggelsen anvendes New Morbility Score - NMS der giver et billede at patientens gangfunktion før indlæggelsen inde, ude og ved indkøb, samt graden af støtte og hjælpemidler og kan bruges som prædiktion ved udskrivelsen til egen bolig (Kristensen 2004, Parker 1993). 2

3 En nylig undersøgelse har påvist, at man ved at vurdere 3 basale bevægelsesfunktioner ved hjælp af et simpelt scoringssystem, Cumulated Ambulation Score, CAS gennem de første 3 postoperative dage, er det muligt at forudsige patientens indlæggelsestid, udskrivelse til eget hjem og morbiditet (Kristensen 2003) Cumulated Ambulation Score - CAS Skemaet er udviklet på baggrund af data fra 300 uselekterede konsekutivt indlagte hoftefrakturpatienter, Hvidovre hospital, Giver et billede af funktionsniveau før hoftebrud og giver en vurdering dagligt under indlæggelsen af patientens funktionsniveau. Målingerne foretages med et pointsystem Kan selvstændigt, kan med personstøtte, kan ikke. Akkumuleret score for de første tre dage fra 0 til 18 kan anvendes til brug for den videre plan for pleje og træning. (Kristensen 2005) CAS kan anvendes både som proces- og resultatindikator for patientens funktionsniveau. Skemaet er overskueligt, systematisk og let at anvende. Et studie (Foss ) har demonstreret, at CAS er et valideret instrument til at forudsige tidlig postoperative resultater for patienter med hoftefraktur indlagt fra eget hjem. Ved en score på > 10 (0-18) på 3 postoperative dag kan patienterne forvente et positivt resultat med hensyn til udskrivelse indenfor 14 dage, overlevelse indenfor en måned og udskrivelse til eget hjem. CAS scoringssystem 2,1,0: Kan selv, kan med støtte og kan ikke, kan anvendes som procesindikator ved den daglige pleje af patienten. Hvidovre specialafsnit for hoftefraktur patienter anvender scoringen som giver et udtryk for patientens selvstændighedsgrad i forhold til hygiejne, påklædning, spisning, gang ude og inde, toiletbesøg. CAS- scoringen er ikke valideret til anvendelse i den grundlæggende sygepleje, men systemet ville kunne være et udviklingsområde og meget velegnet for den elektroniske patientjournal. Formål Metode Anbefalinger Formålet med tidlig / øget mobilisering efter operation er, at forebygge medicinske komplikationer og genvinde muskelstyrke hos patienter der opereres for hoftebrud, samtidig med at patienten opnår større uafhængighed. Beskrevet under Accelereret operationsforløb. Præoperativt: New Mobility Score, udfyldes ved indlæggelsen evt. ved hjælp at pårørende(kristensen 2003, 2005) Information om mobiliserings strategi og genoptræning- skriftligt, mundtligt og evt. visuelt(egerod 2006) Trygskadeforebyggende madrasser og friktionsnedsættende hjælpemidler( ref. for hoftebrud 2008) 3

4 Postoperativt: Iltterapi: 2l på næsekateter om natten og ved længere hvil i sengen om dagen( Ref. program for hoftebrud 2008) Mobilisering fra senest første postoperative dag (Ref. program for hoftebrud 2008) Cumulated Ambulation Score, CAS udfyldes 1-4 postoperative dag (Foss 2006) ADL- funktion selvstændighedsgrad beskrives - 4 postoperative dag (Van Balen 2003, Sirkka 2003) ADL- funktionsniveau beskrives ved indlæggelsen evt. ved hjælp af pårørende (Ref. program for hoftebrud 2008) Funktional Recovery Score FRS anvendes til vurdering af det habituelle ADL-niveau ( Ref. program for hoftebrud 2008) Tværfaglig konference på 4 postoperative dag med henblik på funktionsniveau og ADL- niveau samt videre plan (Foss 2006) 4

5 Monitorering Indikatorer Behandler relateret Første mobilisering senest på 1. POD Dokumenteret fremadrettet ADL træning Patient relateret Postoperative komplikationer Patientens ADL-niveau Patientens balance, styrke og funktionsniveau Reference Egerod I, Rud K, Jensen PS. (2006) En pakkeløsning til patienten. Sygeplejersken;17: Foss 3 NB, Kristensen MT, Kehlet H. (2006) Perdiction of postoperative morbidity, mortality and rehabilitation in hip fracture patients: the cumulated ambulation score. Clin Rehabil; 20: Jensen 2 SP, Gade B, Foss NB, Kristensen MT. (2004) Implementering af accelereret operationsforløb. Sygeplejersken;27: Handoll HHG, Sherrington C, Parker MJ. (2005) Mobilisation strategies after hip fracture surgery in adults ( Review). The Cochrane Collaboration and puplished in The Cochrane Library, Issue 1. Kehlet H, Wilmore D. (2008) Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg;248: Kristensen MT, Foss NB, Jensen Søe P. (2003) Fysioterapi i overhalingsbanen. Fysioterapeuten;16:4-8. Kristensen MT,Foss NB, Kehlet H. (2004) Timed up and go og New Mobility Score til prædiktion af function 6 måneder efter hoftefraktur. Ugeskr Læger;67: Kristensen MT, Foss NB, Kehlet H. (2005) CAS en postoperativ score til hoftefrakturpatienter. Fysioterapeuten;5: Milisen K, Abraham IL, Broos PLO. (1998) Postoperative variation in elderly hip fracture patients. J Adv Nurs;27: Parker MJ, Palmer CR. (1993) A new mobility score for predicting mortality after hip fracture. J Bone Joint Surg Br;75: Referenceprogram for hoftebrud, Sirkka M, Brandholm IB. (2003) Consequences of a hip Fracture in Activity Performance and life Satisfaction in a Elderly Swedish Clientele. Scand J Occup Ther;10: Van Balen R,Essink-Bot ML,Steyerberg EW, Cools HJM, Habbema J. (2003) Quality of life after hip fracture: a comparison of four health status measures in 208 patients. Disability rehab;25: