Boliger til flygtninge

Transkript

1 Arbejdsmarked Bygmestervej 23A, 5750 Ringe Boliger til flygtninge I forbindelse med muligheden for at søge puljer til boliger på Flygtningeområdet med ansøgningsfrist d. 15 juni 2016 beskriver dette notat kort den eksisterende lovgivning, den hidtidige praksis samt centrale tilkendegivelser fra politiske drøftelser i hhv. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget samt Økonomiudvalget. De politiske drøftelser er fremkommet i forbindelse med drøftelse af konkrete projekter, og kan ikke betragtes som en egentlig strategi. 1. Lovgivning: Efter integrationslovens 12 skal Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret en flygtning, snarest muligt anvise den pågældende flygtning en permanent bolig. Hvis en kommune ikke har ledig permanent bolig at anvise, skal der anvises et midlertidigt opholdssted, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig. En midlertidig bolig er en bolig kommunen har indlejet eller selv ejer, hvor boligen videreudlejes til borgenen. Tlf Fax fmk@fmk.dk Sagsid. Kontakt Kristian Fink (kklfi) Chef for Borgerservice og Integration. Dir. tlf mail: kklfi@fmk.dk Kravet til kommunal anvisning til en permanent bolig er vedvarende forstået på den måde, at selvom integrationsperioden er gennemført, hvor borgeren har været placeret i midlertidig bolig, så har borgeren stadig ret til at få anvist en permanent bolig ud over de 3 år. Retten til anvisning bortfalder ved anvisning af permanent bolig. Definition på boliger: Permanente: Tidsubegrænset lejemål som ifølge byggelovgivningen og planlovgivningen kan anvendes som lovlig bolig. Derudover skal kommunen vurdere, at flygtningen har økonomi til at betale huslejen. Flygtningen skal have en selvstændig lejekontrakt og må ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhængighedsforhold til andre personer. Midlertidige: Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af et midlertidigt opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter og sanitære forhold m.v. Side 1

2 I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ikke udarbejdet en selvstændig politik for boligplacering. Historisk er der arbejdet ud fra en decentral tankegang, hvor hele kommunen bliver brugt til boligplacering. Integrationsområdet som helhed har tidligere og frem til 2015 været et nicheområde, som var en del af den samlede beskæftigelsesindsats qua den mindre mængde af borgere, der blev visiteret til Faaborg-Midtfyn Kommune. I 2015 blev der etableret en selvstændig Integrationsafdeling. 2. Kvoter på Flygtninge over tid: 2011: : : : : : : 188 (Dette er de første kendte tal. Antallet kan senere blive reguleret i både op- og nedadgående niveau) Betragtes det samlede antal af nye borgere, hvor familiesammenføringer er medregnet, skal ovenstående tal ganges med faktor 2,3. Det er det samlede antal, der er interessant i forhold til boligplacering af flygtninge. For 2016 vil det beregnede antal nye borger, der er omfattet af boligplacering dermed være (256*2,3) 589 borgere fordelt på enlige og familier. 3. Hidtidig praksis Grundet det stigende antal nye borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune kan boligplacerings opgaven defineres i et før og efter Før 2015: Antallet af borgere, der blev visiteret til Faaborg-Midtfyn Kommune, var af en mængde, hvor boligplaceringen blev udført af de sagsbehandlere, der arbejdede med integrationsborgere, hvor boliger var en del af det øvrige arbejde. Retningslinjerne var decentral boligplacering i hele kommunen med hensynstagen til udfordringerne på infrastrukturen. Det skulle primært være muligt, at komme til og fra sprogskole, aktiviteter mv. med bus. Familier og enlige blev placeret direkte i permanente boliger. Borgere, hvor der ventedes familiesammenføringer, blev midlertidigt indkvarteret og efterfølgende permanent boligplaceret, når familiesammenføringen blev gennemført. Udsøgning af boliger skete gennem netværk (personlige) og samarbejde med boligforeninger både private og almennyttige. Der var ikke brug af anvisningsretten. Side 2

3 Standard på boligen var ikke nærmere defineret, men stod i forhold til de økonomiske muligheder der var, i forhold til det rådighedsbeløb borgeren havde. Ved permanent boligplacering blev der ydet etableringsstøtte i form af et mindre beløb afhængigt af antallet familiemedlemmer (mellem 4.000,- og ,- kr.). Derudover blev der udleveret Boligpakker målrettet basale behov med basis køkkenudstyr, seng og dyne mv., således at borgeren havde mulighed for at overnatte, lave mad og gøre rent mv. En minimumspakke til det umiddelbare behov koster typisk 4.500,- kr. for det første medlem af familien. Herefter tilkommer et variabelt niveau afhængigt af antallet af familiemedlemmer. (Bemærkning: Ved sammenligning af kommunerne i 2014 var der spredning i den ydede etableringsstøtte på mellem 5.000,- og ,- kr. med et gennemsnit på Kilde. Lg Insight) Såfremt det ikke var muligt, at indplacere direkte i permanente boliger, havde Faaborg-Midtfyn Kommune entreret med midlertidige boliger i Danland og lignende ferieboliger, som blev benyttet i spidsbelastningsperioder. Efter 2015: I foråret blev det tydeligt, at der med de større mængder af flygtninge var et større bolig behov end tidligere, og at der var behov for nye løsninger. Der blev etableret en selvstændig Integrationsafdeling, og der blev i første omgang ansat 1 boligmedarbejder, som i oktober blev opnormeret til 2 boligmedarbejdere til at finde boliger og indkvartere borgerne. I forhold til midlertidige boliger blev det aftalt at ældreboliger, der ikke var udlejet, og hvor Faaborg-Midtfyn Kommune betalte tomgangsleje, skulle benyttes som midlertidige boliger. Dette betød, at der blev råderet over et antal boliger, som stod tomme. I Hillerslev blev der mulighed for at lave en større samlet indkvartering af borgere i et ældrekompleks med ca. 10 boliger, som blev ændret til midlertidige boliger ved opsætning af en væg, og dermed ændret til 20 boliger. Derudover var der mindre enheder af ældreboliger flere steder i Faaborg-Midtfyn Kommune, der indgik i det samlede antal af midlertidige boliger. I efteråret 2015, hvor antallet af flygtninge for 2016 blev opjusteret af udlændingestyrelsen, blev der behov for at se bredt på muligheder for indkvartering. Integrationsafdelingen afsøgte muligheder i samarbejde med øvrige koncernområder for at finde flere boligmuligheder. Dette resulterede i etablering af 2 store midlertidige indkvarteringer: - Det tidligere Bibliotek i Kværndrup, som blev ombygget til midlertidige boliger med ibrugtagning forår Bygningen er kommunalt ejet. - Ryslinge Erhvervspark, hvor den tidligere administrationsbygning på Fabers Fabrikker blev ombygget til midlertidige boliger med ibrugtagning januar Side 3

4 Derudover er der afholdt møder med både private og almennyttige boligforeninger for afstemning af mulighed for indkvartering. Der er fortsat fastholdt en linje om, at der samarbejdes ved, at boligforeninger bringer de lejemål i spil, der kan være aktuelle økonomisk og beliggenhedsmæssigt for flygtninge. Det er ikke valgt at tage den kommunale anvisningsret i brug, grundet sammensætningen af boliger i Faaborg-Midtfyn Kommune. 4. Nedsat integrationsydelse Hen over efteråret er der sket en række stramninger på integrationsområdet, herunder indførelse af en nedsat integrationsydelse. Det medfører, at rådighedsbeløbet er blevet mindre for borgerne end tidligere. Det giver den afsmittende effekt på boligområdet, at det er blevet en større udfordring, at finde de permanente boliger, der ligger inden for borgernes økonomiske råderum. Lovgivningen er indført pr. 1. juni 2016 og med tilbagevirkende kraft, hvilket gør, at der kan være borgere, der ikke har økonomisk mulighed for, at sidde i den bolig der blev anvist som permanent bolig. I princippet har Faaborg-Midtfyn Kommune opfyldt forpligtelsen for at anvise bolig til de berørte, men der er den afledte effekt, at disse borgere har behov for at finde de samme boliger, som Faaborgborg- Midtfyn Kommune har behov for at finde med henblik på at kunne anvise permanente boliger til nyankommne flygtninge. Vi har som kommune ikke mulighed for at afbøde borgerens nedgang i ydelse, men har lavet et beredskab med de midlertidige muligheder, som ydelseslovgivningen giver mulighed for. Det betyder, at der i enkeltstående tilfælde kan ske en ydelse i en kort periode, indtil borgeren finder anden bolig. Dette kan kun ske frem til årsskiftet. Derudover har vi friholdt 2 midlertidige boliger for det tilfælde, at familier bliver sat ud af en bolig pga. manglende mulighed for at betale husleje, og ikke selv har fundet en ny bolig. 5. Politiske tilkendegivelser Den administrative praksis omkring boligplacering er fortsat fra tidligere år, således at der arbejdes ud fra placering af enlige og familier i permanente boliger, så længe det er muligt at finde billige boliger. Borgere med forventede familiesammenføringer indplaceres midlertidigt indtil familiesammenføring, hvor der findes permanent bolig, hvis muligt. Borgere omfattet af 3-års reglen for familiesammenføring betragtes som enlige og boligplaceres permanent, hvis muligt. Der er sket afstemning med politisk niveau både i forhold til Økonomiudvalget på Økonomiudvalgsmøde d. 2 nov og i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 24 nov samt senest d. 25. april Side 4

5 Økonomiudvalget: I forbindelse med etablering og ombygning af ejendomme til midlertidig indkvartering i efteråret 2015 var der drøftelser omkring, hvilken standard der skulle lægges i forhold til kvalitet og størrelse af boligen. Drøftelserne på Økonomiudvalgsmødet d. 2. november 2015 var i forbindelse med behandling af de forskellige byggeprojekter, der var i spil med Kommunens egne ejendomme, virksomheders henvendelser med alternative muligheder, opkøb af parcelhuse samt opstilling af pavillonbyer mv. I drøftelserne i Økonomiudvalget blev der givet udtryk for enighed om følgende: - Et værdighedsbegreb, hvor det ikke behøver at være topkvalitet i indkvarteringen, men heller ikke skal være slum. - Der skal ikke indkvarteres mennesker sammen i samme rum, der ikke har familiemæssige relationer, med mindre de selv ønsker det. - Det er acceptabelt med fælleskøkkener og fælles bad/toilet faciliteter. - Det er acceptabelt, at skulle gå en mindre distance for at komme i bad. (Fabers i Ryslinge) - Der skal ikke tages særlige hensyn til kultur, religion og køn mm. i forhold til beboersammensætning. Indkvarteringer skal afspejle den bærende kultur i Danmark. - Der skal tages udgangspunkt i en rimelig størrelse af værelser uden en præcis angivelse af dette. - Der skal være mulighed for hensyntagen til personer, der eks. lider af traumer, og dermed kan have behov for særlige hensyn. - Det er borgernes egne boliger, og dermed skal det være borgerne selv, der løfter de alm. opgaver i boligerne. Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget: I Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har der med mellemrum både være orientering og drøftelser af integrationsområdet. Senest har der på udvalgsmødet d. 25. april 2016 været en temadrøftelse om integrationsområdet, hvor boliger var en del af emnet. Udvalget startede med en rundvisning på Fabers i Ryslinge, hvor lejemålet blev fremvist, herunder flygtninge der viste deres værelser frem, samt frivillige der orienterede om deres foreløbige erfaringer. Efterfølgende var der drøftelse, hvor der blev udtrykt enighed om følgende vedr. boliger: Side 5

6 Standard: Der kan ikke anvises en præcis kvalitet. Der var enighed om, at der hverken skal være tale om slum eller om luksus. Ud fra de økonomiske muligheder for husleje vil der kunne være behov for at gå på kompromis, hvor det er acceptabelt med en rimelig standard. Det kan være i form af, at der ikke er nymalet, og at det kan ses, at der har været tidligere beboere mv. Grundlæggende skal der være tale om en funktionsduelig bolig. Beliggenhed: Det er godt fortsat, at tage udgangspunkt i den decentrale boligplacering især på de permanente boliger men også gerne på de midlertidige. Samtidig er der behov for at tage hensyn til infrastrukturen, så det er muligt at følge de beskæftigelsesrettede tiltag samt sprogskole. Møblering: Vi har anlagt en linje om, at det er en forholdsvis skrabet model, vi bruger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der udtrykkes enighed om, at denne linje fortsat er acceptabel. - Refusionsreformen på ydelser som også omfatter Integrationsborgere. - Puljer, senest på boliger. Ud over de tilkendegivelser, som de politiske udvalg har givet udtryk for i de ovenstående sammenfatninger fra Økonomiudvalget samt Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget vedr. boligplacering, så er der samtidig en vis grad af det muliges kunst med i den daglige håndtering, fordi der vedvarende siden foråret 2015 har været et stort pres på udfordringerne med at finde boliger i Faaborg- Midtfyn Kommune samtidig med, at der på området har været et betragteligt antal af reformer. Side 6