Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger

Transkript

1 Bilag 1 Udbudsformer 1. Love, regler og aftaleforhold Den efterfølgende beskrivelse af love, regler og aftaleforhold er en kort præsentation af elementer i det lovkompleks og principperne bag, som regulerer byggeprocessen for offentligt og alment byggeri. Bilaget er ikke en fyldestgørende juridisk gennemgang, men har som formål at give et overblik over kompleksiteten af den regulering som stiller en lang række af begrænsninger eller barrierer for processen. 1.1 Tilbudsloven Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren ( Tilbudsloven ), gælder, modsat Licitationsloven (udgået august 2001), kun for offentlige - eller offentligt støttede - bygge- og anlægsopgaver og er her obligatorisk. Tilbudsloven har visse fællestræk med EU s udbudsdirektiver, men er en ren national lovgivning - ikke en fællesskabsretlig regulering. Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Kapitel 6 Særlige regler om udbud 37. Byggearbejderne skal udbydes efter reglerne i 1) Lov nr. 450 af 7. juni 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) og 2) Bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002 om indhentning af tilbud i byggeog anlægssektoren (tilbudsbekendtgørelsen) eller 3) Rådets direktiv nr. 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter med senere ændringer (bygge- og anlægsdirektivet). Stk , stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på tilsagn om støtte til opførelse af støttede private andelsboliger efter 160 b, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Stk. 3. Ved opførelse af støttede private andelsboliger kan kommunalbestyrelsen godkende, at indtil 60 pct. af byggearbejderne udføres af bygherrens egne ansatte. Sådanne arbejder skal ikke udbydes i konkurrence. Arbejder, som ikke udføres af bygherrens egne ansatte, skal udbydes jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af den endelige anskaffelsessum påse, at der foreligger dokumentation for bygherrens forbrug af timer til udførelse af de pågældende arbejder. Dokumentationen kan fremlægges i form af regnskabsbilag svarende til dem, som ville være blevet udfærdiget, hvis arbejdet ikke var udført af bygherrens egne ansatte. 1.2 Licitation Licitation er en procedure, hvorefter et arbejde eller en leverance udbydes til flere leverandører, der inden et bestemt tidspunkt opfordres til - på 1

2 samme grundlag - at afgive tilbud. Licitation forekommer især inden for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Modstykket til licitation er underhåndsbud, dvs. en mere ureguleret /formfri indhentning af tilbud - ofte blot hos en enkelt tilbudsgiver. Licitation forekommer i to hovedformer: offentlig licitation, hvor opfordringen til at afgive tilbud rettes til en ubestemt kreds, ved fx. annoncer i pressen, og indbudt eller begrænset licitation, hvor opfordringen rettes direkte til en bestemt kreds, som udbyderen har udvalgt, evt. efter en forudgående prækvalifikationsrunde. Over visse beløbsgrænser skal der foretages en EU-licitation af bl.a. det offentliges bygge- og anlægsarbejder. Formålet er at sikre en fri, ikke-diskriminatorisk udveksling af ydelser gennem en udbudsprocedure, som giver virksomheder i alle EU-lande mulighed for at deltage. De EU-direktiver, der danner grundlag for reglerne, indeholder detailregler om fremgangsmåden, vurderingskriterierne med videre. Beløbsgrænsen, også kaldet tærskelværdien, for offentlige bygge- og anlægsarbejder er ca. 39,5 mio. kr. (2009). Tilbudsloven giver generelle regler om fremgangsmåden ved en licitation. Medmindre udbyderen annullerer licitationen, skal ordren, i overensstemmelse med de konkrete licitationsbetingelser, enten tildeles den laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud. Ved udbud under henvisning til sidstnævnte tildelingskriterium, skal ordretildelingen ske under hensyntagen til forskellige underkriterier, som kan varierer efter den pågældende ordre, fx. pris, byggetid, driftsomkostninger, rentabilitet, teknisk værdi og påvirkning af miljøet. Det skal i licitationsbetingelserne altid anføres, hvilket tildelingskriterium der anvendes. Er tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, skal underkriterierne ligeledes være anført. Loven indeholder desuden visse regler om udbyderens ret til at forhandle vilkårene for arbejdet efter licitationstidspunktet. Såfremt tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan udbyderen således - inden for visse nærmere rammer - forhandle modtagne bud, medmindre der i licitationsbetingelserne er givet afkald herpå. En betingelse for her at forhandle er dog, at udbyderen senest ved forhandlingernes påbegyndelse over for de berørte tilbudsgivere har fået oplyst, hvilken procedure der vil blive fulgt. Forhandlingerne må i øvrigt ikke føre til, at opgavens karakter ændres væsentligt, eller til, at tildelingskriterierne ændres. Ved udbud med kriteriet den laveste pris må alene forhandles med lavestbydende tilbudsgiver. 1.3 Entreprise Begrebet entreprise sigter især til udførelse af bygge- og anlægsarbejde. De fleste danske bygge- og anlægsarbejder reguleres af standardvilkårene Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, AB 92. Også særskilt projektering er reguleret af standardvilkår: Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89, el- 2

3 ler - såfremt der er tale om en entrepriseaftale med både projektering og udførelse (dvs. totalentreprise) - Almindelige Betingelser for Totalentreprise, ABT AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92), er et dokument der opsætter juridiske standardvilkår for entreprisearbejder i Danmark, udarbejdet i Boligministeriets regi og vedtaget i AB 92 er særlig møntet på aftaler inden for de klassiske entrepriseformer (fag-, stor-, hovedentreprise m.fl.). Selvom AB 92 ikke har lovkraft - og således kræver særlig vedtagelse af byggesagens parter - er reglerne i praksis for entrepriseområdet, hvad købeloven er for almindeligt køb/salg af løsøre. AB 92 er ikke udarbejdet med øje for entrepriseforhold, hvor entrepriseaftalen skal omfatter såvel udførelse som hovedparten af projekteringen og byggeriets øvrige ydelser (totalentreprise). For denne entrepriseform har boligministeren derimod i 1993 udarbejdet et særskilt regelsæt: Almindelige Betingelser for Totalentreprise, (ABT 93). 1.5 ABT 93 Almindelige Betingelser for Totalentreprise, (ABT 93), har i opbygning og systematik taget afsæt i AB 92, men er tilpasset totalentrepriseformens bredere ydelsesforudsætninger m.v. og de deraf afledte risiko og ansvarsforhold. ABT 93 er et afbalanceret juridisk regelsæt, der er kommet i stand ved forhandling mellem repræsentanter for modstående interesser. Betingelserne kan derfor fortolkes under anvendelse af almindelige lovfortolkningsprincipper. ABT 93 er udarbejdet med særlig fokus på aftaler om totalentrepriseforhold, hvor entrepriseaftalen skal omfatter såvel udførelsen som den væsentligste del af projekteringen og byggeriets øvrige ydelser. ABT 93 er således ikke rettet mod aftaler inden for de klassiske entrepriseformer (fag-, stor-, hovedentreprise m.fl.). I det omfang entreprenøren ikke ved entrepriseaftalen faktisk overlades projekteringsydelser, er det af mindre betydning om der konkret er vedtaget ABT 93 eller AB 92. ABT 93 tager imidlertid højde for totalentrepriseformens bredere ydelsesforudsætninger mv. og de deraf afledte risiko og ansvarsforhold. Indgår der mere omfattende projekteringsydelser i entreprenørens entrepriseopdrag, bør alene ABT 93 derfor anvendes. 1.6 ABR 89 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89), er et sæt juridiske aftalevilkår, der nærmere er udarbejdet til regulering af tekniske rådgivningsopgave på bygge- og anlægsområdet. ABR 89 er ikke en lov men, tilsvarende AB 92 og ABT 93, et såkaldt agreed dokument og skal altid vedtages i det konkrete aftaleforhold for at få retsvirkning. Parter- 3

4 ne i aftaleforholdet er almindeligvis, bygherre eller totalentreprenør på den ene side, og rådgiver på den anden. ABR 89 er udarbejdet i fællesskab af en række rådgiverorganisationer, stat og kommune m.fl., i boligministeriets regi. Aftaler indgået i henhold til ABR 89 henviser normalt til en række nærmere ydelsesbeskrivelser (Byggeri og planlægning, april 2009), der ofte tager afsæt i beskrivelser udarbejdet af rådgivernes organisationer. Entreprenørinteresser har ikke været repræsenteret ved udarbejdelsen af bestemmelsernes, men ABR 89 anvendes alligevel ofte som udgangspunkt ved totalentreprenørens kontrahering med tekniske underrådgivere om projekteringsydelser m.v. I sådanne tilfælde, hvor entreprenøren fremtræder som mellemmand mellem rådgiver og bygherre, vil bestemmelserne normalt blive tilpasset ved konkrete kontraktforhandling. 1.7 EU-udbudsdirektiver Udbudsdirektiverne er led i det regelkompleks i form af EF-traktatbestemmelser, direktiver, forordninger mv., der tilsammen skal bidrage til at skabe EU s Indre Marked for kontrakter, som offentlige myndigheder mv. indgår med eksterne leverandører. Offentlige kontrakter over en vis størrelse om bygge- og anlægsarbejder skal normalt tildeles efter nærmere beskrevne procedureregler. Disse findes i direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 ( udbudsdirektivet ). Udbudsdirektivet gælder for statslige og lokale myndigheder. Endvidere gælder direktivet for organer, der er kontrolleret af det offentlige, med mindre de fuldt ud opererer på det forretningsmæssige område - de såkaldte offentligretlige organer. EF-traktatens grundlæggende principper og bestemmelser om bl.a. forbud mod national forskelsbehandling, fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser gælder for alle offentlige kontrakter. En række af disse Principper beskrives kort i det følgende. Ikke-diskrimination Princippet om forbud mod forskelsbehandling pga. nationalitet. EF- Domstolen bruger også udtrykket ligebehandlingsprincip om dette traktatbaserede princip. Gennemsigtighed Et væsentligt formål med direktiverne er netop at skabe gennemsigtighed omkring tildelingen af offentlige kontrakter. Det betyder, at der både skal være gennemsigtighed omkring, at en offentlig kontrakt vil komme i udbud og selve udbudsprocessen. Offentlighedsprincip Med udgangspunkt i gennemsigtighedsprincippet er udviklet et Offentlighedsprincip som betyder at den ordregivende myndighed skal sikre, at der er en passende grad af offentlighed i forbindelse med udbuddet. 4

5 Fri bevægelighed for varer, tjenester, arbejdskraft og kapital samt gensidig anerkendelse af dokumentation udstedt af myndigheder i andre medlemslande Princippet om gensidig anerkendelse indebærer, at en medlemsstat er forpligtet til at godtage produkter og tjenesteydelser, som leveres af økonomiske aktører fra andre medlemsstater, hvis disse produkter og tjenesteydelser kan sidestilles med dem, der leveres af dens egne økonomiske aktører, og dermed lever op til de legitime mål, som er fastsat af den medlemsstat, som skal have leveret produkterne eller tjenesteydelserne. Proportionalitet Proportionalitetsprincippet indebærer bl.a., at en offentlig myndighed ikke må opstille krav til en leverandør, som går ud over, hvad der er nødvendigt og passende i forhold til det fastsatte mål. Ligesom de øvrige principper gælder dette uanset, om kontrakten er omfattet af direktivernes detaljerede procedureregler eller ej. 1.8 Rammeaftaler Der kan også indgås rammeaftaler for bygge- og anlægsopgaver. En rammeaftale er en kontrakttype og ikke en udbudsform. Ved en rammeaftale holdes et eller flere kontraktvilkår åbne, og aftales efterfølgende nærmere, når der trækkes på rammeaftalen i løbetiden. Fremgangsmåden ved udbud af rammeaftaler er principielt den samme som ved almindelige kontrakter, hvor opgaven udbydes i konkurrence. Ved at udbyde en rammeaftale frigøres den ordregivende myndighed fra udbudspligten for alle indkøb inden for rammeaftalen. Aftaler inden for rammeaftalen indgås ved direkte tildeling eller genåbning af konkurrencen. 1.9 SKI-aftaler SKI-aftaler er rammeaftaler der kan give det offentlige en nem og effektiv måde at købe de mest almindelige varer og tjenester, uden selv at skulle gennemføre EU-udbud. Der kan via SKI s rammeaftaler anskaffes en række rådgivnings- og konsulentydelser som fx.: Drifts- og vedligeholdelsesplaner Denne delaftale giver dig mulighed for at udvikle planer for hvordan man opbygger et system der sikrer systematisk drift og vedligeholdelse af anlæg og bygninger. Planerne vil ofte bestå af flere af nedenstående elementer: o Behovsanalyser, fastlæggelse af tekniske, økonomiske krav, hvad er formålet med planen. o Kortlægning af eksisterende forhold, anlægs- og bygningskomponenter, installationer, vedligeholdelsesstand, energiforbrug, serviceaftaler. o Fastlæggelse af fremtidige niveau for vedligeholdelsesstand og driftsomkostninger. 5

6 o o o Systemkrav, herunder krav til nye procedurer eller videreudvikling af eksisterende procedurer for drift og vedligeholdelse, krav til dokumentation, organisering og finansiering. Plan for implementering, herunder efteruddannelse og krav til hardware, sikkerhed mv. Eventuelle udbudsspecifikationer. Bygherrerådgivning Bygherrerådgivning indebærer overordnet rådgivning af en bygherre der har et erkendt behov, men ikke nødvendigvis nærmere har defineret løsning og ikke har besluttet hvorledes et byggeri skal organiseres og gennemføres. Bygherrerådgivning indebærer ikke projektering, men kan i større eller mindre omfang indebære projektafklaring. Bygherrerådgiveren er bygherrens uafhængige tillidsmand og varetager alene bygherrens interesse i hele projektforløbet. Bygherrerådgivning i forbindelse med byggeprojekter vil ofte bestå i: o Valg af projektmodel, herunder organisering, samarbejder, entrepriseform, udbudsform mv. o Plan for gennemførelse af projektet, tid, milestones, pengestrøm o Overordnede projektkrav. o Eventuel arkitektkonkurrence. o Udbud og kontrakt med projekterende arkitekter og ingeniører. o Faglig bistand vedrørende kundens beslutninger i forbindelse med projektafklaring og projektering. o Overvågning af udbud og kontrahering med entreprenører. o Projektopfølgning, kvalitet, tid og økonomi. Bygherrens repræsentant ifm. byggemøder. o Bygherrens repræsentant i forbindelse med aflevering Dialog ved udbud Udbudsrådet har i juni 2010 udgivet en vejledning men titlen Dialog ved udbud hvad er muligt?, om grænserne for dialog mellem offentlige myndigheder og private virksomheder før, under og efter udbud af offentlige kontrakter.. Kilde: Dialog ved udbud hvad er muligt?, Udbudsrådet juni 2010 Inden for de enkelte faser behandler vejledningen myndighedernes og virksomhedernes behov for dialog med hinanden, samt rammerne for dialogen. Målet med vejledningen er at fremme dialogen mellem myndighederne og 6

7 virksomhederne i udbudsprocessen, og præcisere grænserne den dialog der må foregå gennem en juridisk beskrivelse og eksempler fra praksis. Vejledningens hovedkonklusioner er: En virksomhed, der har ydet en myndighed rådgivning før udbuddet, er ikke udelukket fra at afgive tilbud, medmindre dialogen har givet virksomheden en konkurrencefordel. Den offentlige myndighed kan efter offentliggørelse af udbuddet supplere og præcisere indholdet af udbudsmaterialet. En virksomhed kan efter afgivelse af tilbud supplere og præcisere indholdet af dets tilbud. Efter afgivelsen af tilbud, er det ikke tilladt at forhandle om elementer i kontrakten, som er relevant for tilbudsprisen, eller som vedrører grundlæggende elementer. Forhandling om elementer i kontrakten må under og efter udbuddet ikke resultere i en væsentlig ændring af kontrakten. Dialogen skal under udbuddet ske på en objektiv og gennemsigtig måde EU-regler for dialog ved udbud Grænserne for dialog mellem en offentlig myndighed og en private virksomheder er ikke direkte reguleret i EU-retten. Men det er klart at en dialog ikke til enhver tid er fri. Blandt andet er myndigheden forpligtet til at overholde ligebehandlingsprincippet der indebærer, at alle interesserede virksomheder skal have mulighed for at afgive tilbud på de samme vilkår og betingelser. Før udbuddet Ligebehandlingsprincippet indebærer at en virksomhed der gennem dialog med myndigheden opnår en konkurrencefordel i forhold til andre interesserede virksomheder, vil være udelukket fra at deltage i selve udbuddet som følge af rådgiverinhabilitet. Før udbuddet kan myndighederne have behov for teknisk rådgivning hos rådgivende virksomhed. I indledningen til Europa-parlamentets og rådets direktiv nr. 2004/18/EF, af 31. marts 2004 siges der under punkt (8) Inden de ordregivende myndigheder indleder en udbudsprocedure, kan de ved hjælp af en»teknisk dialog«søge eller modtage rådgivning, der kan benyttes til at udarbejde udbudsbetingelserne, dog forudsat at en sådan rådgivning ikke har til følge, at konkurrence forhindres.. Det er derfor tilladt at en offentlig myndighed modtager rådgivning fra virksomhed før udbuddet i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet, uden at virksomheden som udgangspunkt er udelukket fra at afgive tilbud på opgaven, under forudsætning af at den ikke har opnået konkurrencefordele. 7

8 Under og efter udbuddet Under og efter udbuddet er der ligeledes begrænset adgangen til dialog som følge af det såkaldte forhandlingsforbud. Det medfører at en myndighed kun må gennemføre en dialog med virksomhederne, når det sker for at præcisere eller supplere indholdet af krav i udbudsmaterialet eller virksomhedernes tilbud. Der må ikke forhandles om punkter i kontrakten, der vedrører grundlæggende elementer, eller er relevant for tilbudsprisen. Samtidig indebærer ligebehandlingsprincippet, at dialogen skal ske på en objektiv og gennemsigtig måde, samt at supplerende oplysninger skal sendes samtidig til samtlige virksomheder, som har vist interesse i at afgive tilbud. 8