I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

Transkript

1 I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

2 I N D H O L D Forord At definere det nye Grupper i Danmark Teosofisk Netværk Theosophical Network Den Gyldne Cirkel Martinus åndsvidenskab I Mesterens Lys Nyhedenskab Harreskovens Blótgilde Hekselogen Isikaja På den anden side af millenniet Traditioner og inspirationskilder Demografi og organisation At være eller ikke at være Religion på kanten Herfra og til fremtiden Noter Litteratur Alfabetisk oversigt over grupperne Stikordsregister

3 Forord Forord Nye religioner, nye religiøse bevægelser, sekter, nye religiøse, spirituelle eller åndelige grupper Hvilken betegnelse man end vælger at bruge, har man med et felt at gøre, som kun få direkte er involverede i, men som de fleste har en holdning til. For nogle er det et felt, som viser vejen til større indsigt og erkendelse. For andre er det et felt, der udtrykker, at folk og samfundet er i vildfarelse. For andre igen er det et felt, der rejser en undren over det, folk dog tror på i dag. Og endelig ser nogle feltet som en naturlig konsekvens af den kulturelle og samfundsmæssige udvikling, som verden i disse år gennemgår. Holdningerne til og synet på feltet er mange og forskellige, hvilket medvirker til at gøre feltet til en på mange måder problematisk størrelse, som for en forsker kan gøre det metodisk vanskeligt at arbejde med. Hvilken holdning man end har, så er noget af det, som gør arbejdet mest problematisk, at det er et felt, der er svært at definere og afgrænse. I Lysets Tjeneste nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark er det fjerde bind i Det Danske Pluralismeprojekts serie om religiøse og spirituelle grupper i Danmark. Hidtil er udkommet Religiøs mangfoldighed en kortlægning af religion og spiritualitet i Århus (Fibiger 2004; ed.), Dansk dharma buddhisme og buddhister i Danmark (Borup 2005) og Kristendommen under forvandling pluralismen som udfordring til teologi og kirke i Danmark (Mortensen 2005). Herefter følger yderligere tre bøger, der henholdsvis omhandler islam, hinduisme og alternativ behandling i Danmark. Til forskel fra de øvrige bøger i serien, som også beskæftiger sig med beskrivelser af grupper i Danmark, er grupperne i denne bog ikke defineret af en teologisk tradition eller en fælles historie eller kulturarv. I Lysets Tjeneste beskæftiger sig derimod med de grupper, som religionsforskere ofte refererer til som nye religioner. Der hører imidlertid mere til feltet, end at grupperne, det omfatter, på en eller anden måde er nye. Og det er især hér, at feltet bliver spændende, fordi de nye grupper, som et slags religionernes eksperimentarium, er med til at vise, hvor religion i det hele taget er på vej hen, og hvordan religiøsitet kan komme til at forme sig i fremtiden. 5

4 I Lysets Tjeneste Nye religioner er dog hverken et nyt eller for den sags skyld et ubeskrevet felt. I de senere år er der således udgivet adskillige bøger om nye religioner; de fleste på engelsk og ofte omhandlende grupper og deres virke i USA. Der findes i dag også flere udgivelser om nye religioner på dansk. Heriblandt kan nævnes Mikael Rothsteins Gud er blå og Gud er stadig blå og Mikkel Pades Nye religiøse bevægelser i Danmark. Ingen er dog indtil videre kommet med en fuldstændig kortlægning af de nye religioner i Danmark eller har prøvet at give et dokumenteret billede af, hvor udbredte de nye religioner egentlig er. Hvad religionsvidenskabelige fagfolk dog i dag er enige om, er, at der er mange grupper, og at de nye religioner som felt har en stor indvirkning på det religiøse landskab i dag. I forhold til antallet af grupper og feltets omfang i det hele taget er det begrænset, hvor mange religionsforskere i Danmark, der beskæftiger sig med de nye religioner. Der er derfor selvsagt mange grupper og mange aspekter i forhold til feltet, som endnu ikke har været undersøgt eller beskrevet. Religionsforskere er imidlertid ikke de eneste, der beskæftiger sig med og skriver bøger og artikler om feltet. Også i diverse aviser og nyhedsmedier bliver de nye grupper jævnligt taget under kærlig behandling. Mange af de omtalte grupper har ofte følt sig misforstået eller oplevet, at fremstillingen ligefrem har været forvansket. Situationen for grupperne er samtidig ikke blevet bedre af, at det kun er få af dem, som offentligheden er blevet bekendt med igennem aviser og andre medier, og at grupperne ofte kun er blevet omtalt i tilfælde, hvor noget har været galt. Ikke overraskende er der derfor en udbredt skepsis blandt mange udenforstående over for nye religioner; de er få, anderledes, mærkelige og sikkert også farlige! Målet med denne bog er ikke en påstand om at have fundet alle de vises sten. Bogen vil ikke forsøge at beskrive alle grupper, råde bod på alle misforståelser eller behandle alle de aspekter, som endnu ikke har været behandlet. Enhver beskrivelse vil uvilkårligt være præget af den, der skriver, af vedkommendes forudsætninger og af, hvad der er hensigten med en fremstilling, eller med andre ord hvilken historie man ønsker at fortælle. Således vil der også være folk, der mener, at det, der er skrevet om både de enkelte grupper og om feltet i det hele taget i bogen, ikke er lige i øjet. Men målet er heller ikke at sætte endegyldigt punktum for beskrivelsen af disse 6

5 Forord grupper. Bogen skal derimod være en fyldestgørende kortlægning af de nye religioner i det religiøse og spirituelle landskab i Danmark i dag for derigennem at skabe en base for at kunne præsentere og diskutere centrale aspekter i forhold til feltet, som det ser ud i dagens Danmark her på tærsklen til et nyt årtusinde. I begyndelsen af den undersøgelse, der ligger til grund for denne bog, var det hensigten, at alle grupper skulle have deres egen særlige beskrivelse. Da listen over grupper allerede tidligt i processen passerede først 20, så 30 og 40 grupper og stadig voksede, valgte jeg en anden strategi og disposition. Bogen består derfor ikke af korte beskrivelser af samtlige grupper, men derimod af en række præsentationer, som til gengæld er blevet længere og grundigere end ellers planlagt. Da det igennem undersøgelsen har vist sig, at grupperne i Danmark i dag ikke eksisterer som isolerede enheder, men i høj grad inspireres af hinanden, i mange tilfælde samarbejder og har samme brugere, er det ikke kun egentlige grupper, der er blevet præsenteret. Også formaliserede netværk som Teosofisk Netværk og grupper organiseret omkring en netværksstruktur som Den Gyldne Cirkel præsenteres. Ikke altid er samarbejde mellem grupper imidlertid organiseret i netværk, men er mere uformelt og beror fx på oplevelsen af et slægtskab. Som eksempel på et sådant slægtskab, hvor grupper inspirerer hinanden og uformelt samarbejder i forskellige sammenhænge, har jeg derfor også valgt i en af præsentationerne at give en nærmere beskrivelse af et helt felt; nemlig nyhedenskaben. De syv præsentationer i bogen er dog ikke valgt tilfældigt, men er eksempler på nogle af de mest fremtrædende grupper, netværk eller felter i Danmark, som i disse år oplever en mærkbar vækst og/eller har stor indflydelse i visse miljøer. Disse er dog ikke de eneste, der oplever vækst og har indflydelse, og det er derfor blevet prioriteret, at grupper, som ikke tidligere er blevet nærmere beskrevet i religionsvidenskabelig faglitteratur, skulle præsenteres, ligesom det også har været vægtet, at en vifte af forskellige traditioner blandt de nye religioner blev præsenteret. Før gruppepræsentationerne indledes bogen med en diskussion og afgrænsning af feltet; hvad er det nye ved de nye religioner, og hvad er egentlig det særlige ved feltet? I bogens tredje del kommer jeg med en nærmere beskrivelse af feltet nye religioner; herunder hvordan grupper i dag er organiserede, hvordan de praktiserer, og hvem og hvor mange der i dag er enga- 7

6 I Lysets Tjeneste geret i de nye grupper i Danmark. Derudover vil der blive taget emner op, som i de senere år er blevet diskuteret i offentligheden; heriblandt hvorvidt man kan sige, at de nye grupper er farlige. Afslutningsvist vil der blive kastet et blik i krystalkuglen for at se på, hvordan det vil gå de nye religioner i fremtiden; vil der blive flere eller færre, og vil de, der kommer til, også fremover fungere, som de gør i dag, eller er der ligefrem noget nyt på vej? Bagest i bogen er der udarbejdet en liste over de grupper, undersøgelsen har fundet frem til, og som er blevet interviewet. Ud over gruppernes navne fremgår det på listen, hvor i landet grupperne har afdelinger, hvor og hvornår de blev grundlagt, og hvornår de blev etableret i Danmark. Dernæst kan man se, hvor man kan få mere information om grupperne, om de er godkendte som trossamfund, og sidst, men ikke mindst, hvor mange personer der på forskellig vis er tilknyttet de enkelte grupper. Bogen er skrevet, så den kan læses i sin helhed, men også så den enkelte kan pluk -læse afhængig af interesser. Er man således mest interesseret i at læse om de enkelte grupper eller netværk, kan de enkelte præsentationer i del 2 læses som selvstændige tekster. Er man mere optaget af undersøgelsens resultater og ikke så meget af definitionsproblematikken, kan man springe del 1 over og gå direkte til del 3. Sidst, men ikke mindst, betyder den afslutningsvise gruppeoversigt, at bogen også kan bruges som opslagsværk over de nye religioner i Danmark i dag. Den empiriske undersøgelse, der ligger til grund for I Lysets Tjeneste,er fortrinsvist udført mellem 2003 og 2005 og er baseret på mere end 150 interviews og deltagerobservationer fra hele landet. Adskillige har derfor været involveret i denne bogs tilblivelse, og jeg vil derfor her rette en tak til de mange mennesker, som på forskellig vis har bidraget til mit arbejde og bogens udformning. Først og fremmest skal der lyde en tak til de enkelte grupper, som har taget sig tid til vores interviews, og for den store interesse og åbenhed, vi overalt er blevet mødt med. En særlig tak skal dog Søren Hauge, Else Hansen, Asger Lorentsen, Ole Skjerbæk Madsen, Pia Struck, Morten Grølheim Grølsted, Marianne Clausen, og Sebastian Vesterlund Nielsen have. Også en stor tak til kollegaer på CMS og Det Danske Pluralismeprojekt for samarbejde, sparring og konstruktiv kritik. Her skal især takkes religionshistoriker Vinni Bøgelund, der har bidraget med præsentationerne Nyhedenskab, Harreskovens Blótgilde og Hekselogen Isikaja, og 8

7 Forord religionshistoriker Helle Bertelsen, der har bidraget med præsentationen Martinus' Åndsvidenskab. Sidst, men ikke mindst, skal der lyde en stor tak til familie og venner for opbakning og hjælp i hverdagen, især Thomas Fibiger, Morten Dige og Anna Christoffersen. Har man kommentarer eller informationer om ændringer (nye grupper, adresser) til nærværende bog, er man velkommen til at skrive eller maile til nedenstående adresse, hvis hjemmeside desuden indeholder opdaterede redigeringer, ændringer og yderligere tekstmateriale. Det Danske Pluralismeprojekt Center for Multireligiøse Studier Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet Taasingegade 3, 8000 Århus C Tlf [email protected] 9