Høringssvar vedr. Struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet

Transkript

1 Høringssvar vedr. Struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet Maj 2010

2 Kim landsholt-dagplejeformidlingen kl. 08: kl. 18:58 Strukturændring Høringssvar vedr. påtænkt omstrukturering af dagplejen : Ved den påtænkte omstrukturering af dagplejen gøres følgende bemærkninger: Der vil med omstruktureringen af dagplejen ikke være en fælles dagplejeledelse, som kan sikre en fælles kultur, ensartethed og kontinuitet i dagplejetilbudet. En decentral placering af dagplejepædagogerne ( i et antal distrikter) vil forringe de ydelser og den servicering i forhold til dagplejere/ forældre, der i dag finder sted. Dagplejeledelsen og dagplejepædagogernes centrale, samlede placering er forudsætningen for også fremover at fastholde gruppen som et kvalificeret team, med de specielle kompetencer og færdigheder, teamet besidder. Kompetencer, som kommer alle dagplejere i Norddjurs kommune til gode. Dagplejeledelsen og dagplejepædagogerne (teamet) varetager i dag en lang række logistiske arbejdsopgaver, som under alle omstændigheder skal udføres. En betragtelig del af disse opgaver vil selvsagt vanskeliggøres/ kompliceres af en ændret organisering og vil alt andet lige kræve et ekstra resurseforbrug. Her skal blot nævnes nogle eksempler: samarbejdet/ koordineringen med pladsanvisningen og sundhedsplejerskerne, løn- og ferieindberetning på hver enkelt dagplejer, gæstedagplejeplaceringer af børnene ved dagplejers sygefravær, herunder telefonvagten om morgenen, indkøb og vedligeholdelse/reparation af materiel m.m. til dagplejerne, kursus- og uddannelsesplanlægning for de enkelte dagplejere, mødeaktivitet i forbindelse med bl.a. med-udvalg, sikkerhedsarbejde, m.m. Dagplejerne adskiller sig som faggruppe ved ikke at have en forudgående uddannelse, modsat pædagoger i en børnehave, som jo har en fælles faguddannelse (og dermed fælles referenceramme) fra ansættelsens start. Uddannelsen for dagplejerne foregår efter ansættelsen, dels via eksterne, relevante kurser, men ikke mindst via den implementering og læring, dagplejeledelsen og pædagoggruppen yder. Implementeringen af læreplaner, børnemiljøvurderinger, den narrative, systemiske tankegang o.m.m. er eksempler på en sådan læring, og kræver- ud over en høj faglig kompetence- også en voksenpædagogisk tilgang fra dagplejepædagogens side. Den specifikke faglige sparring og supervision, som teamkonstruktionen her giver mulighed for,-og som er en væsentlig del af dagplejepædagogernes arbejdsmetode,- vil med en omstrukturering af dagplejen gå tabt. Sammenfattende kan man sige, at dagplejepædagogens job i forhold til den enkelte dagplejer og forældre i høj grad er af konsultativ og administrativ art. Hver enkelt dagplejehjem repræsenterer en selvstændig enhed, der i samarbejdet med formidlingen selvfølgelig er underlagt de samme regler og love, men med hver deres særpræg og egenart. Hvert tilsyn el. konsultation tager derfor udgangspunkt i disse forhold og kræver en betydelig tværfaglig kompetence, administrativ indsigt og ikke mindst evne til at samarbejde. En omstrukturering af dagplejen i små enheder, hver med deres ledelse/ bestyrelse, vil betyde tab af et velfungerende, højt specialiseret team, der netop i kraft af en central placering- (og dermed mulighed for at samordne/ koordinere de mange funktioner og tiltag, der dagligt skal udføres)- og tab af en ledelse, hvis indsigt, erfaring og specifikke, faglige og administrative viden med en branche, for hvem der gælder særlige overenskomstmæssige vilkår, ikke umiddelbart kan erstattes. Den påståede besparelse og økonomiske gevinst ved en omstrukturering af dagplejen synes at bero på forkerte skøn el. antagelser. Al erfaring og sund fornuft siger, at en central placeret, samlet dagpleje, med et ledelsesmæssigt grundlag, der sikrer en nødvendig koordination/styring, indtil nu har vist sig bæredygtig. En omstrukturering af dagplejen, som der nu er lagt op til, vil være en prøvehandling, der ikke- hverken kvalitativt el. økonomisk- vil kunne bære. For en god ordens skyld skal det nævnes, at dagplejen i dag har et udmærket og kontinuerligt samarbejde med daginstitutionerne i kommunen; dagplejerne besøger jævnligt børnehaverne sammen med dagplejebørnene; der er for mange institutioners vedkommende indgået et praktisk samarbejde i forhold til gæstedagplejeordningen; der afholdes overleveringsmøder fra dagpleje til børnehave efter behov; der samarbejdes og erfaringsudveksles via de tværfaglige teams, og på ledelsesplan deltager dagplejeledelsen fast i institutionernes månedlige ledelsesmøder. Kim Landsholt Dagplejepædagog 1

3 Anni Mette Christiansen kl. 14: kl. 14:47 Struktur på Skole- og dagpasningsområdet 2

4 Det er svært at gennemskue, hvorvidt høringsmaterialet er lavet på baggrund af et ønske om økonomisk besparelse, eller. strukturændring fordi noget fungerer dårligt, på baggrund af inkompetent ledelse i Dagplejen, daginstitutioner og skoler, fordi Børn- og Ungdomsudvalget, som der står skrevet i pressen, derved undgår at lukke skoler og institutioner. En udlægning af Dagplejen er ikke beskrevet i høringsmaterialet. Hvilke konsekvenser får det for de ansatte? For Dagplejen som pasningstilbud? Hvilke fordele/ulemper for børn, familier m.m.? En evt. udlægning af Dagplejen skal gennemtænkes grundigt. Dette kunne med fordel gøres ved at anvende den evidensbaserede viden, der allerede er os givet fra lignede projekter, der er udarbejdet i landet. Der foreligger veldokumenterede rapporter fra kommunerne: Greve / Faxe Århus Ikast / Brande Ålborg FOA m.m. Disse rapporter siger samstemmigt, at en udlægning af Dagplejen betyder: Større udgifter til at løfte samme opgave Udhuling af Dagplejen fordi dagplejerne i langt større grad bliver buffer i de små samfund, hvilket vil medføre en langsom afvikling af Dagplejen. Dette faktum har mange kommuner handlet på, ved igen at organisere Dagplejen centralt, som et samlet pasningstilbud. Som Dagplejens struktur er nu, er bæredygtigheden på det økonomiske, logistiske, faglige og ledelsesmæssige plan optimal. I høringsmaterialet står Dagplejen beskrevet således; Herudover anvendes der i alt 60 timer ugentlig til ledelse i Dagplejen 37 timer til ledelse i Dagplejen 15 timer til souschefen samt 8 timer til ledelse i distrikt Auning, hvilket i alt udgør en samlet udgift på lederløn på pr. år I høringsmaterialet er der ikke beskrevet, at: Ledelsen sker på baggrund af 158 dagplejere, 11 pædagoger, samt 488 børn i hele Norddjurs kommune. Dagplejens samlede ledelse koster pr. barn 1933 kr, og der bliver ikke tilført ekstra ledelsestid, i opgangsperioder. Beskrevet er: Differencen mellem den billigste ledede skole pr. elev 2183 kr. (616 elever), og den dyreste ledede skole 7117 kr. (99 elever) i Norddjurs kommune er = 4934 kr. Med forslaget om en udlægning af Dagplejen, der bliver koblet på institutionerne i ca. 10 områder, fordyres mange funktioner i Dagplejen: Morgentelefon enten jf. forhåndsaftalen med kr. pr år x 10 = kr. Eller 2 timer x 5 dage pr. uge x 10 områder = 110 timer pr. uge. Koordinering af gæsteplacering på tværs af områderne Mødedeltagelse af dagplejerne samt dagplejepædagogerne ved eksempelvis MED-udvalget. 1 dagplejer x 1 pædagog x 4 årlige møde x 2 timer x 10 områder Det tidsmæssige forbrug i forhold til den tværfaglige sparring når pædagogerne ikke er centralt placeret med øvrige faggrupper. Faldende børnetal i Norddjurs kommune er en realitet. Normeringsgrundlaget i dagplejen er faldet fra 610 børn til 459 børn på 3 år. Disse børn kommer i hhv. børnehave og skole inden for en kortere periode, til fordeling mellem 23 institutioner samt 10 skoler. På et tidspunkt, inden for de næste 3 år skal vi alle forholde os til denne realitet. Dagpleje er bæredygtig, fordi der justeres efter aktuelle behov, herunder ansættelser og afskedigelser. Da der er mulighed for, at børn kan indskrives på 2 4 pladser, er Dagplejen bæredygtig i forhold til børn med særlige behov. Tidlig indsats, eller brydning af negativ social arv, forventes at få et stort kvalitetsløft ved sammenlægning af Dagplejen, børnehaver og skoler. I de rapporter som er udfærdiget vedr. sammenlægning af skoler og institutioner, i Danmark, bliver det ikke bemærket, at dette vil være en sidegevinst. End ikke inden for Norddjurs Kommunes egne rækker, her tænkes Distrikt Auning. Dog er der meget dokumentation, der peger på, at kommunerne er underbudgetteret og trængte på anbringelsesområdet, og at denne opgave, er svær at håndtere. Kommunerne og dermed de ansatte har ikke svært ved at spotte, eller dokumentere hvor eller hvem de socialt udsatte børn er, samt handle på denne baggrund. Dette er hvad Dagplejen og institutionerne har gjort i årevis, inden for de udstukne rammer. DPU s rapport vedr. Dagplejen som tilbud til udsatte børn, kan med fordel læses. Tilsynsdelen i Dagplejen er dokumentation, notater på samtlige børn og ansatte, pædagogiske lærerplaner, MUS, sygefraværssamtaler, børnemiljø, indstillinger m.m.. Tilsyn er ikke venstre håndsarbejde. Tilsynet og vejledningen er kernen i Dagplejen. Alt dette og mere til går tabt, hvis alle er kloge på Dagplejen, uden at ville have viden. Med venlig hilsen Pernille E. Nielsen, Lise Mathiasen, Vibeke Sørensen, Linda Skudbøl, Susanne Rebsdorf, Karin Levinsen, Ann TH. Andersen, Inge Frey og Anni Mette Christiansen. 3

5 Bestyrelsen og MED udvalget for Vores Hus og Åboul kl. 10: kl. 18:58 Høringssvar vedr. strukturændring af daginstitutionsområdet og skoleområdet i Norddjurs kommune Bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, at den kommende proces skal have plads og tid til at medarbejdere og ledelse kan få snakket om tingene. I denne forbindelse er ekstern supervision meget vigtigt, sådan at der er folk, som kan vejlede i processen uden at være fedtet ind i den daglige drift. Jobbeskrivelser vil være et klart krav for at kunne få en acceptabel proces for alle parter. Processen omkring udvælgelse af de eksisterende ledere bør være baseret på udtalelser fra personalet og forældre vha. f.eks. en 360 graders undersøgelse. Bestyrelsen har meget svært ved at gennemskue om processen er blevet sat i værk baseret på et ønske om strukturændringer eller et ønske om besparelser. Således er rationalet bag processen ikke klart. Dele af bestyrelsen mener også, at det er svært at se grunden til at omstrukturere med mindre, man kan reelt kan hente besparelser ved det. Hvorfor lave noget om, som fungerer fint? Der er nogle daginstitutioner, der fungerer fint. Bestyrelsen mener, at det er meget vigtigt, at hver institution har en daglig leder, og at man værner om kulturen i hver enkelt institution. Det sidste gælder naturligvis ikke, hvis kulturen er direkte dårlig. 4

6 MED udvalget PPR kl. 13: kl. 13:11 Høringssvar Høringssvar vedr. høringsforslag til struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet. PPR har med stor interesse læst det udsendte høringsforslag. Vi kan tilslutte os, at der opereres med en by- og landmodel, da Norddjurs Kommune netop er kendetegnet ved sine store landområder med et tyndt befolkningsgrundlag. Fra det tværfaglige samarbejde, som PPR deltager i på både skoler og i daginstitutioner, er vi vant til at samarbejde med forskellige grupperinger af skoler/institutioner. Vi har ligeledes som en indarbejdet funktion på PPR procedurer for overleveringer af sager mellem skoler og daginstitutioner. Ud fra PPR s arbejdsopgaver og daglige praksis kan vi ikke pege på én bestemt model som den bedste. PPR vil kunne løse sine opgaver og varetage sine samarbejdsfunktioner inden for de forskellige modeller, der er skitseret. På MED-udvalgets vegne Birthe Sørup Teamleder PPR 5

7 Voldby d. 5 maj 2010 Til Norddjurs kommune, Børn og ungeudvalget Høringssvar fra Børnehaven Frihedslyst, Pejmarksvej 3, Voldby, 8500 Grenå Bestyrelsen i Frihedslyst anbefaler, at børnehaven får fælles ledelse med Voldby skole. Vi ser flere fordele både for børnehave, skole, SFO og det lokale samfund i denne løsning. For børnehavens vedkommende vil, man kunne gøre brug af, de faciliteter som er på skolen, når disse ikke benyttes til undervisning. Samtidig vil skolen kunne benytte børnehavens bus. Bestyrelsen anbefaler, at børnehaven bliver en selvstyrende satellit, under den fælles ledelse med skolen. Bestyrelsen vægter, at børnehaven bliver på dens nuværende adresse på Pejmarksvej 3. Begrundelsen for dette er, at der er en helt unik kultur i børnehaven og dens nuværende placering, som ikke vil kunne genskabes ved en evt. flytning til skolens adresse. Frihedslyst er i dag en naturbørnehave med et meget stort udendørs areal, anlagt med mange forskellige udfordringer og legemuligheder for børnene. Bestyrelsen ser ikke nogen egnede arealer på skolens område der vil kunne rumme disse ting. På børnehavens forældremøde var der flere forældre, der ytrede at de havde valgt Frihedslyst på baggrund af dens kultur, værdier og de udendørs rammer. Forældrene gav udtryk for, at hvis Frihedslyst ikke bliver på dens nuværende placering vil de fravælge børnehaven Frihedslyst. Dette ønsker vi i bestyrelsen ikke, da det vil have omkostninger for både lokalsamfundet, børnehave, skole og SFO. Der er også allerede nu forældre i børnehaven, som fravælger Voldby skole. Bestyrelse er klar over at der allerede foreligger et projekt om flytning af Frihedslyst til skolens adresse. Dette projekt er lavet af skolebestyrelsen på Voldby skole. Frihedslysts bestyrelse har ikke været en del af projektet, og vi mener ikke de nævnte lokaler er egnede til børnehavens behov. En evt. flytning af Frihedslyst vil stille store krav til de ydre og indre rammer. Vi ser ikke at vi kan genskabe en god børnehave med samme unikke kultur igen, uden store omkostninger til indretning af lokaler og en legeplads, som bare vil nærme sig og være tilsvarende det Frihedslyst har nu. Frihedslysts nuværende lokaler kunne trænge til en renovering, men vi ser at der er store omkostninger både ved at flytte, som ved at renovere de nuværende lokaler. Bestyrelsen ser i stedet besparelsen ved sammenlægning af ledelsen og derved i den daglige drift. Vi mener ikke, at der kan spares mere på det pædagogiske personale, end der allerede er. Derfor er det vigtig for os, at den endelige løsning giver personalet mulighed for faglig sparring og evt. ekstra ressourcer. Hvis Frihedslyst ikke kan få garanti for, at der bliver afsat ressourcer til genskabelse af legeplads og indretninger til lokaler mm. I tilfælde af en flytning, anbefaler bestyrelsen at Frihedslyst forbliver på Pejmarksvej 3 og får fælles ledelse med institutionerne i Grenå. Denne løsning vil blandt andet kunne give personalet mulighed for faglig sparring. På bestyrelsens vegne Trine Dolmer Karlby strandvej Grenå strandvejen@veggerslev.net tlf.:

8 Til Børn og Ungeafdelingen Att. Charlotte Sørensen Mølleskolens høringssvar forslag til fremtidig struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs kommune. Mølleskolens MED-udvalg og bestyrelse har drøftet oplægget omkring forslag til fremtidig struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs kommune. I dagsordenen på Børne- og ungdomsudvalgsmøde den blev det vedtaget at sende dette forslag til høring i MED-udvalg og bestyrelser. Oplægget har desuden været fremlagt på møder for bestyrelser i marts måned Mølleskolens- og Møllehavens høringssvar vil være præget af, at vi er i den situation, at vi har praktiseret et tæt samarbejde Børneby siden 2005, først som et udviklingsforsøg og siden permanent. Generelle bemærkninger i forbindelse med forslag til fremtidig struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet : Stor ros til politikerne og forvaltningen for visionerne om, at der kan være forskel på land og by, og at der i oplægget er åbnet mulighed derfor. Ligeledes mener vi, at der i oplægget er gode overordnede visioner omkring ledelsesbegrebet. Ledelse i dag indebærer strategisk-, driftsmæssig- og faglig ledelse, samtidig med at ledelsen er tæt på medarbejderne. Vi har mange erfaringer med at etablere dette samarbejde, som vi har været rigtig glade for at praktisere mellem skole SFO og børnehave, som vi gerne giver videre. Derfor bakker vi op om forslaget med at lave denne struktur. Der er en lang række spændende opgaver at tage fat på som personale, ledelse og bestyrelse. Skoler og institutioner er velkommen til at høre om vores erfaringer. Herunder nævnes nogle af vores ledelseserfaringer. I dag betragtes Mølleskolen, SFO og Møllehaven som en fælles institution, der henvender sig til daginstitutions- og skolebørn. Et ledelsesteam der er tæt på sin egen afdeling, og som samtidig er en del af en større helhed Sammenhæng personalemæssigt idet vi arbejder ud fra samme grundholdninger. Oplevelsen af at ledelsesteamet har ansvar for hele organisationen. Sparring om pædagogik, økonomi, administrative opgaver, indsatsområder, ledelse. Afdelingslederne i afdelingerne bruger hovedparten af deres tid på det de er bedst til, pædagogisk arbejde og den daglige personaleledelse. Sekretærerne udfører administrative opgaver, og har overblikket over økonomien. Mulighed for jobskifte og jobrotation for personalet. Pædagogisk rød tråd i forløbet, f.eks. læsning, kost og motion, sprog samt pædagogiske indsatsområder mm. rationaliseringsgevinster ved åbne-/lukkevagter og i ferier mm. Der vil være økonomiske gevinster ved at sammenlægge daginstitutioner og skoler, som beskrevet i oplægget omkring fremtidig struktur, bl.a. omkring engangsgevinster, men også omkring energi, pedeller, åbne lukkevagter, bemanding i ferier og udnyttelse af lokaler. Der vil være rationaliseringsgevinster omkring administrative og ledelsesopgaver, bl.a. fordi der ikke skal laves høringssvar fra både skole og børnehave, der skal ikke laves arbejde i forbindelse med to bestyrelser, men i forhold til en bestyrelse, MED-udvalg mm. Disse frigjorte ressourcer bruges til tid sammen med børnene, så vi oplever, at der er blevet frigjort tid til vores kerneydelse - det pædagogiske arbejde. Ved at daginstitution og skole er i de samme bygninger, giver det børnehaven fantasti- 7

9 ske muligheder til at benytte alle skolens faglokaler (idræt, billedkunst, matematikværksted, pædagogisk servicecenter, hjemkundskab, gymnastiksal og hal) samt skolens ressourcepersoner (bibliotekarer, læsevejledere mm.). Vi har oplevet, at vi har flere indskrevet i børnehaven end prognosen viser vi skulle have. Dette er bl.a. et udtryk for, at forældrene synes, at det er praktisk at kunne aflevere børnene samme sted, men i lige så høj grad et udtryk for at de synes, at der er en pædagogisk sammenhæng mellem daginstitutionens og skolens arbejde. Når der etableres børnebyer er det vigtigt, at der i alle sammenhænge tænkes, at det er en enhed, og at der derfor tilknyttes en fælles psykolog, fælles sundhedsplejerske, fælles socialrådgiver mm. Ligeledes mener vi, at der med fordel kan afholdes fælles KUK-møder, det er ikke tilfældes hos os på nuværende tidspunkt. Forudsætninger for at det lykkes? : To/en fælles bestyrelse der vil det. Personalegrupper der vil det (det tager tid). Ledelser der vil det, som er vedholdende, og som kan få personalet engageret. Fælles pædagogisk udvalg, der ser de pædagogiske muligheder og som vil gå foran. Opbakning fra Forvaltningen. Ugemøder i ledelsesteamet. Personalemøder, så de hele tiden er en del af processen. Forståelse for at personalet i de enkelte afdelinger er en del af en større enhed, som pædagogisk kan berige hinanden. Gode fysiske rammer for børn og personale, så de er tæt på hinanden. En vigtig parameter for succes er, at der etableres et fælles personalerum, så personalegrupperne smelter sammen til en stor personalegruppe. Dette personalerum må meget gerne være i centrum af hele organisationen. At personalegrupperne oplever, at hver afdeling med deres kompetencer kan bidrage med noget til den fælles personalegruppe/hele organisationen. Økonomiske overslagsberegninger. Vi kan ikke give en præcis tilbagemelding på de økonomiske beregninger på skolerne på baggrund af det udsendte materiale. Vi kan give et billede af, at den nye model på vores skole og daginstitution har givet en række pædagogiske fordele, som i allerhøjeste grad kræver ledelse. Vi fraråder, at der skæres i ledelsestiden samtidig med at der sættes et så omfattende projekt i gang, som i den grad kræver ledelse. Vi undrer os over nogle af de økonomiske beregninger, bl.a. Voldby og Glesborg skole, som står med en hel skoleleder hver. Vi mener, at der er en leder med halv løn fra hvert sted. Det er vigtigt at forudsætningerne for beregningerne er i orden. Med venlig hilsen Jens Nikolajsen Michael Aagaard Laursen Erik Vedelsbo Falk forrmand for Møllebestyrelsen Næstformand MED-udvalg skoleleder 8

10 TOUBROSKOLEN Lyngbyvej Trustrup Tel Dato: Norddjurs Kommune Børne- og Ungdomsudvalget Høringssvar vedr. Struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet Efter drøftelser om forslaget skal skolebestyrelsen fremkomme med følgende: Bestyrelsen skal først og fremmest slå fast, at forslaget til struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet er meget præcist i tråd med de visioner, bestyrelsen de seneste år har haft og givet udtryk for. Bestyrelsen er meget positivt indstillet på at komme i gang med virkeliggørelsen af en børneby. Vi ser mulighederne Der er mange, gode muligheder i forslaget. Først og fremmest vil vi anføre udviklingsmuligheder på det pædagogiske felt. Den nye institution vil kunne arbejde under et fælles værdisæt, der kan skabes en fælles pædagogisk platform og pædagogisk linje. Der vil kunne sikres endnu bedre forhold omkring børnenes overgange. På det forebyggende og indgribende område vil der være store fordele i fælles viden og indsats. Dette vil også gælde for det tværfaglige indsatsområde. Der vil blive et større og bredere pædagogisk miljø med øgede muligheder for inspiration, sparring og udvikling. Dertil kommer åbenlyse driftsmæssige fordele med udnyttelse af bygningsmæssige rammer og tekniske og administrative serviceorganer. Endelig vil bestyrelsen anføre, at en børneby vil blive en styrke med mange fremtidige udviklingsmuligheder for lokalområdet. Toubroskolens bestyrelse har holdt fællesmøde med bestyrelsen for Børnenes Hus og har med glæde konstateret, at børnehavens bestyrelse udtrykker samme positive holdning til forslaget. Det bør være et væsentligt anliggende for Norddjurs Kommune, at Lyngby-Trustrupområdet bliver et endnu mere attraktivt bosætningsområde for nuværende og for fremtidige borgere. Derfor vil det styrke området og børnebyen, at der integreres vuggestuepladser i den nye institution som et supplement til den nuværende dagpleje. 9

11 TOUBROSKOLEN Lyngbyvej Trustrup Tel Ledelse Det fremgår af forslaget, at der påregnes at være to fuldtidsledere i den nye institution. Bestyrelsen tager for givet, at der bliver mulighed for at organisere ledelsen i forhold til de lokale forhold, ligesom det klart forventes, at kommunen tager hånd om en forberedt og gennemtænkt proces mht. den overskydende ledelseskapacitet. Bestyrelsen foreslår ligeledes, at finansiering af en evt. overgangsperiode, hvor der sker tilpasning af ledelseskapaciteten, sker via en solidarisk ordning, så det ikke er den enkelte institution, der tilfældigt belastes i overgangsperioden. Det vil være af væsentlig betydning, at der bliver midler til kompetenceudvikling for de medarbejdere, der skal varetage den faglige ledelse. Tilpasning af fysiske rammer Grundlæggende råder Toubroskolen over kvadratmetre, som kan rumme børnehaven. Der vil blive tale om nødvendige bygningsændringer, og bestyrelsen forventer kompetent rådgivning og processtyring samt tilstrækkelig finansiering hertil. I forbindelse med den fysiske indretning vil det være oplagt at tænke på én fælles løsning mht. køkkenfaciliteter, så alle institutionens børn og personalet kan få mulighed for god, sund mad. Vi er klar Toubroskolens bestyrelse ser frem til at medvirke til gennemførelsen af forslaget. Vi anbefaler en hurtig proces efter endelig, politisk beslutning. Hvis der for kommunens vedkommende bliver tale om en etapedelt proces med etablering af børnebyer, så ønsker Toubroskolens bestyrelse at være med tidligst muligt. På bestyrelsens vegne Svend Janerka Formand Bjarne Winther Hansen Skoleinspektør 10

12 Til Norddjurs Kommune Børne- og Ungdomsudvalget Dato: Høringssvar vedr. Struktur og organisering på skole- og dagpasningsområdet Toubroskolens MED-udvalg har drøftet forslaget og udtaler i den forbindelse. Børne- og ungdomsudvalgets forslag modtages positivt af MED-udvalget. Forslaget rummer mulighed for mange fordele. Først og fremmest vil børn, forældre og personale kunne opleve fordele af pædagogisk karakter. Det vil blive lettere at skabe sammenhæng i børnenes børnehave- skole- og fritidsliv, når det kan ske inden for rammerne af én institution, der hviler på ét og samme værdisæt. Det vil blive indlysende at arbejde med udvikling af et fælles pædagogisk udgangspunkt og en fælles pædagogisk linje, og det vil blive oplagt og overskueligt at skabe sammenhæng og lave gode overgange. Den tværfaglige indsats vil kunne styrkes, og i det hele taget bliver der øgede muligheder for et godt, forebyggende arbejde. Der vil blive et større personale med øgede muligheder for inspiration, ideudveksling og pædagogisk og organisatorisk udvikling. Toubroskolen har i dag en velfungerede administration og teknisk servicefunktion, som også vil kunne omfatte børnehave-delen. Der må også på disse områder - nødvendigvis være en både organisatorisk og økonomisk fordel ved at samle skole og børnehave og dagpleje i én institution. Toubroskolen råder over et antal kvadratmeter, som kan være ramme også om børnehavens funktion. Det er klart, at der skal ske en række bygningsmæssige tilpasninger. MED-udvalget forventer, at der sikres de nødvendige midler, så der kan skabes gode rammer for alle de funktioner og personalegrupper, der skal rummes i en Toubroskole med børnehave, dagpleje, gerne vuggestue, SFO og skole. MED-udvalget ønsker, at der ved den forestående bygningsmæssige tilpasning også medtænkes en renovering af skolens køkkenfaciliteter, så de kan rumme tidssvarende undervisning i faget hjemkundskab, samt være ramme om fremstilling af det daglige måltid til børnehavebørn, skolebørn og også personale. MED-udvalget er opmærksom på, at der i forslaget indgår en omlægning og ændring af ledelsesforholdene. Idet vi bemærker os afsnittet om fremtidig ledelse med 3 niveauer af ledelse (forslaget side 5) samt Børne- og Ungdomsudvalgets tilføjelse til forslaget om, at der lægges vægt på strategisk, over- 11

13 ordnet ledelse kombineret med fagligdaglig leder på hver institution, forventer vi, at der sikres tilstrækkelige ledelsesressourcer til, at dette vil blive muligt på forsvarlig vis. I forhold til den i forslaget skitserede ledelse er der i den nuværende struktur overtallige ledere. Vi forventer, at kommunen tager højde for, at der ved ændring af ledelsen tages behørigt hensyn til de ledere, der må tåle forandringer i deres ansættelsesvilkår, ligesom vi forventer, at der centralt sikres økonomi til at finansiere ledelseslønnen i en given overgangsperiode. Det må ikke blive et decentraliseret anliggende, så en overgangsordning bliver på bekostning af hænder til kerneopgaven. I det omfang en fremtidig ledelse bygger på faglige ledere jfr. beskrivelsen i forslagets side 5, vil vi understrege nødvendigheden af, at der afsættes nødvendige midler til kompetenceudvikling, så omstruktureringen kan blive en succes. Med forbehold for, at de ovenfor nævnte forhold tages i betragtning, så anser MED-udvalget forslaget for godt og fremadrettet. Med-udvalget ser frem til at bidrage positivt til en virkeliggørelse af forslaget om struktur og organisering på skole og dagtilbudsområdet. På MED-udvalget vegne Charlotte Høje Kristensen Næstformand Bjarne Winther Hansen Skoleinspektør 12

14 Børne- og ungdoms udvalget Afdeling: Langhøjskolen Dato: 28. maj 2010 Torvet 3 Reference: ps 8500 Grenå Direkte telefon: poes@norddjurs.dk Høringssvar vedr. Struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet. Skolebestyrelsen ønsker et tæt og udbygget samarbejde mellem de forskellige dagtilbud og skolen. Dels for at sikre, at disse lokale tilbud fortsat kan være til stede i vores lokalområde, dels for at sikre at skoler og dagtilbud, i et tæt samarbejde, kan løse de store udfordringer vi står over for. Skolebestyrelsen ser dog ikke den nye ledelsesmæssige organisering i høringsudkastet som et projekt, der giver nævneværdige økonomiske besparelser i første omgang. Vi ser det i stedet som et projekt med mange pædagogiske og strategiske muligheder. Større rationaler vil opstå den dag, alt kan samles på samme adresse. Skolebestyrelsen og skolen glæder sig til at medvirke i en spændende lokal udvikling, hvor vi kan være med til at søsætte en stribe nye pædagogiske initiativer. Vi har allerede tidligere, af egen drift, forslået en børneby i vores område. Derfor fik vi også hurtigt dannet en arbejdsgruppe, hvor ledelsen og bestyrelsesmedlemmer fra Dagplejen, børnehaverne Blinklyset og Nørager Børnehave, samt Langhøjskolen mødtes for at drøfte fremtidige samarbejdsmuligheder såvel som problemfelter. Arbejdsgruppen har bl.a. diskuteret de pædagogiske og organisatoriske muligheder med baggrund i følgende emner: Et samlet inkluderende tilbud for 0. til 13. år Børnehaver, dagpleje og skole i tæt samarbejde om den røde tråd i børn udvikling. Småbørnsgruppe for børn med særlige behov, jvf., vores store specialafdeling. Juniorklub, som har været efterspurgt i distriktet. Mulighed for egen psykologbetjening. Dannelse af fælles kerneværdier Fælles pædagogisk holdning (PALS projektet.). Mulighed for kendte voksne i et langt forløb Bedre muligheder for samarbejde på tværs, administrativ- og teknisk service. Faglig sparring på tværs af afdelinger og tilbud. Fælles sundhedspolitik og mulighed for madordning Fælles faciliteter, motion, tarzanbane mm. 13

15 Fælles udvikling af fysiske rammer, hvordan indrettes de ideelle rammer for en børneby? Udfordrende og spændende jobmuligheder med fuldtidsstillinger. Grundet forslaget om en ny struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet har vi i arbejdsgruppen ikke haft den nødvendige tid til at komme med et samlet udspil om strukturen for en børneby i Langhøjskolens skoledistrikt. Det efterfølgende er derfor Langhøjskolens bestyrelse og ledelsens forslag til en børneby model. Vores model for en børneby i Langhøjskolens skoledistrikt. Der skal satses stærkt på at samle alle aktiviteter i Vivild på samme adresse, dette kan løses ved den fremtidige skolerenovering, hvor børnehaven Blinklyset forholdsvist let kan tænkes ind i den allerede foreslåede nyindretning af Langhøjskolen. På samme måde kan nogle af dagplejens aktiviteter i Vivild knyttes endnu tættere til skole og børnehave end den er i dag, f.eks. ved oprettelsen af en permanent legestue og fast gæstepleje. Vi ser også meget gerne et personale og ledelsesmæssigt samarbejde med dagplejen i Nørager og Nørager Børnehave for derved at få en helhedsløsning for hele distriktet. Ledelse og organisation Der dannes en ledelsesmæssig organisering, der sikrer kvalitet og udvikling i børnebyen. Ledelsen skal bestå af én aftaleholder for distriktet og faglige/pædagogiske ledere på de enkelte afdelinger det være sig dagpleje, børnehaver, SFO, skolen, og skolens specialafdeling. Ledelsen skal være fagligt dækkende i forhold til pædagogik, læring og specialpædagogik. Der skal også dannes en MED organisation som kan sikre medindflydelse for alle medarbejdere ligesom forældreindflydelsen skal sikres med en fælles bestyrelse samt forældreråd på hver afdeling. Med denne model ønsker vi et ligeværdigt samarbejde, hvor der er mulighed for faglig diversitet og faglig sparring for alle. Langhøjskolens børneby model, som vi ser den, vil ikke blot sikre et sammenhængende tilbud for børn i alderen 0 til 13 år, men vil også skabe den arbejdsro som er nødvendig for at dagplejen, børnehaverne og skolen i fællesskab tør tænke langsigtet både pædagogisk og strategisk til gavn for kvaliteten i dagtilbuddene og undervisningen. Vi ser også at der på sigt er mulighed for at skabe et personale- og ledelsesmæssigt rationale i vores model, som kan udmønte sig i flere hænder på gulvet. Med venlig hilsen Skoleleder Poul Erik Skyggebjerg Jens Chr. Dahl Skolebestyrelsesformand 14

16 Plantagevej 11, 8961 Allingåbro Telefon Til Børne- og ungdomsudvalget d. 16. maj 2010 Norddjurs Kommune MED-udvalget på Allingåbroskolen og Allingåbroskolens bestyrelse har på møder d. 11. maj 2010 behandlet følgende punkt og ønsker at udtale: Vedr. Struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet : Bymodel og landmodel: Høringsforslagets indledes med at beskrive en bymodel og en landmodel. I landmodellen tænkes en organisation på langs, hvor barnet har tilholdssted i én organisation fra det begynder i daginstitutionssystemet, og indtil det går ud af 9. klasse. Formålet hermed er bl.a., at et tættere samarbejde på langs i den nye organisation vil give positiv indflydelse på at kunne indkredse børn med særlige behov og dermed øge kvaliteten af den tidlige indsats. Det forekommer rigtigt, at dette tættere samarbejde vil forbedre mulighederne for at undgå, at viden går tabt i overgangen fra daginstitution til skole. Samtidig undrer vi os over, at man fra politisk side ikke ser den samme fordel i byerne. Endvidere ser vi en fordel i, at der vil kunne være meget hurtig kommunikation på langs af hele institutionen ved bl.a. at bruge skolens elektroniske interne intra-kommunikationssystem, hvor alle medarbejdere er tilknyttet og har ubegrænset adgang til at kommunikere og videndele. Men for at samspillet mellem børnehave og skole/sfo kan få direkte betydning i den daglige praksis, tror vi, at der skal arbejdes på at bo endnu tættere på hinanden, end vi gør nu. Det skal være naturligt, at personalet ser hinanden i det daglige. Ledelse: Høringsforslaget er bygget meget op om ledelsen som omdrejningspunkt. Der beskrives, hvordan en strategisk og innovativ ledelse skal være garant for, at forslagets forskellige punkter kan blive en succes. Der nævnes meget overordnet, hvilke kvaliteter en ledelsesorganisation skal bestå af. Samtidig er det et gennemgående træk, at ledelsen skal bestå af 3 fuldtidsledere. Afsættes der midler til udviklingen af de kommende ledelsesorganer? Vi vil gerne stille spørgsmål om, hvorvidt man har erfaring fra sammenlignelige kommuner om, at man ved at overgå til strategisk og innovativ ledelse bliver i stand til at kunne reducere kraftigt i ledelsestiden, som det f.eks. er beskrevet i Allingåbroskolens distrikt. Desuden undrer vi os over, at distrikter med væsentlige færre børn end i Allingåbroskolens distrikt, også kan se hen til at få 3 fuldtidsledere? Har børnetallet ingen indflydelse på ledelsestiden? Vi vil gerne opfordre politikerne til, at der udarbejdes resurseudmålings-nøgler, der tager højde for, at der også tages hensyn til antallet af børn og antallet af ansatte, samt den ekstra tid det kræver at have afgangsklasser, der går til prøve. På B&U-mødet d. 13. april er der lavet tilføjelser vedr. ledelsessiden. Her skrives nu og i modsætning til selve høringsforslaget, at der også skal være en fagligdaglig leder på hver 15

17 institution. Det anser vi for at være en god tilføjelse, som gavner den synlige ledelse på hvert sted. Betyder tilføjelsen, at tiden hertil skal tages fra de 3 fuldtidsledere, som så alligevel ikke bliver på fuld tid og dermed formodentlig ikke kan være i stand til at være den særlige strategiske og innovative ledelse? Hvis der ikke tages tid fra de 3 ledere til de fagligdaglige ledere, må det påregnes, at de forventede frigjorte midler minimeres. Det anføres, at der ved gennemførelsen skal omplaceres eller afskediges ledere. Det betyder fastfrysning af lønmidler og/eller fratrædelsesaftaler, hvilket i begge tilfælde vil udhule de frigjorte midler i en periode. Hvordan skal udvælgelsen af lederne til de kommende institutioner finde sted? Bæredygtighed: Vi finder det sandsynligt, at større institutioner vil give en større bæredygtighed på visse områder. F.eks. ser vi muligheder i at lave et tæt samarbejde mellem børnehaven og SFO. Allerede i dag finder der et vist samarbejde sted i forbindelse med tidlig SFO. Dette samarbejde kan styrkes ved, at personalet er ansat i samme institution hele tiden og blot skal skifte afdeling. Endvidere vil den konstruktion øge mulighederne for at pædagoger i højere grad kan blive ansat på fuld tid, hvilket vil give større ansøgerfelt til pædagogstillingerne. Antallet af pædagoger på den samme institution i Allingåbroskolens distriktet øges, hvorved det faglige samarbejde, herunder sparring, får flere muligheder. Dagplejen: Vi kan ikke se konsekvensberegninger eller beskrivelser af dagplejens rolle i omorganiseringen i vores område og har derved svært ved at kommentere forholdet. Imidlertid finder vi det beklageligt, at området ikke er beskrevet, da det skaber bekymring for, om nogen ved noget om det. Proces: Vi finder det meget vigtigt, at der tilknyttes eksterne procesvejledere til at hjælpe os igennem forløbet, hvis det vedtages, samt at der gives den fornødne tid hertil. Vi har oplevet to store strukturændringer inden for få år og har i begge tilfælde oplevet, at det har skullet finde sted på særdeles kort tid ved hjælp af institutionernes egne arbejdskræfter samtidig med at den øvrige drift har kørt på sædvanligt niveau. Det har givet arbejdsbetingelser, som ikke har været i orden der har ikke været rimelige arbejdsvilkår. I øvrigt: Vi vil gerne advare mod at forvente, at der bliver frigjort midler til flere hænder. Beløbene i hvert område er så små, at vi betragter det som held, hvis beløbsstørrelserne kommer til at passe. Vi skønner, at der er alt for mange usikkerheder. Hvordan skabes der sikring for, at de frigjorte midler ikke forsvinder? Hvis der genereres frie midler til flere hænder som følge af samlet ledelsesændring, må disse resurser fordeles i hele den nye institutions område både i aldersgruppen under 6 år og over 6 år. 16

18 Fremtiden: Strukturændringer er et spændende fænomen en måde, hvorpå der kan ske en nødvendig tilpasning af institutionerne i samfundet og en måde, der under gunstige omstændigheder kan skabe nye udviklende muligheder. Vi vil meget gerne samarbejde konstruktivt om dem, som vi hidtil har gjort. Samtidig er det vigtigt for os at påpege, at strukturændringer hvert andet eller hvert tredje år efterlader os i et konstant strukturændringsarbejde, fordi vi først skal forholde os til ændringerne, så lave ændringsproces, dernæst konkret og fysisk gennemføre ændringen for efterfølgende at implementere den. For medarbejdere og ledere skal der også være resurser til at arbejde med hverdagens udfordringer direkte i de institutioner, som fylder vores hverdag, og som vi lægger store professionelle og personlige kræfter i. Kort sagt; der skal være resurser til at arbejde strategisk og innovativt i hverdagen. Vi håber, at politikerne er meget sikre på, at den i høringsforslaget skitserede vej er det rigtige valg, da strukturændringen er meget omfattende, idet den involverer mange børn, forældre, medarbejdere og ledere - uden store og sikre økonomiske gevinster. Vi vil ikke lægge skjul på, at vi har en bekymring for, om den bæredygtighed, der omtales, er bæredygtig nok. For ikke længe siden stod skolerne til skulle spare 18 mio. kr. om året. De helt aktuelle budgetopfølgningstal for skoleområdet er ildevarslende. Forventes den store sum at kunne hentes gennem skattestigninger i de kommende år? Strukturforslaget giver næppe mange penge til formålet. Med den foreslåede strukturændring uden virkelige økonomiske landvindinger er det nærliggende for os at forvente, at vi snart kan imødese yderligere store ændringer i vores dagligdag, da den samlede økonomiske situation ser meget vanskelig ud. Er den foreslåede ændring af tilstrækkelig vital betydning til, at den skal gennemføres uden den kombineres med grundlæggende ændringer, der også medfører økonomiske gevinster, så vi kan få et skolevæsen, som: underviser efter vejledende timetal (som afgangsprøverne er indrettet efter) har resurser til at efterleve kommunens gode IT-strategi har resurser til at efterleve kommunens gode første udviklingsplan for læsning ikke hele tiden skal iagttage, at nu er der igen strukturændring, som tager tiden fra vores primære opgaver Venlig hilsen På Skolebestyrelsens og MED-udvalgets vegne Joan Hilmer Formand for bestyrelsen Christian Sloth Skoleleder 17

19 Høringssvar vedrørende forslag til ny Struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet april 2010 I rapporten hedder det: I forhold til at skabe attraktive vilkår for at bosætte sig og at blive boende i landsbydistrikterne kan muligheden for adgang til skole, dagtilbud og dagpleje være en afgørende parameter. Dette udsagn har vi, som det fremgår af tidligere fremsendt materiale om etablering af Glesborg Børneby, handlet aktivt på. Det er derfor med stor tilfredshed, vi har modtaget forslaget til ny struktur på området, der tænker bredt i forhold til hele kommunen. Et ledelsesgrundlag der lægger op til strategisk og innovativ ledelse, hvor ledelse ses som en trestrenget organisering strategisk ledelse driftmæssig ledelse faglig ledelse, ser vi som et signal om at skabe spændende arbejdspladser med fokus på pædagogisk udvikling og kvalitative lærings- og udviklingsmiljøer for børn og unge. Diskussionen om kvaliteten af store frem for små skoler, er vi ikke helt enige i. Vi oplever meget engagerede lærere, pædagoger, elever og ikke mindst forældre. Lærere og pædagoger, der tænker muligheder frem for begrænsninger, hvilket netop bidrager til innovative nye tiltag. I det tidligere fremsendte materiale i forbindelse med forslag til ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet, er Glesborg Skole og Glesborg Børnehave godt i gang med et bud på et mere formelt samarbejde. Heri kan I læse mere om det pædagogiske sigte og forslag til fysisk indretning i skolens lokaler. Der er holdt møder med de to øvrige børnehaver, Bønnerup og Savværket. Det har været meget positive og konstruktive møder. Men også med en vis skepsis fra de to børnehavers side. Det er vores opfattelse, at repræsentanterne fra Savværket finder det mere nærliggende at etablere et samarbejde med Gjerrild Friskole. På baggrund af ovenstående tilslutter vi os forslaget, Glesborg Skole, områdets 3 institutioner og dagplejen organiseres med fælles ledelse, administration, bestyrelse og MED-organisation, som det fremgår af høringsmaterialet. Karin Riis Lone Engelund Lotte Brinkmann Skolebestyrelses formand Tillidsrepræsentant konst. skoleleder 18

20 HØRINGSSVAR vedr. Struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet. Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland har følgende bemærkninger til det udsendte forslag og tilhørende bilag. Skolebestyrelsen ønsker at tage det udsendte forslag til efterretning, da 10. Klasse- Center Djursland ikke direkte er en del af de foreslåede ændringer. Vi ser frem til en afklaring på området. Med venlig hilsen Pernille Birk Formand Lissi Pedersen Skoleleder 19

21 Personale og forældrebestyrelsen i Blæksprutten kl. 11: kl. 11:49 Ny organisering i Ørsted området Det sidste halve år, har en medarbejderrepresentant og lederen fra Blæksprutten deltaget i en styregruppe. Der er udarbejdet et beslutningsoplæg vedrørende en samlet organisering i Ørsted området. I styregruppen er der lagt meget arbejde og tanker bag forslag til fælles ledelse. Vi har fulgt tilblivelsen af forslag nr 1 og kan fuld og helt tilslutte os denne model. Forældrebestyrelsen er enige om at tilslutte sig Ledelsesmodel 1. Dette begrundes med, at vi føler, at for at projektet kommer godt fra start er det vigtigt, at det ikke nødvendigvis er en siddende leder, der kommer til at sidde som Kontraktholder, men derimod er der mulighed for, at andre kan komme til med nye ideer og tanker omkring ledelse. Dette vil efter vores mening gøre det lettere at "starte på en frisk" Da alle er tvunget til, at se dette som et nyt sted og et sted hvor alle skal arbejde lige meget for at det bliver en succes og hvor ingen kan gemme sig bag "vi plejer". Det er for os ligeledes vigtigt, at de daglige ledere får den fornødne tid til at lede, da de har ansvar for meget store områder og vi er sikre på, at dette ikke kan klares med mindre dette er en stilling på fuld tid. Venlig hilsen forældrebestyrelsen og personalet i Blæksprutten 20

22 Skovly Børnehave - Ørsted kl. 11: kl. 11:48 Høringssvar Høringssvar vedrørende struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet. Vi har gennemgået det sendte hørings materiale og konkluderer at det alt i alt er en rigtig god ide at flytte børnehaverne op på skolen. Vi kan jo se på udviklingen at børnetallet falder og hvis vi fremover skal kunne tiltrække nye familier til land distriktet er vi nødt til at tænke nyt. Der er også bred enighed om at det skal være for ideologiens skyld og ikke for at spare penge, da vi har svært ved at se de store besparelser. Det giver god mening at have fælles ledelse, som beskrevet i projekt "Beslutningsoplæg vedr. en samlet organisering i Rougsø området". Men som vi beskriver i projektet vil en forudsætning for at det kan lykkes, være at de bygningsmæssige ændringer gennemføres snarest. Vi peger helt klart på Ledelsesmodel 1 fra vores projekt på den samlede organisering. Et ledelsesteam bestående af kontraktholder og to daglige ledere, hvor kontraktholderen er leder af teamet og de to daglige ledere har kontakten til kontraktholderen og de 4 teamkoordinatorer, som er mellemleddet til hele personalegruppen. Dette for at bibeholde fagligheden i de enkelte grupper. 21

23 Forældrebestyrelsen i Børnenes Hus kl. 10: kl. 11:02 Høringssvar vedrørende høringsforslag til struktur og organisering på skole og dagtilbudsområdet. Forældrebestyrelsen har drøftet det udsendte materiale, ligesom den har deltaget i temamøde vedrørende ovenstående. Endvidere har bestyrelsen haft et fællesmøde med bestyrelsen på Toubro skolen, hvor der samtidigt var mulighed for at se de ledige lokaler, som påtænkes at kunne rumme en daginstitution. Det er på denne baggrund, at der afgives et høringssvar til forslaget. Der ses muligheder i at samle tilbuddet for børn i alderen 0-13 år i Lyngby-Trustrup området, såfremt det sker ud fra et langsigtet perspektiv, hvor det essentielle er båret af faglighed, kompetenceudvikling, yderligere ressourcer til kerneydelsen og bæredygtighed. I det langsigtede perspektiv tænkes der også på, hvad sker der på skoleområdet efter den fredede fireårige periode. Der skal således være perspektiv og visioner altså bæredygtighed i at foretage en fysisk flytning, fra gode rammer og en central beliggenhed nær offentlig transport. Det er bestyrelsens klare forventning at dette perspektiv er medinddraget i forslaget om den ændrede struktur. Konkret skal det basale fundament være sikret i form af tidssvarende fysiske rammer såvel ude som inde. Der skal således være økonomi og vilje til at skabe tilbuddet. Rammerne for dagtilbuddet skal kunne tilbyde pasning til børn i alderen 0-6 år, hvilket betyder, at der sker den udvidelse af tilbuddet, som vi oplever, der efterspørges i området. Vi tror på, at området har behov for et supplement i form af vuggestuepladser til den velfungerende dagpleje, som vi i øvrigt samarbejder med i forhold til blandt andet gæstedagpleje. Vi ser muligheder i at kunne benytte institutionens skovgrund i Lyngby i væsentlig større udstrækning. Et attraktivt tilbud som forældre til de yngre børn ofte efterspørger, men som for nuværende ikke er muligt begrundet i afstanden. Der ses muligheder i yderligere udbygning af et kvalificeret tværfagligt samarbejde, herunder overgange for de forskellige aldersgrupper. Helheden i det pædagogiske tilbud for børn i alderen 0-13 år, kan blandt andet optimeres ved fysisk nærhed med øget mulighed for pædagogisk sparring og ikke mindst det primære omkring den forebyggende og tidlige indsats i børnenes liv. Her vil være gode betingelser for at skabe et fælles værdisæt, hvor det er vigtig at have respekt og forståelse for forskellige behov for målgrupperne. I forhold til ledelse er der en forventning og et klart ønske om, at denne sikres på en sådan måde, at der fortsat vil opleves og ses synlig og nærværende ledelse Ledelse tæt på. Der ses muligheder for at skabe faciliteter og ressourcer for et eventuelt fremtidigt tilbud om at etablere en madordning og gerne som et pædagogisk tilbud. Ovennævnte skal ses i en sammenhæng, hvor der er en klar forventning om at en eventuel effektuering af høringsforslaget sker i en proces med et tæt og troværdigt samarbejde med de implicerede. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Børnenes Hus Linda Hougård, formand 22

24 Bestyrelsen for Åparkens Børnehave kl. 10: kl. 10:28 Bestyrelsen byder forslaget velkommen. Til; Børne- og ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen for Åparkens Børnehave, fremsender hermed høringssvar til forslaget til; ny struktur og organisering på skole- og dagtilbudsområdet. Bestyrelsen byder forslaget velkomment! Allerede da udviklingsplanen for dagtilbudsområdet var i høring, beskrev bestyrelsen, at vi for Ørum ønsker fælles ledelse for 0-18 års området. Gerne etableret som en børneby med fælles faciliteter for dagpleje, børnehave og skole, beliggende på samme matrikel. Vi tror på, at vi på den måde kan skabe optimale muligheder for at sikre den røde tråd i børnenes liv. I dette høringsforslag er der set bort fra tanken om en børneby i Ørum og i stedet sat fokus på ledelse, struktur og fælles organisering, af dagplejen, Ørum skole, Fjellerup Børnehave og Åparkens Børnehave, som også rummer specialkorps midt. Den sunde fornuft siger os, at det ikke er realistisk at samle hele organisationen i en børneby på samme matrikel, vi vil derfor fokusere på, hvilke muligheder vi ser i den beskrevne organisering for Ørum området. Vi forestiller os at organisationen ledes af et ledelsesteam bestående af 3 fuldtidsledere med hver sit fokus. 1 kontraktholder som har det overordnede ansvar, med særlig fokus på helheden, strategi, administration, personale og udvikling. 1 daglig faglig leder for undervisningsområdet og 1 daglig faglig leder for dagpasning. Vi ønsker en flad struktur, med et synligt ledelsesteam, som går foran og viser vejen i praksis. Understøtter demokratiske processer, uddelegerer ansvarsområder og sikrer den enkelte medarbejder maksimal medindflydelse og udvikling i et tværfagligt fællesskab, som understøtter den røde tråd i børnenes liv. Vi mener, en fælles organisering vil styrke det tværfaglige samarbejde væsentligt. Når dagplejere, pædagoger, lærere, specialpædagoger og speciallærere arbejder tæt sammen, med hver deres helt specielle kompetencer, vil viden brede sig som ringe i vandet og skabe mulighed for at etablere inkluderende miljøer for alle børn i området. Der kan arbejdes med glidende overgange, og personalet kan følge børnene, når der er behov for dette. Ledelsen kan hurtigt komme på banen og iværksætte prøvehandlinger, som kan understøtte den tidlige indsats og tilgodese det enkelte barn. Der etableres en fælles administration og et fælles serviceteam (pedel, rengøring). Samt en fælles bestyrelse, som understøttes af forældreråd eller lignende i de enkelte afdelinger. Vi ser det som en særlig udfordring, at medinddrage dagplejen i den fælles organisation. Her vil vi drage fordel af de gode erfaringer, der er gjort i distrikt Auning. Vi ser frem til en god og udviklende proces frem mod en fælles organisering af skole og dagtilbud i Ørum. PÅ bestyrelsens vegne Bente Laursen Leder. 23