Lokalisering af biogasanlæg i Syddjurs Kommune

Transkript

1 NOTAT TLF WWW cowi.dk Lokalisering af biogasanlæg i Syddjurs Kommune DATO 4. September 2012 SIDE 1/14 PROJEKTNR A REF Henrik Søe Lysgaard MAIL HSLY@COWI.dk TLF Indhold 1 Indledning Baggrund Om biogasanlæg Biogasgrundlag i Syddjurs Metode Inputanalyse Interessentanalyse Afsætningsanalyse Afstandsanalyse Geografisk analyse Landskabsanalyse Resultater Trin 1 - mulige lokaliseringsområder Trin 2 - vurdering af de mulige områder Trin 3 - debat og udvælgelse af endelige lokaliseringsområder Oplæg til kommuneplanlægning Målsætninger Retningslinjer Bilagsoversigt Indledning PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 2 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HSLY KONTROLLERET LOJO GODKENDT HSLY COWI har i samarbejde med Syddjurs Kommunes plan- og miljøafdelinger gennemført lokaliseringsanalyse med henblik på at finde egnede områder for biogasanlæg i kommunen. Analysen danner grundlag for den videre planlægning for biogasanlæg i kommunen som helhed gennem Kommuneplan 2013 og for aktuelt biogasanlæg under planlægning i Mørke-Hornslet området (Djurs BioEnergi Amba). Dette notat beskriver baggrund, metode og resultater af lokaliseringsanalysen, og indeholder endvidere et oplæg til mål og retningslinjer for kommuneplanlægning af biogasanlæg.

2 SIDE 2/14 2 Baggrund Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. Som led i folketingets Grøn Vækst initiativer skal kommunerne sikre plangrundlag for biogasanlæg. Syddjurs Kommune skal således senest ved Kommuneplan 2013 vedtage retningslinjer og lokaliseringsområder for biogasanlæg. Naturstyrelsen har i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013" beskrevet følgende hovedhensyn i planlægningen: 1 Kommunerne skal igennem kommuneplanlægningen sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering 2 Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag Hertil kommer Natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab Kulturmiljøer og fredede fortidsminder Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn Det fremgår endvidere, at lokalisering bør afklares på grundlag af nyeste jordbrugsanalyse og kommunalt udpegede særligt værdifulde jordbrugsområder. 2.1 Om biogasanlæg Kommuneplanlægningen for biogasanlæg omfatter alene fælles biogasanlæg, forstået som ejet og drevet af selvstændig juridisk enhed og beliggende på egen matrikuleret ejendom (i modsætning til gårdanlæg mv.). Et biogasanlæg består principielt af følgende funktioner: Modtagelse Modtagehal, hvor biomassen aflæsses af tankbiler Biomassen kan være gylle, enggræs, tang, madaffald m.m. Behandling Rådnetank, omrøring og findeling, behandlingstid ca. 20 døgn Efterlagring, normalt i op til 30 dage inden den afgassede biomasse afhentes til udbringning på landbrugsarealer

3 SIDE 3/14 Gasbehandling Rensningsystem efter rådnetank og efterlagertank, hvor svovlbrinte og fugt udrenses Gastank til lagring af gassen, inden levering til varmeværk Styring mv. Styringssystem (SRO-anlæg), der kontrollerer alle processer Mandskabs- og kontorfaciliteter Lager og værkstedsbygninger Principdiagram af arbejdsgangen i biogasanlæg. Fra Naturstyrelsens Apropos om "Kommuneplanlægning for biogasanlæg". Biogasanlæg har en række fordele af samfundsmæssig, miljø- og klimamæssig og landbrugsmæssig karakter, bl.a. Store mængder gylle og organisk affald genanvendes Biomassen bidrager til bæredygtig energiproduktion, der kan erstatte fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas Den afgassede gylle har en række fordele, da den lugter mindre, medfører bedre kvælstofudnyttelse, mindre ammoniakfordampning, og belaster klimaet mindre (mindre CO 2 ). Derudover elimineres smittekim og parasitter i husdyrgødningen. Ulemperne ved anlægget kan være flere afhængig af placeringen, men er normalt forbundet med Øget, tung trafik Visuel påvirkning Lugtgener, dog i mindre grad på nye anlæg med effektiv luftrenseanlæg og med et mindre input af fødevareaffald.

4 SIDE 4/ Biogasgrundlag i Syddjurs Der er i dag ca. 20 fælles biogasanlæg i Danmark. Det er et statsligt mål - og en aftale med Kommunernes Landsforening - at der planlægges for yderligere 50 fælles anlæg. Tallet har baggrund i, at 95 % af husdyrbrugene ligger i 50 kommuner, så målet svarer til ét anlæg i hver af disse 50 kommuner. Bånlev Biogasanlæg i den nordlige del af Århus Kommune er det eneste eksisterende fælles biogasanlæg i Østjylland/ Djursland-området og anlægget modtager en vis mængde gylle af ukendt omfang fra landmænd i Syddjurs Kommune. Inden for kommunen findes desuden et gårdanlæg ved Nimtofte med input fra ca. 680 DE. Ud fra husdyrregistret (CHR 2011) kan der laves en opgørelse over husdyrgrundlaget i Syddjurs og Østjylland/ Djursland-området. Se kort-vignet i sidemargen. På næste side er opgørelsen vist opdelt på dyr og kommuner, og med overslag af gødningsproduktionen og gaspotentialet. Der er ca dyreenheder (DE) i området, heraf ca DE i Syddjurs Kommune. Gødningsproduktionen i Djursland-området kan overslagsmæssigt opgøres til 1,4 mio. tons gylle/år, heraf knapt tons i Syddjurs Kommune. Med udgangspunkt i det statslige mål om en udnyttelsesandel på 50 % af gylleproduktionen til biogasanlæg svarer det til tons i området og tons i kommunen. Oversigtskort, der viser datagrundlag vedr. husdyrbrug i analysen. Omfatter Syddjurs og Norddjurs Kommuner, samt dele af Århus, Favrskov og Randers Kommuner. Hvert husdyrbrug er vist med cirkel. Antalsmæssigt svarer dette til et grundlag for 3-5 anlæg i området og 1-2 i kommunen. (á en størrelse på tons gylle - til sammenligning er Djurs Bioenergis planlagte anlæg på tons). Det skal nævnes, at geografisk er husdyrgrundlaget stort i grænseområdet mod Århus og Norddjurs Kommuner. Dvs. at hvis der i Syddjurs kan udlægges lokaliseringsområder for 1-2 anlæg i den kommende Kommuneplan 2013 vil det være udtryk for at realisere et passende/højt ambitionsniveau ud fra det gyllepotentiale der findes i kommunen og området - og i forhold til det statslige mål på området. Ved de efterfølgende 4-årige kommuneplanrevisioner må det vurderes, om realiseringstakten og eventuelt andre biomasseleverandører (virksomheder, planteavlere mv) kan danne baggrund for yderligere anlæg eller lokaliseringsområder.

5 SIDE 5/14 Skemaet viser opgørelse af husdyrbrug jf. CHR husdyrregistret2011, og et overslag over gødnings- og gasproduktion. 3 Metode Udgangspunktet for lokaliseringsanalyse er den analysemodel, som Naturstyrelsens Biogassekretariat har sat op. Men på visse punkter er der foretaget en opdatering af data (f.eks. CHR og landskabsinteresseområder) og gennemført en (re-) vurdering af kriterierne for udpegningen. Data, kriterier og kriteriernes styrke (svag, middel, stærk) oplistes i det følgende. Metodikken er, at "stærke" kriterier er styrende for udpegningen af mulige biogasområder (trin 1), mens "svage/middel" kriterier indgår i konkrete vurderinger af områdernes egnethed (trin 2). Vurderingerne i trin 2 kan føre til at visse områder udgår eller justeres i oplægget til egnede biogasområder, som vurderes på baggrund af offentlig debatperiode (trin 3). Analysen omfatter følgende del-analyser og parametre: 3.1 Inputanalyse Inputanalysen omhandler beliggenhed i forhold til biomasse, primært beliggenhed i områder med koncentration af husdyrbrug og nærhed til større veje. Data hentes data fra Det centrale HusdyrRegister (CHR) og kommunen.

6 SIDE 6/14 Beliggenhedskriteriet i forhold til gyllegrundlaget er centralt for minimering af transportafstande og optimering af rentabilitet. Det anslås normalt, at transportudgifter udgør en ca. 1/3 af driftsomkostningerne for et biogasanlæg. 1 Parameter Afstand Kriteriets styrke Husdyrtæthed (antal DE inden for <10 km og 15 km) Øvrige stor-leverandører (ikke konkret kendskab til i Syddjurs) Tyngdepunkt / nærhed (ubestemt) Nærhed (ubestemt) Biogasanlæg - gårdanlæg Nærhed (ubestemt) Nærhed til større veje (planlagte veje medtaget) Erhvervsområder til klasse 6-7 virksomheder (ikke aktuel i Syddjurs) Nærhed (< 500 m, < 1000 m) Inden for/nærhed 3.2 Interessentanalyse Interessentanalysen omhandler lokalisering af, hvor der er interesse for anlægget. Kan opfattes som en konkretisering af husdyranalysen eller en kortlægning af øvrige biomasseleverandører. Der er ikke kendskab til øvrige aktuelle storleverandører af biomasse i Syddjurs Kommune. Denne analyse gennemføres ikke p.t. 3.3 Afsætningsanalyse Afsætningsanalysen omhandler beliggenheden af varmeværker, der kan anses som mulige aftagere gas fra anlægget. Data hentes fra kommunen/biogassekretariatet. Biogasanlæg skal lokaliseres med nærhed til varmeværker/varmeledninger, så de kan understøtte varmeplanlægningens mål. Parameter Afstand Kriteriets styrke Varmeværker Nærhed (ubestemt: < 5 km, < 10 km) Varmeledninger Nærhed (ubestemt) 1 Ifølge Miljøministeriets biogassekretariat.

7 SIDE 7/ Afstandsanalyse Afstandsanalysen omhandler sikring af fornøden afstand til boliger for at undgå/minimere gener fra anlægget. Data hentes fra biogassekretariatet/bbr. I Miljøministeriet Apropos om "Kommuneplanlægning for biogasanlæg" fra 2011 fremgår det, at der ikke findes afstandskrav til boliger og biogasanlæg, men at det anbefales at holde en afstand på 500 m til nærmeste landsby eller større samling boliger. Miljøministeriet anbefaler endvidere at planlægge for en afstand på minimum 300 m til enkeltboliger i det åbne land. Afstandene har baggrund i Miljøministeriets "Håndbog for miljø- og planlægning", hvor der anbefales en afstand på 500 m til erhverv i miljøklasse 7 og 300 m til erhverv i miljøklasse 6. Afstanden på 300 m harmonerer endvidere med afstandskriteriet i husdyr- og pelsbekendtgørelsen, hvor de 300 m som udgangspunkt skal overholdes ved udvidelser af husdyrbestande. I Håndbogen for miljø- og planlægning er biogasanlæg kategoriseret som erhverv i miljøklasse 7, hvor der anbefales en afstand på minimum 500 m til boliger. Håndbogen er oprindelig fra 1991 og revideret i 2004, hvilket indikerer at erfaringsgrundlaget for biogasanlæg baserer sig på de ældre biogasanlæg, som havde større lugtgener end nyere anlæg. Ifølge praksis fra en lang række kommuner kategoriseres biogasanlæg i Kommuneplan 2009 typisk som virksomhed i miljøklasse 6-7 svarende til anbefalede minimumsafstande på hhv. 300 m og 500 m. Parameter Afstand Kriteriets styrke Byområder, landsbyer og sammenhængende bebyggelser > 500 m Enkeltliggende boliger > 300 m 3.5 Geografisk analyse Den geografiske analyse omhandler en kortlægning af områder, hvor et biogasanlæg kan komme i konflikt med væsentlige natur- og landskabsinteresser mv., som de fremgår af lovgivning, fredninger og kommuneplanlægningen. Data hentes fra miljøportalen og kommunen.

8 SIDE 8/14 Arealbindinger opdeles i 3 kategorier: røde restriktive zoner, orange vurderingszoner af anden myndighed, og gule kommunale vurderingszoner. Restarealer uden for ovennævnte er som udgangspunkt egnet til biogasanlæg. Røde - restriktive - zoner, der med stor sandsynlighed er i strid med biogasanlæg Parameter Afstand Kriteriets styrke Natura 2000 områder Fredede områder Beskyttet natur ( 3) Beskyttet vandløb ( 3) Strandbeskyttelseslinje (var. op til 300 m) Klitfredningslinje (ikke aktuel i syddjurs) Kirkebyggelinje (300 m) Fortidsminder Fortidsmindelinje (100 m)* Fredskov Lavbundsområder KP Beskyttelseszone almen drikkevandsboring (< 25m) Råstofområder Byområder støj- og lugtfølsomme - rammeområder * Fortidsmindelinjen er sat som rød negativ zone, da nbl. vejledningen fastsætter at den skal administreres restriktivt (biogassekr. har den som gul vurderingszone) Orange - vurderings - zoner for andre myndigheder, der kan være i strid med biogasanlæg Parameter Afstand Kriteriets styrke Nationalpark (zone 1, 2 og 3) Særlige drikkevandsområder - OSD Nitratfølsomme indvindingsområder Højspændingsledninger Arealreservationer for nye veje Gasledninger (ikke aktuel i Syddjurs)

9 SIDE 9/14 Beskyttede sten- og jorddiger * * Kommunen er myndighed for diger i byzone. Gule - vurderings - zoner for kommunen, der kan være i strid med biogasanlæg Parameter Afstand Kriteriets styrke Fremtidig by (perspektivområder) Beskyttelseszone drikkevandsboring ( m)* Indvindingsopland for alment vandværk* Udenfor Kystnærhedszonen (3 km) Søbeskyttelseslinje (150 m) Åbeskyttelseslinje (150 m) Skovbyggelinje (300 m) > 30 m fra fredskov Skovbyggelinje (herunder privat skov) m Svag/middel Skovrejsningsområde Konkret vurdering Kirkeomgivelser KP Kulturmiljøområder KP Mulig natur KP (1., 2. og 3. prioritet) Spredningskorridorer KP Geologisk interesseområde KP Særlige landskabelige områder (KP 2009) Landskabskarakterplan Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Særlig karakteristisk Konkret vurdering Karakteristisk Konkret vurdering Karaktersvag Konkret vurdering Svag Kontrasterende Konkret vurdering Svag God tilstand Konkret vurdering Svag tilstand Konkret vurdering Svag Dårlig tilstand Konkret vurdering Svag Bevare/beskytte Konkret vurdering

10 SIDE 10/14 Vedligeholde Konkret vurdering Svag Genoprette Konkret vurdering Svag Ændre/nyskabe Konkret vurdering Svag * Indvindingsopland og beskyttelseszone for almene vandværker er ift. biogassekretariatets analyse flyttet fra rød restriktiv zone til gul vurderingszone. 3.6 Landskabsanalyse Landskabsanalysen omhandler en mere konkret landskabelig vurdering af de mulige arealers egnethed til lokalisering af biogasanlæg, der er store tekniske anlæg i landskabet. Syddjurs Kommune har vedtaget Landskabsplan fra 2009, der baserer sig på en kortlægning af kommunen på baggrund landskabskaraktermetoden, der anbefales af Miljøministeriet. Se oplistning af kriterier i skemaet ovenfor. Landskabskarakterplanen er i øvrigt under bearbejdning / nuancering med henblik på revision i Kommuneplan De udpegede mulige biogasområder efter lokaliseringsanalysens trin1 har COWI vurderet mere konkret i forhold til den landskabelige påvirkning efter metodikken i landskabskaraktermetoden. 4 Resultater På baggrund af ovennævnte delanalyser og kriterier har COWI gennemført en GISanalyse og udpeget mulige og egnede biogasområder. > bilag Se bilag med A3-kortvisning af delanalyserne på kommuneniveau. 4.1 Trin 1 - mulige lokaliseringsområder Ud fra de opstillede stærke kriterier er der i trin 1 fundet 10 mulige lokaliseringsområder til biogasanlæg. Mulige områder trin 1 Areal 1n Halling Nord 47,7 ha 1s Halling Syd 12,6 ha 2 Lime 32,2 ha 3 Andi 13,8 ha 4 Mørke 4,4 ha 5 Kolind 9,5 ha 6 Skiffard 71,6 ha 7 Tirstrup 19,7 ha 8 Kolstrup 23,6 ha

11 SIDE 11/14 9 Rosmus 11,5 ha 10 Hornslet Syd 12,8 ha > bilag Se bilag med A3-kortvisning af de mulige områder efter trin Trin 2 - vurdering af de mulige områder De mulige biogasområder, der var resultatet af analysens trin 1, er i trin 2 vurderet nærmere bl.a. med udgangspunkt i de kriterier, der fremgår med svag/middel styrke i skemaerne under den geografiske analyse ovenfor. Parametre Særlige drikkevandsområder - OSD Nitratfølsomme indvindingsområder Indvindingsopland for alment vandværk Beskyttelseszone drikkevandsboring ( m) Skovbyggelinje ( m) Skovrejsningsområde Kystnærhedszonen (3 km) Spredningskorridorer KP Geologisk interesseområde KP Kulturmiljø KP Fremtidig by (perspektivområder) Særligt karakteristisk landskab Karakteristisk landskab Bevare/beskytte landskab Kriteriets styrke Svag/middel Svag De mulige områder efter analysens trin 1 er herefter vurderet nærmere i forhold til Husdyrgrundlag (antal DE inden for 10 og 15 km) Afsætningsmuligheder (herunder afstand til muligt varmeværk) Naboafstand (herunder antal boliger inden for m) Trafikale forhold (herunder afstand til større offentlig vej) Grundvandsforhold Naturværdier Landskabelige påvirkninger Øvrige forhold (herunder øvrige planlægningsmæssige interesser) > bilag Se bilagsrapport med landskabelige vurderinger. > bilag Se A3 skema med bindinger og vurdering af de enkelte områders egnethed.

12 SIDE 12/14 Vurderingen har ført til, at flere af de udpegede mulige områder i trin 1 ikke er fundet egnet til biogasanlæg ud fra især landskabelige og trafikale hensyn m.m. På baggrund af vurderingen i trin 2 er der fundet 6 egnede biogasområder: Egnede områder trin 2 Areal 1n Halling Nord 13,8 ha 1s Halling Syd 10,1 ha 4 Mørke 4,3 ha 5 Kolind 5,6 ha 8 Kolstrup 19,4 ha 10 Hornslet Syd 12,8 ha > bilag Se bilag med A4-kortvisning af de egnede områder efter trin Trin 3 - debat og udvælgelse af endelige lokaliseringsområder De egnede biogasområder efter analysens trin 2 er efter politisk behandling blevet suppleret med området ved Lime, så der herefter er vedtaget 7 egnede områder. De 7 biogasområder har været udsendt i 6 ugers offentlig debatperiode i perioden > bilag Se debatfolder for den offentlige idéperiode. (Hornslet var omfattet af supplerende, særskilt avisannonce) Ifølge tidsplanen træffer byrådet i september 2012 endelig beslutning om hvilke biogasområder, der kan indgå i den videre planlægning. 5 Oplæg til kommuneplanlægning Byrådet har allerede i Kommuneplan 2009 tilkendegivet at være indstillet på at fremme biogasanlæg. 5.1 Målsætninger Følgende er COWIs oplæg til en konkretisering af byrådets målsætninger på biogasområdet: Byrådet vil arbejde for at fremme biogasproduktionen i kommunen, så en større del af husdyrgødningen og andre egnede biomasser anvendes til grøn energi.

13 SIDE 13/14 Byrådet vil gennem kommuneplanlægningen sikre, at der i relation til kommunens biomassepotentiale udpeges egnede områder til lokalisering af fælles biogasanlæg med en hensigtsmæssig placering i forhold til biomasse (/husdyr-)grundlaget og mulige varmeværksaftagere, og med varetagelsen af natur- og landskabsinteresser, samt nabohensyn. 5.2 Retningslinjer Følgende er COWIs oplæg til kommuneplanens retningslinjer for planlægning af biogasanlæg: Fælles biogasanlæg skal lokaliseres inden for de på kort udpegede biogasområder. [kortvisning følger byrådets beslutning] Etablering af fælles biogasanlæg skal ske på baggrund af lokalplanlægning og med varetagelse af følgende hovedhensyn: Gode vej- og tilkørselsforhold som tilgodeser trafiksikkerhed og minimering af gener for miljø og naboer Minimering af støj og lugtgener for omkringboende. Ved miljøgodkendelse for det enkelte anlæg vil der blive taget udgangspunkt i lugtvejledningens anbefalede krav til nabobeboelser. Afbødning af den landskabelige påvirkning af omgivelserne. Gennem lokalplanlægningen vil der blive stillet krav til anlæggets udformning og udseende, slørende beplantning og optimal indpasning i forhold til terræn og eksisterende landskabselementer som skov- og læbeplantninger. Ovennævnte er ikke til hinder for at der uden for disse områder efter konkret vurdering kan etableres gårdanlæg på baggrund af landzonetilladelse / byggetilladelse.

14 SIDE 14/14 6 Bilagsoversigt Følgende bilag hører til notatet/lokaliseringsanalysen: Oversigtskort (A3) med delanalyserne input- og outputanalyse, afstandsanalyse og geografisk analyse (trin 1) Oversigtskort (A3) med mulige biogasområder (trin 1) Notat (COWI) med landskabsvurderinger (trin 1) Oversigtsskema (A3) med bindinger og vurdering af trin 1 områdernes egnethed Kort (A4) med mulige og egnede biogasområder (trin 1 + 2) Debatfolder for den offentlige idéperiode (A3)