Projektplan. Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke. 1. Baggrund for projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektplan. Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke. 1. Baggrund for projektet"

Transkript

1 Projektplan Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax Kulturogplan@svendborg.dk december 2007 Svendborg Kommunes Plan09- eksempelprojekt om diskussion af kvalitet i den kommunale planlægning gennemføres efter følgende projektplan: Sagsid: 07/46613 Afdeling: Plan og GIS Ref. Helle Juul Kristensen 1. Baggrund for projektet Afsæt Svendborg Byråd har i maj 2007 truffet beslutning om, at Svendborg Kommune søger om medlemskab af det internationale Cittaslow-bynetværk. Citta er det italienske ord for by, og slow angiver netværkets oprindelige afsæt i Slow-food-bevægelsen. Med Cittaslow forstår vi overordnet en by, der dyrker kvalitet og tænker sig om. Centralt i Cittaslow-filosofien er at tænke, planlægge og handle i overensstemmelse med grundlæggende værdier om livskvalitet og stedsidentitet. Cittaslow lægger op til at udvikle sig og møde tidens udfordringer med en særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen. At søge de bedste moderne og teknologiske løsninger med afsæt i lokale særpræg, tradition og historie, og at turde vælge nye og utraditionelle løsninger indenfor produktion, salg, konsum, kommunikation og transport. I en Cittaslow lever man med bevidsthed om sin rolle i en voksende globaliseret og forbunden verden. Medlemskab af Cittaslow-bynetværket giver direkte adgang til global videndeling og erfaringsudveksling om det gode liv. Svendborg vil som den første Cittaslow i Danmark blive bevægelsens danske hovedby. Gennem efteråret har en intern, tværgående arbejdsgruppe til ansøgningen om optagelse i bynetværket vurderet kommunens aktuelle tiltag og status på 55 konkrete optagelseskriterier indenfor de seks hovedområder i Citttaslow: miljøpolitik, infrastrukturpolitik, kvalitet i byrummet, lokale produkter, gæstfrihed samt borgernes bevidsthed og forståelse af Svendborg som Cittaslow. Samtidig er Svendborg i gang med en byplankonkurrence for Tankefuld; et 800 Ha stort kuperet landskab vest for Svendborg by. Tanken er, at området i et langsigtet perspektiv skal omdannes til en landskabsby bygget på Cittaslow-principper, hvor man skal kunne bo, arbejde og leve med nærhed til naturen, landskabet, sig selv og hinanden. Der er politisk enighed om, at det er vigtigt, at vi her stiller krav om høj kvalitet i både planer og udførelse, bebyggelse, landskab, kunst, arkitektur, bæredygtighed og trafik. Byplankonkurrencen for Tankefuld-området har som overordnet mål at sætte billeder og rumlige former på den moderne Cittaslow og på Tankefuld-områdets nye identitet som landskabsby. Seks byplanteams var inviteret til at være med i første runde af

2 konkurrencen i efteråret Heraf er tre hold i december 2007 udvalgt til anden runde med dialogworkshops med Svendborg Kommune i vinter-forår Der forventes fundet en endelig vinder af byplankonkurrencen ultimo marts Kombinationen af beslutningerne om Tankefuld og Cittaslow kan være afgørende for Svendborgs udvikling. Begge projekter har potentialet til at gøre en forskel for Svendborg i det lange perspektiv, men begge kræver også omtanke, hårdt og målrettet arbejde og en stor lokal forankring og opbakning for at blive til noget 1. Projekterne Tankefuld og Cittaslow giver os anledning til at diskutere kvalitet i planlægningen - og hvordan også mere oplevelsesmæssige og sanselige aspekter kan indarbejdes i bydelsplanlægning. Kvalitetsbegrebet skal udfoldes i samarbejde med byens borgere og erhvervsliv, med faglige eksperter, med politikerne og kollegerne i Svendborg Kommunes administration. Plan09- eksempelprojektet igangsættes for også at udfolde denne dialog om kvalitet i planlægningen med universiteter, konsulenter og andre kommuner. Udfordringen Svendborg Kommune vil med eksempelprojektet i Plan09 gennemføre en undersøgelse af kvalitet i den fysiske og strategiske planlægning den sammenfattende, tværgående kommunale planlægning - med afsæt i Cittaslow-filosofien; hvad forskellige interessentgrupper opfatter som kvalitet i relation til Cittaslow-værdierne, og hvordan disse kvalitetsaspekter kan indarbejdes i bydelsplanlægning og kommuneplanarbejdet i relation til Svendborg Cittaslow borgernes Cittaslow. Kvalitet opfatter vi overordnet, som det, der giver mennesker muligheder for det gode liv. Gode hverdagsoplevelser, glæde, omhu, skønhed, tryghed, mening og lykke. Men også den gode planlægning, der skal skabe rammerne om det gode liv. Selvfølgelig vil der være forskellige opfattelser af, hvad der menes med kvalitet og det gode liv, ligesom det heller ikke er nemt at formulere i ord. For at sikre forståelsen for planlægningens redskaber, muligheder og begrænsninger er det vigtigt at tage diskussionen af, hvad kvalitet er i relation til de fysiske omgivelser, og hvordan vi kan sikre og styrke livskvalitet gennem det byggede miljø i Svendborg i fremtiden. Det gælder både i forhold til den eksisterende by og den nye bydel Tankefuld. Hvor den fysiske planlægning førhen har været præget af vækstfilosofi, instrumentale og økonomiske rationaler er bæredygtighed nu kommet højt på samfundets dagsorden. Der tales mere og mere om betydningen af nærvær, udsyn og livskvalitet. I dag er der derfor en stigende bevågenhed for at bevare, pleje og styrke kvaliteter i vores byggede miljø. Men der har manglet et samlet og folkeligt forståeligt koncept for at tale om kvalitet i planlægningen. Med Cittaslow-filosofien ser vi en mulighed for at diskutere identitet, omstilling og udvikling med afsæt i bærende lokale og regionale værdier. Svendborg Kommunes planlægning og udviklingsstrategier har efter nedlæggelsen af større industrivirksomheder i kommunen vendt blikket mod vores unikke placering ved det sydfynske øhav, og der er fokus på nye udviklingsområder indenfor oplevelsesøkonomien. Kommunens overordnede vision er Sydfynsk udvikling, og motorvejens åbning i efteråret 2009 vil skabe nye erhvervsog bosæt- 1 Uddybende om Svendborg Cittaslow og Tankefuld-projektet på Svendborg Kommunes hjemmeside Side 2 af 10

3 ningsmæssige muligheder. Det igangværende arbejde med planstrategien peger på styrker indenfor sundhed, kreativitet og det maritime som væsentlige fokusområder for fremtidige politikker og planlægning. Plan09-projektet vil give mulighed for at udfolde dialogen om Svendborgs kvaliteter og Cittaslow-værdierne med en række lokale, regionale og nationale aktører. 2. Mål med kvalitetsdiskussion ud fra Cittaslow-filosofien I Svendborg tør vi godt! Cittaslow-filosofien skal være vores strategiske redskab til at takle Svendborgs muligheder i oplevelsesøkonomien og arbejde helhedsorienteret og tværgående med spørgsmålet om kvalitet i planlægningen. Vi vil diskutere, hvad vi mener med kvalitet og livskvalitet i Svendborg både hos fagfolk og lægfolk for: At udvikle nye former for dialog, som via Cittaslow kan konkretisere kvalitetsdiskussionen med blandt andet kommunens borgere for at forankre Cittaslowbegrebet og drøfte Svendborgs kvaliteter. At få input til den fysiske planlægning, og for at sikre forståelse for, vilje til og mulighed for at føre kvaliteten ud i livet gennem forståelige og nye, brugbare planredskaber. Via Cittaslow, at opnå en fælles forståelsesramme for, hvad der er vigtigt at satse på i bydelsplanlægningen generelt i Svendborg Kommune og specifikt ved udbygningen af Tankefuld. At bringe oplevelsesmæssige værdier i konstruktivt samspil med planlægningens mere traditionelle tilgange ud fra instrumentelle, tekniske og økonomiske rationaler. At skabe grundlag for mere fleksibilitet i planlægningen i forhold til at forenkle det videre planarbejde både indholds- og procesmæssigt. Det er samtidig et konkret mål, at vi hele tiden skal sikre den udfordrende balance mellem metodeudvikling og anvendelighed/anvendelse; mellem abstrakte begreber og konkret virkelighed. Vi ønsker at diskutere kvalitet indenfor et sammenfattende begreb, så ordet kvalitet ikke kommer til at svæve og blive for diffust. Vi har valgt at gøre det med ideen om Cittaslow, hvor vi specifikt tager udgangspunkt i fire af de seks hovedområder for den internationale Cittaslow-bevægelse, nemlig kvaliteter i byrummet, lokale produkter, gæstfrihed samt den lokale bevidsthed om og forståelse af kommunen som Cittaslow. Desuden introducerer vi et særligt diskussionsemne for Svendborg Cittaslow, som vi kalder Udsyn og flow. Dermed vil vi betone, at Svendborg som medlem af den internationale Cittaslow-familie vil arbejde dynamisk med internationalt udsyn og indsigt og lokalt understøtte dialog og samarbejder mellem offentlige og private aktører. Vi vil konkretisere spørgsmål om det gode liv og styrkelse af livskvalitet gennem det byggede miljø ved at se på tre situationer: den eksisterende by, det åbne land/naturen og fremtidig byudvikling. Hensigten er at få belyst begrebet livskvalitet i relation til planlægningsmæssige og identitetsmæssige spørgsmål om bevaring, forandring og udvikling. Vi vil diskutere kvaliteter i den eksisterende by, købstaden Svendborg, der er kortlagt i forbindelse med den igangværende planstrategiproces. Der peges på særlige træk ved Svendborg som: o En by med tilpas stor størrelse og et attraktivt bymiljø. o At man tidligt som søfartsby har orienteret sig globalt. o Beliggenheden ved Ø-havet. o En af landets højeste andele af den såkaldte Kreative Klasse. o Bymidtens bygningsmæssige udvikling, der sammenfletter gammelt og nyt. o Side 3 af 10

4 o Mangfoldigt uddannelses-, idræts- og kulturliv, mange bohememiljøer og udbredt tolerance. Vi vil diskutere landskabskaraktererne i Svendborg-området (ved hjælp af blandt andet input fra Miljøministeriets rapport Vejledning i Landskabet i Kommuneplanlægningen, hvor en del af Svendborg kommune er eksempelområde) og herunder blandt andet drøfte forhold, der kan give os input til planlægningsmæssige udfordringer som: o Hvordan kan vi bruge landskabskaraktermetoden som et aktivt planredskab også i forbindelse med byudvikling? o Hvordan håndterer vi planlægningsmæssigt relationen og overgangen mellem byen og det åbne land? o Hvordan styrer vi forvandlingen af Tankefuld-området fra landbrugsland til landskabsby - samtidig med at vi respekterer, bevarer og forandrer stedets landskabelige kvaliteter? Vi vil diskutere identitet, byudvikling og omdannelsen af landskabet (blandt andet med afsæt i besvarelserne på byplankonkurrencen for Tankefuld) for at få svar på spørgsmål som: o Hvordan sikrer vi, at Svendborg udvikler sig som en levende og nutidig Cittaslowby? o Hvordan kan vi blive bedre til det, vi er gode til og sikre, at vi bevarer de unikke kvaliteter ved Svendborg og Sydfyn i dag? o Hvordan skaber vi sammenhæng, samspil og interaktion socialt, kulturelt og funktionsmæssigt samtidig med at de enkelte bydele (eksisterende og nye) skal være unikke? o Hvad er en landskabsby /Tankefuld? Hvordan kan det beskrives i planlægningsmæssig sammenhæng? o Hvad sker der med stedsidentiteten i de omkringliggende lokalsamfund, når et stort byudviklingsområde som Tankefuld trænger sig på? o Hvordan håndterer vi planlægningsmæssige visioner henover fx en 30-årig tidshorisont i spændingsfeltet mellem fastholdelse og fleksibilitet? Eksempelprojektets kvalitetsdiskussion og -undersøgelser skal resultere i en handlingsguide for Svendborg Kommunes videre arbejde med kvalitet ud fra Cittaslow-principper, som led i kommuneplanen og konkret i forhold til at formulere præmisserne for at sikre kvalitet i bydelsplanlægningen via plankoncepter. Endvidere udarbejdes et idekatalog til konkrete Cittaslow-projekter. Resultatet skal være til inspiration for andre kommuner som et eksempel på, hvordan der kan skabes en konstruktiv balance mellem det hurtige, forstået som dynamisk vækst og det langsomme, forstået som en refleksiv forholden sig til kulturelle normer og traditioner. Men også som en model for, hvordan man med et sammenfattende greb om kvalitetsaspektet kan indarbejde spørgsmål om livskvalitet og bæredygtighed i bred forstand det miljømæssigt, økonomiske, sociale og kulturelle - i kommuneplanen og bydelsplanlægningen. Side 4 af 10

5 3. Projektets aktiviteter Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt indeholder nedenstående aktiviteter. Projektplanen tager udgangspunkt i Svendborg Kommunes ansøgning til Plan09 og i drøftelserne med sekretariatet om ønsker til justeringer og præciseringer. Videre er projektplanen blevet kvalificeret og konkretiseret på et lokalt Plan09-døgnseminar med deltagelse af projektets planlæggere, forskere og konsulenterne. Her afviklede vi den december 2007 det første, tværgående arbejdsseminar i en åben, eksplorativ og afklarende form. I. Programmering, begrebsafklaring og kommunikationsstrategi Projektet indledes med, at der udarbejdes et endeligt program (dette notat), og der træffes aftaler om forudsætningerne for deltagelse med projektets samarbejdsparter: dels Svendborg Kommunes interne arbejdsgruppe og tværgående styregruppe for Plan09-projektet, dels konsulenterne fra Pluss Leadership A/S og samarbejdspartnerne fra Syddansk og Aalborg Universiteter (se punkt 4). Svendborg Kommune fremsender ultimo december 2007 ansøgning om optagelse i det internationale Cittaslow-bynetværk med beskrivelse af Svendborgs aktuelle opfyldelse af optagelseskriterierne til netværket. Denne statusbeskrivelse er udarbejdet på tværs af organisationen og koordineret i Cittaslow-sekretariatet i direktørområdet Kultur og Planlægning. Data-/faktaindsamling bidrager samtidig som indspil til kommuneplanarbejdet. Styregruppen for Svendborg Cittaslow går nu i gang med at udarbejde interessentanalyse og indkredsning af relevante målgrupper for det videre arbejde herunder måden, de skal inddrages (involveres, høres hhv. informeres). Dernæst vil Svendborg Cittaslow-styregruppen med indspil fra Plan09-styregruppen og samarbejdspartnerne fra universiteterne formulere en definition af begrebet Cittaslow for Svendborg og Svendborgs Cittaslow-manifest. På baggrund af heraf udarbejdes en egentlig kommunikationsstrategi for Svendborg Cittaslow og Plan09-projektet medio januar Se mere detaljeret om kommunikationsstrategien i afsnit 6. II. Handleplaner for implementering af Cittaslow. Sideløbende med opstart af kommuneplanprocessen primo 2008 udarbejder styregruppen for Svendborg Cittaslow og det tilknyttede Cittaslow-sekretariat i Svendborg Kommune handlingsplaner, der skal udbrede forståelsen af Cittaslow-filosofien i den kommunale administration og blandt kommunens borgere og brugere samt indarbejde tankegangen i eksisterende tiltag og nye projekter. Udspil til handleplaner fremlægges i åbent dialogforum/temadag med lokale organisationer, foreninger og ildsjæle og tilrettes i lyset heraf. III. Interessentanalyse, redskabsudvikling til kvalitetsdiskussioner (nye former for dialog), diskussionsrunder, videnopsamling. Ud over interessentanalyse for Svendborg Cittaslow udarbejdes en tilflytter-interessentanalyse, der specifikt retter sig mod potentielle tilflyttere til Svendborg. Her rettes et særligt fokus på de nye muligheder for Svendborg som attraktivt sted for bosætning, når motorvejen fra Svendborg til Odense åbnes ultimo 2009 eksempelvis medarbejdere ved Odense Universitets Hospital, der skal udflyttes til kommende nybyggeri tæt ved motorvejen syd for Odense. Herudover rettes analysen mod forskellige interessentgrupper, der identificeres som værende af særlig interesse for Svendborg. Interessentanalyserne danner baggrund for sammensætning af fokusgrupper til kvalitetsdiskussioner ud fra Cittaslow-værdierne. Side 5 af 10

6 Konsulenterne for Plan09-eksempelprojektet gennemfører i foråret 2008 i samarbejde med Svendborg Kommune kvalitetsdiskussioner i fire forskellige fora og opfølgende analyser herpå for at afdække forskellige interessentgruppers syn på kvalitet ud fra Cittaslow-værdier i relation til den fysiske planlægning: Temamøde med byrådet i Svendborg Kommune. Temamøde med udvalgte administrativt ansatte i kommunen. Temadag med organisationer, foreninger og ildsjæle fra Svendborg (dækkende en repræsentativ bredde af livsstilsgrupper og aldersgrupper) og erhvervsaktører (forskellige erhvervstyper, der beskæftiger sig med Cittaslow-relateret virksomhed (turisme, lokale fødevarevirksomheder m.m.). Fokusgruppe af potentielle tilflyttere. Indholdet i kvalitetsdiskussionerne vil tage afsæt i spørgsmålene, som er formuleret i forudgående afsnit 2 om Målene med kvalitetsdiskussionen. Konsulenterne udvikler i samarbejde med Plan09-styregruppen og Cittaslow-sekretariatsmedarbejderne en ny metode til at udfolde kvalitetsdiskussionen. Konkret vil der blive taget afsæt i visuelt og auditivt materiale (fotos, video, kort, lydfiler m.v.) af byrum, landskaber og hverdagslivsaktiviteter fra Svendborg-området og suppleret med selvoplevelser fra deltagerne af steder og begivenheder, der udtrykker deres oplevelse af Cittaslow. Der afprøves forskellige metodiske greb, orienteret mod de forskellige målgrupper og aldersgrupper. Til de faglige drøftelser kommer der yderligere input fra de seks byplanteams i Tankefuld-projektet, der i byplankonkurrencens første runde har sat billeder og rumligheder på den moderne Citta-slow, landskabsbyen og forslag til nye rammer for det gode liv på Sydfyn. IV. Tankefuld byplankonkurrence workshops og vinder. I forbindelse med byplankonkurrencen for Tankefuld gennemføres i foråret 2008 workshops med de udvalgte 3 hold i 2. runde og Svendborg Kommune. Der arrangeres offentlig udstilling af ideforslagene med fokus på Tankefuld som fremtidens moderne Cittaslow, og hvor der vil være en kvalitetsdiskussionsevent. Bydelsplanlægningen for Tankefuld skal kunne fungere som bindeled mellem kommuneplanens overordnede intentioner og de mere nære og projektrelaterede anvisninger i de kommende lokalplaner. Den skal kunne bidrage til at gøre planlægningen mere fleksibel i både selve planprocessen og plandokumentets indhold. Med eksempel i Tankefuld skal der udvikles nye plandokumenter og redskaber, der skal kunne bruges til by- og landskabsomdannelse i hele kommunen; hvor der med afsæt i områdets karakter, muligheder og kvaliteter opstiller mere konkrete rammer for, hvad der kan lade sig gøre inden for den enkelte bydel eller kvarter. Det kan for eksempel være dialogplaner og andre typer planer, der kan omhandle rumdannelser, skala, topografi, bevaringsværdig bebyggelse og beplantning mm. V. Svendborg-Symposium - afprøvning af nyt dialogredskab Kvalitetsdiskussionerne vil blive anledning til, at vi kan rette nogle konkrete spørgsmål til forskningsverdenen, og som skal udfoldes under et 2-dages symposium i sensommeren Syddansk Universitet, Institut for Litteratur, Kultur og Medier og Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning vil være medarrangører af symposiet. Forventet skal der deltage 20 lokale hverdagsaktører fra Svendborg (politikere, embedsmænd, virksomheder og borgere), 15 personer fra forskningsverdenen og 15 inviterede repræsentanter for kommunale planlæggere og Plan09-aktører. Symposiet indledes med afprøvning/test af det udviklede kvalitetsdiskussionsredskab gennem en event, Tankegangen en oplevelsesrute med en række midlertidigt forstær Side 6 af 10

7 kede sanserum i Svendborg by (duft, smag, taktilt, visuelt og auditivt); udvalgte snit af eksisterende og fremtidige Cittaslow-kvaliteter. Her får symposiedeltagerne mulighed for at mærke Cittaslow på deres egen krop inden de efterfølgende under sejlads på og ophold nær ved Svendborg Sund, og med input fra de deltagende danske og udenlandske forskere vil symposiet uddybe spørgsmål om stedsidentitet i by og landskaber under forvandling, om generationalisering (hvem bosætter sig hvor), om sammenhængen mellem fysisk planlægning og Cittaslow (sociologiskkulturelt). Tankegangen vil i begge symposiedage vil være til disposition for byens borgere og besøgende som en Svendborg-Plan09-happening. VI. Studenterprojekter og Ph.D.-forskning om Cittaslow Udviklingen af dialogværktøj og nye plankoncepter gennemføres med sparring fra de to universiteter og via ansættelse af studenterpraktikanter. Svendborg Kommune og de to deltagende universiteter i eksempelprojektet undersøger mulighederne for igangsættelse af et samfinansieret Ph.D.- projekt, der skal undersøge Cittaslow i dansk kontekst fra sensommeren VII. Plan- og dialogredskaber til kvalitetsdiskussioner tilrettes sideløbende med kommuneplanproces Ud fra projektets kvalitetsdiskussioner og testningen heraf under Svendborg-Symposiet/ Tankegang -eventen udarbejdes et dialogværktøj og et plankoncept, der specifikt har fokus på inddragelse af Cittaslow-værdier. Dialogværktøjet og plankonceptet indarbejdes i kommuneplanprocessen og kommuneplanforslaget. Hvordan det kan gøres, vil vi gerne diskutere med andre kommuner, og vil derfor undersøge muligheden for at arrangere et temamøde herom i regi af foreningen af Danske Planchefer ultimo VIII. International Cittaslow-konference Undervejs i projektforløbet skal der via Svendborg Cittaslow-styregruppen etableres samarbejde med andre nordiske Cittaslow-byer, herunder andre danske byer, der ønsker at tilslutte sig det nordisk og det internationale Cittaslow-bynetværk. Der undersøges aktuelt (december 2007) mulighederne for i samarbejde med de to universiteter - og eventuelt Dansk Byplanlaboratorium - at arrangere en international konference for Cittaslow-byer med Svendborg som værtsby i IX. Projektevaluering og afrunding af Plan09-eksempelprojektet Afslutningen og evalueringen af Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt vil reflektere de nye, afprøvede metoder til at indarbejde kvalitet i den kommunale planlægning. Derudover skal evalueringen fungere som en selvrefleksiv status af Svendborg som Cittaslow og udarbejdelse af perspektiv- og handleplaner for det videre arbejde med kvalitet i kommuneplanlægningen ud fra Cittaslow-værdier. Endvidere skal det udmøntes i en aktiv markedsføringsstrategi for at tiltrække nye tilflyttere til området, når vi er klar til at påbegynde realiseringen af Tankefuldprojektet samtidig med motorvejens åbning fra slutningen af Side 7 af 10

8 4. Projektets organisering, arbejdsgruppe, samarbejdspartnere og konsulenter Plan09-eksempelprojektet forankres politisk i Svendborg Kommunes Udvalg for Kultur og Planlægning og administrativt i direktørområdet Kultur og Planlægning. Projektansvarlig: Mogens Pedersen, direktør for Kultur og Planlægning. Projektleder: Jan Carlsson, planchef, Plan & GIS. Projektstyring og -koordinering/kontaktperson: Helle Juul Kristensen (planlægger cand. mag./tankefuld-projektet og Cittaslow-sekretariatet, direktørområdet Kultur og Planlægning). Tlf.: helle.juul.kristensen@svendborg.dk Kommunale medarbejdere som arbejdskraft i Plan09-eksempelprojektet: Projektkoordinator for Tankefuld, civilingeniør Nille Hedegaard. Kommuneplanlægger, civilingeniør Alex Tolstrup. Kommuneplanlægger, arkitekt Thomas Gaarde Madsen. Kulturkonsulent, cand. mag. Birgitte Skriver. Afdelingschef for Natur og Miljø Peter Østergaard. Kommunikationschef Kim Barren. Styregruppemedlemmer for Plan09-eksempelprojektet: Mogens Pedersen, direktør for Kultur og Planlægning. Jan Carlsson, planchef. Peter Larsen, kultur- og fritidschef. Peter Østergaard, afdelingschef for Natur og Miljø i direktørområdet Miljø og Teknik. Erik Appel, afdelingschef for Byg og Beredskab i direktørområdet Miljø og Teknik. Kim Barren, kommunikationschef i kommunaldirektørens område. Helge Padegaard, erhvervskonsulent i direktørområdet Erhverv. Jesper Eilsø, sundhedskoordinator i direktørområdet Social og Sundhed. Helle Juul Kristensen, sekretær for Plan09-projektstyregruppen, projektstyring og koordinering. Samarbejdspartnere ved Aalborg Universitet og Syddansk Universitet: Jørgen Møller, lektor, arkitekt maa., Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder og kulturforsker, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Konsulenter Pluss Leadership A/S Lene Bak, cand. phil., chefkonsulent (kontaktperson), tlf.: lea@pluss.dk Johan Bramsen, cand. arch., chefkonsulent, tlf bra@pluss.dk Side 8 af 10

9 5. Milepæle og tidsplan Milepæl Tidsplan I ) Programmering, begrebsafklaring og kommunikationsstrategi (budskab og målgrupper) Januar 2008 II) Udspil til handleplaner for implementering af Cittaslow Januar-februar 2008 III) Interessentanalyse for Cittaslow og involvering, redskabsudvikling for kvalitetsdiskussioner (nye former for dia- Februar 2008-august 2008 log), gennemførelse af diskussionsrunder i udvalgte fokusgrupper IV) Tankefuld byplankonkurrence workshops og vinder Januar - april 2008 V) Svendborg-Symposium og Tankegangen /Event September 2008 VI) Igangsættelse af Ph.D.-forskningsprojekt og studenterprojekter om Cittaslow September 2008 VII) Plan- og dialogredskaber til kvalitetsdiskussioner afprøves og tilrettes sideløbende med kommuneplanproces Oktober 2008-forår 2009 VIII) International Cittaslow-konference Forventet sommer IX) Afrunding og afsluttende evaluering af Plan09- eksempelprojektet Oktober Kommunikationsstrategi og plan Ved projektigangsættelse januar 2008 udarbejdes en egentlig kommunikationsplan for Plan09- projektet. Kommunikationsplanen skal sikre, at der internt i Svendborg Kommune bliver informeret effektivt om Plan09-projektet, at der kommunikeres klart og koordineres med den øvrige borgerinformation og borgerinddragelse i forbindelse med Cittaslow-arbejdet og kommuneplanprocessen i Svendborg Kommune. Endvidere vil der være fokus på opsøgende kontakt til lokale, regionale og landsdækkende medier. Svendborg Kommunes samarbejdskommuner i Sydfyns Udviklingssamarbejde/SUS (dvs. Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyns Kommuner) vil fortløbende blive informeret om projektet og indgå som dialogpartnere via SUS arbejdsgruppe, som er planlederne fra de fire kommuner. Erfaringsudveksling og videndeling med øvrige kommuner vil undervejs i projektforløbet ske via inviteret deltagelse til Symposiet og Cittaslow-konferencen, (eventuelt) temamøde med Danske Planchefer samt i regi af det landsdækkende Plan09-projekt. Uddybet kommunikationsstrategi og plan udarbejdes i samarbejde med Svendborg Kommunes kommunikationschef ud fra følgende skema: Side 9 af 10

10 Målgruppe Tidspunkter Kommunikation Styregruppe for Plan09- eksempelprojektet 19. december 2007 og fortløbende Konstitueres 19/ og mødes, når der skal tages beslutninger og skabes yderligere fremdrift i projektet. Politikere Januar Primo februar 2008 og fortløbende. Politikerne godkender Plan09- projektplanen på byrådsmødet i januar Temamøde primo februar. Orienteres og inddrages i projektet fortløbende. Administrative ledere Ultimo februar 2008 Temamøde. Mål: Bredt medejerskab til Cittaslow. Orienteres og inddrages yderligere via Plan09- styregruppen. Organisationer, foreninger, lokale Cittaslow-sælgere, ildsjæle Marts 2008 Temadag Mål: Cittaslowmobilisering Øvrige borgere, potentielle tilflyttere, besøgende Forår Sommer 2008 og fortløbende. Diskussionsevent om moderne Cittaslow i forbindelse med udstilling om Tankefuld-projektforslag. Deltagelse i event Tankegangen i forbindelse med Symposiet. Mål: Udvikle medejerskab og interesse for Svendborgs kvaliteter som Cittaslow Presse Gennem hele forløbet Egentlig pressestrategi udarbejdes; målrettet fokus på forskellige typer af lokale, landsdækkende og faglige medier. Samarbejdspartnere Gennem hele forløbet Mødeaktivitetskalender udarbejdes derudover primært mails og telefon. Generel information a) Plan09-eksempelprojektet som faneblade under Cittaslow-site på Svendborg Kommunes hjemmeside (én indgang) Bred information om projektet og med link til og fra Svendborgs site på Side 10 af 10

Milepæl Tidsplan Opgaveansvarlig Primær sparringspartner I ) Programmering, Konsulenter begrebsafklaring og. universiteterne. Arbejdsgruppe SK og

Milepæl Tidsplan Opgaveansvarlig Primær sparringspartner I ) Programmering, Konsulenter begrebsafklaring og. universiteterne. Arbejdsgruppe SK og Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Formidlingsplan for Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62

Læs mere

Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke

Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Afdeling: Plan og GIS Ref. Helle Juul Kristensen Kultur og Planlægning Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Projektplan 11 januar 2008 Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt: Rammer om det gode liv

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges

Læs mere

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted

Læs mere

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania Med afsæt i Byrådets beslutning om at arbejde målrettet på en samlet udvikling af Ebeltoft

Læs mere

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Planstrategi 19 Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Program 1. Velkommen - Dagsorden 2. Oplæg Status og proces, herunder sommerhuse Layout Cittaslow og temaer 3. Gruppearbejde 4. Opsamling Evt. Status

Læs mere

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst 0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød. Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014 UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014 PROGRAM Velkomst v. Haderslev Erhvervsråd Præsentation af kursusforløb v. Gitte Mikkelsen Udgangspunkt og vision v. Haderslev Erhvervsråd

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Projektet med at effektivisere lokalplanprocedurer og plansager begyndte i 2011. type: Fagområde For at opnå et flow i arbejdet, så skal implementeringen

Læs mere

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 2019-020527 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26.

Læs mere

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007

Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09 Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09: Fornyelse af plankulturen Vision - at udvikle plankulturen fokus på værdifulde

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Svendborg d. 12-0-07 Modelforsøg: Børnekultur i kommunen Svendborg kommune ansøger hermed om at blive udpeget til som modelkommune i Børnekulturens

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Direktionens årsplan

Direktionens årsplan Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.

BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold. BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD Baggrund og proces Mål for borgerprocessen Borgerinddragelsen Form og indhold BAGGRUND OG PROCES BAGGRUND Byrådet beslutter 29. marts 2017 at anmode administrationen

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner. Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi. Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012 INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med

Læs mere

Eksempelprojekt i Svendborg Kommune om værdibaseret tilgang til fysisk planlægning

Eksempelprojekt i Svendborg Kommune om værdibaseret tilgang til fysisk planlægning Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke Eksempelprojekt i Svendborg Kommune om værdibaseret tilgang til fysisk planlægning Evaluering oktober 2009 Svendborg er ikke langsom, fordi den er

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING Nyp workshop, byplanmødet 2012 Red. af Ane Rottbøll Jørgensen, Lise Juul Madsen & Louise von Müllen Netværk af Yngre Planlæggere & Redaktørerne, 2013 Udgivet af Netværk

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel

Læs mere

Planstrategi 2007 og den nye plankultur. Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09

Planstrategi 2007 og den nye plankultur. Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09 Planstrategi 2007 og den nye plankultur Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09 Plan09: Fornyelse af kommuneplanlægningen Vision - at udvikle en plankultur, der fokuserer på værdifulde bymiljøer

Læs mere

KOMMISSORIUM rev :

KOMMISSORIUM rev : KOMMISSORIUM rev. 03.12.2012: 1. Titel Esbjerg Byplan 2. Politisk beslutning om Esbjerg Byplans igangsætning. Baggrund Arbejdet med Esbjerg Byplan er igangsat af Byrådet i forbindelsen med vedtagelse af

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Udkast til Ungdomspolitik

Udkast til Ungdomspolitik Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.

Læs mere

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune

Læs mere

Unge i fokus Konkurrence for Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund om nye måder at gøre idrætten attraktiv for de årige Præmiesum kr.

Unge i fokus Konkurrence for Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund om nye måder at gøre idrætten attraktiv for de årige Præmiesum kr. Unge i fokus Konkurrence for Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund om nye måder at gøre idrætten attraktiv for de 10-18 årige Præmiesum 350.000 kr. Fremtidens børne- og ungdomsidræt Vi har brug for at

Læs mere