TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Hyldgården SOCIALAFDELINGEN ANMELDT TILSYN DEN: Endelig udgave

Transkript

1 7 Botilbud ved : ANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN Endelig udgave

2 Dokument: ::odma\captia\ Sidst redigeret af: amsotr Seneste gemt: :44 Sagsnummer:

3 Tilsynsrapport Tilsynsførende Mellemtoft 1, Holstebro Tilsynsførende, Karin Veile og jurist Lillian Sølvsten. Tilsynet udført den D Forrige tilsyn udført den Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) D (anmeldt) D (uanmeldt) Sektionsleder, Anne Grethe Larsen Afdelingsleder, Mette Duus 1 medarbejder 1 pårørende. Anne Grethe Larsen tlf.: Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] Anmeldt tilsyn 3

4 TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 6 Råd og vejledning... 6 Anbefalinger... 6 Henstillinger... 6 Påbud... 6 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 7 Afsnit A - Brugerne Arbejdsgrundlag: Brugerindflydelse og inddragelse: Handleplaner: Dokumentation: Samarbejde med netværk: Klager: Visitation: Brugerens økonomi: Magtanvendelse: Vold: Sundhedsmæssige forhold: Alkohol og stofmisbrug: a. Medicin: Personfølsomme oplysninger: Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: Afsnit B - Personale Personalepolitik: Kompetenceudvikling: Personalesammensætning: Arbejdsmiljø: Samarbejde: Afsnit C - Generelle forhold, drift Økonomi: Bygningsmæssige forhold: Afsnit D - Særlige forhold: Særlige forhold: Afsnit E spørgeskema i forbindelse med uanmeldt tilsyn... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 23. Metoder og værdi:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 24. Faglig udvikling:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 25. Samarbejde:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn Interview med brugerne: Interview med de pårørende: Afsnit G - Evt. formand for bestyrelsen (private tilbud)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 28. Interview med bestyrelsesformanden:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret / TR 4

5 Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger er et botilbud for voksne med udviklingshæmning. På Mellemtoft er der 26 boliger som er opført efter boligloven 105. Beboerne modtager støtte efter serviceloven 85. På er der etableret plads til 7 beboere i en satellit enhed. Satellitten er godkendt til unge under 18 år og unge over 18 år. Målgruppen er for voksne udviklingshæmmede med mere komplekse problematikker. NB unge. ligger i udkanten af Holstebro by i dejlige grønne omgivelser og med naturen lige ved døren. De fysiske rammer er indrettet til beboerne. Der er legeplads udendørs. Der er pænt rent og hyggeligt. På arbejdes der ud fra den anerkendende og neuropædagogiske tilgang. Tilsynet fik en varm velkomst og følte sig i den grad velkommen. Tilsynsdagen startede med et interview af medarbejder, herefter fulgte sektionsleder og afdelingsleder. Til slut blev en pårørende interviewet. Efter interviewene rundede vi dagen af med sektionsleder og afdelingsleder. Sektionsleder kunne ikke deltage i hele afrundningen grundet andet møde, dette var aftalt med tilsynsførende inden dagen. I tilsynsrapporten vil medarbejder fremgå som M, ledere som L og tilsynsførende som T. Tilsynet vurderer at, beboerne tilhører den beskrevne målgruppe, at beboerne er velplaceret på. Tilsynet oplevede at både personale og ledelse er utrolig meget engageret i deres arbejde. Der er sjældent udskiftning af personalet. Anmeldt tilsyn 5

6 Det er tydeligt at s værdier og målsætninger går hånd i hånd. Det være sig: gensidig respekt, høj faglighed, ansvarlig i sit arbejde, åbenhed og etik. Der er en høj faglighed på stedet og der fokuseres fortsat på at få tilført flere kompetencer. overholder alle forskrifter vedr. medicinhåndtering, alarmberedskab, apv mm. Pårørende føler sig altid godt modtaget, når de kommer. Dette til trods for at de også kan mærke travlheden hos personalet. Opfølgningspunkter Råd og vejledning Anbefalinger Henstillinger Påbud Tilsynet oplevede at, der er en atmosfære af fred og ro, som smittede af på hele huset. Ingen opfølgningspunkter. Tilsynet står gerne til rådgivning for råd- og vejledning. Der blev ikke givet anbefalinger. Tilsynet kom ikke med henstilling. Tilsynet gav ingen påbud. 6

7 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse 1.7 Er alle ajour med metoderne? M: Vi arbejder efter s kerneværdier, som lyder på værdighed, den anerkendende tilgang og Gensidig respekt for borgeren. M: En beboer der nu er herre i egen bolig på. Har ind imellem svært ved at klare samværet med de andre beboere, han kan selv sige fra og sidde for sig selv, hvis det er det, han vil. Vi lader beboeren selv bestemme, hvor han vil sidde, hvis han har en af de dage, hvor han vil sidde for sig selv. Vi undgår en masse konflikter, vi undgår konflikter på den måde, men det skaber også lidt ventetid. T: se ovenfor. M: Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang og efter neuropædagogiske metoder. Vi arbejder altid individuelt i forhold til beboerne. Når vi får en ny beboer, så er der en handleplan ( 141) som vi starter med at tage udgangspunkt i indtil vi har lært dem at kende, og hvis vi vurderer, at der skal ændres i handleplanen, så kontakter vi socialrådgiveren, eller klarer det selv. M: Det kræver, at vi kender den enkelte beboer godt. Vores udgangspunkt er kendskabet til beboeren og så er det vores udfordring at finde den rigtige tilgang. M: I år deltager vi i rotationsprojektet, hvor vi kommer på diplom niveau i neuropædagogik. Alle kursusmidler bruges til det i år. M: Ja, vi har den oppe ret ofte. 1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? Anmeldt tilsyn 7

8 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? 1.11 Har I faste mål for disse udviklingsområder? M: Vi bruger de værktøjer vi har. Der udover er kendskabet til beboeren også vigtigt. M: Neuropædagogik. M: at så mange som muligt får mulighed for at deltage i rotationsprojektet Har I nået de fastsatte mål? M: Vi er i gang Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? 1.14 Hvorledes dokumenteres opnåede mål? Vi bruger captia. Vi har et kardekssystem, som også ligger i captia. 2. Brugerindflydelse og inddragelse: 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? M: De kan vælge hvilken rækkefølge de vil have tingene gjort i. Giver dem de valg de magter at tage. Men der er forskel på funktionsniveauet. M: Mad M: De ansattes vilkår. Vi har klare regler om, at beboerne skal se ordentlig ud og er ren og pæn, når de skal på arbejde. 2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? 2.5 Er der brugerråd eller lignende? 2.6 Hvordan inddrages brugerne M: Pårørenderåd. Der er fællesmøder med beboerne. Der er god tilslutning til husmøderne. Der er en runde, hvor den enkelte beboer kan sige hvad vedkommende vil. M: Vi sørger for at inddrage beboerne i forhold til, hvad de magter. 8

9 i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? 3. Handleplaner: 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? M: Kommunerne afholder handleplansmøder hver andet år.. Drøftes på teammøder. Udviklingsbeskrivelse har været væsentlig for at forstå deres funktionsniveau. Personalet har været her rigtig længe, så det i sig selv er også en slags livshistorie. M: De er som hovedregel ikke med. De magter det ikke. Der er som regel pårørende med. M: Vi har handleplanen og vores egne beskrivelser at gå ud fra. M: Ja. 4. Dokumentation: 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? M: Det er lidt forskelligt efter hvilken kommune det er. Der kommer en socialrådgiver til handleplan/opfølgningsmøder, hvor Vi i fællesskab afklarer, hvad der skal arbejdes på og rettelser skrives ind i referatet. Dagcentrene er også med til mødet. Hvis der sker større ændringer skal der indkaldes til et nyt møde. Mindre pædagogiske ændringer medfører ikke nye møder. 4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? M: Det gør vi ved at, læse handleplanen og de pædagogiske beskrivelser, der er. Der udover har personalet et godt kendskab til beboeren. M: Vi skriver i Captia. Anmeldt tilsyn 9

10 4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? M: Ja, men beboerne kan ikke besvare det. For mange år siden, lavede vi en tilfredsheds analyse, det var de pårørende der svarede og der var tilfredshed. 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? M: Hvis der sker ændringer informerer vi de pårørende. Når de pårørende kommer her, forsøger vi altid at være imødekommende. Vi Informerer hver gang der ændres i medicinen. M: Pårørende har fået mere med beboernes økonomi at gøre. Det er vores oplevelse at beboeren får noget ud af den ordning, da der oftere bliver købt nyt tøj, møbler og ferieophold. M: Som regel godt. 6. Klager: 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? M: Fra pårørende, er der ikke deciderede klager, men der kan være utilfredshed med prioriteringer mv. Fra beboere, ikke klager på den måde, men nogle dage er de måske utilfredse med en medarbejder. Så forsøger vi at finde en anden medarbejder. 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? M: De kommer ind til en snak med Anne Grethe og Mette. M: Hvis der har været en klage eller utilfredshed af væsentlig karakter, får de en samtale med leder/afdelingsleder. 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? 10

11 7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? L: Det fungerer godt. M: Nej 8. Brugerens økonomi: 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? M: Det er lagt ud til de pårørende. Vi må som medarbejder ikke have kontakt med beboernes nem-id. Vi følger de regnskabsinstrukser der ligger. Vi kan ikke køre helt uden kontanter. M: Vi følger s nye retningslinier. M: Ja M: Ja, men alle køber fulde pakker. 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? 8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? M: Beboerne bliver kørt på arbejde. Hver 3. uge har de en hjemmedag, hvor de bliver ledsaget til bytur mv. Det er gratis. De kan også vælge at tage os med til en familiefest. Når vi kører en søndagstur er det med et pædagogisk formål. 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Anmeldt tilsyn 11

12 Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? M: Det er der 2 der gør Primært i dagtilbud: Hvilke retningslinier er der for egenbetaling (kantine, udflugter, materialer mv.)? Retningslinier for lønudbetaling? 9. Magtanvendelse: 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? M: De skal læse cirkulæret og derefter snakker vi om det ved nyansættelse. Mener også de kvitterer for det. M: Ja. M: Specialprojektet: 26 i år Øvrige: 4 i år Når vi får en tilbagemelding på indgrebet, bliver det altid efterfølgende drøftet på møder. M: Bortset fra specialprojektet er der færre magtanvendelser. M: At vi er gode til at aflæse beboerne og vores tilgang til beboerne kan mindske indgrebene. Det kan godt være en magtanvendelse er ulovlig men alligevel kan den være nødvendig. M: Bruger de værktøjer vi har. 9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? M: der er helt klare arbejdsgange ved indberetning som skal følges. M: Vi kan ikke altid tale med beboeren om det. Men vi taler altid med de pårørende og fortæller dem, at de kan klage. Men måske får vi det ikke sagt det hver gang. 12

13 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? M: Det er jeg lidt usikker på. 10. Vold: 101 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? 10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? M: Hvis to beboere er kommet i klammeri forsøger vi at skille dem fra hinanden og tage en snak med dem. Vi noterer tilfældene i et internt system. Det er vigtigt at vi har får det dokumenteret. Skrives ind i captiasystemet. M:Kan det lade sig gøre må man trække sig. Herefter takles det verbalt og som sidste løsning kan det ende i en magtanvendelse, i så fald er alle andre muligheder udtømte. M: Det bliver registreret, og der bliver talt om hændelsen med pågældende medarbejder. M: Jo mere vi kender beboerne jo bedre kan vi undgå det. 11. Sundhedsmæssige forhold 11.1 Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? M: Ja, Vi har lige mistet elite smily, pga urent køleskab. M: Vi får det varme mad udefra. Beboeren deltagerne meget lidt. De deltager i borddækning og opvask. M: Der er rengøringspersonale som tager sig af badeværelserne, resten af boligen klarer vi og hvor beboeren kan være med, er de med. Anmeldt tilsyn 13

14 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? 11.6 Hvordan håndterer I disse forhold? M: Ja M: Alle med down syndrom er vaccineret for leverbestændelse. Personer med down syndrom har en større risiko for at få leverbetændelse. M: Vi er selvfølgelig med meget opmærksomme. 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? M: Ja. Alt der kan misbruges er låst inde. Det er udelukkende fordi vi har en beboer, der ikke vil kunne lade det stå. Det er alment accepteret Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? 12.4 Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? 12a. Medicin: 12a.1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? 12a.2 Hvordan opbevarer i medicin for beboerne? 12a.3 Hvem har adgang til medicinen? 12a.4 Hvordan fører i kontrol med medicingivningen? M: Ja, vi arbejder ud fra s nye retningslinjer. M: I et medicinskab M: Medarbejdere. M: Det bliver krydset af. Der er retningslinjer som skal følges, og det bliver de. 13. Personfølsomme oplysninger: 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? M: Captia. 14

15 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? 13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? Er der kendskab til persondataloven? M: I et aflåst brandskab er der en lægejournal. Men det vistnok kun de gamle oplysninger. Oplysninger om medicin i medicinskabet. M: Captia, medarbejderne har alle adgang til Captia. M: Ja. M: Captia M: Ja. M: Ja. M: på kontorerne og i fællesstuen. M: Ja Er der visiteret brugere med børn til bostedet? 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: M: Nej Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? Anmeldt tilsyn 15

16 Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? T: På arbejdes der ud fra Holstebro Kommunes overordnende politikker Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og MUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? 16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? L: Ja. M&L: Intern kollegial supervision. Hver anden måned. Mest for specialprojektet, men øvrige medarbejdere kan også få det. M: Ja. Skiftevis GRUS og MUS. 16

17 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? M: Hvert andet år er der GRUS og hvert andet år er der MUS-samtaler M: MUS og GRUS Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? 17. Personalesammensætning: 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 17.2 Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? M: Den er god. Den største del er pædagoger. Derudover sosu og en lærer. Desuden en ufaglært. M: Ja den er ok. Vi er gode til at trække på hinandens viden Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? M: Nej. Der er altid mange ansøgere. M: Vi har en introduktionsmappe, som nyansatte får. De er med som føl i godt en uge. 18. Arbejdsmiljø: 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? 18.2 Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? M: Ja. M: Ja. M: Ja der bliver fyldt på hele tiden. Anmeldt tilsyn 17

18 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? M: Ja og det Anmeldes. Ex. En medarbejde vrikker om i en sneboldkamp, en anden er blevet bidt af en beboer Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? M. Positivt: rigtig godt samarbejde med hinanden. Negativt: for få personaler, har lidt for travlt og får ikke altid brugt fagligheden som vi gerne vil. Beboerne bliver dårligere fordi vi ikke får dem trænet/vedligeholdt, som vi gjorde tidligere, da der var flere ressourcer til stede. Vi kan godt have en Følelse af at, vi svigter beboerne lidt. Vi har fået en frivillighedsgruppe op at stå. De står registreret som tanterne og består af tidligere medarbejdere. Beboerne må ikke længere betale for medarbejdernes medvirken til arrangementer ud af huset Fx cafeture mv. 19. Samarbejde: 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? 19.2 Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) M: Rigtig godt samarbejde hele vejen rundt. M: Eget lokale MED, der dækker Hydgården og Rydehjemmet. Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? 19.3 Mødehyppighed? 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i 18

19 eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? Anmeldt tilsyn 19

20 Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? 21. Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? 21.4 Hvordan er udenomsarealerne? 21.5 Er der legeredskaber? 21.6 Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? M: Ja, men der mangler noget opmagasineringsplads. Særligt efter specialprojektet er kommet til. Vaskerummet er for småt. M: Fine. M: De er ok. M: De er gode. M:Ja legeplads, der er indhegnet. M: Ja Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? 21.8 Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer osv.)? 21.9 Er der regelmæssige M: Pedellen kommer en gang om måned og tjekker at alt er i orden. I øvrigt også brandalarmer mv. M: En lejepladskyndig kommer regelmæssigt. 20

21 kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? Anmeldt tilsyn 21

22 Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? 22.2 Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? M:Dejligt med den frie natur lige uden for vores dør, men det er ærgerligt at, vi ikke kan gå til butikker, som da vi boede på Sysselting. M: God arbejdsplads i en god og positiv udvikling Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? 22

23 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? Det har ikke været muligt at interviewe beboere i dagens tilsynsbesøg Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? 26.4 Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? 26.6 Har du haft nogle ønsker? 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? 26.8 Hvem har du sagt det til? 26.9 Hvad skete der så? Er du med til at lave din egen handleplan? Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? Kan du selv vælge din kontaktperson? Anmeldt tilsyn 23

24 26.13 Hvordan har du det med at bo/arbejde her sammen med andre? Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? Hvem bestemmer over dine penge? Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting der bliver sendt med posten givet til dig)? Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? 27. Interview med de pårørende: 27.1 Hvordan følte I jer modtaget, da jeres pårørende flyttede på bostedet? Vi følte os godt tilpas. 24

25 27.2 Hvordan føler I jer modtaget, når I kommer på besøg hos jeres pårørende? 27.3 Har I mulighed for at udtrykke jeres holdninger, forslag mv.? 27.4 Findes der vennekreds eller pårørendeforening på bostedet/ værkstedet? 27.5 Spørgsmål til pårørende til brugere der har givet samtykke til, at deres pårørende må drøfte personlige og/ eller økonomiske forhold. Eller for personer der p.g.a lavt funktionsniveau ikke er i stand til at varetage egene interesser Har I mulighed for at deltage i handleplansmøder sammen jeres pårørende? Bliver I orienteret om evt. magtanvendelse? Har I mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 27.6 Hvad kendetegner jeres samarbejde med bostedet/værkstedet? 27.7 Hvordan oplever I at en klage bliver modtaget? Jeg føler hun trives og er glad og har det godt. Ja, hvis vi havde noget kunne vi sagtens sige det. Ja det tror jeg. Men jeg er ikke selv med. - Ja det har vi, og det har jeg også været til - Magtanvendelser: der har ikke været nogen, så det ved jeg ikke. - Økonomi: den administrerer jeg. Det er der mange der ikke kan. Det fungerer fint. Har i hendes samtykke.. Nej, det kan hun ikke give. - Mere indsigt i hvad liv det er beboeren lever og mulighed for at give oplevelser ud af huset. - Der er knaphed på personaleressourcer. Det mærker vi også. Imødekommenhed. Der er altid stille og roligt. Ingen der råber og skriger. Nej det har jeg ikke. Anmeldt tilsyn 25

26 1. udgave, september 2010 Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej Holstebro 26