TILSYNSRAPPORT. Borgerskolen, Lemvig Kommune SOCIALAFDELINGEN. Endelig udgave

Transkript

1 SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Borgerskolen, Lemvig Kommune ANMELDT TILSYN DEN 2. december 2013 Endelig udgave

2 Dokument: ::odma\captia\ Sidst redigeret af: amsotr Seneste gemt: :44 Sagsnummer: TILSYNSRAPPORT 2

3 Tilsynsrapport Tilsynsførende Anmeldt tilsyn på Borgerskolen, Lemvig Chefkonsulent Jakob Høeg, Holstebro Kommune Jurist Gitte Graugaard, Lemvig Kommune Tilsynet udført den Forrige tilsyn udført den Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Leder af Borgerskolen Tina Dominicussen Souchef Henrik Lindberg Medarbejder 2 beboere Tina Dominicussen Tlf tina.mette.dominicussen@lemvig.dk Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] Borgerskolen Lemvig Kommune 3

4 TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 6 Råd og vejledning... 6 Anbefalinger... 7 Henstillinger... 7 Påbud... 7 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 8 Afsnit A - Brugerne Arbejdsgrundlag: Brugerindflydelse og inddragelse: Handleplaner: Dokumentation: Samarbejde med netværk: Klager: Visitation: Brugerens økonomi: Magtanvendelse: Vold: Sundhedsmæssige forhold: Alkohol og stofmisbrug: a. Medicin: Personfølsomme oplysninger: Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: Afsnit B - Personale Personalepolitik: Kompetenceudvikling: Personalesammensætning: Arbejdsmiljø: Samarbejde: Afsnit C - Generelle forhold, drift Økonomi: Bygningsmæssige forhold: Afsnit D - Særlige forhold: Særlige forhold: Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn Interview med brugerne: Afsnit G - Evt. formand for bestyrelsen (private tilbud) Interview med bestyrelsesformanden: / TR TILSYNSRAPPORT 4

5 Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger Borgerskolen i Lemvig er et tilbud efter Servicelovens 110, dvs. et midlertidigt ophold til personer som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig; og som har behov for et botilbud og tilhørende støtte/hjælp. Borgerskolen drives af KFUM s Sociale Arbejde i Danmark og har 14 døgnpladser samt 3 udslusningsboliger. Tilbuddet er beliggende centralt i Lemvig by. Tilsynet blev budt velkommen, og ført op på øverste etage, hvor der blev lagt en plan for dagen. Herefter fik tilsynet en rundgang i huset, og besigtigede fællesrummene samt en fraflyttet beboerlejlighed. Under tilsynet blev der fortalt om huset og aktiviteterne på Borgerskolen. Der var meget pænt og rent overalt, udeområdet var lille, men meget velholdt og velindrettet. Der var mange aktivitetsmuligheder i tilknytning til huset. Tilsynet besigtigede ikke de aktivitetstilbud mv., som befinder sig andre steder end på Borgerskolens hovedmatrikel. Tilsynet bemærkede, at beboerne deltog i rengøringsopgaver og med opgaver i køkkenet under rundgangen. Beboere var meget imødekommende og flere var interesserede i tilsynsbesøget. Tilsynet indledte med et interview med bestyrelsesformanden, idet denne havde andre aftaler samme dag. Herefter talte tilsynet med to beboere. Herefter fulgte en medarbejder, afbrudt af en frokost med personale og beboere i spisesalen. Beboerne havde lavet frokosten, som var af usædvanlig høj standard. Tilsynet fik oplyst, at beboerne for tiden konkurrerede om at madlavningen blev lavet på et meget flot niveau. En beboer fremviste billeder af forskellige kreative retter, som han havde været med til at lave, på sin telefon. Efter interview med medarbejder talte tilsynet med daglig leder og souschef. Tilsynet har indtryk af, at Borgerskolen er et velegnet og kvalificeret tilbud til målgruppen, og at tilbuddet har engagerede medarbejdere og ledelse. Beboerne virker meget glade for tilbuddet. Alle, Borgerskolen Lemvig Kommune 5

6 som tilsynet talte med under rundgang, frokost og interview gav udtryk for, at Borgerskolen er et rigtig godt tilbud. De interviewede beboerne, der havde kendskab til andre 110 tilbud, vurderede Borgerskolen som klart det bedste sted i sammenligning med andre steder. Borgerskolen beskrives som et meget åbent og hjemligt sted, og beboerne møder en høj grad af åbenhed og omsorg, svarende til det menneskesyn og værdigrundlag, tilbuddet er forankret i. De interviewede beboere svarede beredvilligt og reflekterende på tilsynets spørgsmål, og understøttede tilsynets indtryk af Borgerskolen som et kvalificeret og egnet tilbud til målgruppen. Tilsynet bemærkede, at såvel medarbejdere som ledelse var meget åbenhjertige og direkte i beskrivelsen af såvel positive som negative oplevelser/erfaringer i forhold til Borgerskolen som tilbud og som arbejdsplads. Det gjaldt også personalemæssige og ledelsesmæssige forhold. Tilsynet fik formidlet, at der særligt i det første år med ny ledelse har været nogle udfordringer i forhold til samspillet mellem ny leder, souschef og medarbejdere, og at der stadig var behov for tilvænning og tilpasninger i forhold til arbejdstilrettelæggelse, delegation af opgaver og ansvar, samt ledelsesstil og kultur. Tilsynet bemærkede i den forbindelse, at der i uenighedssituationer er plads til åbenhjertig kommunikation om de forskellige opfattelser. Opfølgningspunkter Råd og vejledning Der er udarbejdet en personalehåndbog med mange væsentlige beskrivelser af regler og retningslinjer. Det vil dog være hensigtsmæssigt at uddybe retningslinjerne yderligere. Fx i forbindelse med spørgsmål om medicinhåndtering fremgik det, at der er praksisser, som ikke er beskrevet i retningslinjerne. Der var i sidste tilsyn en bemærkning om, at trusler/voldssituationer i forhold til personalet ikke kunne indberettes i eksterne systemer. Dette er fortsat tilfældet, hvorfor det er vigtigt, at der laves en lokal journalisering/dokumentation af hændelser også på personaleniveau. Der blev givet sparring, råd og vejledning under tilsynsbesøget. TILSYNSRAPPORT 6

7 Anbefalinger Henstillinger Påbud Tilsynet anbefaler, at dokumentation opprioriteres, herunder at personalehåndbog og instrukser/retningslinjer gennemgås og kvalificeres yderligere. Generelt bør dokumentation af metoder, mål, indsatser og resultater være et prioriteret område. Det henstilles til, at tilbuddets retningslinjer for medicinhåndtering i højere grad kommer til at svare til Sundhedstyrelsens anbefalinger for medicinhåndteringer i botilbud. Det bør fx noteres, såfremt medicin ikke er taget. Der blev ikke givet påbud. Borgerskolen Lemvig Kommune 7

8 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? Rummer en bred gruppe borgere. For 7 år siden kun fra 40 år og op efter og alkoholikere. Nu mest unge og stofmisbrugere. Møder beboerne der hvor de er. Har ikke på den måde KFUM med i hverdagen ift. at skulle rumme alle det er ikke begrundelsen for den må de agerer på. Borgerskolen bygger på et kristent værdigrundlag ift. KFUM sociale arbejde. I praksis betyder det næstekærlighed, at man møder mennesket der hvor det er. Ser fx ikke på om den pågældende har økonomi til at betale for opholdet. Har vedkommende ikke det, må udgiften komme på en tabskonto. Specielt hvis medarbejderne står med konkrete problemer tager de værdigrundlaget op. Medarbejderne står i det dilemma, at de kan risikere at smide beboerne ud for det de kommer at beder om hjælp for (pga. misbrug under opholdet). Hvis de er nødt til at smide dem ud sker det oftest for at beskytte de øvrige beboere i huset. Det kan være at nogle ryger ud på grund af adfærd med mindre medarbejderne har vurderet at der er noget mere at arbejde med. Det er som oftest individuelle skøn. Beboerne ville selv bedre kunne forholde sig til det, hvis der var en grænse der fx hed 3 gange tilbagefald og så ud. De ville beboerne til gengæld kalkulere med, og så er de faste grænser ikke gavnlige. Medarbejderne/ledere er nogle gange inde og lave nultolerance over for misbrugstilfælde i huset. Men hvis de lavede det hele tiden vil det for en periode tømme huset de ville miste for mange. Det bliver en konkret vurdering fra gang til gang. Der er altid tid til en samtale. Struktureret hverdag. Gruppesamtaler hver tirsdag, hvor der er forskellige emner op. Huset er delt i to eller tre grupper lidt efter hvor længe de har været i huset. Møder dem hvor de er. KRAP hele personalet har en uddannelse i KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende TILSYNSRAPPORT 8

9 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse 1.7 Er alle ajour med metoderne? 1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? pædagogik). Anerkendende tilgang Bruger også at få beboernes egne misbrugskonsulenter ind over. De kommer på Borgerskolen dog ikke hvis borgerne kommer langt væk fra. Hvis der er mange samtaler kan det også være beboerne bliver kørt til konsulenten. Samtaler. Kontaktpersonen har faste, ugentlige samtaler med beboeren. Der laves en handleplan på stedet. Har samarbejde med kommunen, men bruger ikke deres handleplaner de kommer først på plads senere, fx i forbindelse med at beboerne flytter til et nyt sted. Beboerne drøftes på personalemødet hver torsdag. Hver morgen er der også lige en opfølgning på dagen før. Prøver at give hver beboer minutter hver dag til en samtale. Kunne godt bruge nogle flere redskaber ift. ADHD. De har fået gange i mange aktiviteter ift. de unge, herunder at skabe struktur for dem. Løbende nogen på kursus - kan ønske ved medarbejder samtale. Et par stykker er af sted ad gangen. Ja, men der er et par medarbejdere der har funktioner som er lidt udenfor (kontor og pedel). Resten er med: 3 sosu-medarbejdere og en pædagog. Anerkendende, kan ses i de handleplaner der laves. Positiv kritik. Har ikke en skrevet plan på forhånd. Når beboerne har været her i noget tid, går de ind og laver en plan. Alle skal som udgangspunkt deltage i de aktiviteter der er i huset, men der kan laves specialaftaler. Disse aftaler bliver meldt ud til alle i huset og der gives en begrundelse. Der er stor medindflydelse Året har været hektisk. Specielt fordi der har manglet 2 og snart yderligere 1 medarbejder. To blev fritstillet i januar. En stopper efter påske (socialrådgiver). Det har også begrænset muligheden for at arbejde med kvalitets- og udviklingsområder. Beboerne er der i længere perioder. Giver mulighed for at flytte i lejlighed. Medarbejderne er bevidste om hvorvidt beboerne har behov for at være der længere hvis der er et formål, får de mulighed for at blive i længere tid. Men der er fokus på, hvad der sker efter opholdet på Borgerskolen. Der er en driftsoverenskomst med kommunen, der Borgerskolen Lemvig Kommune 9

10 fornyes hvert år. Heri ligger der også nogle mål Har I faste mål for disse udviklingsområder? Har I nået de fastsatte mål? Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? Der har været drøftelser af om de fysiske rammer er gode nok? Der skal en i jobrotation ifm. at souschefen skal færdiggøre lederkursus. En overtager derfor dette job. Udvider åbningstiden fra 13. januar, hvor de skal være der til kl. 23. (Tilsyn: besparelser har tidligere medført, at der ikke var medarbejdere efter 21.) For at give mere ro i huset. Ved at medarbejderne er der længere kan der opnås mere ro og tryghed. Medarbejderne kommer på alt hvad der er muligt under KFUM s kurser sørger for at så mange som muligt kommer på Hvorledes dokumenteres opnåede mål? Herudover er der interne stopopdage Brugerindflydelse og inddragelse: 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? 2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? 2.5 Er der brugerråd eller lignende? Der er beboermøder uden personale. Ønsker mv. fremlægges på personalemødet af en beboerrepræsentant. Dagligdagen. Kostplanen Retningslinjerne kan komme med ønsker til disse. Stort set alt. Personaleforhold De kan ikke vælge kosten fra, indgår i tilbuddet. Kan få noget tilbage, når der er fravær. De får det fortalt når de kommer. En medbeboer bliver mentor ifm. indflytning Beboermøde en gang i ugen. TILSYNSRAPPORT 10

11 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? Der gives ikke svar i mødet mellem beboerrepræsentant og personalemødet det drøftes efterfølgende og så kommer der en tilbagemelding. 3. Handleplaner: 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? Sidder ved computeren sammen med dem. Indskrivningssamtale kan fortælle det de har lyst til at fortælle. Førhen lavede de statusbeskrivelse hver 3. måned til kommunerne. Det gør de ikke længere. Hvis kommunen spørger efter det kan de få en kopi af indsatsplanen. Nogle beboere er ikke selvmødere, men visiteres, og har fx forbesøg. Begrundelsen for opholdet på borgerskolen sættes ind i handleplanen. Afventer nyt IT-system (Bosted?) ift. nogle opdaterede skemaer mv. der træder i kraft pr. 1. januar På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? Oplever at nogle kommuner melder ud, at der ikke skal gøres noget, pågældende skal bare have lov til at have et ophold på et par måneder. De involveres og kan give deres bidrag. Der arbejdes med mål! Det er ud fra borgerens ønske nogle gange er det vigtigt at store mål laves til delmål der skal være styr på inden de store ting kan lade sig gøre. Ja. Alle har stort set behov for struktur og en anden struktur på hverdagen. 4. Dokumentation: 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? 4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? Der laves samtaler med beboerne. Dette noteres i handleplanen og der skrives i døgnrapporten (PCD). - Borgerskolen Lemvig Kommune 11

12 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? 4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? Der skrives i PCD. For ca. 4 år siden. Borgerskolen er ir ikke en del af det der laves i Lemvig kommune ift. medarbejdertilfredshed og brugertilfredshed. Undersøgelser er svære i forhold til at få et objektivt billede stor udskiftning blandt beboerne. Og svært at bruge til noget alt, meget afhængig af hvem der spørges. 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? Der er samarbejde efter beboerens ønsker. Der er tavshedspligt, så informationer udleveres fx kun ved samtykke. Går ikke ind og støtter op omkring etablering af samkvem med børn, de må gerne have dem, men personalet gør ikke noget for at etablere samkvem mens de er på Borgerskolen. De pårørende skal selv henvende sig eller beboerne skal ønske det. Borgerskolen etablerer ikke kontakten af sig selv. Har ikke indflydelse. God. De pårørende føler at der bliver ro på, når den pågældende kommer på borgerskolen. 6. Klager: 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? Har ikke nogen deciderede klager. Har dog haft en der har skrevet en klage til bestyrelsen. Klage over at pågældende blev smidt ud følte sig uretfærdigt behandlet. Klageren blev henvist til bestyrelsesformanden. Praksis om henvisning til bestyrelsen. Skriver i PCD har ikke en mappe til det. Skriver i døgnrapporten. Personalet har en snak med formanden for bestyrelsen og det kommer på bestyrelsesmødet. TILSYNSRAPPORT 12

13 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbuddets indhold? I det konkrete tilfælde ikke. 7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? Nogle bliver henvist fra misbrugskonsulenter, andre kommer selv. Der er et godt samarbejde med misbrugskonsulenterne rundt omkring i kommunerne. Det er lidt mere vanskeligt med dem der kommer selv, at få kommunerne med på det. De går dog altid med, når der laves en realistisk plan. Borgerskolen får altid et samarbejde op at stå. En enkelt. Pågældende er der også kun midlertidigt til der findes et bedre. Borgerskolen holder kommunen fast på, at der skal findes et bedre tilbud til den pågældende. 8. Brugerens økonomi: 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? Beboerne får hjælp til at få overblik over hvad de skylder og får kontakt til de steder, der skyldes penge. Det er frivilligt. Skal have 1900 kr. til sig selv efter tingene er betalt. Borgerskolen kan administrere dem, hvis det er nødvendigt og det ønskes. De fleste får penge udbetalt til Borgerskolen. Der føres excel ark ift. brug og der kvitteres for udbetaling. Der er nogle mundtlige retningslinjer. Kost og logipris. Alt kost, kaffe, frugt, vask, rengøring, Hvis man skal på weekend kan man melde fra 3 dage før. Af og til. 8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Borgerskolen Lemvig Kommune 13

14 Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? Det er en vurdering fra gang til gang. Typisk møde med kommunen og første møder til misbrugskonsulent, retten, læge. 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? 8.11 Primært i dagtilbud: Hvilke retningslinier er der for egenbetaling (kantine, udflugter, materialer mv.)? Retningslinier for lønudbetaling? Der kan være særlige ture, fx hentning af flyttegods eller bagage, her koster 1 kr. pr. km. til benzin. Nej - 9. Magtanvendelse: 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? Læses i personalehåndbogen. Får personalebogen fremvist. Skriver under på, at den er udleveret. Der har ikke været nogen det sidste år. Lavt niveau/ikke forekommende. Ikke umiddelbart målgruppen der giver anledning til magtanvendelser. Prøver at undgå at gå ind i konflikter forebygger. Snakker dem til ro. Bevidste om personalets sikkerhed har adgang til døren og flugtvej. TILSYNSRAPPORT 14

15 9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? Skrives i skema og sendes videre til lederen Vold: 101 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? Har nærmest ingen tilfælde af fysisk vold og få gange at der er verbal vold. Beboerne er gode til at løse det internt. Medarbejderne kan opfordre dem til at gå hver til sit og så tale om det efterfølgende. Kan også bede dem om at dæmpe sig lidt. Beboerne er gode til at få situationer vendt på beboermøderne. Der har været en hændelse, hvor politiet var inde for at stoppe en beboer og også få den pågældende sat ud fra Borgerskolen, idet den pågældende ikke ville gå frivilligt. Medarbejdere/berørte har haft samtale med en psykolog. Har som udgangspunkt at de skal passe på sig selv og taler meget om det. Hvis der er noget mellem beboerne som trapper op skal personalet passe på sig selv går ind på kontoret, låse døren og ringe efter politiet. Medarbejderne har ingen eksterne steder, hvor de kan indberette henne (Red: som det kommunale Easysystem). Har oplysninger om hændelser i personalemappen Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og Medarbejdere har ret til at få psykolog efter voldsomme hændelser. Kan få krisehjælp. Der er tegnet abonnement. Skrives i døgnrapporten. Vender det blandt personalet på personalemødet. Kan Borgerskolen Lemvig Kommune 15

16 opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? 10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? opfordre hinanden til at få gjort noget ved det. Der er ikke mange tilfælde. Det at der er stoffrit forhindrer det. Det er når der er stoffer indblandet, at det giver problemer og i de situationer er medarbejderne ikke til stede. 11. Sundhedsmæssige forhold: 11.1 Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? 11.6 Hvordan håndterer I disse forhold? Ja. Alt i køkkenet gøres grundigt rent hver uge. Håndhygiejne vasker fingre, bruger handsker og spritter af. Medarbejderne kan godt opfordre beboerne til at gå i bad. Bruger at sige, at de andre beboere tager afstand, hvis de lugter. Har en vejledende og hjælpende tilgang. Det gør beboerne hver fredag, og der er værelsestjek. Daglig rengøring. Er meget omhyggelige med specielt toiletterne. Ja, stort set alle stofmisbrugerne har eller kan have smitsomme sygdomme. Råder folk til at sprittet toiletbrættet af. Embedslægen er inde over, hvis der er noget. Beboerne er selv opmærksomme på det. De bruger handsker når de er i køkkenet. 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? Ja. Det er et rusmiddelfrit hus. En af kerneopgaverne. Det er derfor beboerne opholder sig på Borgerskolen. TILSYNSRAPPORT 16

17 12.4 Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? De der drikker, drikker som regel alene. De, der tager hash forsøger at få flere med. Medarbejderne er derfor også mere skrappe på det område, da det lettere trækker nogen med. Det er individuelt, hvordan der sættes ind. 12a. Medicin: 12a.1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? 12a.2 Hvordan opbevarer i medicin for beboerne? 12a.3 Hvem har adgang til medicinen? 12a.4 Hvordan fører i kontrol med medicingivningen? ja. En person har ansvaret for medicinhåndtering, og alle aftaler skal gå igennem den pågældende. Der er en afløser ved ferie og sygdom. Der laves ugedoseringer. Kontoret, aflåst rum. Personalet. Al medicin ordineres af læge. Metadon og lignende præparater bliver holdt øje med, at det bliver taget. Der står i medicinæsken om det må udleveres og hvornår hvis der ikke står noget, skal det indtages på kontoret. Medicin udleveres på kontoret. Nogle medicintyper (vanddrivende, depression) kan beboerne få med til en hel uge. Der er ikke ret mange der får væsentlig medicin det meste er depotmedicin så en glemt pille betyder ikke så meget. Medarbejderne lægger mærke til, hvis medicinen ikke er taget (hentet). Det noteres ikke i noget journalsystem, hvis medicin ikke er taget. 13. Personfølsomme oplysninger: 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme PCD journal Notater om mål og indsatser samt løbende optegnelser over beboernes aktiviteter mv. under opholdet. I medicinæsken. En mappe på kontoret der er aflåst. Borgerskolen Lemvig Kommune 17

18 oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? 13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? I IT-systemet PCD. Ja. Stort set alt i PCD. Nogle gamle statusbeskrivelser findes i Word. Individuel adgangskode til systemerne. Ja (PCD). Kontoret Er der kendskab til persondataloven? 14.1 Er der visiteret brugere med børn til bostedet? Ja. Opmærksomme på hvad beboerne hører ift. tavshedspligten. Hvis der siges noget om en beboer for de andre er det aftalt hvad der må siges. 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: Ja 14.2 Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? Hvis der er et fungerende samvær, kan de beholde det der er, og de kan have samkvem. Borgerskolen arbejder ikke for at etablere samkvem under opholdet, såfremt det ikke findes i forvejen. De pårørende kan komme på besøg Taler med beboerne om at skærme de børn der kommer. Det er ikke helt små børn. Råder dem til at lave noget med børnene hvis de kan magte det. Og råder dem til at tage hjem til familie med børnene. De skal kunne magte barnet, så der laves individuelle TILSYNSRAPPORT 18

19 aftaler. Borgerskolen Lemvig Kommune 19

20 Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? 15.2 Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? Ja Den er næsten lige blevet ajourført. Var oppe og vende på personalemødet Drøftes bl.a. på personalemødet har dog ikke haft et længe. Det er individuelt. Går ikke til TR, men tager det selv Nej.? Ja, men har ikke en skriftlig liggende. Praksis for at kontakte pågældende hvis der er fornemmelse for noget. Ja Der må ryges i pavillonen men der er ikke nogen medarbejdere der ryger. Sundhedspolitik. 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og MUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? 16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? - Der har været problemer med at finde en supervisor, så har ikke haft det. Som udgangspunkt ellers hver 3. måned. Har kollegial supervision ad hoc. Ja. Venter på en nu. TILSYNSRAPPORT 20

21 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? 16.6 Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? En gang om året. Har løbende drøftelser ift. hvad der er behov for. Vil arbejde på at det bliver et MUS skema som bruges på andre KFUM steder. Ift. kompetence er der pt. hvad der er behov for. 17. Personalesammensætning: 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 3 SOSU, 1 pædagog, kontorassistent, praktiker Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? 17.3 Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? Ja. Ud fra at der er ønske om en bred faglighed. Nej De kan se i personalemappen Får en kontaktperson i personalegruppen føl-ordning. Mener det er den bedste måde. 18. Arbejdsmiljø: 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? 18.2 Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? Ja, man har benyttet Arbejdstilsynets skemaer. Blev fremvist, og var fremsendt. Ja Borgerskolen Lemvig Kommune 21

22 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? Ja for nogle år siden. Skete i forbindelse med at der blev dyrket sport med beboerne. Indberettes til arbejdsskadestyrelsen. Det er lavt. Nej. Nej 19. Samarbejde: 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? Godt i selve personalegruppen. Man er gode ved hinanden. Sammenholdet er blevet stærkere. Været vandt til at træffe alle beslutninger selv og ikke altid have en leder. Nu har de en leder der er der hver dag og er meget forskellig i lederstilen i forhold til tidligere ledere. Medarbejdere skal nu have lov til at gøre nogle ting, som de før selv bare traf beslutning om. Ændring i arbejdstilrettelæggelse - der skal være en begrundelse for, at de bliver der længere end arbejdsplanens tidsskemaer. Dette er lige blevet indført, og der skal afspadseres frem for at overarbejde kommer til udbetaling. Der er lige blevet udbetalt for mange timer. Har ikke haft personalemøde de sidste 4-5 uger pga. ferie og kurser men ellers hver 2. uge. Den mere stramme styring påvirker nogle gange stemningen. Der tænkes på den måde det bliver kommunikeret ud på. Det er en tilvænning ift. delegationen af opgaver og ansvar. Ifm. de to fyringer inden for det sidste år var der en rigtig dårlig psykisk stemning blandt personalet. Det er blevet bedre. Medarbejdere fornemmer at der er blevet et godt samarbejde i ledergruppen. TILSYNSRAPPORT 22

23 Et lille hus med de fordele og ulemper det kan give. Der er en god ånd og god stemning og omsorg for hinanden. Det har da kunne mærkes at der er sket fyringer. Der endte lidt træls selv om det egentligt blev gjort ordentligt. Medarbejder/ledere ønsker at gøre problemstillinger til et emne, der kan drøftes i åbenhed. Sætter det på dagsordenen Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? Et eksempel for et MED-emne fre nyere tid er, at man nu er blevet enige om, at man vil arbejde længere om aftenen. Der er en MED-organisationen i kommunen, der sidder en medarbejderrepræsentant, der er TR på Borgerskolen. Personalet holder selv et møde forud for MED. Tilbagemeldingerne fra ledelsen kommer på personalemøderne. Der kan diskuteres om medarbejderindflydelsen er struktureret på en god måde Mødehyppighed? 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? Besparelser drøftes først i bestyrelsen og efterfølgende kommer der en udmeldelse fra ledelsen på personalemøderne. Det er muligt for personalet at komme med besparelsesforslag. - Der samarbejdes meget bredt og det fungerer godt. Borgerskolen Lemvig Kommune 23

24 Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? Der er bare kommet styr på det. Der er pt. et overskud skyldes også en ikke genbesat stilling. Borgerskolen har været lidt nede med belægningen i løbet af året, men er ved at være med igen, og når den målsatte 95 % belægningsprocent for året. Taksten er blevet sat ned. Det er en udfordring, at Borgerskolen har en meget høj husleje, også i sammenligning med tilsvarende tilbud i andre kommuner og byer. 21. Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? 21.4 Hvordan er udenomsarealerne? 21.5 Er der legeredskaber? 21.6 Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? 21.7 Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? De er da gamle, men fungerer. Bygningerne er uegnede for gangbesværede, det har der ikke været fokus på. God beliggenhed midt i byen. De er gode. Der er mange muligheder. De er gode. God have om sommeren og man har et udeareal Lynghytten, som man bruger om sommeren (martsnovember). Nej - - TILSYNSRAPPORT 24

25 21.8 Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer osv.)? 21.9 Er der regelmæssige kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? Ja. Årlige. En enkelt bemærkning omkring flytning af en lås fra den ene side til den anden side. Er sket. Borgerskolen Lemvig Kommune 25

26 Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? 22.2 Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? 22.3 Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? Stort set kun positivt. Nej Nej TILSYNSRAPPORT 26

27 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? 26.2 Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? Synes det er godt. En kommer fra behandling ift. stoffer. Kan godt lide at det er en blandet gruppe med forskellige problemer. Der er frihed under ansvar Man er sammen med personalet ikke kun i personalebeboerrelation Har været et andet sted. Her er det mere familiemæssigt. Der er plads til at folk kan arbejde med sig selv. Får den hjælp de har behov for Der er en rigtig god omsorg ser på de individuelle behov. De er meget forstående At der ikke er døgnservice beboerne kan også få lov til at løse nogle ting, som de måske ikke føler at personalet skal blande sig i. Der er en god selvjustits beboerne imellem. Det er personalet der tager med ud og deltager i de sportsaktiviteter som beboerne tager til fx spinding Der ønskes egentlig ikke noget ændringer. Ville være skidt hvis der var færre på arbejde eller hvis de gik hjem noget før. At der nogle gange kom en misbrugsterapeut ift. gruppesamtaler og tilbagefaldsrisikoen. Fx hver 14. dag eller 3. uge og tage et emne op eksempelvis skyld og skam. Nogen gange lidt mere disciplin ift. at få folk op men synes måske ikke at der er noget problem. Der er igen forskel på både hvordan personalet er men også hvilket behov beboerne er Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? 26.6 Har du haft nogle ønsker? 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? Har til en vis grænse indflydelse på hvad man gerne vil. Fx ift. motion hvad man gerne selv vil. Har stor indflydelse på maden. De handler selv i Kvickly. Friheden og selvbestemmelsen bliver lidt tilpasset ift. hvem der bor her. Ja. Der er forskellige udvalg. Fx fritidsudvalget. Nogle har været ude og fælde juletræer. Hygger lidt mere i december måned efter beboernes ønsker. Ja, de kan ofte blive indfriet. Kunne bruge nogle flere konsekvenser hvis man flere gange dukker op og har taget stoffer. Man føler lidt at man bare kan komme tilbage igen. Det sætter noget i Borgerskolen Lemvig Kommune 27

28 26.8 Hvem har du sagt det til? 26.9 Hvad skete der så? Er du med til at lave din egen handleplan? Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? Kan du selv vælge din kontaktperson? Hvordan har du det med at bo/arbejde her sammen med andre? Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? gang hos de andre, hvis der kommer en som er påvirket. Men ved også godt at de ikke bare kan smide folk ud for det kan give bagslag ift. at der så sker mere misbrug. Kender til et andet sted, hvor de blive trukket i beløbet, hvis de udebliver. Mener at det er på økonomien at man kan ramme folk. Har nævnt overfor personalet hvordan det påvirker at der kommer en som har været i tilbagefald mange gange. Føler det er lidt at tage pis på de øvrige beboere, for hvorfor skal de undlade at gøre det, hvis de ved at de kan falde tilbage 2-3 gange uden at der sker noget. De har haft det oppe på beboermøder Beboerne har en handleplan, og de har været med til at lave den. Nej. (Men der står hvad der er målet.) Ja, man kan i hvert fald tale om at få en anden. En har skiftet efter eget ønske. Godt. Positivt at alle sammen lidt er i samme både, de er omsorgsfulde overfor hinanden. Tager sig af hinanden og støtter i hinanden Er også gode til at holde selvjustits. Nej Ja Ja. Klare det for det meste selv. Det handler også meget om beboergruppen, hvordan det er. Det kan bevirke, at der sker noget i huset. Personalet beskytter også de øvrige beboere ift. hvem der kommer ind i huset. Betaler for kost og logi i det hele. Betalingskommunen refunderer ift. dobbelt husførelse. Kan ikke fravælge kosten. TILSYNSRAPPORT 28

29 26.18 Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? Hvem bestemmer over dine penge? Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting der bliver sendt med posten givet til dig)? Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? - Os selv, medmindre andet bliver aftalt, hvis vi ikke selv kan styre det. Så bliver det indbetalt til Borgerskolen og så får man udbetalt efterfølgende. Ja Ja, har en postbakke. Et rigtig rigtig godt sted. Borgerskolen Lemvig Kommune 29

30 Afsnit G - Evt. formand for bestyrelsen (private tilbud) 28. Interview med bestyrelsesformanden: 28.1 Kan du genkende botilbuddet ud fra den givne beskrivelse? 28.2 Er du tilfreds med tilbuddet og dets indhold? 28.3 Beskriv samarbejdet mellem personale og ledelse 28.4 Beskriv samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse 28.5 Er der, eller har der været, særlige problemstillinger du ønsker at fortælle os om? Bestyrelsesformand siden efteråret Sognepræst i Lemvig. Har et godt kendskab til tilbuddet, og følger det løbende. Relevant tilbud, der også har ændret sig over tid, da eksempelvis brugergruppen har ændret sig. Til start var det mest ældre alkoholikere, der var på borgerskolen i lange perioder. Borgerskolen er et tilbud for en tid en afklaring for en periode for så at finde ud af, hvordan det skal være fremadrettet. Brugergruppen er nu væsentlig yngre og mange er her også kortere tid. For år tilbage 3-5 måneder. Det blev kortet ned, men nu er der igen eksempler på lidt længere ophold. Har tidligere haft to personer ansat til efterværn. De fleste beboere kommer fra andre kommuner Indtryk at der er et godt samarbejde. Ny forstander for ca. 2 år siden. Der etableres en kultur med en leder. Den forrige havde været der i mange år. Der er altid nogle tilvænninger når der kommer en ny leder, men det fungerer. Der holdes 4 bestyrelsesmøder hvert år. Forud for disse er der altid en drøftelse med forstanderen. Der er en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. Personalet kan komme med henvendelser til bestyrelsen. Der er nok altid et ønske for bestyrelsen om at være tættere på. Bestyrelsesformanden kommer af og til dumpende forbi. Lidt afhængig af, hvordan han fornemmer det kører. En gang om året er der et møde hvor bestyrelsen er sammen med personalet det afholdes som et tema møde. Den seneste gang omkring hvor mange gange en beboer skal have en chance ift. misbrugstilfælde. Ved de fælles møder spises der sammen med beboerne. Ser tilsynet som lovgivningsmæssigt nødvendigt, men også som en sparring ift. hvad der sker på stedet. Oplever at alt kører som det skal. Bruger forholdsvis mange penge på uddannelse af personale. Overskrider ofte budgettet ift. efteruddannelse. TILSYNSRAPPORT 30

31 Løbende en bekymring ift. udmeldte besparelser og hvordan disse kan håndteres. Besparelserne vil forringe tilbuddet. Har prøvet at skære ned ift. hvornår der var personale, men måtte ændre dette, da det ikke fungerede ift. beboerne. Så har ændret det igen, så der bare er færre personale i løbet af dagen. Har haft en socialrådgiver ansat, men har ændret det til en assistent, da det er billigere og i stedet bruger man så borgernes sagsbehandler i kommunen. De ting der har været er der blevet taget hånd om. Borgerskolen Lemvig Kommune 31

32 TILSYNSRAPPORT 32

33 1. udgave, september 2010 Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej Holstebro Borgerskolen Lemvig Kommune 33