Børne- og Kulturudvalget

Transkript

1 Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 26. august 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal Colak, Søren Wiborg, John Sørensen, Arne Petersen, Morten Schou Jørgensen Ingen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Vallensbæk Ridecenter Obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse for skoleåret 2015/ Resultater fra trivselsmålingen på folkeskolerne i Vallensbæk i Budgetopfølgning pr. 30. juni Tillægsbevillinger for Børne- og Kulturudvalget Budgetopfølgning pr. 30. juni Tekniske omplaceringer mellem fagudvalg og temaer Budgetopfølgning pr. 30. juni Anlæg for Børne- og Kulturudvalget Mulighedskatalog Børne- og Kulturudvalget Godkendelse af social rammeaftale - styringsaftale Udviklingsstrategi til Rammeaftale Meddelelser fra formanden Underskriftsside Børne- og Kulturudvalget, 26. august

3 1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Beslutningstema Børne- og Kulturudvalget skal godkende mødets dagsorden. Indstilling Udvalgsformanden indstiller til Børne- og Kulturudvalget, at godkende dagsordenen Børne- og Kulturudvalget, 26. august

4 2. Vallensbæk Ridecenter Sagsnr.: 15/3248 Beslutningstema Der skal træffes beslutning om, hvilket fremtidigt scenarie Vallensbæk Ridecenter og Rideskole (VRC) skal drives ud fra. Børne- og Kulturudvalget behandlede den 3. juni 2015 sagen Vallensbæk Ridecenter - fremtidige scenarier for drift. Udvalget ønskede sagen belyst yderligere og bad derfor om en høring af VRC s brugerbestyrelse og om en yderligere kvalificering af beslutningsgrundlaget. Det er på baggrund af disse nye oplysninger, at der skal træffes beslutning om hvilket scenarie VRC skal drives ud fra fremover. Indstilling Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Center for Borgeraktivitet og Kultur indstiller at der træffes beslutning om at bevare VRC på kommunale hænder, som beskrevet i sagen at forvaltningen genoptager forhandlinger med Sportsrideklubben i Vallensbæk (SIV) om klubbens brug af centrets faciliteter at der sker en omstrukturering af økonomien, så det allerede vedtagne budget kan overholdes at vedtægterne for brugerbestyrelsen revideres, bl.a. sådan at bestyrelsen fremover bliver et brugerdialogforum at forvaltningen kommer med forslag til håndtering af det forventede underskud på ca kr. ved budgetopfølgningen per 30. september 2015 Sagsfremstilling På mødet i Børne- og Kulturudvalget den 3. juni 2015 blev der fremlagt en sag med fire scenarier for en fremtidig drift af VRC. Udvalget sendte sagen til høring frem til den 3. august 2015 i Ridecentrets brugerbestyrelse uden oplysninger om forventede salgs- og forpagtningsindtægter, hvorefter sagen skulle fremlægges på ny. I samme periode skulle forvaltningen kvalificere beslutningsgrundlaget. Denne sag opsummerer den nye viden indsamlet gennem brugerbestyrelsens høringssvar og gennem en rapport om VRC fra en uvildig heste- og landbrugskyndig. Begge parter har fået forelagt høringsmaterialet. I det følgende opsummeres kort hovedpointerne fra henholdsvis høringssvaret fra brugerbestyrelsen og den eksterne konsulent. Høringssvarene forholder sig til høringsmaterialet, der indeholdt fire forskellige scenarier (modeller). Scenarierne findes i sagen fra 3. juni 2015, som er bilag til denne sag. Høringssvar Herunder ses høringssvarene. Børne- og Kulturudvalget, 26. august

5 Af dette høringssvar, som er et samlet svar fra brugerbestyrelsen (BB) og personalet, fremgår det at BB ikke går ind for nogle af de fire modeller i det fremsendte materiale, men i stedet foreslår en ny femte model: BB ønsker en overgangsordning på fem år, hvor centret omlægges til at være selvstændigt, med egen centerbestyrelse, men fortsat ejet af kommunen og dermed også finansieret af kommunen. Centerbestyrelsen vil ansætte en ny ledelse, som har det daglige ansvar for driften og refererer til centerbestyrelsen. BB har udarbejdet 10 målsætninger, som understøtter etableringen af et nyt og mere effektivt VRC (se bilag med høringssvar). BB gør opmærksom på, at det uanset valg af model, er nødvendigt at bygge om på centret, så stedet lever op til de lovgivningsmæssige krav, men mener, at det kan gøres billigere end 10 mio. kr. Af personalets høringssvar fremgår det: Personalets høringssvar lægger vægt på model 1, som er en videreførelse af den eksisterende model og ønsker ikke model 2, 3 eller 4, som de ser en række ulemper ved (se bilag med høringssvar). Der fremhæves en række faktorer i hestemiljøet, som man mener, vil bedre økonomien. Det drejer sig f.eks. om lukning af rideskoler i nærliggende kommuner samt en fremgang i pensionærer som følge af det nye dressurbaneanlæg. Endvidere mener personalet blandt andet, at det er muligt at afholde flere indtægtsgivende arrangementer på det nye anlæg samt omlægge driften og dermed udgifterne ved denne. Rapport fra ekstern konsulent En ekstern konsulent fra firmaet Seges har gennemgået bygningerne m.m. og har også fået høringsmaterialet og derefter udarbejdet en rapport. Af rapporten fremgår det at: Beløbet på 10 mio. kr. til ombygningen i henhold til den nye lov om hestehold vurderes som meget højt sat. Under besøget fremkom konsulenten med et løsningsforslag som formodes at blive langt billigere (i form af en tilbygning på hal 1 til store heste og en mindre omlægning af de øvrige stalde til mindre heste og ponyer). Konsulenten har en formodning om, at lovgivningen vil blive revurderet og dermed vil kravene blive sat lidt ned. Udgifter til vedligehold af bygninger fremstår som en høj udgift. Udgifter til grønne områder fremstår som en høj udgift. Bortskaffelse af gødning fremstår som en høj udgift og menes at kunne gøres billigere. Fodringsudgifterne virker høje og der foreslås, at der overvejes nye fodringsplaner og deraf nye tilbud fra forhandlere. Opdelingen af økonomien i center og rideskole virker uklar (ikke hensigtsmæssig). Omfanget af gratis bokse til personale samt rideklubbens berider bør vurderes. Konsulenten konkluderer, at det ikke burde være svært at få VRC s økonomi til at komme ud med et positivt resultat. Se i øvrigt rapporten, der er vedlagt som bilag. Administrationens anbefaling Børne- og Kulturudvalget, 26. august

6 Center for Borgeraktivtitet og Kultur har vurderet de fire scenarier fra den oprindelige sag, og det femte scenarie, som er foreslået af brugerbestyrelsen, og vurderet oplysningerne fra den eksterne rapport. Den samlede vurdering er, at det vil være mest fordelagtigt, at VRC forbliver kommunal, da der er en række muligheder for at øge indtjeningen og forbedre styringen, så VRC kan hvile i sig selv økonomisk. I denne model forbliver VRC en kommunal institution, som i scenarie 1, men med en række ændringer: Man vil forhandle en ny kontrakt mellem SIV og Vallensbæk Kommune, omstrukturere VRC s økonomi og revidere vedtægterne for brugerbestyrelsen, så den fremover bliver et brugerdialogforum. Herunder bliver de enkelte forhold uddybet. Administrationens bemærkninger til den samlede indsamlede viden: Scenarie 1: VRC vil, hvis der ansættes en tilstrækkeligt kvalificeret leder, der har hesteog/eller landbrugsfaglig viden, og hvis der arbejdes med nye modeller i driften kunne drives inden for det eksisterende budget. Det er ligeledes overbevisningen, at ombygningen vil kunne gøres for et lavere beløb, end det tidligere estimerede. Det er derfor vurderingen, at der ikke er behov for tilførsel af 1,0 mio. kr. årligt til budgettet, som var nævnt som en forudsætning i det oprindelige scenarie 1. Scenarie 2: Hvis man fokuserer på og dermed bibeholder rideskoledrift og skiller pensionærdelen fra, til f.eks. en forpagtning, vil det give nogle styringsmæssige og økonomiske udfordringer. Scenarie 3: Ved en bortforpagtning af VRC er kommunen fortsat forpligtet til at sørge for, at stedet lever op til den ny lovgivning om hestehold, hvilket betyder en ombygning af staldområder. En bortforpagtning kan vise sig vanskelig, da der ikke er tilstrækkelig jord med i forhold til stalde. Dvs. at en forpagter ikke kan bruge bygningerne fuldt ud, med mindre at de foldarealer VRC i forvejen lejer af kommunen indgår i aftalen om forpagtning. Scenarie 4: Et salg af VRC kan også vise sig vanskeligt, da problematikken om manglende jord også gør sig gældende i forhold til et salg. En køber kan ikke bruge bygningerne fuldt ud, med mindre at de foldarealer, VRC i forvejen lejer af kommunen, enten indgår i salget eller på anden vis lægges ind som en fast og uopsigelig lejeaftale. Endvidere kan det være problematisk, at hovedbygningen på gården, dvs. seniorhuset, ikke er en del af salget, da en køber kan have interesse i at etablere bopæl og/eller andre aktiviteter, der knytter sig til driften af stedet. Øvrige bemærkninger: Sportsrideklubben i Vallensbæk (SIV) har gennem en årrække haft favorable vilkår for klubbens anvendelse af ridecentrets faciliteter. Forvaltningen gennemgik tidligere på året aftalen mellem kommunen og klubben, og klubben har bl.a. haft en uhensigtsmæssig fortrinsret til ridecentrets baner, ridehal og folde og en eneret til privatundervisning. Kommunen opsagde på den baggrund aftalen med klubben i februar Aftalen udløber med udgangen af Opsigelsen fandt sted med henblik på forhandling af en ny aftale om klubbens brug af centrets faciliteter. Kommunen vil med den nye aftale rette op på disse forhold, så SIV ligestilles med andre aktører. Rapporten peger på en række områder, hvor økonomien kunne bedres gennem en omlægning af en række udgiftstunge driftsposter. Der er tale om udgifter til de grønne områder, vedligehold af ejendommen, bortskaffelse af gødning samt foder. På samme Børne- og Kulturudvalget, 26. august

7 måde har personalet i deres høringssvar peget på en række mindre omlægninger af driften. Både rapporten og personalets høringssvar peger på en række indtjeningsmuligheder, som i øjeblikket ikke har været udnyttet, bl.a. fordi SIV har haft eneret på en række aktiviteter. Respekterede folk i hestebranchen mener samstemmende at VRC, med den nye kombinerede spring- og dressurbane, som er landets største og har en meget høj teknisk kvalitet, vil kunne afholde arrangementer i en helt anden kaliber end tidligere. Det vil, hvis det bliver muligt, give helt andre indtjeningsmuligheder end tidligere og en mulighed for at brande kommunen nationalt og måske internationalt i en helt ny dimension. Der er også sket en markant stigning i udlejning af de ledige bokse, og qua den kommende øgede opmærksomhed omkring den nye dressurbane, er det forventningen, at samtlige bokse vil være udlejet ved årets udgang. Det skyldes ikke mindst det nye anlæg, som er meget attraktivt i miljøet samt, at en del pensionærer vender tilbage til VRC efter at have prøvet andre centre. Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for en revidering af vedtægterne for brugerbestyrelsen. Det ønskes bl.a., at vedtægterne er mere entydige i placeringen af ansvaret for den daglige ledelse af centret (hos centrets ansatte leder). Og det ønskes, at vedtægterne klarere fastsætter brugerbestyrelsens rolle som et dialogforum, hvor den daglige ledelse kan have en god og konstruktiv heste- og driftsfaglig dialog med de daglige brugere af VRC. Derfor er det også et ønske, at bestyrelsen bliver sammensat af brugere og uden politisk repræsentation. Udkast til nye vedtægter vil efterfølgende blive forelagt til politisk godkendelse. VRC har tre lejligheder. Den ene lejlighed bliver brugt af den medarbejder, der har opsyn med dyrene om natten. I øjeblikket er det souschefen. De to andre lejligheder er lejet ud til personer med tilknytning til centeret. Fremover vil lejlighederne kunne indgå som et led i den kommunale drift af VRC og bidrage til, at økonomien balancerer Hvis VRC bliver bibeholdt på kommunale hænder, skal der ansættes en ny leder med fagekspertise inden for heste og/eller landbrug, som kan påtage sig arbejdet med at fortsætte driften og ikke mindst udviklingen af VRC som et af landet mest eftertragtede ridecentre med en af Nordeuropas bedste dressuranlæg. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser For at modellen for drift af VRC kan balancere fra start, anbefaler forvaltningen, at det underskud, forventeligt ca kr., der er oparbejdet i løbet af 2014 og 2015, bliver eftergivet. Forvaltningen vil komme med forslag til håndtering ved budgetopfølgningen per 30. september Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunikation Retsgrundlag Børne- og Kulturudvalget, 26. august

8 Bilag: 1 Åben Rapport fra SEGES, landskonsulent Heste 44673/15 2 Åben Høringssvar fra Brugerbestyrelsen Vallesbæk Ridecenter og 44675/15 Høringssvar fra personalet på Vallensbæk Ridecenter 3 Åben Vallensbæk Ridecenter - fremtidige scenarier for drift 44679/15 Børne- og Kulturudvalget, 26. august

9 3. Obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse for skoleåret 2015/2016 Sagsnr.: 15/5064 Beslutningstema Orientering om ikrafttræden af nye regler om obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse. Indstilling Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget. Center for Børn og Unge indstiller at orienteringen om skolernes indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse bliver godkendt Sagsfremstilling Fra skoleåret 2015/ 2016 vil det ikke længere være frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse. Dermed bliver skoleugen på gennemsnitligt 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. Lektiehjælp og faglig fordybelse vil i højere grad kunne indgå som en integreret del af den øvrige undervisning, og skolerne får større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. I tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse har skolen pligt til at tilbyde faglig støtte, som skal give eleverne bedre mulighed for at få et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Det betyder, at eleverne skal tilbydes hjælp til deres lektier af en kvalificeret voksen. Har eleverne ikke lektier for, skal skolerne tilbyde faglig fordybelse på områder, hvor det findes hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte elevs læringsmål. Alle elever, der ikke har lektier for, skal tilbydes andre former for faglig fordybelse. Der er ikke længere krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer, eller at det skal ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne. Forvaltningen vil sammen med den enkelte skole bruge skoleåret 2015/2016 til at høste erfaringer og tilpasse den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse til næste skoleår om nødvendigt. Centerchef Dennis Danielsen vil orientere om skolernes tilrettelæggelse af den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse på Børne- og Kulturudvalgsmødet. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Udgiften til den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse bliver afholdt inden for det eksisterende budget. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Børne- og Kulturudvalget, 26. august

10 Kommunikation Forældrene er orienteret om indførelsen af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse. Retsgrundlag Folkeskoleloven. Bilag: 1 Åben Orientering om nye regler om lektiehjælp og faglig 43626/15 Børne- og Kulturudvalget, 26. august

11 4. Resultater fra trivselsmålingen på folkeskolerne i Vallensbæk i 2015 Sagsnr.: 15/5065 Beslutningstema Orientering om resultaterne fra trivselsmålingerne foretaget i perioden 26. januar til 20. marts 2015 i folkeskolerne i Vallensbæk Kommune. Indstilling Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget. Center for Børn og Unge indstiller at orientering om trivselsmålingen bliver godkendt Sagsfremstilling Med folkeskolereformen følger årlige nationale trivselsmålinger blandt eleverne på landets folkeskoler. En central målsætning i den danske folkeskolereform er, at elevers trivsel skal styrkes. Det skal samtidig være et centralt element i kommunens og skolens arbejde med at udvikle kvaliteten, at de følger børnenes trivsel på den enkelte skole. Den nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført for første gang i perioden fra den 26. januar til den 20. marts TNS Gallup har stået for undersøgelsen, som er foretaget af Undervisningsministeriet. Trivselsmålingen er gennemført blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. På landsplan har omkring elever svarende til 85 procent af landets skoleelever svaret på en række spørgsmål om deres skolegang. Trivselsmålingen i 2015 er en baselineundersøgelse, og der er ikke resultater fra tidligere undersøgelser, der umiddelbart kan sammenlignes med. Det er derfor vigtigt, at der på den enkelte skole arbejdes med at skabe progression over en årrække og holde øje med, om eleverne fortsat trives. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. Desuden skal resultaterne være en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Elever vil få præsenteret klassens resultater af deres lærer. Ligeledes vil forældre få præsenteret klassens resultater af læreren eller skolens ledelse, så de kan indgå i dialog med skolen og støtte aktivt op om indsatser for at styrke elevernes trivsel. Spørgeramme Overskrifterne på spørgerammen har været opdelt i tre kategorier: Trivsel Undervisningsmiljø Ro og orden Børne- og Kulturudvalget, 26. august

12 Resultater fra trivselsmålingen Eleverne i Vallensbæk Kommune har det overvejende godt med at gå i skole, men flere elever savner ro i klassen og rene toiletter. Tendensen er den samme på landsplan. Trivselsmålingen i 2015 viser generelt et positivt billede af elevernes trivsel i Vallensbæk Kommune. Nogle steder er der dog plads til forbedringer. Svarene peger blandt andet på, at langt de fleste elever har et godt forhold til deres lærere og klassekammerater. Opmærksomhedspunkter 20 procent af eleverne fra fjerde til niende klasse mener ikke, at deres lærere kan få skabt ro igen i klassen hurtigt, hvis der er larm. 56 procent af eleverne i indskolingen siger, at de nogle gange eller tit har svært ved at høre, hvad lærerne siger i timerne. Mange elever er utilfredse med renligheden på de toiletter, som er på deres skole. 71 procent af eleverne i indskolingen og 77 procent af de ældre elever mener ikke, at deres toiletter er rene. 26 procent af eleverne fra fjerde til niende angiver, at læreren kun en gang i mellem hjælper dem til at lære på måder, der virker godt Arbejdet med god trivsel i Vallensbæk Kommune I Vallensbæk Kommune har der været særligt fokus på klasserumsledelse de seneste år. God klasserumsledelse indebærer, at en underviser er god til at lede undervisningen, sætte klare mål for undervisningen, og kan gennemfører lektionen uden undervisningsforstyrrende uro. Skolernes toiletter På alle skoler er der opmærksomhed på, at alle elever skal opleve, at der er gode og ordentlige toiletforhold. Egholmskolen er blevet renoveret og har fået flere toiletter. Vallensbæk Skoles elevråd, skolebestyrelse og personale er i gang med et større nudgingarbejde, der også omhandler adfærdsregulering på toiletterne. Pilehaveskolen står over for en renovering, hvor toiletterne bliver renoveret, og der bliver etableret flere toiletter. Synlig læring Herudover arbejder alle tre skoler med aspekter og metoder fra synlig læring. Det handler blandt andet om, at læreren på forhånd fortæller eleverne, hvilke krav der er til en opgave, så eleverne kan se, hvor langt de er nået, og hvad der kendetegner den gode opgave. Undervisningsmetoden gør, at eleverne kender succeskriterierne, er bevidste om deres eget niveau og ved, hvad der skal til for at nå videre. Trivselsmålinger i fremtiden Fra 2016 og frem skal skolerne selv stå for at gennemføre trivselsmålingen. Undervisningsministeriet stiller spørgeskemaredskabet Termometeret gratis til rådighed for gennemførelsen af trivselsmålingen fra 2016 og frem. Heri kan der også tilvælges et modul om undervisningsmiljø, så trivselsmålingen og den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering kan gennemføres som én samlet undersøgelse. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Børne- og Kulturudvalget, 26. august

13 Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunikation Lederne forelægger Trivselsmålingerne for skolebestyrelserne. Retsgrundlag Folkeskolereformen. Bilag: 1 Åben Notat om trivselsmålinger i folkeskoler 43629/15 Børne- og Kulturudvalget, 26. august

14 5. Budgetopfølgning pr. 30. juni Tillægsbevillinger for Børne- og Kulturudvalget Sagsnr.: 15/4969 Beslutningstema Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgningen pr. 30. juni 2015 vedrørende drift med henblik på beslutning om tillægsbevillinger svarende til mindreudgifter på kr. inden for Børne- og Kulturudvalgets område. Indstilling Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Center for Økonomi og Indkøb indstiller, at tillægsbevilling på kr. til deltema 1.1 Dagtilbud bliver godkendt at tillægsbevilling på kr. til deltema 1.2 Skoler og skolefritidsordninger bliver godkendt at tillægsbevilling på kr. til deltema 1.3 Børn og unge med særlige behov bliver godkendt at tillægsbevilling på kr. til deltema 2.1 Idræt og fritid bliver godkendt Sagsfremstilling Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 vedrørende drift på Børne- og Kulturudvalgets område, der samlet udviser mindreudgifter på kr. Forklaring på mindreudgifterne Center for Børn og Unge forventer merindtægter på kr. i mellemkommunal betaling fra andre kommuner vedrørende børn i daginstitutioner og skoler. Kommunerne er i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet for 2016 til 2019 blevet reguleret for lovændringer, som også er gældende for Lov nr af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven medfører at kommunerne reguleres negativt vedrørende fripladstilskud, svarende til mindreudgifter i Vallensbæk på kr. i Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet 29. april 2015, at der oprettes en 0. specialklasse i skoleåret 2015/2016 på Vallensbæk skole. Indtægten fra betalingskommunerne finansierer udgiften for specialklasse på Vallensbæk skole, hvorfor oprettelsen af 0. specialklassen samlet set er udgiftsneutralt for Vallensbæk Kommune. Konkret bliver der overført budget på kr. til Vallensbæk skole svarende til udgifterne ved tilbuddet for perioden august-december Samtidig bliver der overført indtægtsbudget på kr. til PPR for Vallensbæk Kommune svarende til indtægterne fra betaling af andre kommuners elever. Center for Børn og Unge forventer mindreudgifter på kr. til støttepædagoger i skolerne samt på puljen på PPR området, som oprindelig er afsat til stigende antal børn med særlige behov. PPR forventer mindreudgifter på kr. vedrørende børn og unge med særlige behov grundet to indsatskrævende foranstaltninger bortfalder, da borgerne fraflytter kommunen. Børne- og Kulturudvalget, 26. august

15 Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 8. oktober 2014 ansøgning om forpagtning af Sportscafeen, hvori den nye forpagter gerne vil betale den månedlige forpagtningsafgift på kr., i alt merindtægter på kr. Der henvises i øvrigt til uddybende bemærkninger i det udsendte bilag. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Budgetopfølgningen pr. 30. juni 2015 vedrørende Børne- og Kulturudvalget udviser samlede mindreudgifter på kr. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 TB 44069/15 Børne- og Kulturudvalget, 26. august

16 6. Budgetopfølgning pr. 30. juni Tekniske omplaceringer mellem fagudvalg og temaer Sagsnr.: 15/4970 Beslutningstema Center for Økonomi og Indkøb fremlægger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2015 en opgørelse over tekniske omplaceringer mellem fagudvalg og temaer på Børne- og Kulturudvalgets område. Samlet set er de tekniske omplaceringer mellem fagudvalg og temaerne udgiftsneutrale. Indstilling Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget. Center for Økonomi og Indkøb indstiller, at tillægsbevilling på kr. til deltema 1.1 Dagtilbud vedrørende ny ledelsesstruktur, resultatløn til ledere samt tillidsrepræsentanttillæg bliver godkendt at tillægsbevilling på kr. til deltema 1.2 Skoler og skolefritidsordninger vedrørende ny ledelsesstruktur, opsøgende og forebyggende ungdomsarbejde, resultatløn til ledere samt tillidsrepræsentanttillæg bliver godkendt at tillægsbevilling på kr. til deltema 1.3 Børn og unge med særlige behov vedrørende personaleafregning bliver godkendt at tillægsbevilling på kr. til deltema 2.1 Idræt og fritid vedrørende resultatløn til ledere bliver godkendt at tillægsbevilling på kr. til deltema 2.2 Kultur vedrørende resultatløn til ledere samt tillidsrepræsentanttillæg bliver godkendt at tillægsbevilling på kr. til deltema 2.3 Vallensbæk Kultur- og Borgerhus vedrørende kontorelevansvarligtillæg, resultatløn til ledere samt tillidsrepræsentanttillæg bliver godkendt Sagsfremstilling Center for Økonomi og Indkøb har i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2015 udarbejdet en oversigt, der viser de tekniske omplaceringer mellem fagudvalg og temaer. De tekniske omplaceringer er opgjort særskilt, da de er af rent teknisk karakter og udgør kr. på Børne- og Kulturudvalgets område. Samlet set er de tekniske omplaceringer udgiftsneutrale for kommunen. De tekniske omplaceringer vedrører omplacering af budget fra centrale puljer under Økonomiudvalget til de øvrige fagudvalg til dækning af ny ledelsesstruktur, resultatløn til ledere, tillidsrepræsentanttillæg, opsøgende og forebyggende ungdomsarbejde, personaleafregning samt kontorelevansvarligtillæg. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser De tekniske omplaceringer mellem fagudvalg og temaer udgør kr. på Børne- og Kulturudvalgets område og er udgiftsneutrale for kommunen, da merudgiften på udvalgets område bliver modsvaret af mindreudgifter på Teknik- og Miljøudvalgets samt Økonomiudvalgets område. Børne- og Kulturudvalget, 26. august

17 Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunikation Center for Økonomi og Indkøb orienterer driftsstederne. Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 OMP 44070/15 Børne- og Kulturudvalget, 26. august

18 7. Budgetopfølgning pr. 30. juni Anlæg for Børne- og Kulturudvalget Sagsnr.: 15/4971 Beslutningstema Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgningen pr. 30. juni 2015 vedrørende anlæg på Børne- og Kulturudvalgets område. Der forventes ikke afvigelser vedrørende anlæg. Der forventes overført kr. fra budget 2015 til budget Indstilling Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Center for Økonomi og Indkøb indstiller, at budgetopfølgningen bliver godkendt Sagsfremstilling Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 vedrørende anlæg på Børne- og Kulturudvalgets område, hvor der ikke forventes afvigelser på anlægsprojekter under Børne- og Kulturudvalget. Der forventes overført kr. fra budget 2015 til budget 2016 vedrørende anlægsprojekter Energispareprojekt Regnbuen, Produktionskøkken i Regnbuen og den Digitale Kunsthal. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunikation Center for Økonomi og Indkøb orienterer driftsstederne. Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 ANLÆG 44071/15 Børne- og Kulturudvalget, 26. august

19 8. Mulighedskatalog Børne- og Kulturudvalget Sagsnr.: 15/5140 Beslutningstema Børne- og Kulturudvalget får forelagt Mulighedskataloget til budget på Børne- og Kulturudvalgets område. Indstilling Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget. Center for Økonomi og Indkøb indstiller, at de fremlagte forslag i Mulighedskataloget går med i den videre budgetproces at Børne- og Kulturudvalget peger på eventuelle yderligere forslag til Mulighedskataloget Sagsfremstilling Budgetproceduren for budget blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. februar På nuværende tidspunkt i budgetprocessen er der indarbejdet tekniske korrektioner på Børne- og Kulturudvalgets område svarende til kr., som ikke har krævet en særskilt politisk stillingtagen, men alene er udtryk for korrektioner i forhold til eksempelvis demografi og et uændret serviceniveau. Mulighedskataloget indeholder forslag svarende til kr. i 2016 på Børne- og Kulturudvalgets område. Økonomiudvalget igangsatte budgetprocessen på et opstartsmøde d. 17. marts 2015, hvor kommunens overordnede økonomiske situation og befolkningsprognosen blev drøftet. På mødet d. 21. april 2015 har medlemmerne af Økonomiudvalget fået en opdateret status på den økonomiske situation samt en orientering om forudsætningerne for budget Den 21. april blev der desuden afholdt et orienteringsmøde for formænd og næstformænd i brugerbestyrelserne og MED-udvalgene, hvor de overordnede forudsætninger og perspektiver for budget 2016 blev præsenteret. På grund af folketingsvalget har det ikke været muligt at give en status på resultatet af kommuneøkonomiaftalen for 2016 inden sommerferien. Forhandlingsresultatet vil i stedet indgå i orienteringsmødet for Kommunalbestyrelsen d. 1. september For at sikre fokus på brugerinddragelsen og for at understøtte processen med udarbejdelse af forslag til Mulighedskataloget blev alle ledere den 6. marts 2015 orienteret om deres rolle i forhold til brugerbestyrelser, medarbejdere og som ledere. Hver leder skulle indhente forslag fra følgende tre grupper: Fra brugerbestyrelsen / råd. Fra medarbejdere og MED-udvalgene. Fra ledelsen selv. Børne- og Kulturudvalget, 26. august

20 Lederne har således været med til at facilitere processen omkring udarbejdelse og indhentning af forslag til Mulighedskataloget og Mulighedskataloget indeholder dermed orslag fra de forskellige grupper nævnt ovenfor. Det skal bemærkes, at direktionen forinden den politiske behandling har gennemgået forslagene og at enkelte forslag er sendt tilbage til lederne med oplysning om, at forslaget f.eks. er af en sådan størrelse, at det skal holdes inden for den eksisterende budgetramme. Børne- og Kulturudvalget har mulighed for at komme med yderligere forslag til Mulighedskataloget. Den 17. september 2015 efter fagudvalgenes behandling af Mulighedskataloget holdes endnu et orienteringsmøde for formænd og næstformænd i brugerbestyrelserne og MEDudvalgene. På dette møde vil bl.a. forslagene fra Mulighedskataloget blive gennemgået og høringsperioden igangsættes. Fristen for aflevering af høringssvar er fastsat til den 23. september 2015 kl 12.00, hvilket er umiddelbart inden 2. behandlingen af budgettet i Økonomiudvalget d. 29. september Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben BKU Mulighedskatalog /15 Børne- og Kulturudvalget, 26. august

21 9. Godkendelse af social rammeaftale - styringsaftale 2016 Sagsnr.: 15/5026 Beslutningstema Rammeaftalen for 2016 for det specialiserede voksenområde er udarbejdet af KKR Hovedstaden i samarbejde med Region Hovedstaden. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Styringsaftalen bliver fremlagt til godkendelse. Udviklingsstrategien bliver præsenteret i en selvstændig sag. Indstilling Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Borger- og Socialservice, Ishøj indstiller at udkast til styringsaftale 2016 for det specialiserede voksenområde bliver godkendt Sagsfremstilling Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde. KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Styringsaftalen i Rammeaftale Kommunernes frist for behandling af Styringsaftalen er den 1. oktober Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud. Nedenstående er en kort sammenfatning. Takstudvikling Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2015 og er indskrevet i Styringsaftale Aftale om takstudvikling er, at priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen, som skønnet af KL, fratrukket en procent i forhold til prisniveauet i Fra 2014 til 2015 faldt taksterne i gennemsnit for tilbud i Ishøj/Vallensbæk med 1,5 % pr. plads, hvorfor Ishøj og Vallensbæk forventer at leve op til målsætningen om et fald på en procent fra 2014 til Der er også indgået en aftale om reduktion af overheadprocent. Der arbejdes på, at overheadprocenten ændres fra de nuværende 7 procent hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Børne- og Kulturudvalget, 26. august

22 Styrings- og udviklingstiltag for 2016 KKR Hovedstaden opfordrer til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og systematisk at arbejde med følgende områder: At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse. At der er fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne i myndighedsenheden At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere på driftsherresiden. Vedhæftet er udkast til styringsaftale Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Bilag til styringsaftalen - Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale /15 Børne- og Kulturudvalget, 26. august

23 10. Udviklingsstrategi til Rammeaftale 2016 Sagsnr.: 15/5035 Beslutningstema Rammeaftalen for 2016 for det specialiserede voksenområde er udarbejdet af KKR hovedstaden i samarbejde med Region Hovedstaden. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategien bliver fremlagt til godkendelse. Styringsaftalen bliver præsenteret i en selvstændig sag. Indstilling Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Borger- og Socialservice, Ishøj indstiller at udkast til Udviklingsstrategi 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning bliver godkendt Sagsfremstilling Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen er opdelt i to dele en udviklingsstrategi og en styringsaftale. KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien i Rammeaftale Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober Udviklingsstrategi 2016 Udviklingsstrategi 2016 konkluderer, at der ikke i 2016 er behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til de pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: 1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre. 2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. 3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene. 4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres. Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016 KKR s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende: Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området. Børne- og Kulturudvalget, 26. august

24 Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Ministeren har modsat tidligere år valgt ikke at komme med et særligt tema i forbindelse med Udviklingsstrategi Udviklingstendenser Endelig er der i Udviklingsstrategien beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde. kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale løsninger mindre indgribende indsatser samt inklusion ændret efterspørgsel og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud øget fokus på effekt og dokumentation den faglige og teknologiske udvikling en fortsat stram økonomisk ramme Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. KKR Hovedstadens opsummering af konklusioner og fokusområder er vedlagt som bilag. Selve Udviklingsstrategien samt tilhørende 6 bilag kan rekvireres hos administrationen. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Bilag til Udviklingsstrategien - Opsummering af konklusioner og fokusområder_udviklingsstrategi 2016.pdf 43470/15 Børne- og Kulturudvalget, 26. august

25 11. Meddelelser fra formanden Sagsnr.: Børne- og Kulturudvalget, 26. august

26 Underskriftsside Jytte Bendtsen Kenneth Kristensen Berth Erdal Colak Søren Wiborg John Sørensen Arne Petersen Morten Schou Jørgensen Børne- og Kulturudvalget, 26. august