KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE

Transkript

1 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL KATALOG OVER LØSNINGSMULIGHEDER 2,81 2,35 1,75 1,90 1,45 1,40 HØJVANDSSIKRING BRYGGE EKSIST. TRÆER UDESERVERING TERRASSER RAMPE RAMPE 1

2 INDHOLD HVILKEN RISIKO 3 KOLOFON 3 DELOMRÅDER OMRÅDE STORMFLODS OG KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE OMRÅDE 2 10 UDARBEJDET AF NIRAS OMRÅDE 3 16 FOR KØGE KOMMUNE BEREDSKAB HELE KYSTLINJE OVERBLIK ØKONOMI 20 DET VIDERE ARBEJDE 21 2 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL

3 HVAD ER DET AKTUELLE BEHOV FOR SIKRING LANGS KYSTEN HVILKEN RISIKO Køge Bugt blev udpeget i Oversvømmelsesdirek vets Plantrin 2, l at være et af de 10 områder, hvor risikoen ved havoversvømmelse er størst i Danmark. Med risiko menes faren for oversvømmelse gange de samlede værdier, der vil blive mistet, ved en sådan havoversvømmelse. HISTORISKE HÆNDELSER Det er meget langt d siden, at der sidst har været en stormflod i Køge Bugt. Sidste større hændelser var i 1872 med en maksimal havvandskote på 2,86 meter, men der var også høj vandstand i 1882 på 2,0 m, 1898 på 2,1 m og i 1904 på 2,0 m. I den nuværende sta s k fra 1955 l 2012, er der i Køge Havn ikke registreret højere vandstand end 1,51 meter (omregnet l kotesystemet DVR 90). Der er kommet en øget bevidsthed i befolkningen og hos myndighederne om risikoen og ikke mindst følgerne af stormflod fra hændelser i andre dele af landet. Her kan bl.a. nævnes oversvømmelsen i Ise orden i dec og de mindre storme i januar Det betyder, at der poli sk er enighed om, at Køge skal være beredt og sikret mod stormflod fra bugten. RISIKOBILLEDE Konsekvenser af oversvømmelse ses af nedenstående illustra on med to scenarier - hhv. en oversvømmelse på 2,21 meter og 2,8 meter. Disse vil i henhold l statens kortlægning forvolde skader svarende l henholdsvis 1,7 mia kr og 2 mia. kr. Med Køge Bugts geografi er det kun ved et helt særligt sammenfald af vejrmæssige forhold at der opstår risiko for en stormflod. En 1872-hændelse optræder, når visse kombina oner af forhold optræder i den rig ge rækkefølge: 1. Der skal være en langvarig storm á la Bodil-stormen, som pumper meget vand ind i Ka egat og videre gennem Bælthavet og ind i Østersøen. 2. Stormen skal dere er have en lavtrykspassage, der pludseligt trykker vandet mod vest, hvorved vandet strømmer, som i et badekar fra den ene ende l den anden, og danner en stormflod. De e kan forværres af to forhold: Hvis et nyt lavtryk har pumpet Ka egat fuld af vand fra Nordsøen, som det skete i 2006 og 2007, vil vandet fra Østersøen ikke kunne løbe ud i Ka egat fra Bælthavet. Derved kommer der et geografisk bælte, hvor vandstanden er ekstra høj, fordi der er bidrag fra både vandlegemet fra Østersøen og vandlegemet fra Ka egat. Klimaet forandrer sig i øjeblikket og især i frem den. Ifølge DMIs IPCC-rapport er havspejlss gningen i år 2050 omkring + 30 cm og i år 2100 omkring + 78 cm.+/- 60 cm. Disse forudsigelser om s gningen i middelvandstanden over de næste 100 år er usikre, og nogle klimaforskere mener, at s gningen skal fordobles for at give et realis sk bud på den mulige varia on. S gningstakten a ænger især af mængden af udledte drivhusgasser. SIKRINSNIVEAU SCENARIER I statens kortlægning er der primært 2 scenarier for stormflod, som kommunen har brugt i kortlægningen. Det er 100 års hændelsen om 100 år, der er sat l 2,21 meter og 1000 års hændelsen i 2012 på 2,8 meter. Udover løsningsmuligheder l sikring l henholdsvis 2,21 og 2,8 rummer de e katalog mulige beredskabsløsninger l en sikring l 2 meter. 3

4 3 DELOMRÅDER LØSNINGSMULIGHEDER TIL 3 FORSKELLIGE SIKRINGSNIVEAUER Område 1 fra kommunegrænsen mod Solrød Kommune i nord l Ellebæks Nord B udløb nord for lystbådehavnen er analyseret for placering af højvandsbesky else ved både Københavnsvej, havværts for bebyggelsen og ved Ølsemagle Revle. Område 2 fra Køge Marina l Søndre Havn analyseres for placering af højvandsbesky else langs kaj og bebyggelseskant og som en sluse i havneløbet koblet l sikring langs bebyggelse. Område 3 fra Søndre Havn l Tryggevælde å bliver analyseret med en placering langs strandvejen. BEREDSKAB I MORGEN KOTE +2,0 M Hvis stormfloden kommer i morgen, skal beredskabet vide, hvor de primært skal sæ e ind med primært mobile løsninger for at minimere skaderne ved oversvømmelse fra havet. Sikringsniveau for beredskabsløsninger er valgt l kote +2,0 m DVR90 PERMANENT HØJVANDSBESKYTTELSE Ved permanente højvandsbesky elser forstås faste anlæg og konstruk oner, der hele den besky er det lavtliggende bagland mod oversvømmelse fra havet. Antallet af flytbare højvandsspærre henover veje, jernbaner etc. er minimeret og holdes dri ssikre. Højvandssluser lukker automa sk ved ydre vandstand over et valgt niveau, så de ellers er åbne for åvandets udløb og vandring af fisk l deres gydepladser etc. KOTE +2,21 M Den valgte tærskelkote på +2,21 m DVR90 svarer l en 100 års middel dshændelse i år En stormflod med denne vandstandshøjde vil give økonomiske tab på omkring 1,6 mia. kr. og ca menneskers boliger vil blive oversvømmet i Køge Kommune ifølge Risikostyringsplan KOTE +2,8 M I historisk d har der været beretninger om kra ige stormfloder. Den yngste kra ige stormflod for de e område, er den store stormflod den november Her blev store dele af det sydlige kystnære Danmark berørt og mange danskere blev hjemløse. 80 mennesker omkom langs Sjællands Østkyst, dog ingen i Køge området. Den valgte sikringshøjde på +2,8 m DVR90 for den store stormflod er et niveau som en 1872-storm, hvis den forekom i morgen altså uden klimabidrag. Denne vandstandshøjde er beny et som en års middel dshændelse i Oversvømmelsesdirek vets Plantrin 2 og skadesniveauet for Køge Kommune er beregnet l omkring 2 mia. kr. 4 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL

5 Nord B Oversvømmelsesrisiko INDUSTRI 2,00 INDUSTRI Ø ØLSEMAGLE REVLE FREDNING H130 HABITATIONSOMÅDE NATURA 2000 BESKYTTET NATUR ØLSEMAGLE REVLE SOLRØD STRAND Risikoen for oversvømmelse består dels i det lave terræn specielt øst for Københavnsvej, men i høj grad også i hydrauliske OVERSVØMMELSESRISIKO Det kystnære område øst for Københavnsvej rummer et mindre boligområde mod nord, en række virksomheder langs vejen og de besky ede naturområde Ølsemagle Revle. Området er et dynamisk kystlandskab med en revledannelse, der har skabt et bagvedliggende vådområde. OMRÅDET I DAG OMRÅDE 1 NATUROMRÅDET ØLSEMAGLE REVLE NaturbeskyƩelse i område 1 5 Proces Der er startet en dialog med Naturstyrelsen omkring de konkrete muligheder for kystbesky else indenfor de naturbesky ede områder. Herunder også en dialog om mulighederne for at forbedre lstanden af Natura 2000 området i forbindelse med etablering af kystbesky else. I forhold l lovgivningen skal det undersøges nærmere, om udførelse af kystbesky else vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området, og om en evt. påvirkning vil medføre skade på naturen. Fredning Den nordlige del af Ølsemagle Revle, Staunings Ø samt dele af søterritoriet er fredet. Fredningen omfa er bl.a. at Sikre at de geomorfologiske processer kan forløbe frit. Fredningen kan medføre en begrænsning i forhold l udførelse af kystbesky else. Størstedelen af Ølsemagle Revle er ejet og plejet af Naturstyrelsen. Natura 2000 Området ved Ølsemagle Strand og Staunings Ø er udpeget som habitatområde under Natura Området er udpeget for at besky e de sammenhængende strandengsarealer, kyst- og havnaturtyper. Natura 2000 området er pt. i dårlig lstand, da der over d er sket en lsanding af udløbet fra lagunen syd for Ølsemagle revle og vandgennemstrømningen er derfor stærkt reduceret. Det vil blive yderligere relevant over d, idet kystdynamikken i området er medvirkende l, at der langsomt lukkes for vandindstrømningen l lagunerne landværts for revlerne UDFORDRINGER passager, som de 3 åudløb i området og andre ledningsudløb fra det bagvedliggende område.

6 LØSNING LANGS KØBENHAVNSVEJ Kote 2,21 - mulig forhøjning l 2,8 SIKRINGSLINJE LØSNINGSBESKRIVELSE JORDDIGE Højvandsbesky elsen i område 1 langs Københavnsvej kan etableres som et jorddige med klægler på havværts side af vejkassen. Herudover skal der etableres højvandssluser i de 3 åudløb. Ved indkørsler etableres betonmure med mobile højvandslukker. Jorddiger kan forholdsvist simpelt forhøjes mens højvandssluser skal udski es ved et forøget sikringsniveau det er derfor forudsat og anbefalet af sluser etableres l sikringskote 3 fra starten. Jorddiger skal vedligeholdes ved at slå græsset 2 gange årligt og se e er mosegrise, ræve etc., der lokalt kan forårsage svaghedszoner. KONSEKVENSER Natura 2000 Indpasning af sikringen langs vejen vil stedvist gribe ind i Natura 2000 området. Der vurderes derfor, at der inden anlægsfase skal udarbejdes en Natura2000-konsekvensvurdering i henhold l habitatdirek vet. LØSNINGSBESKRIVELSE MUR/SPUNS Spunsen skal slås i yderrabat på havværts side af Københavnsvej, så den afslu es med hammer i den ønskede sikringshøjde. Spunsen fylder ikke så meget som et dige og forventes at kunne indpasses indenfor vejmatriklen. De 3 åudløb sikres med højvandslukker og der etableres mobile højvandslukker ved indkørsler. Spunsen kan ikke forhøjes og et øget sikringsniveau vil kræve at der skal slås ny spuns Spuns skal vedligeholdes med maling og anoder. KONSEKVENSER Natura 2000 Indpasning af sikringen langs vejen vil stedvist gribe ind i Natura 2000 området. Der vurderes derfor, at der inden anlægsfase skal udarbejdes en Natura2000-konsekvensvurdering i henhold l habitatdirek vet. Forurening Vibra oner fra bankning af spuns kan poten elt frigive lokal jordforurening der udsives. PRISSÆTNING Anlægsoverslag for et dige langs Københavnsvej i kote 2,21 og højvandsluser i tre åudløb (kotet 3,0) es meres l 16,6 mio. kr. PRISSÆTNING Anlægsoverslag for en spunssikring langs Københavnsvej i kote 2,21 og højvandsluser i 3 åudløb (kote 3,0) es meres l 15 mio. kr. En udbygning af diger l sikringskote 2,8 es meres l 7,7 mio. kr. En udbygning l sikringskote 2,8 kræver en ny spuns og es meres l 15,5 mio. kr. Sikring langs Københavnsvej. 6 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL

7 LØSNING LANGS BEBYGGELSE OG VEJ LØSNINGSBESKRIVELSE JORDDIGE Da diget varierer mellem placering op ad Københavnsvej og placering frit havværts for boliger, vil digets opbygning ligeledes variere fra vejdige, som vist på foregående side og et fritstående dige som vist herunder. Der etableres højvandssluser i alle 3 åudløb i kote 3,0. Der er med denne løsning ikke behov for sikring af indkørsler med mobile højvandslukker. Ved ønske om digesikring l kote 2,8 m i stedet for kote 2,21 m, vil digets tværsnit være større, således at diget fylder mere. Jorddiger skal vedligeholdes ved at slå græsset 2 gange årligt og se e er mosegrise, ræve etc., der lokalt kan forårsage svaghedszoner. Ved vedligeholdt dige med høslet 2 gange årligt, udbedring af erosionsskader og bekæmpelse af skadedyr, kan diget holde i over 100 år. KONSEKVENSER Natura 2000 Indpasning af digesikringen langs vej og bebyggelse vil stedvist gribe ind i Natura 2000 området. Der vurderes derfor, at der inden anlægsfase skal udarbejdes en Natura2000-konsekvensvurdering i henhold l habitatdirek vet. Sikring langs ydersiden af beboelse og virksomheder øst for Københavns vej. PRISSÆTNING Anlægsoverslag for et dige havværts for bebyggelse og Københavnsvej i kote 2,21 og højvandsluser i to åudløb es meres l 34,7 mio. kr. En udbygning af diger l sikringskote 2,8 es meres l 10,8 mio. kr. VISUELLE KONSEKVENSER For alle 3 alterna ver vil der være en sikring på strækninger langs Københavnsvej. Herunder er illustreret hvor høj en sikring i henholdsvis kote 2,21 og kote 2,8 vil synes når man kommer kørende på vejen. Den visuelle konsekvens af en sikring langs Københavnsvej i henholdsvis kote 2,21 (grøn) og kote 2,8 (blå). 7

8 8 Sikring i revlen LØSNING LANGS YDRE KLIT LØSNINGSBESKRIVELSE Anlægsoverslag for denne løsning med diger, strandfodring, devandssluser og højvandssluse i Skensved Å med sikring i kote 2,8 es meres l 45,8 mio. kr. PRISSÆTNING Natura 2000 Indpasning af sikringen i revlen og devandsluserne længere inde i lagunen griber ind i Natura 2000 området. Der skal indledes en dialog med Naturstyrelsen som ejer af området og Kystdirektoratet som myndighed om mulighederne for indpasning af denne løsning set i lyset af den nødvendige dispensa on og poten elle posi ve effekt på naturområdet. Der skal inden anlægsfase udarbejdes en Natura2000-konsekvensvurdering i henhold l habitatdirek vet. KONSEKVENSER Der er vedligeholdelsesomkostninger l højvandssluserne og l genfodring af forstranden. Der er es meret med 0,5% af anlægsomkostningerne l årligt vedligehold. Diget forventes ikke at skulle vedligeholdes såfremt det ikke bliver påvirket af stormflod, ræve og andre gnavere samt vegeta on ved træer etc. KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL Den ydre sikring indpasset i den eksisterende klit og der fordres sand på ydersiden. Diget gennembrydes af devandssluser som sikrer en lpas gennemstrømning i området bag diget ved normal vandstand. Disse sluseporte består af et skot som styres af forskellen på vandstanden foran og bag diget. Det er er vurderet, at vandet i lagunen vil have en gennemsnitlig ophols d på 14 dage, og at de e vil medføre en meget større udski ning af vandet end det sker i dag. Vandet vil derfor blive mere salint og iltholdigt. Ved stormflod lukkes devandssluser for indtrængning af havvand og lagunen fungerer i denne situa on som forsinkelsesbassin for afstrømning fra Snogebækken og Ellebækken. Der etableres højvandslukke i Skensved Å. I forbindelse med etablering af diget vil kun forkli en ernes og selve kli en bag ved berøres så lidt som muligt. Forkli en kan fly es og lægges som sandfodring inkl. eksisterende hjelme på ydersiden af diget, så denne bevares så meget som muligt. Herudover vil diget blive anlagt så det følger det naturlige forløb af kli en og blive anlagt så det fremstår som en naturlig del af revlesystemet. Der etableres et ydre dige hvor den eksisterende klitrække ligger på revlen i dag. Diget etableres som klæglers dige fra kote 0 l kote 2,8 m og både for- og bagside med hældning 1:3. Kronebredden er 2 m.

9 POTENTIALE NATURGENOPRETNING Kystbesky elsen er her udformet således, at den fungerer som naturpleje af området ved genopre else af vandgennemstrømning ved at yderrevlen strategiske steder brydes af højvandslukker. Den kuns gt forhøjelse af revlen, betyder en udvidelse naturtypen forklit (2110). Det vurderes herudover, at en øget vandudski ning kan have posi v indflydelse på naturtyperne Kystlaguner og strandsøer (1150) og evt. også strandeng (1330) hvis der sam dig llades periodevise mindre l moderate oversvømmelser af engene. Den kystmorfologiske udvikling af revlesystemet ved Ølsemagle over de sidste 60 år 9

10 OMRÅDE 2 KØGE BYMIDTE OG HAVN OMRÅDET I DAG Køge by og havn fra Marinaen i nord l Sdr. Havn i syd er under stærk omdannelse. Industrihavnen i Sdr. Havn omdannes l boliger og mod nord opfyldes et nyt areal l et nyt industriområde. Området fra Køge Å s udløb og l og med færgeterminalen forbliver uændret. OVERSVØMMELSESRISIKO Ved en oversvømmelse l kote 2,8 er langt størstedelen af Køge Havn og by oversvømmet som den ser ud i dag. Selv ved oversvømmelser på 2,21 m vil store dele af hav og by undtaget den historiske bymidte der ligger på en knold være oversvømmet. POTENTIALER Køge Jorddepots opfyldsprojekt i Køge Havn etablerer nye arealer med en frem dig sokkelkote på 3 meter og en kajkant i kote 2,5 m. De e overflødiggør yderligere sikringsforanstaltninger Søndre Havn bliver udviklet med en sokkelkote på 3,25 m og kantbesky else i 2,5 m. Området er derfor besky et ved et fælles sikringsniveau l kote 2,21. Det belyses e erfølgende hvordan kanten kan forhøjes l 2,8 m. UDFORDRINGER I forbindelse med Køge Kyst P/S projekter i sta onsområdet, på Collstrupgrunden og i Sdr. Havn etableres der en ny underføring under vej og bane i bunden af den indre havn ved den eksisterende havneplads. De e øger behovet for sikring mod stormflod og generelle havvandss gninger da underføringen vil kunne føre havvand fra en lavtliggende havneplads med en kajkant i kote 1,4 m og videre ind i Køge bymidte. Sideløbende med klimasikringsarbejdet pågår er en udviklingsplan for Køge Marina under udarbejdelse. I de e projekt skitseres en sikring af de eksisterende forhold. Der vises dog også eksempler på hvordan marinaen i forbindelse med en transforma on vil kunne frem dssikre bygningsmassen. Oversvømmelsesrisiko 10 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL

11 SIKRING AF KØGE MARINA KOTE 2,21/2,8 Jorddige Højvandsmur Overgang jorddige Mobilt skot LØSNINGSBESKRIVELSE Der arbejdes i Køge Kommunes Marinaudvalg for en frem dig udvikling af Køge Marina med flere faciliteter og anvendelser. Der er fortsat ikke vedtaget noget plangrundlag for marinaens frem d. Her beskrives og prissæ es en sikring af de eksisterende faciliteter på Køge Marina. Hvis området udvides og ombygges skal en højvandssikring integreres i områdets omdannelse som man også har gjort i forbindelse med Køge Kysts projekt i Sdr Havn og Køge Jorddepots udbygning af erhvervshavnen. Eksempelvis ved en terrænhævning eller hævede sokkelkoter for ny bebyggelse. De eksisterende faciliteter sikres med et jorddige på syd og nordsiden af bebyggelsen. Digerne forstærkes hvor der etableres passager over digerne for fodgængerne og hvor der skal kunne trækkes småbåde fra klubhuse og l bådebroer. Mellem eksisterende bebyggelse og havnebassinet etableres en højvandsmur med mobile sko er, hvor der skal kunne sæ es både i vandet. Forventet vedligehold er også her 0,5 % af anlægssummen. Jorddiger og højvandsmure har minimum 50 års leve d, så det er primært slitage på overgange og mobile skot, der skal renoveres. PRISSÆTNING Anlægsoverslag for en sikring langs Køge Marina i kote 2,21 es meres l 10 mio. kr. Hævning af sikringsniveau fra 2,21 m l 2,8 m kræver nye højvandsmure, skot etc, så derfor er den es merede anlægssum på 11 mio. kr for forstærkningen. En etablering af samme projekt l sikringskote 2,8 es meres l 13 mio. kr. Højvandssikret nybygget hus på Rømø ( 11

12 SIKRING OMKRING INDRE HAVN LANGS KAJEN I KOTE 2,21/2,8 LØSNINGSBESKRIVELSE Sikring langs industrihavnen placeres i eksisterende vejarealer bagom dele af bebyggelsen, af hensyn l industriens adgang l kajarealer. Hvor det er muligt hæves vejen gradvist l terrænoverfladen l et meget langstrakt vejbump. Der etableres mobile højvandssluser henover baneforbindelsen ned l industrihavnen og ved indkørsler. Lejere på havnens arealer kan herudover sikre i bygningsfacaderne. For selve havnepladsen anbefales det at etablere denne l kote 2,8 med det samme af hensyn l designet og graden af byintegra on. Den kan dog etableres med en højvandssikringsmur i niveau med promenaden (kote 2,35). Vedligehold er også her 0,5 % af anlægssummen, primært hvor der er stor slitage. Højvandsmure kræver mindre vedligehold end flader og træoverflader. SIKRINGSLINJE Placering af sikringslinje langs Køge havn og by. Det er vurderet at havnepladsen og miljøet omkring beværtninger og fiskeku erne der ligger l kræver en indpasning af højvandssikringen der sikrer de eksisterende kvaliteter. Det vil ikke være acceptabelt at etablere en mur eller lignende med et præg af teknisk anlæg. Langs inderhavnen fra Køge Ås udløb l kanten af industrihavnen er der udarbejdet et forslag l en byrumsintegreret højvandssikring. De e er præsenteret som en ny havneplads på modstående side. Der er indtænkt en træbrygge i samme højde som eksisterende kajkant, hvor fiskeku ere fortsat kan lægge l. Terrænhævningen håndteres i en række plateauer der fungerer som siddekanter, promenadearealer og opholdsarealer. Beværtningerne vil fortsat have plads l deres udeservering foran bygningerne, det er også en mulighed at llade udeservering oppe på på plateauerne for at bringe det tæ ere l vandet. Det er helt centralt at et projekt for sikring på og omkring havnepladsen sammenholdes og koordineres tæt med projektet for den nye underføring og dennes pladsbehov for rampeanlæg. PRISSÆTNING Anlægsoverslag for en sikring langs Køge havneplads i kote 2,35 og gennem industriområdet i kote 2,21 og højvandsluse i Køge å (kote 3,0) es meres l 66 mio. kr. En etablering af samme projekt l sikringskote 2,8 fra start es meres l 73,8 mio. kr. Af de 73,8 mio kr er 43,3 mio kr prisen på den rene højvandssikring mens træbryggen beløber sig l 3,2 mio kr og en renovering af den omkringliggende pladsrum bag højvandssikringen beløber sig l 27,3 mio. kr. 12 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL

13 2,8 2,35 1,40 1,60 HØJVANDSSIKRINGSMUR BRYGGE PROMENADE EKSIST. TRÆER UDESERVERING 1,75 BEVÆRTNINGER EKSIST. TRÆER NY UNDERFØRING RAMPE HØJVANDSSIKRING BRYGGE UDESERVERING PROMENADE A snit A UDESERVERING TERRASSER 13

14 SIKRING OMKRING INDRE HAVN VENEDIG SLUSE KOTE 2,8 LØSNINGSBESKRIVELSE Sikring langs industrihavnen placeres i eksisterende vejarealer bagom dele af bebyggelsen, af hensyn l industriens adgang l kajarealer. Hvor det er muligt hæves vejen gradvist l terrænoverfladen l et meget langstrakt vejbump. Der etableres mobile højvandssluser henover baneforbindelsen ned l industrihavnen og ved indkørsler. Lejere på havnens arealer kan herudover sikre i bygningsfacaderne. Venedigslusen i havneløbet vil overflødiggøre en højvandssluse i Køge Å og det indre havnebassin vil fungere som reservoir for udløbet fra åen når venedigslusen er oppe. Venedigslusen vil sikre mod stormflod, men kan ikke sikre mod den generelle havvandss gning. Selv med en sluse kan det således på sigt være nødvendigt at hæve den eksisterende kajkantkote. Der placeres en såkaldt venedigsluse i havneindløbet. På begge sider af havnehullet ind l Køge gamle havn, skal der monteres rammer med gummilæber. I bunden af havnehullet skal etableres en Venedig-sluse. Det er en hul jernkasse, der er hængslet l havbunden i 7 m dybde i to hjørner. Når man ønsker stormflodssikring, pustes lu i kassen, der derved flyder op l overfladen med de to frie hjørner øverst. Når kassen rammer gummilæberne bliver stormflodssikringen tæt og der kan ikke komme havvand ind igennem havneindløbet. Slusen skal kobles l en terrænhævning på begge sider af havneindløbet. På nordsiden i industrihavnen hæves eksisterende vejflader. På sydsiden kobles Sdr. Havn højvandsikringskant l slusen. PRISSÆTNING Anlægsoverslag for en Venedigsluse og lslu ende landanlæg es meres l 99,1 mio. kr. Placering af sikringslinje langs Køge havn og by med en Venedig sluse i havneindløbet. Venedigsluse med klapperne ned og oppe. 14 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL

15 SH 6-4 SH 6-5 SH 5-2 SH 3-2 SH 3-3 SH 5-1 SH 6-6 Udbygningsetaper Sdr. Havn SH 6-1 SH 6-2 SH 6-3 SH 3-1 SH 3-5 SH 5-4 SH 3-4 SH 5-3 SH 4-1 SH 4-2 SH 4-3 SH 4-4 SH 4-5 På sni et ses tre mulige placeringer af en forhøjning af engkanten. Første mulighed er en forhøjning af den grønne zone langs bebyggelsen. Denne løsning kræver mobile sko er ved alle s adgange og adgange l gårdrum. Anden mulighed For de etaper der ikke er i gangsat kan den forhøjede kote integreres i projektet for sikringskanten fra start. Disse er derfor ikke prissat da det forudsæ es at være en del af den videre projektudvikling i området såfremt man beslu er et sikringsniveau i kote 2,8. Sdr. Havn bliver udviklet med en højvandssikringskant i kote 2,5 også kaldet engkanten på den sydlige del af bebyggelsen. Første etape er påbegyndt omfa ende områderne SH 1 og SH 2 og her beskrives en mulig forhøjning af en allerede etableret kant fra 2,5 l 2,8. LØSNINGSBESKRIVELSE SIKRING AF SØNDRE HAVN FRA 2,5 TIL 2,8 3 2 OPHOLDSKANT HÆVES MED 38 CM KRÆVER OMDESIGN AF OPHOLDSKANTEN HELE ENGKANTEN - VEJ OG OPHOLDSAREALER HÆVES MED 30 CM. RAMPE VED ALLE STIADGANGE OG ADGANGE TIL GÅRDRUM GRØN ZONE HÆVES MED 30 CM SKOTTER VED ALLE STIADGANGE OG ADGANGE TIL GÅRDRUM 15 Anlægsoverslag for en hævet sikring langs Engkanten omkring delområde SH1 fra kote 2,5 l kote 2,8 es meres l 1,3 mio. kr. PRISSÆTNING Det vurderes at den simpleste og også billigste løsning vil være alterna v 1, denne er prissat herunder. 3 alternaɵve løsninger Ɵl at hæve den allerede projekterede del af Engkanten omkring Sdr. Havn Ɵl kote 2,8. Prissat er alternaɵv 1. 1 Der skal i forbindelse med et projekt for forhøjning af kanten medtages en undersøgelse af den fortsa e mulighed for afvanding af arealerne. er en forhøjning af opholdszonen ud mod engen. De e vil kræve et redesign af opholdsområdet. Tredie mulighed er en generel hævning af den grønne zone, vejen og opholdszonen. Det kræver ramper ved alle s adgange og adgange l gårdrum.

16 OMRÅDE 3 KØGE SYD STRANDVEJEN OMRÅDET I DAG Området løber fra Sdr Havn i nord l Tryggevælde Å i syd. Det er kendetegnet ved en strandeng og en sommerhusbebyggelse øst for Strandvejen og primært åbent land vest for vejen. OVERSVØMMELSESRISIKO De oversvømmelsestruede områder af delområde 3 rummer generelt mindre bebyggelse. Forlandet øst for Strandvejen bliver oversvømmet og dele af baglandet bag strandvolden som Strandvejen er anlagt på, vil ligeledes oversvømmes. UDFORDRINGER FREDNING HABITATOMRÅDER Natura 2000 Tryggevælde Ådal er udpeget som Natura 2000 område. Den sydlige del af område 3 ligger inden for de e område. I forhold l lovgivningen inden for Natura 2000 områder, skal det undersøges nærmere, om udførelse af kystbesky else vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området, og om en evt. påvirkning vil medføre skade på naturen. Fredning I den sydlige del af område 3 er der et større område under Vallø Gods der er fredet. Fredningen har bl.a. l formål at: Sikre at de landskabelige værdier som følge af området karakter af et roligt harmonisk og sammenhængende herregårdslandskab bevares med rig afveksling mellem marker, enge, skove og udyrkede arealer. A ængig af i hvilken grad kystsikringen vil påvirke det fredede område, vil det kræve en dispensa on fra fredningen. En nærmere uddybning af kystsikringen skal derfor gennemføres, før der søges evt. dispensa on. Slusen i Tryggevælde Å er ejet af Stevns Kommune. Der er et samarbejde mellem Stevns Kommune og Køge Kommune om sikring af området mod oversvømmelser fra stormflod og skybrud. Oversvømmelsesrisiko 16 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL

17 STRANDVEJEN Sikring placeres langs Strandvejen. Den grønne linje markerer den strækning der skal sikres ved kote 2,21, mens det er hele strækningen der sikres ved kote 2,8. LØSNINGSBESKRIVELSE Højvandssikring indpasses lang Strandvejen på havværts side. Den kan eksempelvis indpasses som en separator mellem skel og cykels. Sikringen udføres e er samme principper som et jorddige med en sandkerne og et klæglag. Indkørsler l ejendomme udføres som overkørsler i form af vejbump. Sydligst, hvor vejen ligger tæ est på kystlinjen vil der være behov for skråningsbesky else på de dele af strækningen, der nu viser tegn på lokal bølgeerosion. Åerne skal sikres med højvandssluser. Da Tryggevælde Å allerede har en højvandssluse, skal denne sluse op meres og muligvis besky es mod direkte bølgepåvirkning. Jorddiger skal vedligeholdes ved at slå græsset 2 gange årligt og se e er mosegrise, ræve etc., der lokalt kan forårsage svaghedszoner. KONSEKVENSER Natura 2000 Indpasning af sikringen vil stedvist gribe ind i Natura 2000 området. I forhold l lovgivningen inden for Natura 2000 områder, skal det undersøges nærmere, om udførelse af kystbesky else vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området, og om en evt. påvirkning vil medføre skade på naturen. Fredning A ængig af i hvilken grad kystsikringen vil påvirke det fredede område, vil det kræve en dispensa on fra fredningen. En nærmere uddybning af kystsikringen skal derfor gennemføres, før end der søges evt. dispensa on. PRISSÆTNING Anlægsoverslag for et dige lang Strandvejen i kote 2,21 og højvandsluser i to åudløb es meres l 11,7 mio. kr. Anlægsoverslag for et dige på havværts side af Strandvejen ved cykels en i kote 2,8 og højvandsluser i to åudløb es meres l 16,5 mio. kr. Højvandssikring havværts for vej 17

18 18 Behov for beredskab Ɵl sikring Ɵl kote 2,0 i område 1 Behov for beredskab Ɵl sikring Ɵl kote 2,0 i område 3 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL Behov for beredskab Ɵl sikring Ɵl kote 2,0 i område 2 HVAD GØR VI HVIS STORMFLODEN KOMMER I MORGEN BEREDSKAB HELE KYSTLINJEN

19 MOBILE LØSNINGSMULIGHEDER Sandsække er o e beny et og virker ved at fylde sække med sand og lægge dem i lange rækker, så de derved virker som barriere mod vandindtrængen. Deres største svaghed er muligheden for der trænger vand ind, hvor de ikke er tæt nok mod hinanden og at større anlæg med dem kan kollapse. Svinerygsplanker er planker, der sæ es over hinanden og derved udgør en vandtæt mur. De er meget sårbare overfor bølgepåvirkning. Derfor beny es de kun ved oversvømmelse af områder uden strøm og bølger. Vandpølser (Water-Tubes) fyldes med vand og yder derved en ensartet højvandsbesky else over en rela v lang strækning. Ved Egon-stormen i januar 2015 var der blevet indkøbt Water-tubes, som blev beny et i oversvømmelsesområdet Jyllinge Nordmark. Som det fremgår af billederne er det midler dige løsninger, som skal behandles meget korrekt, hvis de skal have den ønskede effekt. Fælles for de tre mobile produktgrupper er, at de ikke er beregnet l brug i områder med bølgepåvirkning. LØSNINGSBESKRIVELSE Område 1 Der udlægges watertubes på strækninger og isæ es køreplader i de 3 åudløb. Det forudsæ es at forsyningen varetager sikring af ledningsne et. Der er ingen dri da watertubes kun er beregnet l engangsbrug. Område 2 Der udlægges watertubes på strækninger og isæ es køreplader i Køge Ås udløb i havnen. Det forudsæ es at forsyningen varetager sikring af ledningsne et. Der er ingen dri, da watertubes kun er beregnet l engangsbrug. Område 3 Der udlægges watertubes på strækninger og isæ es køreplader i områdets to åudløb. Det forudsæ es at forsyningen varetager sikring af ledningsne et. Der er ingen dri da watertubes kun er beregnet l engangsbrug. PRISSÆTNING En sikring af område 1 l kote 2,0 - herunder indkøb, opsætning og nedtagning af materiel anslåes l 5,3 mio kr pr. hændelse. En sikring af område 2 l kote 2,0 - herunder indkøb, opsætning og nedtagning af materiel anslåes l 6,8 mio kr pr. hændelse. En sikring af område 3 l kote 2,0 - herunder indkøb, opsætning og nedtagning af materiel anslåes l 0.4 mio kr pr. hændelse. 19

20 OVERBLIK ØKONOMI ANLÆGSØKONOMI Delområder Sikringslinjer Midler dig sikring kote 2,0 Permanent sikring kote 2,21 Permanent sikring fra 2,21 l 2,8 Permanent sikring kote 2,8 OMRÅDE 1 Langs Kbh vej dige 16,6 mio. kr. 7,7 mio. kr Langs Kbh vej spuns 15 mio. kr. 15,5 mio. kr. Inkl bebyggelsen øst 5,3 mio. kr. for Kbh vej 34,7 mio. kr. 10,8 mio. kr. integreret i revlen 45,8 mio. kr. OMRÅDE 2 Køge Marina 10 mio. kr. 13 mio. kr. Langs kajkant 66 mio. kr. 73,8 mio. kr* 6,8 mio. kr. Med Venedigsluse 99,1 mio. kr. Sdr Havn (fra kote 2.5) 1,3 mio. kr. OMRÅDE 3 Langs Strandvejen 0,4 mio. kr. 11,7 mio. kr. 16,5 mio. kr. * Totalpris med byrumsintegreret højvandsikring på havnepladsen GENERELT OM PLANGRUNDLAGET Med den klimabe ngede vandstandss gning og større bølger vil alle kyster fremover blive udsat for mere erosion og der kan gå meget landskab og naturværdier tabt, hvis der ikke i de gøres en samlet indsat fra private, kommuner og stat for at sikrer de danske kystlandskaber. Der er således også røster og ini a ver i gang for at ændre Kystbesky elsesloven således, at den åbner op for at kommuner og stat kan gå mere ak vt ind i en helhedsplanlægning af kommunernes kyster og sikre offentligheden interesser i at bevare kystlandskaber og rekrea ve områder. Køge Kommune har været i front med en sådan planlægning ved udarbejdelsen af en klima lpasningsplanen og risikostyringsplanen. Tilsammen udgør de et stærkt grundlag for den videre planlægning af højvandsikringen af Kommunens lavtliggende arealer. Anlægsoverslag er opgivet i nu dspriser. Den fak ske pris a ænger af prisudviklingen for materialer, lønninger og maskiner mm. Overslaget inkluderer også rådgiverhonorar l detailprojekteringfase og anlægsfasen, 25 % usikkerhed samt ans lling af entreprenør. DRIFTSØKONOMI Der er et overslag på årlige dri somkostninger for samtlige løsningsforslag, som er en procentdel af de samlede es merede anlægsomkostninger. Denne procentdel er sat l 0,5 % pr år. Således vil et dige, der koster fx 10 mio. kr. i samlet es meret anlægssum have es merede udgi er på kr/år. Disse dri sudgi er udgør fx høslet to gange årligt med græsslåmaskine, smårepara oner e er storme, udryddelse af skadedyr, som mosegrise, der graver i diget etc. PRINCIPPER FOR FORDELING AF UDGIFTEN TIL SIKRINGEN I områder hvor der udover den kreds af grundejere, som nyder godt af besky elsen, llige er offentlige interesser, der kommer en større gruppe borgere udover det besky ede område l gode, foreslås udgi en l gennemførelse af besky elsen fordelt mellem det offentlige (= Kommunen) og borgere der direkte får en fordel. Eksempelvis foreslås for højvandsbesky else, der sam dig sikrer en udbygning eller skabelse af rekrea ve arealer et 50 % /50% split mellem Kommune og berørte grundejere. Hvorimod der for beskyttelse af bykernen foreslås et højere kommunalt bidrag, f.eks. 67 %. 20 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL

21 PRINCIPPER FOR PARTSFORDELING I forbindelse med etablering af digelaug kan man vælge flere kriterier som grundlag for partsfordeling af udgi erne l sikring. Kote kriterium: Den enkelte matrikels bidrag l udgi en er et partsbidrag svarende l det oversvømmede areal på matriklen delt med det samlede oversvømmede areal Værdikriterium: Den enkelte matrikels bidrag l udgi en er et partsbidrag svarende l den offentlige vurdering for hver enkelt matrikel delt med den samlede vurderingssum for det oversvømmede område. Kystlængdekriterium Matriklerne der ligger i yderste række langs diget ldeles 1 part pr. meter grundlængde parallelt med diget. Anden række matrikler ldeles ½ part pr. meter grundlængde. Tredje række matrikler ldeles 1/3 part pr. meter grundlængde. Kombina ons fordeling: Der kan naturligvis udarbejdes udgi sfordeling e er andre principper eller ved kombina oner af ovenstående. DET VIDERE ARBEJDE SAMARBEJDE MED NABOKOMMUNER Parallelt med udarbejdelsen af de e katalog er der udarbejdet et handlekatalog for kystsikring for fire Køge Bugt kommuner, Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommune. I det samarbejde er problems llinger der vedrører sikring over kommunengrænsen l både Solrød og Stevns blevet behandlet. Konkret er der en dialog om slusen i Tryggevælde Å og en mulighed for et fælles sikringsprojekt for Ølsemagle Revle på tværs af kommunegrænsen. Der er også i det samarbejde diskuteret mulighederne for en fælles kontakt l DMI om stormflodsvarslingen, koordinering af beredskabsindsatsen samt en fælles kontakt l staten omkring de procesmæssige forudsætninger for finansiering og gennemførelse af kystsikring. Der vil bl.a. være en konkret opgave omkring koordineringen af den planlagte underføring under bane og vej der udføres af Køge Kyst P/S i forhold samtænkning med sikring af den bagvedliggende by mod stormflod og havvandss gninger. BORGERDIALOG Der skal fastlægges en proces for valg af løsninger, som inkluderer borgerinddragelse og diskussion af finansieringsmuligheder. De e vil ske i forlænglese af en præsenta on af kataloget for Teknik- og miljøudvalget. PROCES KYSTDIREKTORATET I december 2015 er løsningskataloget præsenteret for Kystdirektoratet, fordi det vil kræve en lladelse efer kystbesky elsesloven at gennemføre sikringsprojekterne. SAMARBEJDE MED DE EKSTERNE Der har i forbindelse med udarbejdelsen af katalog været en dialog med arealudviklere og grundejere på havnearealerne: Køge Kyst P/S Køge Havn Køge Jorddepot Der vil i det følgende arbejde være et fortsat behov for tæt koordinering med disse interessenter. Here er forventer kommunen at blive vejledt i den videre sagsgang og nogle af de udfordringer, som en gennemførsel af projekterne, vil medføre. PROCES NATURSTYRELSEN Der er i forbindelse med udarbejdelsen opstartet en dialog med Naturstyrelsen om mulighederne for indpasning af højvandssikring i Ølsemagele Revle området. Denne dialog fortsæ es. Dialogen med Naturstyrelsen er primært fordi de er ejer af Ølsemagle Revle. 21

22 22 KLIMASIKRING AF KØGE KOMMUNE MOD STORMFLOD OG STIGENDE HAVVANDSSPEJL