DEN VILDE, VOVEDE OG SENE WILLUMSEN

Transkript

1 Inspirationsmateriale til brug i undervisningen ARTiFAKTi materialet er tænkt som inspiration til undervisning af grundskolens ældste elever. Vi anbefaler, at materialets hovedtekst anvendes som optakt til et besøg i udstillingen, mens de tilhørende opgaver og arbejdsspørgsmål tages i brug under besøget eller som opfølgning. Willumsen er mest kendt for de værker, han producerede i perioden før Hans sene periode er derimod ofte affærdiget som en dårlig periode, hvis underfundige udtryk var svær at placere i den gængse kunsthistorie. DEN VILDE, VOVEDE OG SENE WILLUMSEN Særudstillingen Den Vilde, Vovede og Sene Willumsen ønsker at sætte fokus på den danske maler J.F. Willumsens særlige tilgang til arbejdet med de maleriske virkemidler. Ligeså elsket som Willumsen var for sine værker før 1930, ligeså kritiseret har han været for de senere værker, der ofte er karakteriseret som vilde og vovede. Det er nemlig særligt i sine sene år, at Willumsen skruede op for farverne, overdrev bevægelserne og strakte formerne ud. På denne måde opnåede han en helt særlig kraft og livlighed i sine billeder. Men særligt samtidens borgerskab havde stærke følelser for denne underfundige udtryksmåde og affærdigede den ligefrem som hans dårlige periode. Jens Ferdinand Willumsen ( ) var en eksperimenterende kunstner. Ud over hans foretrukne medie, maleriet, arbejdede han både inden for skulptur, grafik, tegning, arkitektur, keramik og fotografi. Selvportræt i malerbluse (1933) Willumsen sprængte rammerne for, hvilke friheder man har som kunstner. 1

2 Særudstillingen Den Vilde, Vovede og Sene Willumsen ønsker at gå til Willumsens sene værker med friske øjne. Udstillingen vil i den forbindelse belyse, hvordan malerens arbejde ikke kun rummer elementer af traditionelle motiver og teknikker, men at han i høj grad også arbejdede med tematikker, der har vist sig at være forud for sin tid. Willumsen var ligesom så mange andre i sin generation til dels inspireret af klassiske motiver. Disse kombinerede han med sin moderne malestil. Hvor ser du dette optræde? Willumsen fik generelt langt større anerkendelse i udlandet end herhjemme, hvilket han ofte udtrykte stor frustration over - f.eks. i sine breve. Undersøg hvilke teknologiske opfindelser samt kunstneriske og kulturelle strømninger, du vurderer, har haft indflydelse på et menneske, som Willumsen. Farveprøverne viser eksempelvis, hvordan Willumsen eksperimenterede med lag på lag af farver for at give fladerne særlig dybde og liv. Blandt farveprøverne indgår bl.a. flere eksempler på eksperimenter med de effekter, der skabes ved at tilsætte varierende mængder af zinkhvidt og blyhvidt til en given farve. Eksperimenter med farver Forud for opfindelsen af maling på tube, havde 1800-tallets kunstnere selv måtte blande deres maling. Men i takt med at et væld af nye varianter af tubemaling skød frem på markedet, steg den kunstneriske interesse for at eksperimentere med farvernes egenskaber. Willumsens talrige farveprøver af pigmenter, bindemidler og maletekniske metoder vidner om hans særlige interesse for at eksperimentere med den slags. Et bindemiddel er betegnelsen for det materiale, der binder farvepulveret sammen til en klæbende masse. Lav dine egne farveprøver. Forsøg at blande farvepigment med forskellige former for bindemidler. Hvilke forskelle er der f.eks. i at male med maling baseret på linolie frem for æggehvide? Ægtempera har bl.a. været anvendt til russiske ikoner og italiensk middelalder- og renæssancemaleri. Interessen for ægtemperamaleri delte Willumsen med flere samtidige kunstnerkollegaer i indog udland. Willumsens farveprøver røber, hvordan han eksperimenterede med forskellige fernistyper såsom voks, venetiansk terpentin, valnøddeolie og linolie. Willumsen havde ligeledes en særlig interesse for tidligere tiders håndværk og maleteknikker. Eksempelvis forsøgte han sig med et gammelt materiale baseret på æg det såkaldte ægtempera. Udover at ægtempera skaber intense farver i et maleri, er dets konsistens ret tykt til sammenligning med oliemaling. Ægtempera er derfor velegnet til at skabe en fin og præcis kontur. 2

3 Blandt de mange portrætter, Willumsen malede i de sene år af sit liv, er det især hans helt særlige farvevalg, der springer i øjnene. Han har nemlig valgt at holde flere af sine portrætbillede i få kraftige farver. På den måde kunne han undersøge og eksperimentere med virkningen i de enkelte, udvalgte farver og give dem bedst muligt liv gennem en sammenstilling med deres kontraster det der kaldes komplementærfarver. Brug farvecirklen til en undersøgelse af hvor og hvordan Willumsen benytter sig af komplementærfarver. Hvordan vil du beskrive Willumsens syn på sig selv ud fra de forskellige selvfremstillinger, du oplever på udstillingen? Undersøg hvorfor og hvordan disse adskiller sig fra mere klassiske selvportrætter. Portrætter og selviscenesættelse I farvecirklen er det især farverne omkring de orange farver, der er varme, og farverne omkring de blålige farver der kolde. Billedmæssigt vil de kolde farver trække sig bagud i billedet, imens de varme farver vil komme frem i billedet. Hvor og hvordan bruger Willumsen disse effekter? Til enhver udstilling er rum og vægfarver nøje tilpasset den aktuelle udstilling for på den måde at skabe den optimale oplevelse for museets besøgende. Særligt i rummene med portrætbilleder er museet gået modigt til værks. Hvilken virkning har det på dig og på oplevelsen af Willumsens værker at disse rum er iscenesat på denne måde? Willumsen optræder ofte selv i sine malerier og flere steder fremstilller han sig selv temmelig teatralsk. Her er ikke kun tale om idealiserede selvbilleder, for flere steder er hans vilde farvesætning med til at vride og forvrænge både kroppe, ansigter og omgivelser. Willumsen var en ivrig samler af billedmateriale, som han inddelte i temaer og klæbede ind i talrige albums. Her finder man fotos og udklip af mænd, der dyrker sport, mænd i krig, mænd der brydes, kvinder med særlige frisurer, kvinder, der sidder i særlige positurer samt fremstillinger af hænder og fødder fra forskellige vinkler. Dette billedmateriale har virket som inspiration til malerierne og et aktivt bidrag til at skabe udtryk og dramatik i hans portrætter. Portrætterne gengiver i nogen grad den fysiske lighed med den afbildede men uden at være idealiserende på nogen måde. Willumsen var - ligesom så mange andre kunstnere i slutningen af det 18. århundrede - en flittig bruger af sit kamera. De mange fotografier anvendte han som forlæg til malerierne. Fotografiets evne til at fastfryse handling og bevægelse gav nemlig Willumsen mulighed for eksempelvis at studere kroppens bevægelse. Portræt af Fru Ebba Axell (1929) Portræt af Mme Lucienne (1941) Madame Michelle Bourret. "Beskedenhed" (1930) 3

4 Hvilke elementer af hhv. naturligt og teatralsk belysning, oplever du i Willumsens arkitekturbilleder? For Willumsen var portrætterne vigtige studier af måden, hvorpå det følelses- og stemningsmæssige kommer til udtryk hos den portrætterede person. Og gennem sine valg og fravalg af farve og kompositionselementer arbejdede han bevidst med at videreformidle disse iagttagelser af den portrætterede persons psykologiske tilstand. Resultatet blev en række meget intense og personlige portrætter fremstillet i et heftigt farvevalg. Leg med lys Selv i de situationer, hvor Willumsen har arbejdet med klasssiske motiver, har han skildret det på sin helt egen måde. Dette er f.eks. tilfældet med malerier af Venedig og Rom, hvor de arkitektoniske motiver gengives som vilde, dramatiske iscenesættelser. Lyset er her er så kraftigt, at man helt kommer i tvivl om hvorvidt det skal opfattes som naturligt, kunstigt eller symbolsk. Hvor og hvordan oplever du din egen eller andres selviscenesættelse i din hverdag? Og hvilke konkrete virkemidler er i den forbindelse taget i brug? Hvilken rolle spiller museets iscenesættelse af værkerne på udstillingen? Hvordan havde det f.eks. virket, hvis værkerne havde været udstillet i en stor udstillingssal med hvide vægge? Læg mærke til Willumsens forskellige måder at arbejde med rammernes funktion. Hvilken rolle spiller dette for oplevelsen af værkerne? Det blå palads. Fantasi (1933) Beskriv den indvirkning, du forestiller dig, fotografiets udbredelse har haft på den visuelle kultur på Willumsens tid? Overvej herunder hvilke nye muligheder det gav for deling, inspiration og masseproduktion. Hvilke opfindelser tænker du, man på sigt vil omtale som epokegørende for den samtid, du selv lever i? Willumsen var også meget optaget af at skildre bjerge og var fascineret af bjergets storhed og styrke samt dets mytologiske betydning. Også her var lyset et vigtigt element, som han brugte til f.eks. at opløse motiverne til abstrakte former. Lyset har i det hele taget en fremtrædende rolle i Willumsens sene værker, hvor det både er iøjefaldende og meget intenst. Det er som om at lyset tegner mønstre, former og farver af ren energi på lærredet. Flere steder i hans værker får lyset ligefrem en dobbeltbetydning og fremstår både som Musique sur l'eau près de la place de Daint-Marc. Le soir (1931) Willumsen forklarede sin fascination af kraftige lysvirkninger med sin fascination af den manieristiske maler El Greco. Solopgang over bjerg (1936) 4

5 Bjerge med sne i middagssol (1936) Udvælg dig tre af Willumsens bjergbilleder og placér dem i rækkefølge fra figurativt til abstrakt. Hvilke virkemidler skal der til, for at du oplever motiverne som mere/mindre abstrakte? en videnskabeligt skabt opfindelse (elektricitet) og et kraftfuldt naturfænomen (en nærmest overnaturlig lyskilde). Måske denne fremstilling af lys i virkeligheden skal ses som endnu et symbol på Willumsen selv? På den ene side opfattede han sig som en seriøs videnskabsmand, hvis arbejde med farver foregår efter videnskabelig præcision og nøjagtige systemer. På den anden side så han sig selv som en maler, styret af sine mange følelser og stemninger. Lyset er samtidigt et vigtigt symbol for vitalismen, som var en væsentlig strømning i det 20. århundrede. Vitalismen dyrkede naturen, mennesket og det sunde legeme som en reaktion på den negative kropskultur, nogle mente, den omfattende industrialisme havde ført med sig. Vitalismen tog udgangspunkt i den græske kultur og kombinerede den med moderne idealer. Hvilke spor af vitalisme ses hos Willumsen? Willumsen var stærkt påvirket af Nietzsche, i hvis filosofi mennesket dyrker sin sundhed i pagt med naturen. Hvor og hvordan ser du f.eks. dette komme til udtryk i hans billeder? En Fysiker (1913) Forud for sin tid? Kunsthistorikeren Vilhelm Wanscher teoretiserer (1923) Skriv en anmeldelse af særudstillingen, som du forestiller dig, en kunstanmelder anno 1948 ville kommentere Willumsens kunstværker. Undersøg hvilke ligheder der måtte være mellem værker af Willumsen og hhv. Per Kirkeby, Tal R og John Kørner. Willumsens store ønske var et museum til sine egne værker og sit omfattende arkiv med fotografier, udklip, breve og noter samt sin samling af ældre malerier. Dette ønske førte til åbningen af J.F. Willumsens Museum i 1957 i Frederikssund. Willumsen nåede dog aldrig selv at se museet, da han var syg og boede i Sydfrankrig. Som du vil opleve på særudstillingen er Willumsens sene værker kendetegnet ved forvrængede former og fuld kraft på farverne. Flere steder tenderer motiverne nærmest overdrevet, overlæsset og langstrakte det man vil kalde manierede. Derved skabes en fornemmelse af, at motiverne befinder sig i en slags mellemtilstand: Som om de på vej til at blive noget andet. Eftersom Willumsen anså sin samtids kunst for flad og kedelig, er der dog meget, der tyder på, at han bevidst søgte disse groteske og karikerede udtryk. Det er interessant at se, hvordan mange af de tematikker, Willumsen slår an i sine værker, føres videre af en række kunstneriske efterkommere. Nutidige kunstnere som eksempelvis Per Kirkeby, Tal R og John Kørner ser f.eks. alle Willumsen som en uundværlig inspirationskilde. Så mon ikke det er værd at overveje, hvorvidt Willumsens sene værker i virkeligheden blot har været forud for sin tid? Hvor og hvordan ser du Willumsen har synliggjort lysets dobbelte egenskab: At det på den ene side en fantastisk, smuk og skabende kraft, og på den anden side også kan virke både truende og destruktiv? ARTiFAKTi er udarbejdet af Børn & Unge Formidlingen, ARoS Tekstudvælgelse og layout: Anne Mette Høncke YDERLIGERE INFORMATION Har du spørgsmål til materialet eller ønsker råd og vejledning om brug af udstillingen i undervisningssammenhæng, er du altid velkommen til at kontakte os: Formidlingsafdelingen på ARoS Aros Allé 2 DK-8000 Tlf: eller [email protected] 5