SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Transkript

1 SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter for svineproduktion 1

2 Dagens menu Hvad er soens energibehov? 2. Hvad er et passende vægttab? 3. Hvor meget fedt har en so? 4. Huldjustering hvornår? og hvordan? 5. Får søerne protein nok? 6. Er soens stofskifte i balance? 7. Hvordan forbedrer vi søernes foderudnyttelse?

3 Et grundlæggende indblik i ernæring 1. Dagligt indtag 2. Dagligt behov 3. Balance Mængde x indhold 1. Varmeproduktion Indtag behov 1. FEso 2. Mælkeproduktion 2. Fordøjeligt råprotein (& AS) 3. Råmælksprod. 3. Øvrige næringsstoffer 4. Fostervækst 5. Yvervækst 3

4 ENERGI: INDTAG, BEHOV OG BALANCE 1. Energi-indtag: FEso/dag 3. Energibalance: FEso/dag 2. Energibehov Høj-drægtig so: 3,0 FEso/dag Voksen kvinde: 0,6 FEso/dag Voksen mand: 0,8 FEso/dag

5 E-BALANCE HOS MENNESKER Når energiforsyningen er Passende Balance = 0 For lav Balance er negativ For høj Balance er positiv

6 E-BALANCE HOS SØER Når soens energiforsyning er: Passende mm < 16 mm > 19 mm For lav Balancen er negativ For høj Balancen er positiv

7 GENERELT OM BALANCER Dårligt for produktiviteten Dårligt for miljøet og pengepungen!

8 HVAD BRUGER SOEN ENERGI OG NÆRINGSSTOFFER TIL? Fysisk aktivitet

9 Fibre og fysisk aktivitet Sukkerroe-fibre gør søer mere rolige (Rijnen et al., 2003) 0 10 % fibre fra roepiller: Søer står op i 3 timer og 6 min dagligt 20-30% fibre fra roepiller: Søer står op i 2 timer og 18 min dagligt Søers varmeproduktion fordobles, når de står op (Theil, 2003) Fibre der giver mere rolige søer vil derfor reducere energibehovet (mest relevant for drægtige søer) 9 Varmeprod, kj/min HE Int.nr. St. Act 10 Stående akt, min

10 SOENS ENERGI-BEHOV TIL VEDLIGEHOLD I EN CYKLUS Energi-behov (FE/dag) Top-laktation kg so ved løbning 0,6 FEso til fysisk aktivitet er inkluderet +0,2 FE/d for hver 25 kg Ved 12 grise +0,5 FE/d pr gris Faring (NB evt. energibehov til termoregulering er IKKE inkluderet i figuren)

11 SOENS ENERGI-BEHOV OG ENERGI-FORSYNING Energi-behov og -forsyning (FE/dag) Top-laktation Faring

12 VARMEPRODUKTIONEN ER HØJERE END VEDLIGHOLD! Varmeproduktion pga fysisk aktivitet og termo-regulering. Soens varmeproduktionen påvirkes af flg faktorer: Dynamiske vs. faste grupper (Kamp om rangorden) Elektronisk sofodring (ventetid for rangsvage søer) Gulvfodring (Kamp om foderet) Behov til fysisk aktivitet: 0,3 0,6 FEso/dag Behov til termoregulering: 0 0,3 FEso/dag?

13 HVOR MEGET FEDT INDEHOLDER EN SO? Mager Middel Fed 40 kg fedt 65 kg fedt 90 kg fedt 14 mm spæk 18 mm spæk 22 mm spæk 200 kg so 225 kg so 250 kg so

14 PROBLEM: MAGRE SØER Magre søer er problematiske pga: Skuldersår Dårlig reproduktion Dyre af fede op < 16 mm (Men mælkeproduktionen er høj)

15 OPFEDNING. Starter i poltestalden (polte vejede 60 kg ved indsættelse) Rygspæk, mm Drægtighedsfoder Slagtesvinefoder (Tildelt ad lib) Uge efter indsættelse

16 OPFEDNING Hvordan feder vi magre, drægtige søer op? Moderat overforsyning af energi ( % ekstra foder) Billig opfedning: Lavt protein, ekstra fedt => fedtaflejring uden protein afl. Dyr opfedning: Foder med højt proteinindhold => favoriserer protein afl. Opfedning kan ske i det meste af drægtighedsperioden. Opfedning med mere end ca. 4% lysin er dyrt!

17 FEDE SØER HVORDAN SÆTTES DE PÅ SKRUMP? Hvordan bør vi slanke de fede søer? Fede søer slankes automatisk i dieperioden (et fedttab på ca. 10 kg er ønskeligt) Søer kan evt. slankes fra dag i drægtighed ved let underforsyning af energi (10-15 % mindre energi end behov) Lav underforsyning => fedtforbrænding 10% underforsyning => ca. 4 kg fedttab på 40 dage Slankekure bør afsluttes senest dag 70 i drægtighed => undgå at grisenes vækst efter fødsel præges negativt

18 EFFEKTIV SLANKEKUR En effektiv slankekur: Lav underforsyning med energi Kulhydrat Fedt fra krop Acetyl-CoA Tab af fedt UDEN tab af muskelmasse! Fedt brænder i flammen fra kulhydrat

19 EKSTREM SLANKEKUR En ekstrem slankekur: Kraftig underforsyning med energi Kropsprotein Leveren Acetyl-CoA belastes! Fedt fra krop Gris: Acetat Mennesker: Acetone Muskelmasse tabes for at drive fedtforbrænding => Stort vægttab, MEN lille ændring i fedningsgrad

20 PROTEIN-KUR TIL SØER? En effektiv slankekur for mennesker virker den på søer? Kulhydrat/Højt protein-indhold Fedt fra krop Acetyl-CoA Ja! For energi udnyttes dårligt => MEN af økonomiske årsager kan den ikke anbefales!

21 PROTEINBALANCE HOS SØER Når soens proteinbalance er: Nul KRAV: balance mellem protein og energi i foder Negativ Kropsprotein forbrændes Positiv Overskudsprotein forbrændes

22 HVORDAN REAGERER SØER PÅ UBALANCER I PROTEINFORSYNING? For lav daglig protein indtag Søer taber muskelmasse Foster-tilvækst hæmmes Mælkeydelse falder For højt dagligt protein-indtag Overskud udskilles Lever og nyre belastes Energiudnyttelsen falder Foderudgifter stiger

23 PROTEIN-BEHOV I DRÆGTIGHED Protein-behov (g/d)

24 HVORNÅR OVERFORSYNES SØER MED PROTEIN? 1. Når aminosyreprofilen er dårlig (overhold norm for AS, MEN minimer overskuds-aminosyrer) 2. Når man går med livrem og seler (Når normer er 90 g ford. råprotein, og søerne lige skal have lidt ekstra af det gode ) 3. Når man har for få foderblandinger (siloer)

25 PROTEIN-FORSYNING I DRÆGTIGHED Uge 1-5: Diebl. Uge 6-16: Luksus drægtighedsbl. Dag 112: Diebl. For høj forsyning! Protein behov (g/d) Protein-forsyning

26 PROTEIN-FORSYNING I DRÆGTIGHED Uge 1-5: Løbestalds-bl. Uge 6-16: Normal drægtighedsbl. Dag 112: Diebl Protein behov (g/d) Serie

27 HVORDAN MINIMERER VI FODERFORBRUG ET? 1. En foderkurve tæt på søernes energibehov Justeret evt. efter læg (25 kg ekstra so = 0,2 FEso/dag) 2. Foderblandinger der sammen med foderkurven matcher søernes behov for protein (og aminosyrer) Underforsyning OG overforsyning med protein er dyrt! 3. Huldstyring af individer Fede søer: Dyre i foder, da fedtdepoterne blev opbygget Magre søer: Dyre i foder, når huldet skal re-etableres

28 HVORFOR ER MOBILISERING DYRT PÅ DEN LANGE BANE? Forestil jer 2 højtydende søer: So nr. 1 er optimalt fodret, mælken laves udfra foderet Effektivitet: Energi fra foder -> mælk er 78% (Theil et al., 2004).svarende til et varmetab til mælkeprod. på 22% So nr. 2 for ubalanceret foder, så soen malker af kroppen Effektivitet: Energi fra fedt-depot -> mælk er 89% Re-etablering af huld: Energi fra foder -> aflejring på 65% => samlet effektivitet på 58% (0.89 x 0.65 = 0.58).svarende til et varmetab til mælkeprod. på 42%

29 FODERET SKAL DAGLIGT DÆKKE GRISENES BEHOV Energi (kommer fra > 80% af foderet) => FODERSTYRKEN BESTEMMER! Protein (ikke-essentielle aminosyrer) Essentielle aminosyrer (11 stk) Essentielle fedtsyrer (2 stk) Mineraler (6 makro- og 6 mikromineraler) ( ) Vitaminer (12 stk) ( )

30 MINIMERING AF FODERFORBRUG ANDRE NÆRINGSSTOFFER Hvad skal vi ellers gøre for at opnå et lavere foderforbrug? Fodre grisene så tæt på behovet som muligt i alle faser! (polte, gylte, drægtige (tidlig/mid, sen) og diegivende) Normerne (koncentration) er kun den halve sandhed! Optimal foderstyrke er den anden! Hvis I øger foderstyrken, så øges den daglige forsyning af alle næringsstoffer (energi, protein, AS, mineraler og vitaminer)

31 TO-KOMPONENT FODRING: FREMTIDENS FODERKONCEPT? 1-komp. Foderoptag, kg/d Dag i diegivning Mælkeydelse: 12,5 kg/d Fravænningsvægt: 7,3 kg Fedtmobilisering: 16 kg 2-komp. Foderptag, kg/d Dag i diegivning Mælkeydelse: 13,3 kg/d Fravænningsvægt: 8,0 kg Fedt-mobilisering: 10 kg

32 KONKLUSION Foderforbruges kan reduceres ved at Kalibrere foderkurven i DIN besætning (tag højde for fysisk aktivitet, temperatur-regulering, unge/ældre søer mv). Undgå yo-yo søer, de er dyre på den lange bane! Bruge udglattet foderkurve i drægtighed (evt. stigning i 2 trin: d 84 (2.7 FE), d 98 (3.5 FE). At bruge OPTIMAL fodersammensætning i alle faser. Dårlig protein/energi-forhold => dårlig foderudnyttelse To-komponent fodring afkobler protein og energi => udnyttelse

33 KONKLUSION Foderforbruget kan reduceres ved At holde fokus på huldstyring: Rygspæk-skan for at undgå fede og magre søer Er huldstyringen mislykket: Fede søer: slankekur i dieperiode (evt. drægtighed). Accepter at det tager tid at mobilisere 15 kg fedt! Magre søer: kraftig opfedning i drægtighed. Brug foder med lavt protein. Eks byg (+ evt. fedt)

34 Lyst til videre-uddannelse? TAK Så er Agrobiologi på en ideel mulighed. nu på verdens top-10 indenfor landbrugsforskning 34