Mænd i krise? Sociale perspektiver og indsatsområder. Kenneth Reinicke RUC

Transkript

1 Mænd i krise? Sociale perspektiver og indsatsområder Kenneth Reinicke RUC

2 Mænd som køn Der er behov for systematisk viden om mænds liv i et kønsperspektiv, hvis vi skal løse ligestillingsproblemer Eksistensbetingelser for debatten Vigtigt at benævne mænd som mænd Men svært at få mænd til at fremstå som sociale og politiske kategorier? Emnet ligger mellem det tabuiserede og latterliggjorte Ingen steder i verdenen hvor emnet bare falder ind i brede folkemængder

3 Debattens eksistensbetingelser Vigtigt at forstå hvad man er oppe imod Mænd har som forskningsobjekter været neutrale, usynlige og kønsløse Mænd er ikke vant til at opfatte dem selv som kønsobjekter Polariseret forskningsområde - fordi skal mandeforskningen bygge videre på eller forkaste den feministiske teoridannelse? Skal man fokusere på mænds samfundsmæssige privilegier eller maskulinitetens pris?

4 Mænds særegne problemer 80 % af de mennesker, som dømmes for en lovovertrædelse er mænd. Mænd lever gennemsnitligt ca. 4 år kortere end kvinder. Mellem 80 og 90 % af hjemløse er mænd. Mænd begår tre gange så ofte selvmord som kvinder. Mænd har sværere ved at acceptere en periode som arbejdsløse. Mænd oplever ofte hårdere sociale derouter i forbindelse med skilsmisser. Det er ofte mere problematisk for mænd at omstille sig fra at være i erhvervsarbejde til at gå på pension.

5 Nye tider Tiltag rettet mod mænd er begyndt at blive professionaliseret Behandling til voldsudøvende mænd Centre til kriseramte mænd Ny forældreansvarslov som giver mere plads til faderen Men lovgivning bruges sjældent som reguleringsmiddel (f.eks prostitution, barsel)

6 Mænd og ligestilling Besynderlig relation mellem mænd og ligestilling Er det naturligt at mænd ikke interesserer sig for ligestilling? Mænd er vigtige forandringsagenter (ressourcer) Ligestilling opfattes som noget mænd skal afgive til kvinder Ligestillingsdiskussioner bliver let personlige og der er manglende respekt for den faglige substans Mænd opfatter f.eks. ofte ikke altid barsel som en rettighed Ligestilling er også et frigørelsesprojekt for mænd

7 Drenge og følelser De fleste drenge er i stand til at give udtryk for en mangfoldighed af menneskelige følelser, men det opfattes ikke altid sådan, set udefra. På grund af denne ofte forekommende uoverensstemmelse mellem hvad drenge føler, og hvad de giver udtryk for at føle, er vi tilbøjelige til kun at fokusere på drenges apati og vrede, uden at gå bag om facaden. Når vi forestiller os, at drenge ikke er sårbare, og at de ikke behøver os, tillader vi os selv at blive skubbet væk af det, som ligner drenges ligegyldighed. Det vi ofte ikke ser, er, at drenges apati og vrede tit er en forsvarsmekanisme mod de følelser som overvælder dem, og som de ikke er i stand til at kapere. (Mortola et al. 2008) Altså fokus på de modsatrettede interesser

8 Er mænd i krise? Der er nogle særlige omstændigheder som gør sig gældende vedrørende mænd og kriser. Mænds uerkendte problemer er derfor centrale. De socialiseringsprocesser, som i særlig grad er årsag til, at mænd ikke føler sig berettigede til at indrømme, at de befinder sig i en krise og derfor tøver med at efterspørge hjælp Mange mænd opdrages til at skjule og forvrænge omstændigheder vedrørende svære livssituationer Offentligt frontpersonale har brug for at lære om mænds måder at håndtere svære situationer på, så de bedre er i stand til at hjælpe mændene. Er der blevet opbygget nogle sociale systemer, som disfavoriserer mænd?

9 Mænds frygt En af de største barrierer ved mentale sygdomme er at indrømme, at man har brug for hjælp, fordi der samtidig er fordomme og tabuer behæftet med depressioner og kriser. Det at søge hjælp for en mand kan afstedkomme: Statustab, tab af kontrol og autonomi, en følelse af inkompetence og afhængighed Mænd er derfor mere tilbøjelige til at selvmedicinere frem for at efterspørge hjælp, og mænd er svære at fastholde i langvarige og stabile behandlinger.

10 Mænd og depressioner Depression kan være uforeneligt med maskuline dyder om selvhævdelse Mænd går oftere rundt med ubehandlede problemer (masked depression) - Vigtigt med kønsfair kriterier Mænd er svære at arbejde med i mange terapeutiske sammenhænge specielt vedr. vold Hvis man bruger kønsspecifikke vurderingskriterier kan man få øje på flere mænd (Gotlandstudiet) Kognitive metoder ofte bedre til mænd (fokus på aktuelle problemer på de tankemønstre der vedligeholder dem) hvordan kan vi løse dit problem hvad er de bagvedliggende årsager til dit problem

11 Krigsveteraner: Et eksempel Når man inden for Forsvaret ønsker, at mænd skal møde op til arrangementer for f.eks. hjemvendte soldater, undgår man at bruge ord og vendinger i invitationen, som giver for mange terapeutiske konnotationer. Det bliver eksplicit påpeget, at det ikke er en behandleraften, og at de hjemvendte soldater bare kan drysse ind og tale om deres oplevelser eller andet. Den eksplicitte brug af et traditionelt og normalitetsassocieret ordvalg er særdeles vigtig i denne sammenhæng, fordi der er grund til at frygte, at det kan virke hæmmende på de hjemvendte soldaters lyst til at deltage, hvis der bruges et mere terapeutisk orienteret ordvalg.

12 Anonym telefonrådgivning Ingen fysisk og visuel kontakt Et højt niveau af kontrol over situationen for personen, som ringer op, idet vedkommende har mulighed for at afbryde samtalen, når han vil Den umiddelbare respons Anonymitet, hvilket giver drengen/manden mulighed for at beholde sin ære En hurtig rådgivningsproces

13 Fars legestue "Aktiviteterne i Fars Legestue er meget handlingsprægede, og der bliver tumlet og kildet på madrasserne, da mænd ofte er mere fysiske i legen med deres børn. I Fars Legestue kan mændene være sammen med børnene på deres egen måde, uden at vi blander os, og de kan jo sagtens, når de får lov. Mændene leger meget med deres børn, og fokus er på børnene, mens fokus i mødregrupperne ofte er på kaffen, samtalen og hyggen mellem mødrene" (Sundhedsplejerske Hanne Duer).

14 Mænd og spiseforstyrrelser De kønsfair kriterier Mænd forsøger tit at slanke sig via motion og ikke som kvinder gennem diæt, og mænd er ligeledes mere optaget af at få store muskler og komme i form end af at blive tynde, og ofte bruger de ekstrem fysisk træning som slankemetode. Men det der bringer en spiseforstyrret person i behandling er i særdeleshed en meget lav vægt, hvilket ikke nødvendigvis er fremtrædende hos mænd, der motionerer og søger at opbygge muskelmasse. Hvis træningsprogrammet har en tvangsmæssig, rituel karakter og er ledsaget af overdreven bekymring om udseende og kondition, kan der være tale om en spiseforstyrrelse.

15 Mænds måder at tackle sygdom på Hvordan forholder sundhedsvæsenet sig til mænd og mænd som patienter Mænds distance mellem negativ isolation og positiv autonomi (Simons gode formulering). Mænd ofte vil begrænse deres snak om deres sygdomme, fordi de nægter at blive unødvendigt patientliggjort. Mænds måder at håndtere kriser og sygdomme på er ikke nødvendigvis dårligere end kvinders, de er bare anderledes. På en måde kan sige, at ligestilling på sundhedsområdet burde betyde kønnenes ret til at blive behandlet forskelligt.

16 Skilsmisser Er der forskel på den måde som mænd og kvinder håndterer skilsmisser på? Ja, hvor kvinder er gode til at søge hjælp udadtil og finde ligesindede at bearbejde deres problemer med har mænd en tendens til at lukke sig inde i forbindelse med skilsmisser. Dette skyldes måske, at de traditionelle mandlige dyder og kvaliteter om effektivitet, rationalitet og handling ikke kan bruges i disse situationer. Det kommer oftere bag på mændene at deres hustruer vil skilles. Skilsmisser kan ofte udløse alvorlige og livstruende kriser for mænd.

17 Mænd og vold Et mærkeligt men meget effektivt tabu der omgiver mænds vold Systematisk nedtoning af forholdet mellem mandekultur og vold Vold og aggression indgår som naturlig del af drenges socialisering Der er ofte en tendens til at reducere vold til individuelle tragedier og psykologiske afsporinger, hvilket usynliggør de kønslige aspekter. Men alligevel et område hvor der er sket noget på det institutionelle niveau

18 De såkaldte mandetragedier Familietragedier handler oftest om, at en mand har dræbt sin partner, eventuelt sine børn og måske taget sit eget liv derefter. Spørgsmålet, som sjældent bliver rejst i forbindelse med sådanne overskrifter, er, hvorfor det specielt er mænd, som begår disse handlinger? Der rettes ikke opmærksomhed mod de socialiseringsprocesser, som er roden til nogle mænds aggressive adfærd. Dette afstedkommer, at familietragedier kommer til at fremstå som uundgåelige, som noget der kommer ud af det blå, hvilket igen bevirker, at fokus ikke dirigeres i retning af en diskussion af, hvordan disse tragedier kan undgås og forebygges.

19 Hvordan indtænkes kønsperspektivet Man bør passe på med for intense samtale- og terapiforløb, som måske kan skræmme mange mænd, fordi de ikke er vant til i længerevarende forløb at skulle fokusere og sætte ord på deres sociale og psykiske problemer. Mænd har ofte brug for anden balance mellem at tale og handle sig ud af krise Der er brug for nogle mere proaktive redskaber til at få mænd til at modtage hjælp Psykoterapeuten tag alle en brochure

20 Sociale tilbud til mænd Konteksten og aktiviteternes karakter har stor betydning. Tilbuddene skal tage højde for mænds potentielle angst og tilbageholdenhed ved at deltage. Rekrutterings-og samtaleprocesser er risikofyldte Tilbuddene skal være pro-aktive, mandevenlige og kønssensitive. Tilbuddene skal give mulighed for en form for selvbestemmelse ligesom de ikke må være stigmatiserende for mændene. Det er tilrådeligt at møde drenge og mænd, hvor de er, og som de er. Det gælder om at udfordre drenge og mænds privilegier på en konstruktiv måde, som ikke pr. definition opfatter alt traditionelt maskulint som negativt, og som også i en vis udstrækning at lade "drenge være drenge" og mænd være mænd.

21 Ældre mænd Mænds aldring er en modsætningsfyldt proces Nogle ældre mænd kan få et mere afslappet forhold til at skulle leve op til de traditionelle maskulinitetsidealer ved f.eks. at acceptere de kropslige begrænsninger, som alderen sætter. Mere tid til refleksion og venskaber Andre mænd har svært ved indrømme og acceptere deres begrænsninger At vi får flere og flere ældre kan resultere i, maskulinitet ikke i så høj grad bliver knyttet til forestillinger som er associeret med ungdommelighed Ældre mænd har svært ved at tage imod sociale tilbud

22 Ældre mænd Hvad er det der afholder ældre mænd for at tage imod de tilbud som samfundet tilbyder sine ældre medborgere? Handler det om, at mændene ikke finder dem meningsfyldte? Hele atmosfæren omkring skabelsen af sociale tilbud til mænd er vigtig, fordi mænd let kan komme til at føle det som et nederlag at deltage. I de sociale tilbud hvor der er en dominans af kvinder blandt både personalet og klienterne, finder man ofte de største kulturelle og sociale barrierer for mænds deltagelse.

23 Mandeklubber i kirker I mandeklubben ved Kristrup kirke kan man læse følgende beskrivelse af fællesskabet. "Klubben har karakter af at være en klub, hvor alle hilser på alle, sådan at det ikke bare er et traditionelt foredrag, man kommer til og derefter går hvert til sit, men man føler sig som en del af et fællesskab". I Sanderum kirke kan man læse, at "Mænd mødes over en ostemad, kaffe og en god snak, hvor alle er velkomne, og hvor man får sig et frirum fra den daglige trummerum." For at skabe en god inklusion i klubberne, er der ofte nogle af de erfarne deltagere, der har en særlig opgave med at være opmærksom på nye folk i kredsen og sørge for at de bliver godt integreret.

24 Hvordan arbejder man med mænd som socialt køn? Mange risici når man arbejder med emnet Fremhæv også positive aspekter af traditionelle manderolle Se mænd /drenge som ressource ikke kun som problem Finde legitime tilgange til emnet Processen er ekstrem vigtig at tage højde for Respektere mænds indirekte måde at håndtere følelser på Tage højde for mænds i-princippet interesse