Motorikken 1. Klasse

Transkript

1 Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

2 Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle børn og unge med en god basis for at videreudvikle sig, både fagligt og kropsmæssigt. Børn er i en kontinuerlig udvikling, og alle gennemgår de samme udviklingsperioder, men tidspunktet og varigheden af disse perioder varierer meget fra individ til individ. Fælles mål Med udgangspunkt i slutmål og trinmål i folkeskolen, kan motorikken indtænkes. Der er fokus på krydsbevægelser, kropsspænding, balance mm. Derfor kan I med motorikken træne eleverne efter de fælles mål på en ny og inspirerende måde, der også giver et redskab til at kontrollere fremgang hos den enkelte elev. Motorisk udvikling Motorik er ensbetydende med vores bevægelsesfærdigheder. Det er et fællesnavn for det, der har med kroppens bevægelse at gøre. Der er flere ting, der spiller ind, når man taler om motorisk udvikling både fysisk og psykisk. Noget af det væsentlige og det man kan træne er balance, koordination og muskelstyrke. Balance En god balanceevne er en forudsætning for at udvikle sig inden for de fleste idrætsgrene. Selv så forskellige idrætsgrene som gymnastik og vægtløftning stiller store krav til balancen, men dog på vidt forskellige måder. Balancen kan trænes. Alene det at dyrke idræt og træne kroppen er en træning af balancen og koordinationen. Koordination Koordination er evnen til at udføre hensigtsmæssige bevægelser. En øget koordinationsevne giver et større bevægelsesmønster og dermed mulighed for at bevæge sig mere avanceret. I al idræt er der hindringer, der tvinger udøveren til at forandre bevægelser meget hurtigt. Man skal hele tiden omstille sig fra en nøjagtig koordineret handling til en anden. Derfor er det væsentligt, at man udvikler de koordinationsmæssige færdigheder maksimalt. Muskelstyrke Muskelstyrken øges med alderen. Der ses en øget styrke hos de børn, der styrketræner. Undersøgelser har ligeledes vist at styrketræning med lav og moderat intensitet, fx med egen vægt har god effekt allerede i før-puberteten og er gavnlig på dette alderstrin. God fornøjelse, og lærerne må selvfølgelig også være med

3 Kriterier Dette materiale henvender sig til børn fra klasse. Der er udarbejdet et hæfte for hvert klassetrin. Øvelserne stiger i sværhedsgrad i takt med barnets alder. Det håber vi er med til at vedligeholde udfordringen i øvelserne, så børnene stadig vil finde det interessant at blive ved med at vedligeholde træningen. I skemaet ses antal rigtige øvelser barnet skal have for at opnå et bestemt diplom. Klassetrin Diamant Guld Sølv Bronze 16 rigtige rigtige 8-11 rigtige 1-7 rigtige Ideen er, at børnene skal introduceres for øvelserne, så de har tid og mulighed for at træne i en længere periode. Læreren behøver nødvendigvis ikke afsætte tid i undervisningen, men mange af øvelserne vil være hensigtsmæssige at benytte sig af i opvarmningen, eller hvis eleverne trænger til at røre sig efter stillesiddende aktiviteter. Selvom børnene allerede kan udføre nogle af øvelserne, er det vigtigt stadig at træne dem, da det giver dem en grundlæggende træning, som både vil være skadesforebyggende samt give dem en bedre baggrund i de resterende øvelser. Øvelserne i hæftet er beskrevet kort og med få billeder. En repræsentant fra KFUMs Idrætsforbund kommer gerne gratis ud på skolen og præsenterer motorikken og demonstrerer øvelserne for de lærere, der kunne have interesse. På kan du udskrive skemaer til notering af resultater. Det er også muligt at udskrive diplomer i diamant, guld, sølv og bronze. Tips En effektiv og struktureret måde at teste eleverne på: Eleverne stilles op på række efter hvordan de er noteret på resultatskemaet. Læreren viser og fortæller hvilken øvelse der skal testes. Eleverne laver øvelsen forbi læreren, der noterer korrekt/ukorrekt. Hvis eleven laver en fejl, kan de sendes bag i køen, hvor de får lidt tid til at øve, og derefter får endnu en chance.

4 Øvelse 1 At balancen holdes og man bliver på hælene. At der er rytme og ingen fejltrin. Gå på hælene 10 meter uden sko

5 Øvelse 2 At der er rytme, og det er tydeligt at der startes på hælen og sluttes på tæerne. Sæt hælen i jorden, rul op på tæerne. 10 meter.

6 Øvelse 3 At der er rytme, og det er tydeligt at der startes på tæerne og sluttes på hælen. Udføres baglæns. Tæerne sættes i jorden, der rulles ned på hælen. 10 meter.

7 Øvelse 4 At der er rytme og ingen fejltrin. Sidelæns gang hvor man med samlede fødder skiftevis flytter tæer og hæle 2 meter hver vej.

8 Øvelse 5 At der er rytme og ingen fejltrin. Sidelæns gang hvor tæer og hæle skiftevis er samlede. 2 meter til siden.

9 Øvelse 6 At balancen holdes. Det er ikke tilladt at støtte med benet på noget tidspunkt. At øjnene er lukkede. Stå på et ben med øjnene lukkede, Tegn en sol med den fod der er løftet fra jorden. (Begge ben)

10 Øvelse 7 At der er rytme og ingen pauser. Hink 4 hink på venstre ben og 4 hink på højre ben osv. 20 meter fremad.

11 Øvelse 8 At der er krydsbevægelser. (DVS. venstre arm fremme sammen med højre ben og omvendt) Løb gadedrenge løb fremad. 20 meter

12 Øvelse 9 At der er rytme, og ingen fejltrin. At det bagerste ben skiftevis er foran og bagved det forreste ben. Sidelæns krydsløb hvor bagerste ben skiftevis krydses foran og bagved det forreste. 20 meter.

13 Øvelse 10 FOKUS Arme og ben skal være ude fra kroppen på samme tid. Hop sprællemand 10 meter fremad.

14 Øvelse 11 v At der er krydsbevægelser. (DVS. venstre arm fremme sammen med højre ben og omvendt) Hop 15 skiløb på stedet.

15 Øvelse 12 At fødderne ikke rammer stregen. Højre fod må kun ramme på venstre side af stregen og venstre fod kun på højre side.

16 Øvelse 13 At der er rytme. At højre ben flyttes samtidig med venstre arm. (Og modsat). Kravl på gulv eller måtte. 5 meter fremad.

17 Øvelse 14 At numsen ikke rører jorden. At der er rytme. Krabbegang sidelæns. 5 meter hver vej.

18 Øvelse 15 At der rulles lige. At man slutter siddende. Forlæns rulle. Skal afsluttes på numsen.

19 Øvelse 16 At der er kropspænding, ingen svaj i ryggen. At balancen kan holdes mens der kun holdes fast i benene. Modtageren må holde fast ved hoften. Benene svinges op. Skal kunne stå mens der holdes fast i benene.

20 Udarbejdet af: KFUMs Idrætsforbund, Maja Tast Med støtte fra Danmarks Idræts Forbund Medvirkende: Signe Kongsted Svensson og Job Silas Nisgaard Ehrich Forsidebillede: Ditte Søndergaard Thomsen og Mathias Skov Tak til: fysioterapeut Kirsten Weiss samt Lyshøjskolen i Kolding for sparring og evaluering. For yderligere information, præsentation eller fremsendelse af materiale: KFUMs Idrætsforbund Peter Tofts Vej Kolding Tlf Mail: kfumid@kfumid.dk Web: