Fremskrivning af råstofforbruget for Region Syddanmark

Transkript

1 Fremskrivning af råstofforbruget for Region Syddanmark Råstoffer Nr

2 KOLOFON Titel: Fremskrivning af råstofforbruget for Region Syddanmark Serie: Råstoffer. Nr Rekvirent: Danske Regioner. Udarbejdet af: NIRAS A/S ved. Jacob Søgren Jensen, Trine de Fine Skibsted, Gunnar Larsen, Charlotte Greve, Jakob Qvortrup Christensen. Udgivelsesår: September Forsidefoto: Svogerslev Grusgrav, Roskilde. 4

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ikke teknisk resume Indledning Historisk Råstofforbrug Fordeling af råstofproduktionen Historisk indvinding på land Historisk losning fra havet Fordeling af råstofferne i Jylland og på Fyn Fordelingen af historisk indvinding på land i Jylland og på Fyn Fremskrivning af råstofforbruget Fremskrivning af indvinding på land Kommunefremskrivning Referencer Bilag...21

4 1. Ikke teknisk resume På baggrund af den økonomiske model, SAM-K/LINE s, fremskrivning af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren er der opstillet en model, som anvendes til at forudsige det fremtidige råstofforbrug for hele Danmark samt for den enkelte region frem mod Råstofforbruget omfatter sand, grus og sten som stammer fra indvinding på land, indvinding på havet, genbrug af byggeriog anlægsmaterialer samt import og eksport til og fra både det øvrige Danmark og udlandet. Med udgangspunkt i SAM-K/LINE s fremskrevne tal for beskæftigelsen i Region Syddanmark er der lavet en model for fremskrivning af råstofforbruget i regionen frem mod 2036, samt behovet for fremtidig indvinding på land i regionen. Ud fra de enkelte kommuners andel af beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægssektoren er det regionale råstofforbrug fordelt på kommuneniveau, som en fremskrivning af behovet for råstoffer på kommuneniveau. Derudover er der lavet en sammenstilling af data for produktion og import af råstoffer i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark for at give et samlet overblik over fordelingen af råstoffer og den historiske fordeling af indvindingen på land i Jylland og på Fyn. Udviklingen i råstofforbruget i Region Syddanmark er stigende for hele perioden , men den største stigning ses i den første del af perioden fra , hvorefter behovet flader ud. Ifølge fremskrivningen forventes der således ikke en eksplosiv forøgelse af råstofforbruget i Region Syddanmark, men nærmere en tilbagevenden til niveauet omkring Det fremskrevne råstofforbrug i 2036 udgør således kun 77 pct. (7,7 mio. m³) af råstofforbruget på 9,9 mio. m³ fra 2006, hvor råstofforbruget historisk var størst. Fremskrivningen viser, at det samlede behov for råstoffer i Region Syddanmark i hele perioden er på 173 mio. m 3. Behovet for råstoffer er ikke jævnt fordelt over hele regionen, men er koncentreret i de områder, hvor der er høj økonomisk aktivitet. De kommuner, der har det største behov, er således Esbjerg, Trekantsområdet 1 og Odense, som samlet set har et forventet forbrug på 105 mio. m³ eller knap 61 pct. af Region Syddanmarks forventede råstofforbrug på 173 mio. m³. Det fremskrevne behov for indvinding af råstoffer på land er beregnet ud fra den gennemsnitlige andel af råstoffer indvundet på land i forhold til det samlede råstofforbrug i Region Syddanmark i perioden Dermed beskriver fremskrivningen, hvor stort behovet vil være for indvinding af råstoffer på land i Region Syddanmark, under forudsætning at den gennemsnitlige andel 1 Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. 3

5 ikke ændrer sig. Øges andelen af råstofforbruget, der bliver dækket af nettoimporten, genbruget eller losning fra havet, vil behovet for indvinding af råstoffer på land naturligvis være mindre i fremtiden. Indvindingen af råstoffer på land udgør mindst 83 pct. af råstofforbruget og i gennemsnit 97 pct. i perioden , og er dermed langt den vigtigste komponent til dækning af råstofforbruget i Region Syddanmark. Genbrug af bygge- og anlægsmaterialer udgør i gennemsnit 2 pct. af råstofforbruget i Region Syddanmark, mens råstoffer indvundet på havet udgør mellem 4-12 pct. af råstofforbruget. For hele perioden viser fremskrivningen, at det samlede behov for indvinding af råstoffer på land i Region Syddanmark er på i alt 169 mio. m 3. Region Syddanmark har i perioden samt været stort set selvforsynende med råstoffer, men eksport til udlandet har betydet, at regionen har importeret råstoffer fra de øvrige danske regioner i perioderne samt 2009 og Sammenstillingen af data for fordeling af råstoffer og den historiske indvinding af råstoffer på land for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark viser, at de tre regioner er stort set selvforsynende med råstoffer, og at råstofforbruget primært dækkes ved indvinding af råstoffer på land. Råstoffer indvundet på land udgør således mindst 94 pct. af råstofforbruget og i gennemsnit 104 pct., mens råstoffer indvundet på havet kun udgør 7 pct. i gennemsnit og genbrug af bygge- og anlægsmaterialer kun udgør 2 pct. i gennemsnit af råstofforbruget. Der har således været en let varierende merproduktion af råstoffer gennem hele perioden fra i de tre regioner tilsammen. Merproduktionen er meget lav i årene samt 2009 og 2012, men ligger på 1-2 mio. m 3 i resten af perioden. Merproduktionen forventes at være eksporteret til Sjælland, primært til Region Hovedstaden. 4

6 2. Indledning I den tekniske baggrundsrapport /1/ er den historiske udvikling af råstofforbruget på landsplan beskrevet, og der er opstillet en model, som anvendes til at forudsige det fremtidige forbrug frem mod Derudover er der set på behovet for fremtidig indvinding på land. Råstofforbruget omfatter sand, grus og sten som stammer fra indvinding på land, indvinding på havet, genbrug af byggeri- og anlægsmaterialer samt nettoimport. Det historiske råstofforbrug afspejler konjunkturudviklingen. Økonomiske opsving påvirker råstofforbruget positivt, og omvendt har faldende økonomiske vækstrater en negativ indflydelse på råstofforbruget. Fx betød den lempeligere finanspolitik og faldende renter i 1990 erne en øget økonomisk vækst og et stigende råstofforbrug. Derimod betød bl.a. Kartoffelkuren i 1986 at boligbyggeriet bremsede op og som følge heraf et faldende råstofforbrug. 45 mio. m³ 40 Finanskrisen Kartoffelkur 2. oliekrise Storebælt Pinsepakken IT-krisen 25 Forårspakken 20 Fastkurspolitik SR kick-start År Figur 1 - Historisk råstofforbrug. Størstedelen af råstofforbruget stammer fra indvinding på land og hav. Indvinding fra land har historisk dækket 80 til 90 pct. af forbruget og fluktuationerne i indvindingen afspejler den samfundsøkonomiske udvikling. Indvinding af råstoffer på havet udgør 6-10 pct. af det samlede råstofforbrug. Fluktuationen er mere begrænset idet indvindingen på havet ikke er konjunkturfølsom hvilket bl.a. skyldes begrænset konkurrence pga. høje opstartsomkostninger og mange interesser som begrænser indvindingen. I det tekniske baggrundsnotat /1/ er sammenhænge mellem råstofforbruget og forskellige indikatorer undersøgt. Der er en tydelig sammenhæng mellem den samlede byggeaktivitet og råstofforbruget. I særdeleshed mellem det private byggeri og råstofforbruget. Det kan således konkluderes, at det private byggeri følger den økonomiske udvikling, mens det offentlige byggeri i højere grad styres af planpolitiske beslutninger. 5

7 Der er ligeledes fundet stor sammenhæng mellem beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og råstofforbruget. På dette grundlag er der opstillet en model for det fremtidige råstofforbrug. Input til modellen, i form af fremtidige beskæftigelsestal, er baseret på udtræk fra SAM K/LINE mio. m³ År Fremskrivning Råstofforbrug Figur 2 - Fremskrivning af råstofforbruget for hele Danmark. Fremskrivningen viser, at råstofforbruget vil stige frem mod i særdeleshed i starten af perioden for herefter at flade ud. Hvis det fremtidige forbrug ses i sammenhæng med det historiske, er det dog tydeligt, at den forventede stigning bunder i, at Danmark er på vej ud af en økonomisk krise i perioden efter 2013 og ind i en periode med økonomisk vækst. Det fremskrevne råstofforbrug for Danmark i 2026 er 1 pct. lavere end i 2007, hvor det historiske råstofforbrug toppede. Der forventes dermed ikke en eksplosiv forøgelse i råstofforbruget, snarere en tilbagevenden til niveauet før finanskrisen. I lighed med den historiske udvikling vil langt størstedelen af det fremtidige råstofforbrug blive dækket af indvinding fra land. For Danmark som helhed forventes i 2036 gennemsnitligt 90 pct. at stamme indvinding på land, såfremt den nuværende fordeling anvendes. I denne rapport fokuseres der på den historiske og fremtidige udvikling i råstofforbruget for Region Syddanmark, og på baggrund af den opstillede model til fremskrivning af råstofforbruget på landsplan benyttes til at fremskrive behovet for råstoffer i Region Syddanmark i perioden Desuden foretages en fremskrivning af behovet for indvinding af råstoffer på land i samme periode. 6

8 3. Historisk Råstofforbrug Region Syddanmarks råstofforbrug var forholdsvis stabilt, omkring 7,3 mio. m³, fra 1997 og frem til højkonjunkturen i 2003, jf. Figur 3. Herefter skete der en kraftig stigning på omkring 44 pct. over få år, og råstofforbruget toppede i 2006 med 9,9 mio. m³. Afmatningen af bygge- og anlægssektoren begyndte allerede i 2007, men den markante reduktion i råstofforbruget i var forårsaget af finanskrisen og den efterfølgende recession. Råstofforbruget blev næsten halveret fra 9,9 mio. m³ i 2006 til 5,1 mio. m³ i Efter lavpunktet i 2010 steg forbruget med 24 pct. til 6,4 mio. m³ i 2011 for at falde lidt igen i Udviklingen i råstofforbruget og beskæftigelsen følger generelt de nationale tendenser for perioden I Figur 3 er det dog kun tydeligt at se højkonjunkturen i årene før finanskrisen og selve krisen, der giver udslag i råstofforbruget i Region Syddanmark. Opsvinget sidst i 90 erne og den efterfølgende recession, som følge af stramninger af de offentlige finanser og it-krisen, kan også tydeligt ses i beskæftigelsen, men giver ikke så markant et udsving i råstofforbruget, som det ses i det nationale råstofforbrug. Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, der ligger til grund for fremskrivningsmodellen, er taget med i Figur 3 for at illustrere den tætte sammenhæng til råstofforbruget. Sammenhængen mellem beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og råstofforbruget er beskrevet yderligere i /1/ Råstofforbrug, mio. m³ Beskæftigelse Råstofforbrug Beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren Figur 3 - Estimeret råstofforbrug i perioden Kilde: Egne beregninger. Metoden er forklaret i det tekniske notat /1/. Data for beskæftigelsen er fra SAM-K/LINE. 7

9 3.1 Fordeling af råstofproduktionen Figur 4 viser den historiske udvikling i den samlede produktion af råstoffer 2 i Region Syddanmark, fordelt på primære råstoffer indvundet på land og hav samt sekundære råstoffer, som stammer fra genbrug af byggeri- og anlægsmaterialer. Yderligere repræsenterer den sorte linje råstofforbruget, som modellen har estimeret. Data for råstoffer indvundet på land samt data for losning fra havet findes på regionsniveau, mens genbrugsdata og eksport/import til udlandet kun er opgjort på landsplan. Udover disse komponenter kan import/eksport til andre regioner i Danmark spille ind i forhold til forbruget af råstoffer i regionen. Genbrugsdata fra Miljøstyrelsen er behæftet med meget stor usikkerhed, da meget genbrug foregår direkte på byggepladsen, og det er kun genbrugsmateriale, der kommer forbi et genbrugsanlæg, som skal indberettes /1/. Det antages her, at 50 pct. af alt indberettet genbrug anvendes i Region Hovedstaden, mens de resterende 50 pct. er fordelt mellem de øvrige regioner vha. regionens andel af den nationale økonomi (Bruttonationalproduktet). Der er flere årsager til, at Region Hovedstaden antages at anvende 50 pct. af alt genbrug. Dels vil der i Hovedstadsområdet ofte blive fjernet en ældre bygning, før der kan bygges nyt, og derved genereres der mere genbrugsmateriale, og dels er sortering og genbrug af byggematerialer mere rentabelt, når der rives store byggerier ned, end når det er mindre bygninger der fjernes. Der vises ikke data for genbrug af bygge- og anlægsmaterialer efter 2009, hvilket skyldes, at der på dette tidspunkt blev indført et nyt affaldsregistreringssystem som medfører, at data før og efter 2009 ikke er sammenlignelige. De manglende tal for genbrug fra afspejler derfor ikke, at der ikke anvendes genbrugsmaterialer i denne periode. Data for eksporten af råstoffer fra Danmark til udlandet findes kun på landsplan, men det antages her, at al eksport til udlandet foregår fra Region Syddanmark, vurderet ud fra kendskabet til virksomheder, der har eksport. Derimod antages importen at foregå til Region Hovedstaden på basis af oplysninger fra branchen. Størrelsen af eksporten til udlandet fra Region Syddanmark fremgår af Figur 5. Import/eksport til andre regioner i Danmark findes der ikke data for, men i Figur 4 udgør det en delmængde af forskellen mellem den samlede produktion af råstoffer i regionen inkl. nettoimport fra udlandet og det modelberegnede råstofforbrug, dvs. forskellen mellem højden af søjlerne og den sorte linje. Forskellen mellem råstofforbruget (den sorte linje) og råstofproduktionen inkl. nettoimport fra udlandet (højden af søjlerne) kan dermed tilskrives handel med andre regioner eller exceptionelle begivenheder som f.eks. motorveje eller 2 Sand, grus og sten til byggeri- og anlægsformål. 8

10 havneudvidelser, som medfører et kortvarigt højere forbrug, end modellen estimerer. 12 mio. m³ Hav Genbrug land Råstofforbrug År Figur 4 - Fordeling af den samlede produktion af råstoffer for Region Syddanmark i perioden Kilde: Råstofforbruget er egne beregninger. Data for indvinding af råstoffer på land og hav er fra Danmarks Statistik, database RST, RST01, RST4 og RST04. Genbrug er fordelt vha. data fra Miljøstyrelsens database. Udlandshandel er fordelt vha. data fra Danmarks Statistik, database KN8Y. 1,0 mio. m 3 0,8 0,6 0,4 0,2 0, År Figur 5 - Eksport til udlandet fra Region Syddanmark i perioden Kilde: Danmarks Statistik. Figur 4 viser, at den primære kilde til råstoffer i Region Syddanmark er råstoffer indvundet på land, mens råstoffer indvundet på havet samt genbrug af byg- 9

11 ge- og anlægsmaterialer spiller en væsentlig mindre rolle. Mængden af råstoffer indvundet på land udgør således mindst 83 pct. af råstofforbruget og i gennemsnit 97 pct. i perioden Mængden af råstoffer indvundet på havet ligger på 0,3-0,5 mio. m 3 om året i perioden svarende til en andel på ca. 4-6 pct. af råstofforbruget. Herefter stiger mængden af råstoffer indvundet på havet så det i perioden ligger på 0,5-0,7 mio. m 3 svarende til en andel på 7-12 pct. i forhold til råstofforbruget. Stigningen i andelen afspejler, at det samlede råstofforbrug har været stærkt faldende fra Indvindingen af råstoffer på havet er derfor ikke kun afhængig af efterspørgslen. Variationen i indvindingen af råstoffer på havet afspejler i stedet, at det er forholdsvis usmidigt at ændre på produktionsmængderne. Se /1/ for yderligere uddybning af de faktorer, der påvirker produktionen af råstoffer på havet. Mængden af bygge- og anlægsmaterialer der genanvendes ligger på 1-2 mio. m 3 i perioden , med en svagt stigende tendens fra , hvor det toppede. Herefter set et svagt fald, men mængden af genbrugte bygge- og anlægsmaterialer ligger stadig lige over 2 mio.m 3. Der er ikke opgivet data for årene , idet standarden for indberetningerne er ændret siden 2009 og derfor ikke er sammenlignelige med data fra før I gennemsnit udgør andelen af genbrugte bygge- og anlægsmaterialer 2 pct. af råstofforbruget i perioden Figur 4 viser også, at produktionen af råstoffer i Region Syddanmark varierer i samme takt, som råstofforbruget i regionen, og produktionen harmonerer stort set med forbruget gennem hele perioden. Fra , hvor råstofforbruget generelt er højt, ses dog en merproduktion af råstoffer i forhold til forbruget på 0,5-1,6 mio. m 3 årligt. Merproduktionen skyldes primært en stigning i indvindingen af råstoffer på land, og det viser, at der inden for regionen har været tilstrækkelig kapacitet i form af graveområder og råstoftilladelser til at kunne øge produktionen af råstoffer indvundet på land i takt med den stigende efterspørgsel. Produktionen af råstoffer skal dog holdes op i mod, at der også foregår en eksport af råstoffer til udlandet fra Region Syddanmark. Figur 5 viser variationen af eksportmængderne i perioden , og det fremgår af figuren, at eksporten varierer fra 0,4-0,8 mio. m 3 i perioden Det interessante er, at Region Syddanmark stort set kan være selvforsynende, men grundet eksporten til udlandet, er regionen nødt til at importere råstoffer fra andre dele af Danmark for at kunne dække råstofforbruget. Det er kun i perioden , at Region Syddanmark både kunne eksportere til udlandet og resten af Danmark 3. Da data for genbrug af bygge- og anlægsmaterialer ikke 3 Der foregår højst sandsynligt mere handel mellem regionerne, der ikke kan kvantificeres. Handlen skyldes regionale forskelle i råstof forekomsterne og kvaliteterne heraf. 10

12 indgår efter 2009, er det dog sandsynligt at regionen også kunne eksportere til både udlandet og resten af Danmark i 2010 og 2011, hvis mængden af genbrugte bygge- og anlægsmaterialer har været i samme størrelsesorden som i årene inden. 3.2 Historisk indvinding på land Figur 6 viser udviklingen i indvindingen af råstoffer på land for Region Syddanmark, der er tæt knyttet til udviklingen i råstofforbruget og de generelle økonomiske tendenser i samfundet. Råstofforbruget er den primære faktor, der driver udviklingen af indvinding på land. For at kunne dække det store råstofforbrug i højkonjunkturen fra midten af 2003 til 2007 er indvindingen af råstoffer på land således steget 40 pct. fra 7 mio. m³ til 9,7 mio. m³. 12 mio. m³ År Figur 6 - Historisk indvinding på land for Region Syddanmark i perioden Kilde: Danmarks Statistik, database RST og RST Historisk losning fra havet Figur 7 viser udviklingen i losningen fra havet til Region Syddanmark i perioden Der er store udsving i mængde af råstoffer, der bliver hentet fra havet, fra 0,3 mio. m³ i 1999 til 0,7 mio. m³ i Losning fra havet lader ikke til at være knyttet til udviklingen i råstofforbruget eller de generelle økonomiske tendenser i samfundet, dog kan den kraftige stigning fra 2006 til 2007 formentlig kobles til højkonjunkturen kort før finanskrisen. 11

13 0,8 mio. m³ 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, År Figur 7 - Historisk losning fra havet til Region Syddanmark i perioden Kilde: Danmarks Statistik, database RST4 og RST Fordeling af råstofferne i Jylland og på Fyn I Figur 8 er vist den samlede produktion af råstoffer i Region Nordjylland, Region Midtjylland samt Region Syddanmark for perioden fordelt på primære råstoffer indvundet på land og hav samt sekundære råstoffer, som stammer fra genbrug af byggeri- og anlægsmaterialer. Desuden er vist de tre regioners samlede råstofforbrug estimeret ud fra den beregnede model. 30 mio. m³ Hav Genbrug land Råstofforbrug År Figur 8 - Fordeling af den samlede produktion af råstoffer i Region Nordjylland, Region Midtjylland samt Region Syddanmark i perioden Kilde: Råstofforbruget er egne beregninger. Data for indvinding på land og hav er fra Danmarks Statistik, database RST, RST01, RST4 og RST04. Udlandshandel er fordelt vha. data fra Danmarks Statistik, 12

14 database KN8Y. Genbrug er fordelt vha. data fra Miljøstyrelsens database. OBS: Genbrugsdata for perioden er ikke vist, da de ikke er sammenlignelige med data fra perioden indtil Figuren viser, at der har været en merproduktion af råstoffer i de tre regioner tilsammen gennem hele perioden. Overskuddet har typisk ligget omkring 2-3 mio. m 3, men faldet til 1-2 mio. m 3 i perioden Da der ikke er genbrugsdata med i beregningen fra , kan dét imidlertid forklare en del af faldet, men ikke for Det samlede overskud er også stadig lavt i set i forhold til resten af perioden, selvom der tages højde for de manglende genbrugsdata. En del af merproduktionen går til eksport til udlandet. Eksporten varierer fra 0,4-0,8 mio. m 3 om året og svarer derfor ikke til hele merproduktionen. I perioden fra var der i Region Nordjylland et ekstraordinært stort råstofforbrug i forhold til det estimerede. Det ekstra forbrug skyldes et motorvejsbyggeri og udgjorde i denne periode omkring 1-2 mio. m 3 om året i perioden og kun ca. 0,4 mio. m 3 i Når dette forbrug indregnes i det samlede forbrug inkl. den mængde råstoffer, der eksporteres til udlandet, er der stadig en merproduktionen i de tre regioner i hele perioden fra Merproduktionen er dog meget lav i årene samt 2009 og 2012, men ligger på 1-2 mio. m 3 i resten af perioden. Denne merproduktion forventes fortrinsvis at være eksporteret til Region Hovedstaden, der generelt har et merforbrug i perioden, som ikke kan dækkes fuldt ind af hverken import fra udlandet eller fra Region Sjælland. Det vurderes, at det er Region Midtjylland som leverer størstedelen af eksporten fra Jylland og Fyn til Sjælland. Figur 8 viser også, at forbruget af råstoffer i de tre regioner fortrinsvis dækkes ved indvinding af råstoffer på land. Råstoffer indvundet på land udgør således mindst 94 pct. af råstofforbruget og i gennemsnit 104 pct., mens råstoffer indvundet på havet kun udgør 7 pct. i gennemsnit og genbrug af bygge- og anlægsmaterialer kun udgør 2 pct. i gennemsnit af råstofforbruget. 3.5 Fordelingen af historisk indvinding på land i Jylland og på Fyn Figur 9 viser fordelingen af indvindingen på land i hhv. Region Nordjylland, Region Midtjylland samt Region Syddanmark set i forhold til det samlede råstofforbrug i Jylland og på Fyn, mens Figur 10 viser de tre regioners forbrug af råstoffer set i forhold til hinanden. Det fremgår af Figur 9, at Region Midtjyllands indvinding af råstoffer på land har bidraget med den største andel til det samlede råstofforbrug i de tre regioner. Regionens andel varierer fra pct. i forhold til det samlede råstofforbrug. Region Syddanmarks indvinding af råstoffer på land bidrager med en lidt mindre andel, idet deres andel varierer mellem pct. af det samlede råstofforbrug. 13

15 Region Nordjyllands indvinding af råstoffer på land har bidraget med den laveste andel i forhold til det samlede råstofforbrug i de tre regioner, idet regionens bidrag varierer mellem pct. Regionens bidrag var størst i perioden , hvor andelen var på pct. Den høje andel skyldes den ekstra indvinding til byggeriet af Hirtshalsmotorvejen, som gav anledning til et ekstraordinært stort råstofforbrug i årene Herefter har Region Nordjyllands andel været konstant på ca. 20 pct., svarende til ca. halvdelen af Region Midtjyllands og Region Syddanmarks andel. Figur 10 viser de tre regioners råstofforbrug i samme periode, Her ses samme mønster mellem de tre regioner som når der ses på andelen af indvindingen på land. Region Midtjylland og Region Syddanmark forbruger stort set lige meget, men efter 2003 er Region Syddanmarks råstofforbrug en smule lavere end Region Midtjyllands. Region Nordjyllands råstofforbrug er gennem hele perioden kun det halve af de to andre regioners forbrug. Forbruget af råstoffer har varieret en del både for hver af de tre regioner og for de tre regioner samlet set. De tre regioners råstofforbrug steg kraftigt fra 2003 og frem til det toppede i 2006, hvorefter forbruget blev næsten halveret frem til Trods den store udsving har de tre regioners behov for indbyrdes handel med råstoffer været meget begrænset. Der kan selvfølgelig foregå handel på tværs af regionerne, fordi der er behov for at udveksling af forskellige kvaliteter. Samlet set tegnes der et billede af, at de tre regioner er stort set selvforsynende med råstoffer, og at råstofforbruget primært dækkes ved indvinding af råstoffer på land. Gennem perioden fra har der været en let varierende merproduktion af råstoffer i de tre regioner tilsammen, som forventes at være eksporteret til Sjælland, primært til Region Hovedstaden. 14

16 Råstofindvinding på lands andel af Jylland & Fyns råstofforbrug 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Figur 9 - Udviklingen i indvindingen af råstoffer på land i Region Nordjylland, Region Midtjylland samt Region Syddanmark set som andel i forhold til deres samlede råstofforbrug i perioden Kilde: Egne beregninger. (Data for indvinding af råstoffer på land er fra Danmarks Statistik, database RST og RST01). 12 Råstofforbrug, mio. m³ År Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Figur 10 - Råstofforbruget i hhv. Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden Kilde: Egne beregninger. 15

17 4. Fremskrivning af råstofforbruget I Figur 11 ses det fremskrevne råstofforbrug for Region Syddanmark frem til Fremskrivningen er baseret på sammenhængen mellem råstofforbruget og beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, der er fundet ved analysen af historiske data, beskrevet i /1/. Grundet denne sammenhæng kan fremskrevne tal for beskæftigelsen i Region Syddanmark, genereret af SAM-K/LINE 4, bruges til at fremskrive råstofforbruget. Da modellen er behæftet med en vis usikkerhed, er der på Figur 11 inkluderet et 5 pct. usikkerhedsinterval. 11 mio. m³ Råstofforbrug 5 % usikkerhedsinterval År Figur 11 Historisk råstofforbrug for perioden efterfulgt af fremskrivningen for perioden Kilde: Egne beregninger. Det ses af Figur 11, at der forventes et stigende råstofforbrug i den nærmeste fremtid, dvs. i perioden , for herefter at flade ud. Ved at se på den historiske udvikling fra 2002 til 2012 er det dog også tydeligt, at meget af den stigning der forventes, skyldes at vi er på vej ud af en økonomisk krise og ind i en fase med stigende vækst. Derfor er det også værd at bemærke, at det fremskrevne råstofforbrug i 2036 kun udgør 77 pct. (7,7 mio. m³) af råstofforbruget på 9,9 mio. m³ fra 2006, hvor det toppede. Ifølge fremskrivningen forventes der altså ikke en eksplosiv forøgelse af råstofforbruget i Region Syddanmark, men nærmere en tilbagevenden til niveauet omkring Pludselige chok til den globale økonomien eller et lokalt chok til dansk økonomi kan af gode grunde ikke forudsiges. Derfor udgør økonomiske udsving, som f.eks. finanskrisen, altid en stor usikkerhedsfaktor i en fremskrivning, der løber over så lang en årrække, som her er tilfældet. Derfor er det vigtigt, at fremskrivningen bliver brugt som en guideline for det mest sandsynlige scenarie med vores nuværende viden omkring fremtidig vækst og ikke som et værk- 4 Regionaløkonomisk model for erhverv og beskæftigelse, drevet af Center for Regional- & Turismeforskning. 16

18 tøj, der med sikkerhed kan sige, hvor meget råstofforbruget vil være præcist i 2036 eller et andet vilkårligt år. Årrække Samlet råstofforbrug, mio. m³ Tabel 1 Sum af råstofforbrug i perioderne , og samlet for begge perioder. 4.1 Fremskrivning af indvinding på land Figur 12 viser den historiske indvinding af råstoffer på land for Region Syddanmark i perioden samt fremskrivningen af behovet for indvinding af råstoffer på land i perioden Indvindingen af råstoffer på land udgjorde i gennemsnit 97 pct. af råstofforbruget fra 1997 til Andelen af råstofforbruget, der bliver dækket af råstoffer indvundet på land i perioden , 97 pct., er ganget på det fremskrevne råstofforbrug fra afsnit 0. Dermed beskriver fremskrivningen, hvor stort behovet vil være for indvinding af råstoffer på land i Region Syddanmark, under forudsætning at den gennemsnitlige andel ikke ændrer sig. Øges andelen af råstofforbruget, der bliver dækket af nettoimporten, genbruget eller losning fra havet, vil behovet for indvinding af råstoffer på land naturligvis være mindre i fremtiden. 11 mio. m³ Historisk landindvinding Fremskrivning År Figur 12 Historisk indvinding af råstoffer på land for perioden efterfulgt af fremskrivning af behovet for indvinding af råstoffer på land for Region Syddanmark i perioden Kilde: Historiske data er 17

19 fra Danmarks Statistik, database RST og RST01. Fremskrivningen er egne beregninger, baseret på beskæftigelses data fra SAM-K/LINE. Årrække Samlet indvinding af råstoffer på land, mio. m³ Tabel 2 Sum af indvinding af råstoffer på land ved en fortsat andel på 97 pct. af råstofforbruget, i perioderne , og samlet for begge perioder. 4.2 Kommunefremskrivning På kommuneniveau er det ligesom på regionsniveau en udfordring at data for genbrug og import/eksport til udlandet kun er opgjort på landsplan, mens data for indvinding af råstoffer på land og lodsning fra havet også findes på kommuneniveau. På kommuneniveauet må der dog forventes at være en langt større andel af import/eksport af land- og havmaterialer mellem de enkelte kommuner. Den kommunale fremskrivning baseres således på den regionale fremskrivning, idet det regionale råstofforbrug fordeles på de enkelte kommuner ved hjælp af deres andel af beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægssektoren. De primære usikkerheder knytter sig derfor til beskæftigelsestallene fra SAM- K/LINE samt usikkerhederne beskrevet på regionsniveau. Usikkerheden for beskæftigelsestallene er selve prognosen i SAM-K/LINE, der er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose og finansministeriets makroøkonomiske prognoser. 5 Se /1/ for yderligere uddybning af usikkerhederne forbundet med SAM-K/LINE. Der er stadig meget store usikkerheder forbundet med den kommune opdelte fremskrivning, specielt i tilfælde med mange små kommuner der ligger tæt som f.eks. i Hovedstadsområdet. Derfor skal fremskrivningen ses som et udtryk for, hvor meget beskæftigelsen i byggeri og anlægsbranchen, i den enkelte kommune bidrager med i forhold til for det samlede råstofforbrug i regionen. Råstofforbruget for den enkelte kommune skal derfor i mindre grad forstås direkte som det præcise råstofforbrug. Desuden er ekstraordinære begivenheder, der kan have stor indflydelse på råstofforbruget i den enkelte kommune som f.eks. Femern-Bælt forbindelsen ikke inkluderet, udover igennem ADAM modellens bagvedliggende beregninger. 5 Finansministeriets makroøkonomiske prognose, også kendt som ADAM-modellen, er udviklet af Danmarks statistik. 18

20 Figur 13 viser det samlede råstofforbrug for de enkelte kommuner i Region Syddanmark i perioden Modellen forudsiger tydeligt, at langt det meste råstofforbrug vil foregå i de områder, som i dag har en høj økonomisk aktivitet. Esbjerg har således et råstofforbrug på 20,7 mio. m³, Trekantsområdet 7 57,3 mio. m³ og Odense 27,2 mio. m³ dvs. samlet set har de tre områder et forbrug på 105 mio. m³ eller knap 61 pct. af Region Syddanmarks samlede råstofforbrug på 173 mio. m³. Figur 13 Samlet råstofforbrug i mio. m³ fra 2013 til 2036 på kommuneniveau. 6 Se Tabel 9 i Bilag for baggrundstallene. 7 Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. 19

21 5. Referencer /1/ Danske Regioner, Fremskrivning af Råstofforbruget Baggrundsrapport. Råstoffer nr. 1. September

22 6. Bilag Årstal - Data til Figur 3-4, 6-7 og Råstofforbrug mio. m³ Beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren , , , , , , , , , , , , , , , , Tabel 3 Data til Figur 3. Kilde: Center for Regional Turisme (beskæftigelse) og egne beregninger (råstofforbrug). 21

23 Årstal Indvinding af råstoffer på land i mio. m³ Indvinding af råstoffer på havet i mio. m³ Genbrug i mio. m³ Råstofforbrug i mio. m³ ,76 0,33 0,19 7, ,75 0,48 0,14 7, ,04 0,30 0,13 7, ,40 0,31 0,16 7, ,10 0,37 0,14 7, ,61 0,40 0,15 7, ,96 0,36 0,17 6, ,92 0,45 0,18 7, ,62 0,40 0,19 8, ,82 0,44 0,24 9, ,76 0,73 0,25 9, ,81 0,72 0,24 8, ,17 0,50 0,22 6, ,05 0,53-5, ,45 0,72-6, ,85 0,70-5,81 Tabel 4 - Data til Figur 4. Kilde: Danmarks Statistik (RST, RST01, RST4, RST04, KN8Y) og egne beregninger (genbrug og DK nettoimport). 22

24 Årstal Historisk indvinding af råstoffer på land i mio. m³ , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,85 Tabel 5 - Data til Figur 6. Kilde: Danmarks Statistik, database RST og RST01. 23

25 Årstal Losning fra havet i mio. m³ , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,70 Tabel 6 - Data til Figur 7. Kilde: Danmarks Statistik, database RST4 og RST04. 24

26 Årstal Råstofforbrug (mio. m³) , , , , , , , , , , ,81 Nedre 5 % Øvre 5 % usikkerhedsinterval usikkerhedsinterval ,98 5,68 6, ,20 5,89 6, ,13 5,83 6, ,33 6,02 6, ,62 6,29 6, ,89 6,54 7, ,09 6,73 7, ,27 6,90 7, ,57 7,19 7, ,58 7,21 7, ,66 7,28 8,04 Tabel 7 - Data til Figur 11. Kilde: SAM-K/LINE (tal for beskæftigede i byggeog anlægssektoren, der er brugt til at fremskrive råstofforbruget i perioden ). 25

27 Historisk indvinding Årstal af råstoffer på land i mio. m³ , , , , , , , , , , , , , , , ,85 Fremskrivning af behovet for indvinding af råstoffer på land i mio. m³ , , , , , , , , , , ,46 Tabel 8 - Data til Figur 12. Kilde: Danmarks Statistik ift. historiske tal, database RST og RST01, og egne beregninger for fremskrivningen. 26

28 Råstofforbrug i mio. m³ Region Syddanmark 82,1 91,1 173,2 Assens 2,6 2,8 5,4 Faaborg-Midtfyn 3,3 3,7 7,0 Kerteminde 1,3 1,4 2,7 Langeland 0,8 0,9 1,6 Middelfart 2,4 2,7 5,1 Nordfyns 2,0 2,2 4,2 Nyborg 1,7 1,8 3,5 Odense 12,9 14,3 27,2 Svendborg 2,9 3,2 6,1 Ærø 0,5 0,6 1,1 Billund 2,5 2,7 5,2 Esbjerg 9,8 10,9 20,8 Fanø 0,2 0,3 0,5 Fredericia 4,7 5,2 10,0 Haderslev 3,4 3,8 7,2 Kolding 6,6 7,3 13,8 Sønderborg 3,7 4,1 7,7 Tønder 2,6 2,9 5,6 Varde 3,6 4,0 7,6 Vejen 3,6 4,0 7,6 Vejle 7,4 8,2 15,6 Aabenraa 3,6 4,0 7,6 Tabel 9 Data til Figur 13. Råstofforbrug på kommuneniveau for perioderne , og