Fremskrivning af råstofforbruget for Region Sjælland

Transkript

1 Fremskrivning af råstofforbruget for Region Sjælland Råstoffer Nr

2 KOLOFON Titel: Fremskrivning af råstofforbruget for Region Sjælland Serie: Råstoffer. Nr Rekvirent: Udarbejdet af: Danske Regioner. NIRAS A/S ved. Jacob Søgren Jensen, Trine de Fine Skibsted, Gunnar Larsen, Charlotte Greve, Jakob Qvortrup Christensen. Udgivelsesår: September Forsidefoto: Svogerslev Grusgrav, Roskilde. 4

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ikke teknisk resume Indledning Historisk Råstofforbrug Fordeling af råstofproduktionen Historisk indvinding af råstoffer på land Historisk losning fra havet Fordeling af produktion af råstoffer på Sjælland og øerne Fordeling af historisk indvinding på land på Sjælland og øerne Fremskrivning af råstofforbruget Fremskrivning af behovet for indvindingen af råstoffer på land Kommunefremskrivning Referencer Bilag...22

4 1. Ikke teknisk resume På baggrund af den økonomiske model, SAM-K/LINE s, fremskrivning af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren er der opstillet en model, som anvendes til at forudsige det fremtidige råstofforbrug for hele Danmark samt for den enkelte region frem mod Råstofforbruget omfatter sand, grus og sten som stammer fra indvinding på land, indvinding på havet, genbrug af byggeriog anlægsmaterialer samt import og eksport til og fra både det øvrige Danmark og udlandet. Med udgangspunkt i SAM-K/LINE s fremskrevne tal for beskæftigelsen i Region Sjælland er modellen anvendt til en fremskrivning af råstofforbruget i regionen frem mod Derudover er behovet for fremtidig indvinding på land i regionen beregnet. Udviklingen i råstofforbruget i Region Sjælland er stigende for hele perioden , men den største stigning ses i den første del af perioden fra , hvorefter behovet flader ud. Ifølge fremskrivningen forventes der således ikke en eksplosiv forøgelse af råstofforbruget i Region Sjælland, men nærmere en tilbagevenden til niveauet omkring Det fremskrevne råstofforbrug i 2036 udgør således kun 92 pct. (5,7 mio. m³) af råstofforbruget på 6,1 mio. m³ fra 2006, hvor råstofforbruget historisk var størst. Behovet for råstoffer er ikke jævnt fordelt over hele regionen. Roskilde og Næstved, er de to kommuner med det største råstofforbrug i perioden, med henholdsvis 12,2 mio. m³ og 11,4 mio. m³, hvor Solrød og Lejre ligger i den modsatte ende med henholdsvis 3,2 mio. m³ og 4,7 mio. m³. Fremskrivningen viser, at det samlede behov for råstoffer i Region Sjælland i hele perioden er på 123 mio. m 3. Det fremskrevne behov for indvinding af råstoffer på land er beregnet ud fra den gennemsnitlige andel af råstoffer indvundet på land i forhold til det samlede råstofforbrug i Region Sjælland i perioden Dermed beskriver fremskrivningen, hvor stort behovet vil være for indvinding af råstoffer på land i Region Sjælland, under forudsætning af, at den gennemsnitlige andel ikke ændrer sig. Indvindingen på land har i perioden udgjort mindst 101 pct. af råstofforbruget, og er dermed langt den vigtigste komponent til dækning af råstofforbruget i Region Sjælland. Indvinding af råstoffer på havet udgør i gennemsnit 7 pct. af råstofforbruget, mens genbrug kun udgør 2 pct. i gennemsnit. Det interessante ved Region Sjælland er imidlertid den markante eksport, der foregår - formentlig udelukkende til Region Hovedstaden pga. de geografiske forhold. Indvindingen på land har således i gennemsnit udgjort 121 pct. af Re- 3

5 gion Sjællands råstofforbrug i perioden, svarende til at der eksporteres råstoffer ud af regionen. Sammenstillingen af data for fordeling af råstoffer og den historiske indvinding af råstoffer på land for Region Hovedstaden og Region Sjælland viser, at Region Hovedstaden har en markant underproduktion af råstoffer i forhold til forbruget af råstoffer. Region Hovedstaden forventes fortrinsvis at importere råstoffer fra Region Sjælland. Sammenstillingen viser dog også, at Region Sjællands merproduktion af råstoffer i forhold til regionens forbrug ikke er nok til at dække det samlede behov for råstoffer på Sjælland og øerne, og der må derfor også foregå en import af råstoffer fra Fyn og Jylland til Sjælland og øerne. For hele perioden viser fremskrivningen, at det samlede behov for indvinding af råstoffer på land i Region Sjælland er på i alt 149 mio.m 3, hvis der forsættes med samme gennemsnitlige eksportandel. Den fremskrivning af råstofforbruget som præsenteres i denne rapport viser en lavere forventning til det fremtidige råstofforbrug end fremskrivningen udarbejdet i 2012 /2/. Således forventes det gennemsnitlige råstofforbrug for perioden at være 6,2 mio. m 3 /år for Region Sjælland. I fremskrivningen udarbejdet i 2012 var forventningen 7,9 mio. m 3 /år for perioden Årsagen til faldet i forventningen til det fremtidige råstofforbrug skyldes, at modellen fra 2012 er baseret på beregnede tal for investeringer i byggeri- og anlæg, mens den seneste model bygger på tal for beskæftigelse i byggeri- og anlægssektoren udtrukket fra direkte fra SAM-K/LINE. I dette arbejde har det vist sig, at de historiske data for beskæftigelsen i byggeri- og anlægssektoren fra SAM-K/LINE er bedre til at beskrive det historiske råstofforbrug end de beregnede investeringer i byggeri- og anlæg. Desuden er det muligt at få de fremtidige tal for beskæftigelsen i byggeri- og anlægssektoren direkte fra SAM- K/LINE, mens investeringer i byggeri- og anlæg skal beregnes via SAM- K/LINE s tal for bruttonationalprodukt (BNP) og vækst. 4

6 2. Indledning I den tekniske baggrundsrapport /1/ er den historiske udvikling af råstofforbruget på landsplan beskrevet, og der er opstillet en model, som anvendes til at forudsige det fremtidige forbrug frem mod Derudover er der set på behovet for fremtidig indvinding på land. Råstofforbruget omfatter sand, grus og sten som stammer fra indvinding på land, indvinding på havet, genbrug af byggeri- og anlægsmaterialer samt nettoimport. Det historiske råstofforbrug afspejler konjunkturudviklingen. Økonomiske opsving påvirker råstofforbruget positivt, og omvendt har faldende økonomiske vækstrater en negativ indflydelse på råstofforbruget. F. eks. betød den lempeligere finanspolitik og faldende renter i 1990 erne en øget økonomisk vækst og et stigende råstofforbrug. Derimod betød bl.a. Kartoffelkuren i 1986 at boligbyggeriet bremsede op og som følge heraf et faldende råstofforbrug. 45 mio. m³ 40 Finanskrisen Kartoffelkur 2. oliekrise Storebælt Pinsepakken IT-krisen 25 Forårspakken 20 Fastkurspolitik SR kick-start År Figur 1 - Historisk råstofforbrug. Kilde: Egne beregninger Størstedelen af råstofforbruget stammer fra indvinding på land og hav. Indvinding fra land har historisk dækket omkring pct. af forbruget og fluktuationerne i indvindingen afspejler den samfundsøkonomiske udvikling. Indvinding af råstoffer på havet udgør 6-10 pct. af det samlede råstofforbrug. Fluktuationen er mere begrænset idet indvindingen på havet ikke er konjunkturfølsom hvilket bl.a. skyldes begrænset konkurrence pga. høje opstartsomkostninger og mange interesser som begrænser indvindingen. I det tekniske baggrundsnotat /1/ er sammenhænge mellem råstofforbruget og forskellige indikatorer undersøgt. Der er en tydelig sammenhæng mellem den samlede byggeaktivitet og råstofforbruget. I særdeleshed mellem det private byggeri og råstofforbruget. Det kan således konkluderes, at det private byggeri følger den økonomiske udvikling, mens det offentlige byggeri i højere grad styres af planpolitiske beslutninger. 5

7 Der er ligeledes fundet stor sammenhæng mellem beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og råstofforbruget. På dette grundlag er der opstillet en model for det fremtidige råstofforbrug. Input til modellen, i form af fremtidige beskæftigelsestal, er baseret på udtræk fra SAM K/LINE mio. m³ År Fremskrivning Råstofforbrug Figur 2 - Fremskrivning af råstofforbruget for hele Danmark. Kilde: Egne beregninger Fremskrivningen viser, at råstofforbruget vil stige frem mod 2036 i særdeleshed i starten af perioden for herefter at flade ud. Hvis det fremtidige forbrug ses i sammenhæng med det historiske, er det dog tydeligt, at den forventede stigning bunder i, at Danmark er på vej ud af en økonomisk krise i perioden efter 2013 og ind i en periode med økonomisk vækst. Det fremskrevne råstofforbrug for Danmark i 2026 er 1 pct. lavere end i 2007, hvor det historiske råstofforbrug toppede. Der forventes dermed ikke en eksplosiv forøgelse i råstofforbruget, snarere en tilbagevenden til niveauet før finanskrisen. I lighed med den historiske udvikling vil langt størstedelen af det fremtidige råstofforbrug blive dækket af indvinding fra land. For Danmark som helhed forventes i 2036 gennemsnitligt 90 pct. at stamme indvinding på land, såfremt den nuværende fordeling anvendes. I denne rapport fokuseres der på den historiske og fremtidige udvikling i råstofforbruget for Region Sjælland, og på baggrund af den opstillede model til fremskrivning af råstofforbruget på landsplan fremskrives behovet for råstoffer i Region Sjælland i perioden Desuden foretages en fremskrivning af behovet for råstoffer indvundet på land i samme periode. 6

8 3. Historisk Råstofforbrug Region Sjællands råstofforbrug var forholdsvis stabilt, omkring 4,2 mio. m³, fra 1997 og frem til højkonjunkturen i 2003, jf. Figur 3. Herefter skete der en kraftig stigning på omkring 50 pct. over få år, og råstofforbruget toppede i 2006 med 6,1 mio. m³. Afmatningen af bygge- og anlægssektoren begyndte allerede i 2007, men den markante reduktion i råstofforbruget i var forårsaget af finanskrisen og den efterfølgende recession. Råstofforbruget blev halveret fra 6,1 mio. m³ i 2006 til 3 mio. m³ i Efter lavpunktet i 2010 steg forbruget med 20 pct. til 3,6 mio. m³ 2011 for at falde lidt igen i Udviklingen i råstofforbruget og beskæftigelsen følger generelt de nationale tendenser for perioden I Figur 3 er det dog kun tydeligt at se højkonjunkturen i årene før finanskrisen og selve krisen, der giver udslag i råstofforbruget i Region Sjælland. Opsvinget sidst i 90 erne og den efterfølgende recession, som følge af stramninger af de offentlige finanser og it-krisen, kan også tydeligt ses i beskæftigelsen, men giver ikke så markant et udsving i råstofforbruget, som det ses i det nationale råstofforbrug. Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, der ligger til grund for fremskrivningsmodellen, er taget med i Figur 3 for at illustrere den tætte sammenhæng til råstofforbruget. Sammenhængen mellem beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og råstofforbruget er beskrevet yderligere i /1/. 7 Råstofforbrug, mio. m³ Beskæftigelse Råstofforbrug Beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren Figur 3 - Estimeret råstofforbrug i perioden Kilde: Egne beregninger. Metoden er forklaret i det tekniske notat /1/. Data for beskæftigelsen er fra SAM-K/LINE. 7

9 3.1 Fordeling af råstofproduktionen Figur 4 viser den historiske udvikling i den samlede produktion af råstoffer 1 i Region Sjælland, fordelt på primære råstoffer indvundet på land og hav samt sekundære råstoffer, som stammer fra genbrug af byggeri- og anlægsmaterialer. Yderligere repræsenterer den sorte linje råstofforbruget, som modellen har estimeret. Data for råstoffer indvundet på land samt data for losning fra havet findes på regionsniveau, mens genbrugsdata og eksport/import til udlandet kun er opgjort på landsplan. Udover disse komponenter kan import/eksport til andre regioner i Danmark spille ind i forhold til forbruget af råstoffer i regionen. Genbrugsdata fra Miljøstyrelsen er behæftet med meget stor usikkerhed, da meget genbrug foregår direkte på byggepladsen, og det er kun genbrugsmateriale, der kommer forbi et genbrugsanlæg, som skal indberettes /1/. Det antages her, at 50 pct. af alt indberettet genbrug anvendes i Region Hovedstaden, mens de resterende 50 pct. er fordelt mellem de øvrige regioner vha. regionens andel af den nationale økonomi (Bruttonationalproduktet). Der er flere årsager til, at Region Hovedstaden antages at anvende 50 pct. af alt genbrug. Dels vil der i Hovedstadsområdet ofte blive fjernet en ældre bygning, før der kan bygges nyt, og derved genereres der mere genbrugsmateriale, og dels er sortering og genbrug af byggematerialer mere rentabelt, når der rives store byggerier ned, end når det er mindre bygninger der fjernes. Der vises ikke data for genbrug af bygge- og anlægsmaterialer efter 2009, hvilket skyldes, at der på dette tidspunkt blev indført et nyt affaldsregistreringssystem som medfører, at data før og efter 2009 ikke er sammenlignelige. De manglende tal for genbrug fra afspejler derfor ikke, at der ikke anvendes genbrugsmaterialer i denne periode. Data for eksporten af råstoffer fra Danmark til udlandet findes kun på landsplan, men det antages her, at al eksport til udlandet foregår fra Region Syddanmark, vurderet ud fra kendskabet til virksomheder, der har eksport. Derimod antages importen at foregå til Region Hovedstaden på basis af oplysninger fra branchen. Import/eksport til andre regioner i Danmark findes der ikke data for, men i Figur 4 udgør det en delmængde af forskellen mellem den samlede produktion af råstoffer i regionen inkl. nettoimport fra udlandet og det modelberegnede råstofforbrug, dvs. forskellen mellem højden af søjlerne og den sorte linje. Forskellen mellem råstofforbruget (den sorte linje) og råstofproduktionen inkl. nettoimport fra udlandet (højden af søjlerne) kan dermed tilskrives handel med andre regioner eller exceptionelle begivenheder som f.eks. motorveje eller havneudvidelser, som medfører et kortvarigt højere forbrug, end modellen estimerer. 1 Sand, grus og sten til byggeri- og anlægsformål. 8

10 mio. m³ Hav Genbrug Land Råstofforbrug År Figur 4 Fordeling af den samlede produktion af råstoffer for Region Sjælland i perioden Kilde: Råstofforbruget er egne beregninger. Data for indvinding af råstoffer på land og hav er fra Danmarks Statistik, database RST, RST01, RST4 og RST04. Genbrug er fordelt vha. data fra miljøstyrelsens database. Udlandshandel er fordelt vha. data fra Danmarks Statistik, database KN8Y. Det fremgår af Figur 4, at den samlede mængde af producerede råstoffer i Region Sjælland overstiger det estimerede råstofforbrug i regionen i alle årene Merproduktionen var størst i 2006 og 2007, men i 2011 og 2012 er merproduktionen tæt på at være på samme niveau til trods for at den samlede produktion af råstoffer i disse år, var meget lavere end den samlede produktion i 2006 og Det betyder, at den procentvise merproduktion i 2011 og 2012 var langt højere end i 2006 og Indvindingen af råstoffer på land udgør således mindst 101 pct. af råstofforbruget og i gennemsnit 121 pct. i perioden , og er dermed langt den vigtigste komponent til dækning af råstofforbruget i Region Sjælland. Indvinding af råstoffer på havet udgør i gennemsnit 7 pct. af råstofforbruget, mens genbrug kun udgør 2 pct. i gennemsnit. Da der ikke er kendskab til exceptionelle begivenheder, der kan forklare en merproduktion i perioden, tilskrives den markante overproduktion af råstoffer udelukkende eksport til andre regioner formentlig udelukkende til Region Hovedstaden pga. de geografiske forhold.2 Dette hænger også godt sammen med det billede der tegnes af sammenhængen mellem produktionen af råstoffer i Region Hovedstaden og det estimerede råstofforbrug i regionen, idet der er en markant underproduktion af råstoffer i Region Hovedstaden. 2 Der foregår højst sandsynligt mere handel mellem regionerne, der ikke kan kvantificeres. Handlen skyldes regionale forskelle i råstofforekomsterne og kvaliteterne heraf, men også at der er tale om et frit marked. 9

11 Det er derfor relevant at se på de to regioner under ét, når det handler om råstoffer, se afsnit 3.4 og Historisk indvinding af råstoffer på land Figur 5 viser udviklingen i indvindingen af råstoffer på land for Region Sjælland, der i høj grad følger udviklingen i råstofforbruget og de generelle økonomiske tendenser i samfundet. Råstofforbruget er den primære faktor, der driver udviklingen af indvinding på land. For at kunne dække det store råstofforbrug i højkonjunkturen fra midten af 2003 til 2006 er indvindingen af råstoffer på land således steget 52 pct. fra 5 mio. m³ til 7,7 mio. m³. 8 mio. m³ Historisk landindvinding År Figur 5 - Historisk udvikling i indvindingen af råstoffer på land for Region Sjælland i perioden Kilde: Danmarks Statistik, database RST og RST Historisk losning fra havet Figur 6 viser udviklingen i losningen fra havet til havne i Region Sjælland i perioden Der er store udsving i mængden af råstoffer, der bliver hentet fra havet, fra lidt mere end 0,2 mio. m³ i 1990 til 0,4 mio. m³ i Losning fra havet lader ikke til at være knyttet til udviklingen i råstofforbruget eller de generelle økonomiske tendenser i samfundet, dog kan den kraftige stigning fra 2006 til 2007 formentlig kobles til højkonjunkturen kort før finanskrisen. 10

12 0,5 mio. m³ 0,4 0,3 0,2 0, År Figur 6 - Historisk losning fra havet til Region Sjælland i perioden Kilde: Danmarks Statistik, database RST4 og RST Fordeling af produktion af råstoffer på Sjælland og øerne. I Figur 7 er vist den samlede produktion af råstoffer i Region Sjælland og Region Hovedstaden for perioden fordelt på primære råstoffer indvundet på land og hav samt sekundære råstoffer, som stammer fra genbrug af byggeri- og anlægsmaterialer. Desuden er vist de to regioners samlede råstofforbrug estimeret ud fra den beregnede model. 16 mio. m³ År Hav Genbrug land Import udland Råstofforbrug Figur 7 - Fordeling af den samlede produktion af råstoffer i Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden Kilde: Råstofforbruget er egne beregninger. Data for indvinding på land og hav er fra Danmarks Statistik, database RST, RST01, RST4 og RST04. Udlandshandel er fordelt vha. data fra Danmarks Statistik, database KN8Y. Genbrug er fordelt vha. data fra Miljøstyrelsens database. OBS: Genbrugsdata for perioden er ikke vist, da de ikke er sammenlignelige med data fra perioden indtil

13 Figuren viser tydeligt, at den samlede produktion af råstoffer i de to regioner generelt ikke dækker det samlede råstofforbrug, idet det kun er i årene 2009 samt 2012, at søjlerne for råstofproduktionen rammer kurven for råstofforbruget. Det gælder sikkert også for 2010 og 2011, hvor genbruget ikke er regnet med i råstofproduktionen. I perioden fra går produktionen af råstoffer således næsten lige op med forbruget af råstoffer. Alle de øvrige år er der en markant underproduktion af råstoffer på Sjælland og øerne. Figur 7 viser derfor, at Sjælland og øerne er afhængige af import fra de andre danske regioner for at kunne få dækket deres behov for råstoffer. Dette stemmer også overens med kendskabet til, at der foregår transport af råstoffer fra Jylland til Sjælland med skib. Nettoimporten fra udlandet bygger som nævnt i afsnit 0 på en antagelse om, at al eksport til udlandet sker fra Region Syddanmark, og al import fra udlandet sker til Region Hovedstaden. Nettoimporten fra udlandet er for Sjælland og øerne derfor det samme som importen på landsplan. Nettoimporten fra de øvrige regioner i landet svarer til forskellen mellem produktionen af råstoffer i Region Hovedstaden og Region Sjælland inkl. nettoimporten fra udlandet, og de to regioners samlede råstofforbrug, idet forskellen kun kan dækkes ind via import fra de øvrige regioner i Danmark, med mindre der er tale om exceptionelle begivenheder, der betyder, at råstofforbruget har været lavere end estimeret. Underskuddet på Sjælland, antages at være dækket af import fra de øvrige regioner og ligger mellem ca. 0,1-2,9 mio. m 3 om året typisk 1-2 mio. m 3. Undtagelsen er som nævnt 2009 og 2012, hvor der stort set ikke er nogen import, samt år 2000, hvor nettoimporten toppede. Beregningen er dog behæftet med usikkerheder idet en del af forskellen kan skyldes metodeusikkerhed og at anlægsarbejder generelt er dyrere i Hovedstadsområdet. Det er dog kendt fra råstofbranchen, at der sker en betydelig import af råstoffer fra Jylland og til Sjælland og at denne import forventes at stige. Det interessante er, at i perioden , hvor råstofforbruget toppede, var nettoimporten fra de øvrige regioner højt, men dog ikke markant højere end normalt i perioden. Det fremgår også af Figur 4, at Region Sjælland i disse 2 år havde en ekstraordinær stor merproduktion af råstoffer i forhold til regionens egetforbrug, som altså til en vis grad har dækket det store råstofforbrug på Sjælland og øerne i denne periode. Som nævnt i afsnit 0 ses en tilsvarende merproduktion af råstoffer i Region Sjælland i årene 2011 og 2012, hvor det samlede råstofforbrug på Sjælland og øerne var markant lavere end i 2006 og Merproduktionen i Region Sjælland dæmmede i disse år noget op for merforbruget af råstoffer, og det var således stort set ikke nødvendigt at importere yderligere råstoffer fra de andre regioner i perioden , når der tages hensyn til at der mangler genbrugsdata for

14 3.5 Fordeling af historisk indvinding på land på Sjælland og øerne Det fremgår af Figur 7, at indvindingen af råstoffer på land er den primære kilde til produktion af råstoffer på Sjælland og øerne i perioden Figur 8 viser fordelingen af indvindingen på land i hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland set i forhold til det samlede råstofforbrug på Sjælland og øerne, mens Figur 9 viser de to regioners forbrug af råstoffer set i forhold til hinanden. Figur 8 viser, at indvinding af råstoffer på land i Region Hovedstadens i årene dækker omkring pct. af det samlede råstofforbrug på Sjælland og øerne, mens indvindingen af råstoffer på land i Region Sjællands dækkede pct. i samme periode. Herefter falder andelen af Region Hovedstadens indvinding af råstoffer på land i forhold til det samlede råstofforbrug på Sjælland og øerne, så indvinding af råstoffer på land udgør 8 pct. i I 2009 og 2010 ses en lille stigning i andelen af Region Hovedstadens indvinding på land i forhold til det samlede råstofforbrug, men dette sker samtidig med at forbruget når det laveste niveau i perioden, og det er dermed ikke udtryk for en større indvinding af råstoffer på land i regionen i disse to år. 60% Andelen af indvindingen på land i forhold til hele Sjællands råstofforbrug 50% 40% 30% 20% 10% 0% Region Sjælland Region Hovedstaden År Figur 8 Udviklingen i indvindingen af råstoffer på land i Region Hovedstadens og Region Sjælland set som andel i forhold til deres samlede råstofforbrug i perioden Kilde: Egne beregninger. (Data for indvinding af råstoffer på land er fra Danmarks Statistik, database RST og RST01). 13

15 10 Råstofforbrug, mio. m³ År Region Sjælland Region Hovedstaden Figur 9 - Råstofforbruget i hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland i perioden Kilde: Egne beregninger. I år 2000 falder andelen af indvindingen af råstoffer på land i Region Sjælland i forhold til det samlede råstofforbrug på Sjælland og øerne. Herefter stiger regionens andel af indvindingen af råstoffer på land, så den i årene dækker pct. af det samlede råstofforbrug. Herefter falder andelen igen, så den i årene ligger på omtrent samme niveau som fra , hvorefter andelen i 2011 og 2012 stiger til pct. af råstofforbruget på Sjælland og øerne. Faldet i andelen i år 2000 svarer til, at der var en mindre top i råstofforbruget dette år, mens stigningen i andelen i hænger sammen med, at forbruget af råstoffer er meget lavt i netop disse to år. Den relativt konstante andel af indvindingen af råstoffer på land i forhold til det samlede råstofforbrug på Sjælland og øerne fra modsvares af et stigende råstofforbrug i denne periode, og dermed af en stigning i indvinding af råstoffer på land i Region Sjælland. I , hvor Region Sjællands andel af råstofindvinding er faldende, ses også et kraftigt faldende råstofforbrug og dermed også en kraftigt faldende indvinding af råstoffer på land i Region Sjælland. Indvindingen af råstoffer på land i Region Hovedstaden og i Region Sjælland synes således ikke udelukkende at være bestemt af efterspørgslen eller af ændringer i forsyningsmønstret i form af stigende indvinding af råstoffer på havet, genbrug eller import fra udlandet særligt ikke i Region Hovedstaden, hvor indvindingen på land har været faldende stort set hele perioden fra Udviklingen i indvindingen på land afhænger også af produktionsbegrænsninger, som f.eks. begrænset adgang til arealer, at produktionsmaksimum er opnået og at yderligere produktion kræver mere materiel og dermed har høje opstartsomkostninger, at transport er billigere end at åbne nye arealer, at der mangler forekomster eller særlige råstofkvaliteter eller der mangler tilladelser, 14

16 da det tager lang tid at få en tilladelse, særligt hvis der først skal udlægges et areal til graveområde. Produktionsbegrænsninger som begrænsninger i tilladelser til råstofindvinding eller manglende kapacitet til produktion i den enkelte grav er beskrevet 3 som årsager, der kan begrænse forsyningen af råstoffer fra et område. Disse forhold vil give produktionsbegrænsninger på kort sigt. Figur 8 viser tydeligt, at Region Sjællands landindvundne råstoffer spiller en meget central rolle i forsyningen af råstoffer på Sjælland og øerne i perioden, mens Region Hovedstadens indvinding af råstoffer på land ikke har nær samme betydning for forsyningen med råstoffer. Dette skal ses i sammenhæng med, at Region Hovedstaden forbruger langt størstedelen af råstofferne på Sjælland og øerne, se Figur 9. Figur 9 viser, at råstofforbruget for de to regioner overordnet set varierer på samme måde, men det er tydeligt, at Region Hovedstaden står for langt det meste af forbruget af råstofferne på Sjælland og øerne. Region Hovedstaden forbruger således omkring 2-3 mio. m 3 flere råstoffer end Region Sjælland gennem det meste af perioden. Forskellen i forbruget er størst i de perioder, hvor det samlede forbrug er størst dvs. årene og I disse 2 perioder er forskellen i de to regioners forbrug 3-3,5 mio. m 3. Det er altså Region Hovedstaden, der oplever de største udsving i råstofforbruget gennem perioden, mens Region Sjælland i lidt mindre grad er påvirket af udsvingene i råstofforbruget. Til gengæld steg Region Sjællands indvinding af råstoffer på land kraftigt under det opsving, der var i starten af årtusindet. Region Sjællands indvinding af råstoffer på land steg således fra 5 mio. m 3 i 2003 til 7,7 mio. m 3 i Region Sjællands andel af indvindingen af råstoffer på land lå, som nævnt ovenfor, også højt i denne periode, hvilket afspejler, at regionen havde en øget merproduktion af råstoffer, som det også fremgår af Figur 4. Region Hovedstaden havde også en øget indvinding af råstoffer på land og en øget samlet produktion af råstoffer i perioden , men altså ikke nok til at kompensere for det øgede råstofforbrug i regionen. Indvindingen af råstoffer på land i Region Hovedstaden som andel af det samlede forbrug af råstoffer på Sjælland og øerne i perioden ligger ifølge Figur 8 næsten konstant på ca. 10 pct. i perioden Samlet set viser sammenstillingen af udviklingen i Region Hovedstadens og Region Sjællands råstofproduktion og råstofforbrug, at Region Hovedstaden er stærkt afhængig af råstoffer fra Region Sjælland. Men sammenstillingen viser også, at de 2 regioners samlede produktion af råstoffer heller ikke tilsammen kan dække det samlede forbrug på Sjælland og øerne, som dermed også er afhængig af import fra de øvrige danske regioner. 3 West Berkshire Minerals and Waste Development Plan Document. Local Aggregates Assessment, December West Berkshire Local Plan. West Berkshire Counsil. 15

17 4. Fremskrivning af råstofforbruget I Figur 10 ses det fremskrevne råstofforbrug for Region Sjælland frem til Fremskrivningen er baseret på sammenhængen mellem råstofforbruget og beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, der er fundet ved analysen af historiske data, beskrevet i /1/. Grundet denne sammenhæng kan fremskrevne tal for beskæftigelsen i Region Sjælland, genereret af SAM-K/LINE 4, bruges til at fremskrive råstofforbruget. Da modellen er behæftet med en vis usikkerhed, er der på Figur 10 inkluderet et 5 pct. usikkerhedsinterval. 6,5 mio. m³ 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2, Råstofforbrug 5 % usikkerhedsinterval År Figur 10 Historisk råstofforbrug for perioden efterfulgt af fremskrivningen for perioden Kilde: Egne beregninger. Det ses af Figur 10, at der forventes et stigende råstofforbrug i den nærmeste fremtid, dvs. i perioden , for herefter at flade ud. Ved at se på den historiske udvikling fra 2002 til 2012 er det dog også tydeligt, at meget af den stigning der forventes, skyldes at vi er på vej ud af en økonomisk krise og ind i en fase med stigende vækst. Derfor er det også værd at bemærke, at det fremskrevne råstofforbrug i 2036 kun udgør 92 pct. (5,7 mio. m³) af råstofforbruget på 6,1 mio. m³ fra 2006, hvor det toppede. Ifølge fremskrivningen forventes der altså ikke en eksplosiv forøgelse af råstofforbruget i Region Sjælland, men nærmere en tilbagevenden til niveauet omkring Pludselige chok til den globale økonomien eller et lokalt chok til dansk økonomi kan af gode grunde ikke forudsiges. Derfor udgør økonomiske udsving, som f.eks. finanskrisen, altid en stor usikkerhedsfaktor i en fremskrivning, der løber over så lang en årrække, som her er tilfældet. Derfor er det vigtigt, at fremskrivningen bliver brugt som en guideline for det mest sandsynlige scenarie med vores nuværende viden omkring fremtidig vækst og ikke som et værktøj, der med sikkerhed kan sige, hvor meget råstofforbruget vil være præcist i 2036 eller et andet vilkårligt år. 4 Regionaløkonomisk model for erhverv og beskæftigelse, drevet af Center for Regional- & Turismeforskning. 16

18 Årrække Råstofforbrug i m³ mio mio mio. Tabel 1 Sum af råstofforbrug i perioderne , og samlet for begge perioder. 4.1 Fremskrivning af behovet for indvindingen af råstoffer på land Figur 11 viser den historiske udvikling i indvindingen af råstoffer på land for Region Sjælland i perioden samt fremskrivningen af behovet for indvinding af råstoffer på land i perioden Indvindingen af råstoffer på land udgjorde i gennemsnit 121 pct. af råstofforbruget fra 1997 til Andelen af råstofforbruget, der bliver dækket af indvinding af råstoffer på land i perioden , 121 pct., er ganget på det fremskrevne råstofforbrug fra afsnit 4. Dermed beskriver fremskrivningen, hvor stort behovet vil være for indvinding af råstoffer på land i Region Sjælland, under forudsætning af, at den gennemsnitlige andel ikke ændrer sig. Øges andelen af råstofforbruget, der bliver dækket af nettoimporten, genbrug, losning fra havet, eller mindskes eksporten til andre regioner, vil behovet for indvinding af råstoffer på land naturligvis være mindre i fremtiden. 8 mio. m³ Historisk landindvinding Fremskrivning År Figur 11 Historisk udvikling i indvindingen af råstoffer på land for perioden efterfulgt af fremskrivning af behovet for indvinding af råstoffer på land for Region Sjælland i perioden Kilde: Historiske data er fra Danmarks Statistik, database RST og RST01. Frem- 17

19 skrivningen er egne beregninger, baseret på beskæftigelses data fra SAM-K/LINE. Årrække Indvinding af råstoffer på land i m³ mio mio mio. Tabel 2 Sum af indvinding af råstoffer på land ved en fortsat andel på 121 pct. af råstofforbruget, i perioderne , og samlet for begge perioder. Den fremskrivning af råstofforbruget som præsenteres i Tabel 2, viser en lavere forventning til det fremtidige råstofforbrug end fremskrivningen udarbejdet i 2012 /2/. Således forventes det gennemsnitlige råstofforbrug for perioden at være 6,2 mio. m 3 /år for Region Sjælland. I fremskrivningen udarbejdet i 2012 var forventningen 7,9 mio. m 3 /år for perioden Årsagen til faldet i forventningen til det fremtidige råstofforbrug skyldes, at modellen fra 2012 er baseret på beregnede tal for investeringer i byggeri- og anlæg, mens den seneste model bygger på tal for beskæftigelse i byggeri- og anlægssektoren udtrukket fra direkte fra SAM-K/LINE. I dette arbejde har det vist sig, at de historiske data for beskæftigelsen i byggeri- og anlægssektoren fra SAM-K/LINE er bedre til at beskrive det historiske råstofforbrug end de beregnede investeringer i byggeri- og anlæg. Desuden er det muligt at få de fremtidige tal for beskæftigelsen i byggeri- og anlægssektoren direkte fra SAM- K/LINE, mens investeringer i byggeri- og anlæg skal beregnes via SAM- K/LINE s fremskrevne tal for bruttonationalprodukt (BNP) og vækst. 4.2 Kommunefremskrivning På kommuneniveau er det, ligesom på regionsniveau en udfordring, at data for genbrug og import/eksport til udlandet kun er opgjort på landsplan, mens data for indvinding af råstoffer på land og lodsning fra havet også findes på kommuneniveau. På kommuneniveauet må der dog forventes at være en langt større andel af import/eksport af land- og havmaterialer mellem de enkelte kommuner. Den kommunale fremskrivning baseres således på den regionale fremskrivning, idet det regionale råstofforbrug fordeles på de enkelte kommuner ved hjælp af deres andel af beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægssektoren. De primære usikkerheder knytter sig derfor til beskæftigelsestallene fra SAM- K/LINE samt usikkerhederne beskrevet på regionsniveau. Usikkerheden for 18

20 beskæftigelsestallene er selve prognosen i SAM-K/LINE, der er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose og finansministeriets makroøkonomiske prognoser. 5 Se /1/ for yderligere uddybning af usikkerhederne forbundet med SAM-K/LINE. Der er stadig meget store usikkerheder forbundet med den kommuneopdelte fremskrivning, specielt i tilfælde med mange små kommuner der ligger tæt som f.eks. i Hovedstadsområdet idet fremskrivningen er baseret på hvor den enkelte beskæftigede bor, og ikke hvor den enkelte beskæftigede udfører sit arbejde. Derfor skal fremskrivningen ses som et udtryk for, hvor meget beskæftigelsen i byggeri og anlægsbranchen i den enkelte kommune bidrager med i forhold til for det samlede råstofforbrug i regionen. Råstofforbruget for den enkelte kommune skal derfor i mindre grad forstås direkte som det præcise råstofforbrug i den pågældende kommune. Desuden er ekstraordinære begivenheder, der kan have stor indflydelse på råstofforbruget i den enkelte kommune som f.eks. Femern-Bælt forbindelsen, ikke inkluderet, udover ADAM modellens bagvedliggende beregninger. Figur 12 viser det samlede råstofforbrug for de enkelte kommuner i Region Sjælland i perioden Roskilde og Næstved er de to kommuner med det største råstofforbrug i perioden, med henholdsvis 12,2 mio. m³ og 11,4 mio. m³, hvor Solrød og Lejre ligger i den modsatte ende med henholdsvis 3,2 mio. m³ og 4,7 mio. m³. Modellen forudsiger, at der vil være stor forskel mellem kommunerne. Modellen er således et udtryk for beskæftigelsen i byggeri- og anlægssektoren i den enkelte kommune. Både størrelsen og andelen af beskæftigelsen i byggeriog anlægsbranchen i den enkelte kommune varierer fra kommune til kommune. Disse forhold bevirker, at fremskrivningen på kommuneniveau skal ses som et udtryk for, hvor meget beskæftigelsen i byggeri og anlægsbranchen i den enkelte kommune bidrager med i forhold til for det samlede råstofforbrug i regionen frem for et konkret råstofforbrug i den enkelte kommune. 5 Finansministeriets makroøkonomiske prognose, også kendt som ADAM-modellen, er udviklet af Danmarks statistik. 6 Se i Bilag, Tabel 9, for baggrundstallene. 19

21 Figur 12 - Samlet råstofforbrug i mio. m³ fra 2013 til 2036 på kommuneniveau. Kilde: Egne beregninger 20

22 5. Referencer /1/ Danske Regioner, Fremskrivning af Råstofforbruget Baggrundsrapport. Råstoffer nr. 1. September /2/ Region Sjælland, Vurdering af råstofforbrug i perioden for Region Sjælland. November

23 6. Bilag - Data til figur 3-6 og Årstal Råstofforbrug Beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren , , , , , , , , , , , , , , , , Tabel 3 - Data til Figur 3. Kilde: Center for Regional Turisme (beskæftigelse) og egne beregninger (råstofforbrug). 22

24 Indvinding Indvinding Årstal af råstoffer af råstoffer Genbrug i Råstofforbrug på land i på havet i mio. m³ mio. m³ mio. m³ ,91 0,21 0,08 4, ,73 0,24 0,06 4, ,31 0,36 0,05 4, ,03 0,28 0,06 4, ,65 0,27 0,06 4, ,18 0,26 0,06 4, ,01 0,30 0,07 4, ,79 0,28 0,07 5, ,28 0,34 0,08 5, ,67 0,36 0,10 6, ,19 0,40 0,10 5, ,33 0,37 0,09 5, ,99 0,35 0,08 3, ,19 0,31-2, ,87 0,25-3, ,87 0,27-3,25 Tabel 4 - Data til Figur 4. Kilde: Danmarks Statistik (RST, RST01, RST4, RST04) og egne beregninger (genbrug og råstofforbrug). 23

25 Årstal Historisk indvinding af råstoffer på land i mio. m³ , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,87 Tabel 5 - Data til Figur 5. Kilde: Danmarks Statistik, database RST og RST01. 24

26 Årstal Losning fra havet i mio. m³ , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,27 Tabel 6 - Data til Figur 6. Kilde: Danmarks Statistik, database RST4 og RST04. 25

27 Råstoffor- Nedre 5 % Øvre 5 % Årstal brug (mio. usikkerheds- usikkerheds- m³) interval interval , , , , , , , , , , , ,06 3,86 4, ,23 4,01 4, ,19 3,98 4, ,36 4,14 4, ,58 4,35 4, ,78 4,54 5, ,94 4,69 5, ,09 4,83 5, ,41 5,14 5, ,52 5,25 5, ,67 5,38 5,95 Tabel 7 - Data til Figur 10. Kilde: SAM-K/LINE (tal for beskæftigede i byggeog anlægssektoren, der er brugt til at fremskrive råstofforbruget i perioden ). 26

28 Årstal Historisk indvinding af råstoffer på land i mio. m³ , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,83 Fremskrivning af behovet for indvinding af råstoffer på land i mio. m³ Tabel 8 - Data til Figur 11. Kilde: Danmarks Statistik ift. historiske tal, database RST og RST01, og egne beregninger for fremskrivningen. 27

29 Råstofforbrug i mio. m³ Region Sjælland 57,1 66,2 123,3 Greve 3,4 4,0 7,4 Køge 4,2 4,9 9,1 Lejre 2,2 2,5 4,7 Roskilde 5,6 6,6 12,2 Solrød 1,5 1,7 3,2 Faxe 2,3 2,7 5,1 Guldborgsund 3,7 4,3 8,1 Holbæk 4,8 5,5 10,3 Kalundborg 3,4 3,9 7,4 Lolland 2,3 2,6 4,9 Næstved 5,3 6,1 11,4 Odsherred 2,3 2,8 5,1 Ringsted 4,0 4,6 8,6 Slagelse 4,6 5,4 10,1 Sorø 2,5 2,9 5,5 Stevns 2,2 2,6 4,8 Vordingborg 2,6 3,0 5,5 Tabel 9 Data til Figur 12. Råstofforbrug på kommuneniveau for perioderne , og