Trampoliner og visse andre hopperedskaber (hoppepuder og hoppeborge) i dagtilbud

Transkript

1 Trampoliner og visse andre hopperedskaber (hoppepuder og hoppeborge) i dagtilbud ANBEFALING Sundhedsstyrelsen fraråder anvendelse af stortrampolin, minitrampolin (trampet), havetrampolin, hoppepuder og hoppeborge både indendørs og udendørs i dagtilbud til de 0-7 årige. I de tilfælde, hvor minitrampoliner anvendes til motorisk handikappede eller sent udviklede børn, forventes det, at barnet overvåges meget nøje, måske endda bliver holdt i hånden af en voksen, og at det under ingen omstændigheder foretager sig andet end spring med landing på fødderne. De pædagoger mv., der bruger minitrampolin i specialundervisningen, og som igennem deres uddannelse har lært om anvendelse af minitrampolin i praksis, kan efter Sundhedsstyrelsens opfattelse fritages for de kursuskrav, der gælder for folkeskolen. BAGGRUND Anledning I 1981 anbefalede Sundhedsstyrelsen Undervisningsministeriet at indføre et forbud mod trampolin, herunder minitrampolin i folkeskolen, gymnasiet, HF, efterskoler, ungdomsskoler, daginstitutioner og dagplejehjem mv på baggrund af nogle alvorlige skader efter anvendelse af trampolinredskaber, og fordi omstændighederne omkring ulykkerne talte for, at disse ikke kunne forebygges. Undervisningsministeriet bad i 1982 skolerne om at ophøre med brugen af minitrampoliner/trampetter. Anbefalingen blev fastholdt efter revurderinger i 1988 og i 1993, men er siden efter en forsøgsperiode i blevet afløst af en ny anbefaling om, at minitrampolin/trampet kan genindføres i skoleundervisningen under forudsætning af forskellige restriktioner gældende springtyper, krav til udstyr og specialuddannelse af idrætslærerne. Undervisningsministeriet har desuden meddelt, at brug af trampolin og trampet i idrætsundervisningen inden for de gymnasiale uddannelser på lige fod med al anden undervisning er omfattet af rektors pædagogiske og sikkerhedsmæssige ansvar. Sundhedsstyrelsen skrev d. 2. oktober 2002 til BUPL, Århus Kommune, at Sundhedsstyrelsen fortsat frarådede anvendelsen af trampoliner og trampetter i daginstitutioner. 1

2 Antallet af ulykker knyttet til hopperedskaber for børn og unge, herunder trampoliner, minitrampoliner (trampetter), hoppeborge og hoppepuder, er steget betydeligt i de senere år. Sundhedsstyrelsen har bemærket, at stigningen især rammer de 0-6-årige, herunder børn i daginstitutioner 1. Samtidig er kendskabet til ulykkesmekanismerne øget. Styrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at udsende et særligt rådgivningsnotat herom til de kommunale sundhedstjenester. PROBLEMSTILLING Trampoliner og andre hopperedskaber er generelt gode til at udvikle motorik og træne balance. Børn, der har et begrænset bevægelsesrepertoire fx på grund af overvægt har ofte succesoplevelser på trampolin, bl.a. fordi de oplever, at de kan svæve. Trampoliner, hoppepuder og hoppeborge er populære blandt de fleste børn, fordi børnene kan komme højt til vejrs, når de hopper. Hopperedskaber har således en række positive egenskaber, men samtidig kommer mange børn galt af sted, også i daginstitutionerne. Fra slutningen af 1990 erne er der registreret en betydelig stigning af ulykker, herunder også meget alvorlige ulykker, som skyldes børns og unges brug af trampoliner og andre hopperedskaber. De hidtidige erfaringer underbygger påstanden om, at de 0-6-årige har en særlig høj risiko for skader ved brug af trampoliner. Den samme risiko ser ud til at knytte sig til brugen af hoppepuder og hoppeborge. Hensigten med dette notat er at redegøre for udviklingen af skader, der opstår på grund af brug af trampoliner, og for de til grund liggende skadesmekanismer, som er blevet bedre belyst igennem de senere år. Samtidig oplyses om baggrunden for, at anvendelse af trampolin og visse andre hopperedskaber frarådes i daginstitutioner og dagpleje. Definitioner Ved hopperedskaber forstås i dette notat trampoliner, hoppepuder og hoppeborge, og er baseret på, at de sundhedsfaglige problemstillinger ser ud til at være nogenlunde parallelle ud fra en ulykkesanalytisk synsvinkel. En trampolin består af en metalramme, hvorpå der er opspændt en spring-dug. Trampoliner omfatter en række forskellige produkter og konstruktioner, herunder stortrampoliner, havetrampoliner, springoliner, hvor spring-dugen er spændt ud med elastikker eller mindre fjedre, børneminitrampoliner, der er relativt lavbenede, samt konkurrence-minitrampoliner, der er skråtstillede og relativt højbenede. 1 Ref. Bjarne Laursen CUF 2

3 Hopperedskaber og ulykker Der markedsføres mange forskellige typer og størrelser af hopperedskaber. Nye konstruktioner kan frembyde større eller mindre ændringer i forhold til hidtil solgte produkter. Producenterne reklamerer ofte med en stor grad af sikkerhed, der dog som hovedregel ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. En af årsagerne er, at registrering af skadesmekanismer og skadestyper foregår på forskellig måde, og at udviklingen af nye produkter på markedet går så hurtigt, at det kan være svært at oversætte skader fra den ene type hopperedskab til den anden. Det er imidlertid en kendsgerning, at ulykker og skader på børn som følge af brug af trampoliner og andre hopperedskaber i de senere år er steget med en foruroligende hast. Antallet af årligt registrerede tilskadekomne var 60 i 1998, og blev mere end fordoblet i perioden til 2.200, var over i 2007 og ca i Det skal bemærkes, at antallet af ulykker formentlig er statistisk undervurderet, fordi registreringen ikke omfatter alle skadestuer og lægeklinikker. Særlige forhold vedrørende de 0-6-årige Der er en række forhold, som tyder på, at aldersgruppen 0-6 år har en særlig risiko for ulykker og skader ved anvendelse af hopperedskaber: De fleste børn i den alder er ikke så motorisk udviklede, at de mestrer springteknikken med fornøden sikkerhed og præcision, og kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed lære de nødvendige grund hop og holde sig fra de farlige kolbøtter. Hovedet udgør en så forholdsvis stor og tung en del af kroppen, at tendensen til at lande med hovedet nedad er væsentligt større for de mindre børn. Det er formentlig baggrunden for, at børn under 7 år har en særlig høj risiko for skader i hoved/hals området, herunder hjernerystelser, forvridninger i nakkehvirvlerne, brud på nakkehvirvler og skader på nervesystemet. Børnenes opmærksomhedsniveau og fokus på en sikker landing er desuden ikke tilstrækkeligt veludviklet. Mindre børn er i særlig grad udsat for afværgeskader i knoglernes vækstzoner (epifyse løsning), der ofte kombineres med knoglebrud. Sådanne skader kan medføre varige vækstforstyrrelser. Børn, som ikke vejer så meget kan i leg på trampoliner og hoppepuder med større børn, blive sendt til vejrs med betydelig kraft (rebound effect) og dermed blive sat ud af kontrol med deres egen situation. 3

4 Ulykkesanalyse (skadesmekanismer, skadestyper og skadesteder) Skader på trampoliner og andre hopperedskaber er i stigende grad dokumenteret igennem de seneste 20 år. De fleste skader skyldes tilsyneladende, at børnene slår sig, når de falder/lander enten på selve spring-dugen, på kanten eller uden for hopperedskabet, at trampoliner ikke er placeret eller polstret hensigtsmæssigt, og at trampolinernes omgivelser ikke er hensigtsmæssigt udformet, at børnene hopper flere sammen, og derved hopper ind i hinanden, at børnene slår salto, eller laver andre risikable øvelser eller tricks, som fører til de mest alvorlige skader med brud på nakke / ryg og til nervelæsioner, at børnene ikke er under et tilstrækkeligt erfaringsbaseret og trænet opsyn, idet en stor del af ulykker og skader tilsyneladende er sket, selvom børnene var under opsyn. Ulykker forekommer i tilknytning til brug af alle slags trampoliner med en diameter på fra 1 til 10 meter. Mindre trampoliner indebærer således ikke en mindre risiko. Skaderne omfatter især knoglebrud (overarm, underarm, lårben og underben), ledbåndsskader, forvridninger og ledskred, samt flænger, hjernerystelser, slagskader og tryklæsioner. Styrelsen er især bekymret over ulykker, der giver mén for resten af livet. De meget alvorlige neurologiske skadestilfælde, herunder paraplegi og kvadriplegi, er dog indtil videre kun set i få tilfælde, og der er set enkelte dødsfald. De fleste trampolinulykker for året 2005 i aldersgruppen op til 7 år skete hjemme, hvor anvendelsen af trampolinerne sker på forældrenes ansvar. Således skete ca. 2/3 af skaderne på trampoliner i private haver. Springtyper, afsætsredskab mv. Det er vanskeligt at skaffe evidens for skadesfrekvens set i relation til springtype, afsætredskab, kompetenceniveau og eksponeringsgrad, fordi den tilgængelige videnskabelige faglitteratur enten ikke omtaler disse aspekter, eller fordi de nævnes i forskellig grad eller på forskellig måde, eller måske slet ikke registreres. Hovedparten af ulykkerne ser ud til at ske under landing midt på spring-dugen, og optimering af sikkerhedsforanstaltningerne vil derfor vanskeligt kunne forhindre disse ulykker. 4

5 De alvorligste skader opstår især ved spring med et rotationsmoment omkring en horisontal akse, fx saltomortaler. Derimod kan der ikke i faglitteraturen findes holdepunkter for, at benspring uden rotation, eller med rotation omkring en vertikal akse, under forudsætning af kvalificeret modtagning, indebærer risiko for skade på nervesystemet. Tilstedeværelse af modtagere ser ud til ikke at kunne forhindre, at der opstår skader. Skadesmønstret for de små minitrampoliner (trampetter) f ølger i det væsentlige mønstret for store trampoliner. Sikkerhedsguidelines Sikkerhedsguidelines drøftes hyppigt i den videnskabelige litteratur. Konklusionen er ofte, at trampoliner bør bruges som træningsredskaber, og ikke som legetøj. Ofte er både advarsler og sikkerhedsforanstaltninger fundet at være utilstrækkelige, og nogle forfattere anbefaler direkte et forbud mod børns brug af trampoliner. Forebyggelse af ulykker på trampoliner og hopperedskaber De hidtidige erfaringer med trampoliner tyder på, at en reduktion af skadesantal og af antal af alvorlige ulykker kan reduceres: Hvis brug af hopperedskaber udskydes til skolealderen. Hvis brug af trampoliner indskrænkes til anvendelse som træningsredskaber. Hvis der er erfarne og særligt uddannede voksne tilstede både som instruktører og iagttagere, når trampolinerne er i brug. Hvis det sikres, at trampoliner ikke kan bruges, når de ikke overvåges. Hvis der ikke bruges trampoliner i hjemmet som legetøj, hverken indendørs eller udendørs. Hvis der ikke bruges trampoliner på legepladser. Hvis trampolinerne, deres design og udformning og deres umiddelbare omgivelser i højere grad konstrueres og indrettes hensigtsmæssigt ud fra de hidtidige erfaringer. Det er påfaldende, at en betydelig del af ulykkerne sker, selvom der er voksne tilstede, hvilket tyder på, at de voksne, der skal træne, overvåge og tage imod børnene, skal have særlige forudsætninger, for at det er forsvarligt at bruge trampoliner. Overvågning og modtagning sker formentlig bedst af voksne, der har personlig erfaring med brug af trampoliner, fordi det 5

6 gør det lettere for dem at lære børnene den rigtige springteknik, og at forudse konsekvenserne af fejlspring. De ulykker og skader, der optræder ved brug af hoppepuder og hoppeborge, ligner de ulykker og skader, der optræder ved brugen af trampoliner. Handikappede og motorisk sent udviklede børn Styrelsen er opmærksom på, at minitrampoliner bruges til træning af visse grupper af motorisk handikappede eller motorisk sent udviklede børn. Sundhedsstyrelsen er enig med Undervisningsministeriet i, at de lærere og pædagoger mv., der bruger minitrampolin i specialundervisningen, og som igennem deres uddannelse har lært om anvendelse af minitrampolin i specialundervisningen, kan fritages for de kursuskrav, der tidligere blev foreslået af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen. Produkt- og forbrugersikkerhed Sikkerhedsstyrelsen administrerer spørgsmål vedrørende den generelle produktsikkerhed efter produktsikkerhedsloven. Forbrugerstyrelsen, der henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, administrerer en række love vedrørende beskyttelse af forbrugernes interesser som f.eks.forbrugerforum, forbrugerklager, mærkning og skiltning med pris m.v., samt markedsføring. VEJLEDNINGER, ANBEFALINGER, RAPPORTER, NOTATER MV. Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn vedrørende hygiejne, miljø og sikkerhed. 3. Udgave, Sundhedsstyrelsen, Trampolin-skader; Springer sikkerheden over. BØRN OG UNGE nr. 26, Indstilling til Undervisningsministeriet vedr. brug af springredskaber i folkeskolen m.m. d. 23. april 2007 (SSt.j.nr /1/SKP). Sundhedsstyrelsens skrivelse til Undervisningsministeriet af 31. marts 2006 om ophævelse af de restriktioner og cirkulærer, der siden 1981 har defineret brug af trampoliner i gymnasieskolen. Værd at vide om børnesikkerhed. 2. Udgave. Komiteen for Sundhedsoplysning,

7 Sundhedsstyrelsens skrivelse af 2. oktober 2002 til BUPL, Århus Kommune vedrørende trampoliner og hoppepuder i daginstitutioner (jr. nr /1/OM). Sundhedsstyrelsens skrivelse af 26. november 1981 til Direktoratet for Folkeskolen, Folkeoplysning, seminarier mv. vedrørende farligheden af trampolin- og trampetspring HJEMMESIDER Undervisningsministeriet Velfærdsministeriet Sundhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Ulykkesregistret Ulykkesstatistikker VIDENSKABELIGE NØGLEARTIKLER MV. Havetrampoliner fortsætter himmelflugten. Ulykkestendenser Uge 17. Center for Ulykkesforebyggelse, Statens Institut for Folkesundhed, Trampoline use in homes and playgrounds. A joint statement with the Canadian Academy of Sport medicine. Pediatrics & Child Health 2007;12 (6): Hurson C, Browne K, Calklender O, O Donnell T, O Neill A, Moore DP, Fogarty EE & Dowling FE: Pediatric trampoline Injuries. Journal of Pediatric Orthopedics 2007;27 (7): Færre hovedskader i cykelulykker havetrampoliner fortsætter himmelflugten. Ulykkestendenser Uge 17. Center for Ulykkesforebyggelse. Statens Institut for Folkesundhed, Stor stigning i ulykker på trampoliner stort fald i ulykker på rulleskøjter. Ulykkestrends Uge 17. Center for Ulykkesforskning. Statens Institut for Folkesundhed, Nysted M & Drogset JO: Trampoline injuries. British Journal of Sports Medicine 2006; 40:

8 Wamberg C, Elbæk L, Schmidt S, Nissen N: Unauthorised use of backyard trampoline is associated with orthopaedic injuries. EFFORT, maj Shields BJ, Fernandez SA & Smith GA: Comparison of minitrampoline- and full-sized Trampoline-Related Injuries in the United States Pediatrics 2005;116 (1): Trampolines at Home, School, and Recreational Centers. Committee of Injury and Poison Prevention and Committee of Sports Medicine and Fitness. Pediatrics 1999;103: Paulev, P.-E. Trampolinstop. Ugeskrift for Læger 143/28: , Schwartzbach, A.-L., Hammer, A. & Paulev, P.-E. Orientering vedr. trampolinspring. Ugeskrift for Læger 143: , Sundhedsstyrelsen: Ugeskrift for Læger158/8 19 februar, 1996 p Ulykkestendenser 2008, Ugens tal uge 25, 2009, Statens Institut for Folkesundhed, 2009 UDVALGT LOVGIVNING Ingen Dato