Vejledning til kommunal mini-mtv
|
|
|
- Tobias Andersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk beslutningsgrundlag for indførelse af ny indsatser. Generelt anbefales det, at besvarelsen af de enkelte spørgsmål i mini-mtv en følger principperne for medicinsk teknologivurdering jf. Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering på Skemaet er opdelt i en kort indledning og spørgsmål vedrørende: indsatsen (teknologi) borgerforhold organisatoriske konsekvenser økonomiske konsekvenser I denne vejledning gives en kort forklaring og praktiske anvisninger vedrørende de enkelte spørgsmål i mini-mtv. Et beslutningsgrundlag i form af en mini-mtv er mindre omfattende end traditionelle MTV-beskrivelser af nye teknologier. Derfor har de, der besvarer spørgsmålene i mini-mtv en, en særlig forpligtigelse til at synliggøre usikkerheder og eventuelle svagheder i beskrivelsen af forslagets konsekvenser. Det gælder for samtlige spørgsmål i mini-mtv, at besvarelsen bør skrives i et letforståeligt sprog, og at det ikke er tilstrækkeligt at svare ja eller nej.
2 Spørgsmål 1-4: Indledning 1: Hvem er forslagsstiller (afdeling, enhed, forvaltning, person el. andre organisationer)? Her angives hvilken afdeling(er), enheder, forvaltninger, person(er) eller andre organisationer, der er forslagsstiller(e). 2: Hvad er navnet/betegnelsen for den nye indsats? Her angives hvad der konkret søges om - for eksempel ny forebyggelsesindsats til en given borgergruppe. 3: Hvilke parter er forslaget drøftet med? Ofte vil det være en fordel at drøfte et forslag med et lokalt udvalg/ enhed, andre berørte afdelinger, sektorer eller andet relevant samarbejdsforum. Her angives med hvem forslaget eventuelt har været drøftet med og en konklusion herpå. 4: Hvordan indgår forslaget i sundhedsaftalerne? Her beskrives hvordan indsatsen er relateret til og lever op til ansvaret beskrevet i sundhedsaftalerne. Spørgsmål 5-13: Indsatsen 5: Til hvilken sundhedsmæssig problemstilling skal indsatsen anvendes? Her angives målgruppens sundhedsmæssige problemstilling, som indsatsen ønskes anvendt på (f.eks. dagplejemødre, der ryger, overvægtige børn, ældre mobile borgere m.m.) 6: På hvilken måde er indsatsen ny i forhold til målgruppen? Der angives på hvilken måde denne indsats er ny/ny i forhold til gængs praksis. Ud over at en indsats kan erstatte anden nuværende metode kan der ofte være andre alternativer til den nye indsats. Mini-MTV en bør derfor indeholde en vurdering af fordele og ulemper i forhold til gængs praksis og eventuelle andre alternativer. 7: Beskriv den foretagne litteratursøgning (udført af forslagsstiller eller af andre)? En medicinsk teknologivurdering bør i høj grad baseres på dokumenteret viden. En vurdering af metoden kan med fordel bygge på principperne for litteratursøgning og -vurdering jf. appendiks. 2
3 8: Angiv de væsentligste referencer, vurder kvaliteten og evt. styrken af evidensen. Dokumentationen for forslagets effekt bør angives med de væsentligste referencer. Som en hjælp for læseren, angives ud for de enkelte referencer, hvor de er søgt. For evidensvurdering se evidensskema i appendiks. 9: Hvad er effekten af indsatsen for målgruppen med hensyn til sundhedstilstand? Her angives et kort resumé af de væsentligste konklusioner fra ovenstående referencer (eksempelvis effekten af forslaget på borgernes funktionsevne, sygelighed, dødelighed, m.v.). 10: Hvilke risici, bivirkninger eller andre uønskede effekter kan indsatsen have? Forslagets risici, bivirkninger og andre uønskede effekter bør vurderes i forhold til gevinsten. Disse ulemper bør sammenholdes med ulemperne ved den gængse praksis og eventuelle alternativer. 11: Kendes der til igangværende undersøgelser af effekten af samme el. lign. indsatser i Danmark? Her angives eventuelle igangværende undersøgelser af indsatsens effekt, samt hvordan disse er opnået. 12: Er indsatsen anbefalet af Sundhedsstyrelsen, Servicestyrelsen eller andre? Hvis JA, angiv af hvem. Her angives eventuelle anbefalinger. 13: Har forslagsstiller(e) tidligere, evt. i andre sammenhænge, søgt om indførelse af indsatsen? Hvis JA, med hvilket resultat? Her angives, om der tidligere er søgt om igangsættelse af indsatsen (til hvem, hvornår) og resultat af ansøgning. Spørgsmål 14-16: Borger 14: Medfører indsatsen særlige etiske overvejelser? Her angives etiske aspekter af indsatsen. Det angives, om indsatsen kan påvirke borgerens oplevelse af autonomi, tryghed/utryghed, behag/ubehag eller angst. Overvejelserne bør sammenholdes med gængs praksis og eventuelle alternativer. 3
4 15: Forventes det, at målgruppens livskvalitet, funktionsevne, sociale eller beskæftigelsesmæssige situation påvirkes af indsatsen? Her angives om - og i givet fald hvordan - målgruppens selvvurderede livskvalitet, funktionsevne, sociale eller beskæftigelsesmæssige situation kan ventes at blive påvirket af indsatsen. Overvejelserne bør sammenholdes med gængs praksis og eventuelle alternativer. 16. Hvordan tænkes målgruppen inddraget (information, opsøgning m.m.)? Her beskrives hvordan man forventer at kunne få informeret og aktiveret målgruppen til at acceptere og gøre brug af indsatsen. Det beskrives desuden, hvem/hvilke instanser, der kan henvise til indsatsen. Spørgsmål 17-23: Organisation 17: Hvilke konsekvenser har indsatsen for personalet hvad angår information, uddannelse, tidsforbrug og arbejdsmiljø? Her angives de afledte personalemæssige aspekter ved indsatsen, herunder hvilke personalegrupper, som bliver berørt af indsatsens gennemførelse. Mulige forudsætninger og konsekvenser angives i forhold til behov for information, uddannelse, tidsforbrug og påvirkning af arbejdsmiljøet. 18: Hvordan kan indsatsen rummes i de nuværende fysiske el. organisatoriske rammer? I planlægningsøjemed angives det, om indsatsen kan rummes i de nuværende rammer. Hvis nej angives hvordan dette eventuelt kan løses. 19: Hvordan vil andre afdelinger eller relaterede områder i organisationen blive påvirket af indsatsen? En ny indsats vil ofte indebære ændring af samarbejdet mellem forslagsstillerens afdeling og andre afdelinger/områder. Hvis dette er tilfældet angives på hvilken måde, det ventes at påvirke dem. Det kan dreje sig om ændret samarbejdsmønster, arbejdsbelastning mv. 20: Hvordan påvirker indsatsen samarbejdet med andre kommuner, regioner, primærsektoren, leverandører, frivillige organisationer m.v. (for eksempel i forbindelse med ændringer i det ønskede forløb for borgeren)? En ny indsats kan ofte ændre samarbejdet med andre/andre sektorer for eksempel opfølgende hjemmebesøg efter indlæggelse. Er dette tilfældet, angives ændringer i det ønskede forløb for borgeren. 4
5 21: Hvornår kan indsatsen iværksættes og evt. afsluttes igen? I planlægningsøjemed angives det, hvornår indsatsen kan iværksættes. Hvis det er en tidsbegrænset indsats, angives tiden for afslutning og evt. evaluering af indsatsen. 22: Hvordan tænkes indsatsen evalueret? Her angives hvem, der skal evaluere indsatsen og hvilken systematisk dataindsamling, der foretages til formålet. 23: Er indsatsen implementeret andre steder i Danmark (hvor)? Her angives det, hvis og hvordan indsatsen er implemteret - eller er planlagt implementeret andre steder. Afhængig af indsatsens art kan det være relevant med vurdering af resultater herfra. Spørgsmål 24-29: Økonomi 24: Er der opstartsudgifter til udstyr, ombygning, uddannelse m.v.? Både anlæg og drift. Her angives hvilke opstartsudgifter der kan ventes. Udgifterne kan være til ombygning, nyt udstyr, uddannelse, udarbejdelse af instrukser eller information til målgruppen osv. Både udgifter til anlæg og drift bør indgå. 25: Hvad er de forventede aktivitetsmæssige konsekvenser de nærmeste år? Her angives de aktivitetsmæssige konsekvenser pr. år, eksempelvis hvor mange borgere forslaget årligt kan ventes at involvere i overslagsår. (Borgerantallet vil ofte være lavere det første år på grund af en opstartsfase). 26: Hvad er de forventede mer- / mindreudgifter pr. borger omfattet af indsatsen pr. år for kommunen? Både anlæg og drift. Her opgøres de forventede direkte mer- eller mindreudgifter pr. borger omfattet af indsatsen pr. år for kommunen, hvis forslaget gennemføres. Både udgifter til anlæg og drift bør indgå. 27: Hvad er de forventede totale mer- / mindreudgifter pr. år for kommunen de nærmeste år? (Anlægs-, drifts- og afledte driftsudgifter angives for sig). Her ganges antallet af borgere omfattet af indsatsen med forventet mer- /mindreudgift, så den samlede mer-/mindreudgift fremkommer. (For gennemskuelighed bør anlægs-, drifts- og afledte driftsudgifter angives for sig). 5
6 28: Hvilke forventede mer- / mindreudgifter kan der ventes for andre kommuner, regioner mv.? (Anlægs-, drifts- og afledte driftsudgifter angives for sig) Betyder forslaget en udgift eller besparelse for andre kommuner, regioner, primærsektoren eller borgerne mv. angives dette. (For gennemskuelighed bør anlægs-, drifts- og afledte driftsudgifter angives for sig). 29: Hvilke forudsætninger ligger til grund for ovenstående beregninger? Forudsætninger for ovenstående beregninger, der resulterer i usikkerheder for de økonomiske beregninger angives og størrelsesordenen anføres. 6
Tjekliste til vurdering af telemedicin
Tjekliste til vurdering af telemedicin (Information om og eksempler på besvarelse af de enkelte spørgsmål findes i vejledningen) Tjeklisten er udfyldt af (navn, titel, afdeling): OVERSIGT 1. Hvad er titlen
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi
Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi Mette Frydensbjerg Bøg MTV-gruppen/CIMT, OUH Odense Universitetshospital Kristian Kidholm; Iben Fasterholdt; Mai-Britt Hagen Hansen; Poul Klint Andersen;
Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 23 Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvordan og af hvem
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne
Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne 1. Baggrund I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen fremgår det, at kommuner og region skal indgå en aftale
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Redskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering
Denne vejledning indeholder konkrete redskaber og inspiration som kan anvendes når du som medarbejder skal udarbejde en VelfærdsTeknologiVurdering. Redskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering
VelfærdsTeknologiVurdering
VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering
Business Case nr. I 309/02
Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige
Forebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard [email protected] Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner
Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,
Metodehåndbog til VTV
Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: [email protected] www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Guide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet. Bilag 12 - Ændringshåndtering
Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet Bilag 12 - Ændringshåndtering 12.05.2016 Version 1.0 [Vejledning til tilbudsgiver: Bilaget er i sin helhed at betragte som et mindstekrav
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning
NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel
Introduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
EVALUERING OG BUSINESS CASES
EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster
Den Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter
SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.
1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer
TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Den svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Investeringsmodeller. Status og principper. Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune
Investeringsmodeller Status og principper Status Følgende byrådsvedtagne investeringsmodeller er aktive: Investeringsmodel vedrørende mellemkommunal refusion Etablering af midlertidige fleksjob for personer
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
