Gladsaxe Kommune Voksne med særlige behov Gladsaxe Kommune. Brugerundersøgelse blandt voksne med særlige behov.

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Brugerundersøgelse blandt voksne med særlige behov November 2008 Capacent Epinion 3. november 2008

2 Indhold 1. Indledning Om undersøgelsen Rapportens opbygning 3 2. Kort resumé 4 3. Hovedresultater Generel tilfredshed Holdning til personalet Medbestemmelse og handleplaner Resultater for delmålgrupperne Udviklingshæmmede i botilbud Udviklingshæmmede i dagtilbud Sindslidende i botilbud Sindslidende i dagtilbud Resultater fra pilottest på Cathrinegården Metode og validitet Metode Brugerundersøgelsens validitet Dataindsamlingen på de enkelte tilbud 37 1

3 1. Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af Gladsaxe Kommunes undersøgelse blandt voksne med særlige behov og deres pårørende. Undersøgelsen er foretaget i perioden september-oktober 2008 af Capacent Epinion for Gladsaxe Kommune. Capacent Epinion er ansvarlige for de konklusioner og fortolkninger, som præsenteres i denne rapport. Det er indledningsvis værd at bemærke, at vi har mødt stor velvilje og hjælpsomhed hos såvel brugere som personale på Gladsaxe Kommunes tilbud Tak for det! 1.1 Om undersøgelsen Brugerundersøgelsen blandt voksne med særlige behov er gennemført som en anonym spørgeskemaundersøgelse til brugere af bo- og dagtilbud i Gladsaxe Kommune. Besvarelserne er indsamlet ved hjælp af personlige kvantitative interview med brugerne. De konkrete tilbud, der har deltaget i undersøgelsen, er udvalgt i samarbejde med Gladsaxe Kommune. Målgruppen voksne med særlige behov består af sindslidende og udviklingshæmmede. Undersøgelsens målgruppe kan således opdeles i følgende fire delmålgrupper: Brugere af dagtilbud til sindslidende: Der er i alt gennemført 33 interview med sindslidende i dagtilbud. Brugere af botilbud til sindslidende: Der er i alt gennemført 35 interview med sindslidende i botilbud. Brugere af dagtilbud til udviklingshæmmede: Der er i alt gennemført 56 interview med udviklingshæmmede i dagtilbud. Brugere af botilbud til udviklingshæmmede: Der er i alt gennemført 53 interview med udviklingshæmmede i dagtilbud. 2

4 For hver delmålgruppe er udarbejdet målgruppespecifikke spørgeskemaer, som Capacent Epinion har udarbejdet i tæt samarbejde med Gladsaxe Kommune. Inden den egentlige dataindsamling er alle spørgeskemaer testet i en grundig pilottest. For at supplere resultaterne fra undersøgelsen blandt de udviklingshæmmede er der gennemført en undersøgelse blandt pårørende til udviklingshæmmede brugere af kommunes bo- og dagtilbud for udviklingshæmmede. Undersøgelsen blandt pårørende er gennemført som en anonymiseret postal spørgeskemaundersøgelse. I alt er der indkommet 114 svar fra pårørende til udviklingshæmmede, heraf 25 svar fra pårørende til brugere af dagtilbud og 89 svar fra pårørende til brugere af botilbud. Opfølgende er der foretaget i alt 12 kvalitative interviews med brugere, der tidligere har givet tilsagn om deltagelse i et uddybende interview af udvalgte problematikker fra spørgeskemaundersøgelsens resultater. De kvalitative interview er gennemført efter en semistruktureret spørgeguide udarbejdet af Capacent Epinion i samarbejde med Gladsaxe Kommune. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op, som følger: I Kapitel 2 gives et kort resumé af undersøgelsens resultater. I kapitel 3 beskrives hovedresultaterne fra undersøgelsen i form af de tre temaer: Generel tilfredshed, tilfredshed med personalet og medbestemmelse. Under hvert tema inddrages resultater fra såvel den kvantitative og den kvalitative brugerundersøgelse som undersøgelsen blandt pårørende til udviklingshæmmede. I kapitel 4 beskrives resultaterne for hver af de fire delmålgrupper enkeltvis på oversigtsform. I kapitel 5 beskrives særskilt resultaterne fra Cathrinegården. På Cathrinegården blev gennemført en pilottest af spørgeskemaet til udviklingshæmmede. Cathrinegården deltog derfor ikke i hovedundersøgelsen. I kapitel 6 beskrives undersøgelsens metode, og undersøgelsens validitet diskuteres. 3

5 2. Kort resumé Brugerundersøgelsen blandt brugere af Gladsaxe Kommunes tilbud til voksne med særlige behov peger helt overordnet på, at der på tværs af alle undersøgelsens målgrupper er en fundamental tilfredshed med tilbuddene såvel dag- som botilbud. Således er stort set alle interviewede beboere tilfredse med tilbuddene. Kun enkelte brugere i først og fremmest botilbud giver udtryk for utilfredshed en utilfredshed, som dog sandsynligvis snarere er rodfæstet i brugerens livssituation end i konkrete forhold på selve botilbuddet. Den overordnede tilfredshed blandt brugerne kommer også til udtryk i en gennemgående tilfredshed med personalet. Det gælder i forhold til personalets hjælp til brugerne, personalets tiltaleform og personalet evne til at lytte. Den generelle tilfredshed og tilfredsheden med personalet genfindes i resultaterne fra undersøgelsen blandt pårørende til udviklingshæmmede. Også her svarer størstedelen af de pårørende, at det er deres indtryk, at brugerne generelt er tilfredse med tilbuddene og personalet. I forhold til medbestemmelse er resultaterne af brugerundersøgelsen noget mere tvetydige. Det har vist sig vanskeligt for en stor del af brugerne at forholde sig til begrebet medbestemmelse. Blandt de udviklingshæmmede og på udvalgte spørgsmål også blandt de sindslidende kommer det til udtryk ved, at en stor del af brugerne ikke har kunnet svare på, om de er tilfredse med / har været med til at bestemme indholdet af deres handleplaner, bostedernes aktiviteter, hvilken mad der serveres, indretningen af lokaler mv. Spørges der mere jordnært til tilfredsheden med disse forhold, svarer størstedelen af brugerne, at de er tilfredse. For alle forhold gælder dog også, at et mindretal af brugerne svarer, at de ikke er tilfredse. 4

6 3. Hovedresultater I dette afsnit beskrives undersøgelsens hovedresultater, nærmere bestemt resultater om tre overordnede temaer, henholdsvis: Generel tilfredshed Holdning til personalet Medbestemmelse og handleplaner For alle temaer gælder, at resultaterne opdeles på de fire delmålgrupper blandt brugerne, og at resultaterne for delmålgrupperne sammenlignes. Afsnittet er baseret på resultater fra 183 kvantitative og 12 kvalitative interview med brugere samt 114 besvarede spørgeskemaer fra pårørende til udviklingshæmmede brugere. 3.1 Generel tilfredshed De samlede resultater fra henholdsvis den kvantitative og kvalitative undersøgelse viser en tydelig positiv holdning til de enkelte tilbud. Der er en stor tilfredshed med de enkelte tilbud for de sindslidende såvel som for de udviklingshæmmede og uanset om det er dag- eller botilbud. Figur 3-1viser en tværgående oversigt over fordelingen af de sindslidende respondenters svar på spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med [bo/dag]- tilbuddet alt i alt? 5

7 Figur 3-1 Figur viser en tværgående oversigt over fordelingen af de udviklingshæmmede respondenters svar på spørgsmålet: Kan du lide at bo på [botilbuddet] samt Kan du lide at komme i [dagtilbuddet]?. Figur Undersøgelsen viser dermed, at der er udbredt tilfredshed blandt brugerne af kommunens tilbud. 97% af de sindslidende i dagtilbud, 95% af de udviklingshæmmede i dagtilbud, 96% af de udviklingshæmmede i botilbud samt 74% af de sindslidende i botilbud, er overordnet tilfredse med kommunens tilbud. Tendensen understøttes af resultaterne fra den kvalitative undersøgelse, hvor der blandt interviewpersonerne bredt anskuet er en stor tilfredshed med de enkelte tilbud. Flere påpeger, at de oplever det som positivt, at stederne har meget at tilbyde i form af forskellige aktiviteter såsom motion, kreativt håndarbejde, udflugter m.m. Der er ligeledes en del af brugerne, der sætter stor pris på at have daglige pligter på stedet. Det giver en tilfredsstillende følelse af at udføre et stykke arbejde. Af nogle kvalitative interviews med sindslidende fremgår det tillige, at både bo- og dagtilbuddene opstiller nogle trygge rammer, som har en positiv effekt på deres dagligdag og hele liv. Det opfattes af mange som trygt og rart, 6

8 at der er personale, de kan tale med, når de har brug for det. Dog er det forvirrende og stressende, hvis der er personalemangel, for så er der ikke tid til impulsive samtaler, når man har behov for det. Generelt føler interviewpersonerne sig lyttet til og respekteret af hinanden internt og af personalet. Alle mener, at omgangstonen er god. Generelt er der større tilfredshed blandt de af kommunens borgere, der benytter dagtilbud. Det kan skyldes, at dagtilbuddene er en ordning, hvor brugerne tilbringer deres fritid. Der er som oftest mange sociale aktiviteter, som borgerne nyder godt af. Dagtilbuddet fungerer som en afveksling fra hjemmet, og for de udviklingshæmmede har dagtilbuddet karakter af at være et arbejde, hvor de får noget fra hånden. De sindslidende, der benytter kommunens botilbud, er de mindst tilfredse: Her er 10% direkte utilfredse med deres botilbud. Endvidere har 12% svaret hverken eller. Også på dette punkt kan den kvalitative undersøgelse supplere de kvantitative resultater. Flere blandt de mere velfungerende sindslidende har et ønske om enten at bo for sig selv eller at bo i et tilbud med en højere grad af frihed. Når disse interviewpersoner giver udtryk for en begrænset tilfredshed med deres botilbud, er det således snarere et udtryk for, at de hellere vil noget andet, end at de ikke er tilfredse med botilbuddet i sig selv. Forklaringen ligger her i rammerne omkring den sindslidendes oplevelse af sin situation frem for i botilbuddets rammer som sådan. Nogle af de sindslidende interviewpersoner udtrykker, at der er en tendens til for faste rammer og for lidt frihed i deres botilbud. Omvendt er de opmærksomme på årsagen til, at personalet bestemmer: Fx er det nødvendigt, at de tager deres medicin, ligesom det er nødvendigt, at de står op om morgenen. Deres udtalelser kan således anskues som et udtryk for en frustration over, at de netop har brug for hjælp til dagens gøremål og til at få tilværelsen til at fungere at de ikke kan klare tingene selv, men at deres vilkår er at være afhængig af andres hjælp. Af de kvalitative interviews fremgår endvidere en tendens til, at det er de beboere, som er mest velfungerende, og som har flest relationer og bekendtskaber uden for bostedet, der ønsker at bo for sig selv. Denne tematik bliver yderligere berørt i spørgsmålene, som angår respondenternes relation til de øvrige brugere. Resultaterne af disse spørgsmål fremgår af følgende grafik: 7

9 Figur Som det fremgår mener langt størstedelen af de udviklingshæmmede (over 90%), at de har det godt med de andre brugere. 8% af beboerne på kommunens botilbud er dog ikke af denne holdning, og har svaret nej til spørgsmålet. Tilsvarende gælder for 5% af dagtilbudsbrugerne. Figur Også de pårørende til udviklingshæmmede peger generelt på, at det er deres indtryk, at brugerne er tilfredse. Blandt pårørende til udviklingshæmmede i dagtilbud svarer 68%, at brugeren er tilfreds med dagtilbuddet. 8% er hverken tilfredse eller utilfredse og kun 4% er utilfredse med dagtilbuddet. I alt 20% har svaret ved ikke eller har ikke besvaret spørgsmålet. I forhold til botilbud svarer 77% af de pårørende, at brugeren er tilfreds med botilbuddet. 6% af de pårørende svarer hverken tilfreds eller utilfreds, mens blot 3% er utilfredse med botilbuddet. I alt 14% har svaret ved ikke eller har ikke besvaret spørgsmålet. 8

10 3.2 Holdning til personalet Dette afsnit beskriver brugernes holdning til personalet. I tre af brugerundersøgelsens spørgsmål skal brugerne forholde sig til, om personalet hjælper dem i det daglige, om personalet lytter til dem, og om personalet taler pænt til dem Tilfredshed med personalets hjælp Som nedenstående figurer viser, er der stor tilfredshed med personalet på dag- og botilbud for sindslidende. Figur 3-2 Mere end to tredjedele af de sindslidende i botilbud og mere end tre fjerdedele i dagtilbud er tilfredse med personalets hjælp. En mindre del finder hverken personalets hjælp god eller dårlig: 17% blandt sindslidende på botilbud, mens tallet er 12% blandt de sindslidende i dagtilbud. Kun 3% af de sindslidende i dagtilbud og 10% af de sindslidende på botilbud forholder sig negativt til personalets hjælp. Figur 3-3 I relation til de udviklingshæmmede mener 86% i dagtilbud, og 79% på botilbud, at de får den hjælp af personalet, som de har brug for. 9

11 Kun blandt de udviklingshæmmede på dagtilbud er en nævneværdig del af brugerne 11% utilfredse med personalets hjælp. Kun 2% af de udviklingshæmmede på botilbud mener, at personalet ikke hjælper tilstrækkeligt. Her placerer hele 20% sig i kategorien ved ikke/ikke relevant eller har ikke besvaret spørgsmålet. Eftersom det er uvist, hvad disse 20% s holdninger er, kan der således ikke konkluderes, at de udviklingshæmmede på dagtilbud er mere tilfredse end de udviklingshæmmede på kommunens botilbud. Rettere illustrerer Figur 3-3 en nogenlunde lige tilfredshed blandt dag- og botilbudsbrugere. I de kvalitative interview fortæller flere blandt de sindslidende, at det er rart, når personalet kender én rigtig godt, for så hjælper de præcis med de ting, der er svære selv at håndtere. Flere påpeger, at det er trygt at have personalet omkring, fordi man altid kan tale med dem, hvis man har behov for det. Generelt opleves personalets tilstedeværelse som en tryghed og som støttende. Interviewpersonerne oplever, at personalet bekymrer sig om deres tilstand, og at de har meget viden om, hvad det vil sige at være sindslidende. Flere af de sindslidende omtaler, at personalet af og til kan hjælpe dem med at tage beslutninger, som de ellers ikke ville have taget. Fx i forbindelse med udfordringer i dagligdagen, som er svære at gennemføre pga. deres tilstand og derfor kan fremkalde angst og usikkerhed. Her hjælper personalet beboerne med at håndtere udfordringer og blive bedre til at overkomme daglige barrierer. Dette omtales som en positiv vejledning og hjælp, fordi de efterfølgende føler en forbedring i deres situation, hvor de tør flere ting, selvom tanken om at gøre dem er ubehagelig. Interviewpersonerne, såvel de sindslidende som de udviklingshæmmede, omtaler ligeledes personalets hjælp i forbindelse med madlavning som positiv. Hér kan personalet godt lokke lidt, og det opfattes som ok. Af og til har beboerne/brugerne ikke lige lyst til at lave mad, men de opfatter det generelt som positivt at have noget at se frem til, og det opleves derfor som helt i orden, at personalet hjælper med at holde dem til ilden i disse situationer. Som ovenstående indikerer, giver interviewpersonerne i de kvalitative interview generelt udtryk for en positiv holdning til og tilfredshed med personalets hjælp. Interviewpersonerne berører dog også enkelte elementer, som de er mindre tilfredse med eller godt kunne tænke sig anderledes. Det skal understreges, at disse elementer langt fra er generelle, men snarere eksempler fra den enkelte beboer/bruger på aspekter, de oplever som mindre tilfredsstillende i deres hverdag. Fx nævnes det af enkelte, at personalet af og til har for travlt til at stoppe op og hygge og snakke med dem. Andre eksempler er ønsket om mere hjælp fra personalets side til oprydning og rengøring af boligen, oplevet upassende indblanding i pengesager (konkret hvad den pågældende beboer bruger sine penge på), samt voldsom banken på døren fra personalet, når de skal ind og vække den pågældende beboer, som foretrækker at blive vækket mere roligt. 10

12 De ovenfor skitserede negative oplevelser af personalets adfærd er enkeltstående og udtrykkes alle blandt de sindslidende interviewpersoner, mens ingen af de udviklingshæmmede interviewpersoner giver udtryk for tilsvarende eksempler. Denne forskel hænger tilsyneladende sammen med et generelt højere refleksionsniveau blandt de sindslidende sammenlignet med de udviklingshæmmede interviewpersoner. Resultaterne af pårørendeundersøgelsen bekræfter ligeledes, at der er tale om en høj grad af tilfredshed med personalet blandt de udviklingshæmmede brugere. Figur 3-4 I forhold til dagtilbud svarer 72% af de pårørende, at brugeren er tilfreds med personalet. 4% svarer at de hverken er tilfredse eller utilfredse med personalet og 4% er utilfredse med personalet. 20% af de pårørende har svaret ved ikke eller ikke relevant. I forhold til botilbud svarer 77% af de pårørende, at den udviklingshæmmede bruger er tilfreds. 8% svarer, at brugeren er hverken tilfreds eller utilfreds, og 2% er utilfredse. 9% har svaret ved ikke eller ikke relevant, og 5% har ikke svaret på spørgsmålet Personalets tiltaleform I undersøgelsen er brugerne blevet spurgt, hvad de synes om måden, hvorpå personalet taler til dem. Resultaterne heraf fremgår af Figur 3-5 og Figur

13 Figur % af de sindslidende i dagtilbud er tilfredse med måden, hvorpå personalet taler til dem. Blandt de sindslidende i botilbud er denne andel noget lavere: 67%. Det bunder i flere utilfredse brugere i denne målgruppe, hvor 14% erklærer, at de ikke er tilfredse med personalets tiltaleform. Dette er der ingen, der svarer blandt de sindslidende i dagtilbud. Der kan altså konstateres en større tilfredshed med personalets tiltaleform blandt de sindslidende i dagtilbud. Figur 3-6 Blandt de udviklingshæmmede ses en lignende tendens, der dog ikke er helt så markant: 86% af brugerne af dagtilbud mener, at personalet taler pænt til dem, mens dette gælder for 75% af brugerne i botilbud. Dobbelt så mange beboere i botilbud (10%) som i dagtilbud (5%) finder ikke, at personalet taler pænt til dem. Det gælder endnu engang, at flest blandt brugere i botilbud ikke har besvaret spørgsmålet, hvilket skal tages i betragtning ved tolkning af Figur 3-6. I de kvalitative interview giver interviewpersonerne udtryk for, at det for dem er vigtigt med gensidig respekt og anerkendelse i deres relation til personalet, herunder i måden man taler til hinanden på. Som beskrevet, har interviewpersonerne generelt en positiv holdning til personalet, og det skinner også igennem i deres opfattelse af måden, personalet taler til dem på. Personalet opleves generelt som søde og flinke, og de opleves at være der, når man som beboer/bruger har brug for det. 12

14 Igen er der dog blandt de sindslidende enkelte eksempler på, at personalet opleves at tale lidt for hårdt og belærende i nogle situationer, fx i forbindelse med madlavningen Personalets evne til at lytte Blandt spørgsmål, som berører beboernes holdning til personalet, er der også spurgt til personalets evne til at lytte. Figur 3-7 og Figur 3-8 illustrerer fordelingen af respondenternes svar på dette spørgsmål. Figur 3-7 Blandt de sindslidende er der flere sindslidende i dagtilbud (87%) end sindslidende i botilbud (66%), der er tilfredse med, hvor meget personalet lytter. Samlet set er disse tal begge udtryk for tilfredshed blandt de sindslidende på denne parameter. 9% og 3% blandt sindslidende i botilbud og dagtilbud er ikke tilfredse med, hvor meget personalet lytter. En relativt stor andel blandt de sindslidende i botilbud (12%) har ikke besvaret spørgsmålet. Figur % af de udviklingshæmmede i dagtilbud mener personalet lytter til dem. For de udviklingshæmmede på botilbud gælder dette for 69%. Igen ligger den største andel af personer, som ikke har besvaret spørgsmålet blandt de, som benytter botilbud (12%). Henholdsvis 8% og 5% mener ikke, at perso- 13

15 nalet lytter til dem. Flest er altså utilfredse blandt udviklingshæmmede på botilbud. Det synes at være gennemgående, at brugere af botilbud er mindre tilfredse end brugere af dagtilbud. Som det blev pointeret i afsnit 3.1 kan dette eventuelt forklares i henhold til dag- og botilbuddenes forskelle i formål: dagtilbud er noget man gør i fritiden eller noget, som udfylder dagen med et meningsgivende arbejde, mens botilbud mere har karakter af at være et grundvilkår for ens livsførelse. De kvalitative interview supplerer de kvantitative resultater, og også her indikeres en overordnet oplevelse af tilfredshed med personalet i forhold til at blive lyttet til. Interviewpersonerne beskriver af sig selv, at det at være god til at lytte er en væsentlig del af at være en god personale, og det er en udbredt opfattelse, at personalet positivt formår dette. Personalet opleves overordnet at give sig tid, når en beboer/bruger har behov for at snakke, og de opleves også at lytte til det, man siger. Der findes dog også i forhold til dette aspekt mindre positive eksempler. Fx opleves det som irriterende, hvis personalet i nogle tilfælde ikke lige har tid til en snak. Personalet skal ifølge interviewpersonerne have tid til at snakke, ikke mindst fordi deres funktion opfattes at indebære, at de skal være der for beboerne/brugerne. Omvendt er der dog en forståelse for, at personalet skal nå meget på en dag, og at det derfor kan være vanskeligt altid at nå en snak. Den overordnede holdning er dog, at det skal der være tid til. Et yderligere negativt eksempel er en sindslidende interviewperson, som påpeger, at personalet nogle gange blokerer, hvis der er noget brugeren ikke er enig med personalet i. Dette opleves ikke at være i orden, da vedkommende mener, at der skal være lige ret for begge parter til at sige sin mening. Også i pårørendeundersøgelsen spørges til disses vurdering af, hvor meget personalet lytter til brugernes ønsker. Figur

16 Blandt de pårørende til udviklingshæmmede i dagtilbud svarer 60%, at brugeren er tilfreds, 8% svarer, at brugeren hverken er tilfreds eller utilfreds. 4% svarer, at brugeren er utilfreds. 28% svarer ved ikke eller ikke relevant. Tilsvarende svarer 63% af de pårørende til udviklingshæmmede i dagtilbud, at brugeren er tilfreds. Kun 4% svarer at brugeren er utilfreds, mens 19% svarer ved ikke eller ikke relevant. 3.3 Medbestemmelse og handleplaner Dette afsnit beskriver resultaterne omkring brugernes følelse af medbestemmelse på tilbuddene. Først beskrives resultater omkring brugernes pædagogiske handleplaner. Derpå følger et lidt bredere afsnit, som omhandler målgruppens følelse af medbestemmelse i dagligdagen Handleplaner Figur 3-10 og Figur 3-11 viser, hvor tilfredse målgruppen er med graden af medbestemmelse i udarbejdelsen af deres handleplan. Figur

17 Figur 3-11 Som det fremgår af figurerne, er der på dette spørgsmål stor forskel mellem de sindslidendes og de udviklingshæmmedes besvarelser. Først lidt kommentarer til resultatet fra de sindslidende: 72% af de sindslidende i dagtilbud er tilfredse, mens dette gælder for 50% af de sindslidende i botilbud. At tilfredsheden er mindre blandt sidstnævnte gruppe dækker over, at 9% af de sindslidende i botilbud er utilfredse, men hovedparten af forklaringen findes i, at en større andel (12%) ikke har besvaret spørgsmålet. Til sammenligning er der blandt de udviklingshæmmede færre, der mener, at de er med til at bestemme, hvad der står i deres handleplan. 21% af de udviklingshæmmede i dagtilbud svarer ja til, at de er med til at bestemme indholdet af deres handleplan, mens 15% af de, som er i et botilbud, svarer ja til samme. Af de udviklingshæmmede i dagtilbud er der 16%, som ikke mener, at de er med til at bestemme indholdet af deres handleplan blandt brugere af botilbud er tallet 2%. Forklaringen findes i, at 63% og 86% af brugerne enten ikke har svaret, eller har svaret ved ikke. At så stor en andel af de udviklingshæmmede placerer sig i disse kategorier kan formentlig forklares med, at mange af respondenterne i denne målgruppe ikke ved, hvad handleplanen er. Dette giver følgende figur et nærmere billede af: Figur 3-12 Det fremgår, at kun 21% og 34% mener at kende deres handleplan. 16

18 Generelt må det således konstateres, at temaet om handleplaner har været vanskeligt at håndtere for særligt de udviklingshæmmede og i mindre udstrækning de sindslidende. Resultatet skyldes sandsynligvis, at mange ikke formår at kende deres handleplan. Udviklingshæmmede tænker ofte meget konkret og vil ofte svare i forhold til et øjebliksbillede, dvs. hvad der optager dem i interviewsituation. Spørgsmålene, der berører beboernes handleplaner, er abstrakte, og alle respondenter i denne målgruppe vil derfor ikke kunne besvare dem refleksivt. At så få af de interviewede i den kvantitative undersøgelse tilkendegiver, at de kender til handleplaner, skal altså vurderes i forhold til, at spørgsmålet for mange har været svært forståeligt. Denne erfaring bekræftes i de kvalitative interviews. Her forstod mange udviklingshæmmede ikke begrebet handleplan end ikke i omformuleret og forklarende form. Men spørger man til, hvilken indflydelse de har på dagligdagens gøremål og aktiviteter, efterlades man med et gennemgående indtryk af, at de har medbestemmelse. Blandt de sindslidende med et højere funktionsniveau var alle interviewpersonerne i de kvalitative interview i stand til at forholde sig til deres handleplan. De er glade for, at den er der og godt tilfredse med, at de indgår i udarbejdelsen af den. For dem er det en overskuelig plan for, hvad man skal opnå og ikke mindst en god plan for, hvordan man når dertil. De udtrykker en glæde ved, at de indgår i en overordnet proces, hvor der lægges en plan for deres udvikling. I et par tilfælde er de pårørende med i processen, når handleplanen skal udarbejdes. En enkelt giver udtryk for, at handleplanen mest af alt er et irritationsmoment fremfor en egentlig hjælp. Brugeren påpeger, at den fungerer sådan, at man hele tiden skal bevæge sig i en bestemt retning og aldrig bare kan slappe og være sig selv. Brugeren føler ikke, at handleplanen er til for brugerens skyld. Dog beretter brugeren, at handleplanen hjalp brugeren hen til det bosted, hvor brugeren nu befinder sig, hvilket brugeren er meget taknemmelig for. Figur 3-13 I forhold til pårørendeundersøgelsen for de udviklingshæmmede i dagtilbud, svarer 52% af de pårørende, at brugeren er tilfreds med inddragelse i sin 17

19 handleplan. Også her ses problematikken omkring mangledende kendskab til handleplanen, idet hele 40% har svaret ved ikke eller ikke relevant. Samme tendenser ses for pårørende til udviklingshæmmede i botilbud, hvor 45% har svaret ved ikke eller ikke relevant Medbestemmelse Flere spørgsmål i de fire spørgeskemaer vedrører temaet om medbestemmelse. Blandt andet bliver der spurgt til, om brugerne af botilbud er med til at bestemme, hvor ofte de kommer i bad. Både brugere af bo- og dagtilbud bliver også spurgt til, om de har indflydelse på indretningen af fællesfaciliteter som fællesrum og have. I dette afsnit vises resultater for to spørgsmål, der vedrører medbestemmelse: Det ene vedrører, om brugerne er med til at bestemme, hvad de får at spise, mens det andet handler om indflydelse på udbuddet af aktiviteter. Figur 3-14 Blandt de sindslidende i dagtilbud er 18% med til at bestemme, hvad de får at spise. En stor andel af denne målgruppe mener ikke, at de har medbestemmelse på punktet (67%). Blandt de sindslidende i botilbud er fordelingen en anden: 64% mener, at de har indflydelse, mens 14% svarer, at de ikke har indflydelse. 63% af de udviklingshæmmede i dagtilbud mener, de er med til at bestemme, hvad de får at spise. For de udviklingshæmmede i botilbud gælder dette for 40%. I denne målgruppe har mange svaret ved ikke/ikke relevant eller slet ikke besvaret spørgsmålet (i alt 54%). Det skal desuden tilføjes, at flere respondenter ikke fandt spørgsmålet relevant, da de ikke spiste i deres dagtilbud. Nogle kommer kun i deres dagtilbud om formiddagen og tager tilbage til deres botilbud til frokost. Nedenfor vises resultater fra spørgsmål, der vedrører brugernes holdning til graden af medbestemmelse i forhold til udbuddet af aktiviteter. 18

20 Figur 3-15 Figur 3-16 Figur 3-17 Hovedparten af de udviklingshæmmede svarer, at de er med til at bestemme aktiviteterne. Henholdsvis 67% af de udviklingshæmmede i botilbud og 73% af de udviklingshæmmede i dagtilbud. Blandt de sindslidende er der stor lighed mellem brugere af dagtilbud og botilbud. Henholdsvis 55% og 57% mener, de er med til at bestemme aktivitetsudbuddet. Den kvalitative undersøgelse viser tilsvarende, at brugerne føler, de har indflydelse på, hvilke aktiviteter og gøremål, dagene skal gå med. Flere fortæller om ugentlige beboermøder og fællesmøder m.m., hvor alle brugere/beboere og pædagoger samles og snakker om, hvad der skal ske af aktiviteter den næste uge og fremefter. Her kan madplanen tillige udarbejdes, så alle er med til at bestemme, hvad menuen skal bestå af. Dette omtales som 19

21 meget positivt. Det er meget demokratisk, udtaler en beboer på et bosted for sindslidende, da alt afgøres ved afstemning. En anden fortæller, at beboerne på hans bosted ved et fællesmøde havde givet et ønske om at få en bestemt genstand til huset, som de alle kunne få glæde af. Og der gik ikke ret lang tid før, at de fik tingen købt hjem. Dette glædede beboeren sig over, og følte sig hørt i denne proces. Overordnet set er der mange eksempler på, hvordan beboere og brugere oplever medbestemmelse i hverdagen. De føler, at de har mulighed for at vælge til og fra i forhold til de aktiviteter, der tilbydes af stederne. De beslutter i fællesskab, hvor man skal tage hen, og der tages hensyn til alles ønsker, så vidt de er mulige. De udviklingshæmmede, der er blevet talt med, synes overordnet tilfredse med udbuddet af aktiviteter. Dog er det, som tidligere nævnt, en del vanskeligere at spørge ind til deres deltagelse i beslutningen om, hvilke aktiviteter, der skal udbydes. Det ser ud til, at de i udgangspunktet ikke føler sig inddraget i, hvad der skal ske af aktiviteter. Dette virker imidlertid ikke som et problem eller som noget, de er kede af. Det opfattes som positivt, at personalet bestemmer, hvad de skal lave; det passer mig fint. De faste rammer og klare signaler, om hvad man skal foretage sig, opfattes som en støtte og tryghed frem for at være begrænsende. Resultaterne fra pårørendeundersøgelsen på denne tematik er som følger: Figur 3-18 På spørgsmålet Er han/hun med til at bestemme, hvad de får at spise svarer 54% af de pårørende med tilknytning til dagtilbud for udviklingshæmmede ja, 31% svarer nej. I forhold til botilbud svarer 37% ja til samme spørgsmål, 26% svarer nej. 20

22 3-19 I forhold til spørgsmålet Er han/hun med til at bestemme, hvilke aktiviteter [dagtilbuddet, botilbuddet] tilbyder? svarer 24% af de pårørende i relation til dagtilbud for de udviklingshæmmede ja mens 36% svarer nej. I alt 40% svarer ved ikke eller har ikke besvaret spørgsmålet. I forhold til samme spørgsmål på botilbud for de udviklingshæmmede svarer 31% ja mens 42% svarer nej. 27% svarer ved ikke eller har ikke besvaret spørgsmålet. 21

23 4. Resultater for delmålgrupperne I dette kapitel beskrives resultaterne for de enkelte delmålgrupper enkeltvis, henholdsvis: Udviklingshæmmede i botilbud Udviklingshæmmede i dagtilbud Sindslidende i botilbud Sindslidende i dagtilbud 4.1 Udviklingshæmmede i botilbud Kapitlet kan dermed anvendes til at give et indblik i de(n) specifikke målgruppe(r), som er relevant for læseren. TEMA Overordnet tilfredshed Relation til øvrige beboere Holdning til personalet RESULTATER 90% af de udviklingshæmmede kan lide at bo på deres botilbud. Generelt er der stor overensstemmelse mellem de enkelte tilbud. Således svinger antallet af bruger, som kan lide at bo på deres botilbud, mellem 89% (Ellekilde + Skovdiget) og 91% (Kellersvej 8-9). På Kellersvej 10 er procentsatsen 90. På Kellersvej 10 kan 10% ikke lide at bo. På Ellekilde + Skovdiget er der 11%, som svarer tilsvarende. 90% af de udviklingshæmmede i botilbud svarer, at de har det godt med de andre beboere. Således mener kun en mindre del, at de ikke har det godt med deres bofæller, nemlig 8%. Der er stor lighed mellem de forskellige bosteder på dette spørgsmål. De udviklingshæmmede er generelt meget tilfredse med personalet. 79% mener, at personalet hjælper dem, når de har brug for det. Igen er der stor lighed mellem beboernes holdning på de forskellige bosteder. Således er 81% tilfredse på Kellersvej 10, 77% på Kellersvej 8-9 samt 78% på Ellekilde/Skovdiget. Hvad angår personalets tiltaleform, mener tre fjerdedele, 75%, af de udviklingshæmmede, at personalet taler pænt til dem. Tilfredsheden varierer lidt på tværs af bostederne, men forskellen skyldes primært, at andelen af respondenter, som ikke har svaret på spørgsmålet varierer. Flest utilfredse findes på Ellekilde + Skovdiget, hvor 22% ikke mener, at personalet taler pænt til dem. Det skal understreges at denne procentsats dækker over få respondenter, hvorfor resultatet skal tolkes med varsomhed. 69% mener, at personalet lytter til dem. Hovedparten af de resterende respondenter har ikke besvaret spørgsmålet eller har svaret ved ikke/ikke relevant. 22

24 Medbestemmelse ift. ture Medbestemmelse ift. økonomi I forhold til spørgsmålet: Er du med til at bestemme, hvilke ture, I skal på? svarer 67% ja. Ses på de enkelte bosteder, svarer 9 % på Kellersvej 8-9, at de ikke er med til at bestemme på dette punkt. Det samme gælder for 5% på Kellersvej 10. Ingen på Ellekilde + Skovdiget svarer nej til spørgsmålet. I alt 58% af de udviklingshæmmede mener, at de selv bestemmer, hvad deres penge skal bruges til. Særligt Ellekilde + Skovdiget skiller sig ud på tematikken: Her mener 78% at de selv bestemmer ift. deres økonomi. Det samme gælder for 52% på Kellersvej 10 samt 55% på Kellersvej 8-9. Kun få tilkendegiver, at de ikke selv bestemmer, hvad deres penge bruges til. Handleplaner 21% svarer, at de kender deres handleplan, 8% svarer, at de ikke kender deres handleplan. Samlet har 71% enten svaret ved ikke eller slet ikke svaret på spørgsmålet om kendskab til handleplan. Resultatet skal derfor tolkes med stor varsomhed. Medbestemmelse ift. badning Medbestemmelse i forhold til tøj Maden Hjælp til at leve sundt Boligen Fællesrum og fælles have Besøg Samme tendens ses i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt brugerne er med til at bestemme, hvad der skal stå i deres handleplan. Her har samlet 83% svaret ved ikke eller ikke kunnet besvare spørgsmålet. 65% mener, de er med til at bestemme, hvornår de skal i bad. Der er nogenlunde lighed imellem de enkelte tilbud. Dog skiller Kellersvej 8-9 sig ud, da 18% her mener, de ikke har medbestemmelse ift. badning. 52% af den samlede målgruppe mener, der er med til at bestemme det tøj, som de skal have på. Den største andel af brugere, som føler, at de har medbestemmelse i relation til påklædning ses på Ellekilde + Skovdiget. Godt en tiendedel af beboerne på Kellersvej 8-9 og Kellersvej 10 mener ikke, at de er med til at bestemme, hvilket tøj de skal have på. 46% af den samlede målgruppe svarer, at de er med til at bestemme, hvilket tøj de køber. Igen er der flest, som svarer ja til spørgsmålet på Ellekilde + Skovdiget. 73% af de udviklingshæmmede på botilbud kan lide maden. 40% mener, de er med til at bestemme, hvad de får at spise. 38% er med til at lave maden. På særligt de to sidstnævnte spørgsmål har mange ikke besvaret spørgsmålet eller svarer ved ikke/ikke relevant. 25% af de udviklingshæmmede på botilbud svarer, at de får hjælp til at leve sundt (kost, motion, tobak). En meget stor del af brugerne har enten ikke svaret eller svaret ved ikke/ikke relevant på dette spørgsmål. 69% er glade for deres bolig. Cirka 15% af den samlede målgruppe har ikke besvaret spørgsmålet. Resultatet dækker over en nogenlunde ligelig fordeling på de enkelte bosteder. Dog synes flest på Ellekilde + Skovdiget at være glade for deres bolig (89%). 31% er med til at gøre rent i deres bolig. På dette spørgsmål er der stor forskel mellem de enkelte tilbud: 89% på Ellekilde + Skovdiget gør selv rent, 24% på Kellersvej 10 og 14% på Kellersvej 8-9. Både på Kellersvej 10 og Kellersvej 8-9 er der dog en stor del af beboerne, som ikke har besvaret spørgsmålet. 10% mener, de er med til at bestemme, hvordan fællesrum og fælles have skal se ud. 60% af de udviklingshæmmede svarer, at de får besøg. 22% på Ellekilde + Skovdiget svarer, at de ikke får besøg. En betragtelig del af respondenterne på Kellersvej 10 og Kellersvej 8-9 har ikke besvaret spørgsmålet. 71% mener, de kan være sammen med deres gæster i fred og ro. Ingen mener, de ikke kan dette. 23

25 4.2 Udviklingshæmmede i dagtilbud TEMA Overordnet tilfredshed Åbningstider Relation til øvrige beboere RESULTATER 95% af de udviklingshæmmede kan lide at komme i deres dagtilbud. 5% kan ikke lide at komme i deres dagtilbud. 55% er tilfredse med dagtilbuddets åbningstider. Hovedparten af de resterende respondenter har svaret ved ikke/ikke relevant. 91% af de udviklingshæmmede i dagtilbud svarer, at de har det godt med de andre brugere i dagtilbuddet. Således mener kun en mindre del, at de ikke har det godt med de øvrige brugere (5%). Aktiviteter Næsten tre fjerdedele, 73%, mener, de er med til at bestemme hvilke aktiviteter, de skal lave i dagtilbuddet. 13% mener ikke, de har indflydelse på valg af aktiviteter. Holdning til personalet Handleplaner Maden Hjælp til at leve sundt Lokalerne De udviklingshæmmede i dagtilbud er generelt tilfredse med personalet. 86% mener, at personalet hjælper dem, når de har brug for det. Det samme antal mener, personalet taler pænt til dem, mens 82% mener, personalet lytter til dem. Cirka en tredjedel svarer, at de kender deres handleplan. En fjerdedel svarer, at de ikke kender deres handleplan. 42% svarer ved ikke eller svarer slet ikke på dette spørgsmål. I alt 63% svarer ikke eller svarer ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de er med til at bestemme indholdet af deres handleplan. 95% af de udviklingshæmmede, der benytter kommunens dagtilbud, kan lide maden. 73% af respondenterne spiser mad i deres dagtilbud. 63% er med til at bestemme, hvad de skal have at spise. Over halvdelen af de udviklingshæmmede i dagtilbud er med til at lave mad. Knap halvdelen svarer, at de får hjælp til at leve sundt. Næsten halvdelen har ikke svaret eller svarer ved ikke på dette spørgsmål. Knap halvdelen mener, de er med til at bestemme, hvordan lokalerne ser ud. 18% mener ikke, de er med til at bestemme på dette punkt. Note: Da alle interview med udviklingshæmmede i dagtilbud er gennemført på samme dagtilbud, skelnes der i tabellen ikke mellem flere forskellige steder. 4.3 Sindslidende i botilbud TEMA Overordnet tilfredshed Holdning til personalet Handleplaner RESULTATER 74% af de sindslidende i botilbud er tilfredse med botilbuddet alt i alt. Kun få er utilfredse med deres botilbud. Den relativt største andel utilfredse beboere findes på Nybrogård. Grundet få respondenter skal resultatet dog tolkes med varsomhed. 67% er tilfredse med den hjælp, de får af personalet. 10% er utilfredse. Cirka samme antal er tilfredse med personalets tiltaleform og med, hvor meget personalet lytter. Der ses en tendens til, at beboere på Nybrogård er mere utilfredse med personalet end beboerne på de øvrige bosteder. 59% er tilfredse med den hjælp, de får til at træffe beslutninger, som vedrører dem. Kun enkelte brugere svarer, at de er utilfredse. Det bemærkes, at næsten 30% af brugerne ikke har svaret, eller har svaret ved ikke på dette spørgsmål. 43% er tilfredse med personalets støtte til at planlægge deres fritid. 57% er tilfredse med den hjælp, de får til at være sammen med de andre beboere. 60% af beboerne er tilfredse med den hjælp, de får til at gå i bad, klippe negle, rede hår o. lign. Cirka halvdelen er tilfredse med den hjælp, de får af personalet til påklædning. Generelt gælder, at respondenterne svarer meget ens på disse spørgsmål på tværs af bostederne. Samtidig skal det bemærkes, at op mod en tredjedel af brugerne ikke har svaret på disse spørgsmål eller har svaret ved ikke. Halvdelen af respondenterne er tilfredse med deres indflydelse på deres handleplan. 9% er utilfredse i forhold til samme. En tredjedel af respondenterne har ikke besvaret spørgsmålet eller svaret ved ikke. Der ses en tendens til, at flest respondenter på Nybrogård svarer meget tilfreds, mens størstedelen af respondenterne på de mindre bosteder svarer tilfreds. 24

26 Medbestemmelse ift. økonomi Tilfredshed med hverdagens indretning Maden Hjælp til at leve sundt Boligen Fællesrum og fælles have Aktiviteter Besøg Samtykke til kontakt med pårørende 81% af de sindslidende på botilbud svarer, at de selv bestemmer, hvad deres penge skal bruges til. Ingen på de mindre bosteder mener, de ikke har medbestemmelse på dette punkt, mens 12% af respondenterne på Nybrogård ikke mener, de selv bestemmer, hvad deres penge skal bruges til. 20% af respondenterne på Nybrogård har ikke besvaret spørgsmålet. 61% er tilfredse med den måde deres hverdag ser ud (f.eks. hvad de laver af aktiviteter, hvornår de skal spise, deres sengetider mv.) 10% er utilfredse. Svarfordelingen på tværs af bosteder er nogenlunde enslydende. Alle brugere på de små bosteder svarer, at de er med til at bestemme hverdagens indhold. 73% er tilfredse med maden. 64% er med til at bestemme, hvad de får at spise. Respondenterne svarer meget enslydende på alle bostederne. 55% svarer, at de er med til at lave maden. En tredjedel af respondenterne er ikke med til at lave maden. 71% er tilfredse med hjælpen, de får til at leve sundt. 19% har ikke svaret eller svaret ved ikke på dette spørgsmål. 62% er tilfredse med den hjælp, de får til at holde boligen pæn og ren. 81% deltager selv i rengøringen af deres bolig. 81% er tilfredse med deres indflydelse på indretningen af deres bolig. Svarfordelingen er næsten enslydende på de forskellige bosteder på alle tre spørgsmål. To tredjedele mener, de er med til at bestemme, hvordan fællesrum skal se ud. Samme antal er tilfredse med indflydelse på indretningen af fælles have. 57% mener, de er med til at bestemme, hvilke aktiviteter botilbuddet udbyder. En tredjedel af beboerne på de små bosteder mener ikke, de er med til at bestemme på dette punkt. 17% har besøg en eller flere gange om ugen. Betydeligt flere har ofte besøg på de små bosteder end på Nybrogård. 52% af respondenterne er tilfredse med, hvor ofte de har besøg. På Nybrogård er 16% utilfredse med, hvor ofte de får besøg. Ingen på de mindre steder er utilfredse. Generelt mener respondenterne, at de har mulighed for at være sammen med deres gæster i fred og ro. 31% har givet deres samtykke til, at personalet må tale med deres pårørende. 19% har ikke. Halvdelen af beboerne har svaret ved ikke eller har ikke svaret på dette spørgsmål. 4.4 Sindslidende i dagtilbud TEMA Overordnet tilfredshed Åbningstider Holdning til personalet RESULTATER 97% af de sindslidende i dagtilbud er tilfredse med deres dagtilbud alt i alt. Ingen er utilfredse. De 3%, som hverken er tilfredse eller utilfredse, kommer alle fra Vadstruphus. 87% af de sindslidende i dagtilbud er tilfredse med åbningstiderne. På Kildehuset er 94% tilfredse med åbningstiderne. På Vadstruphus er 72% tilfredse med åbningstiderne. 78% er tilfredse med den hjælp, de får af personalet. Størstedelen af respondenterne i Kildehuset er tilfredse (77%). Det samme gør sig gældende for Vadstruphus (82%). I forhold til hvordan personalet taler til brugerne, er 87% tilfredse. For Kildehuset er 87% tilfredse, mens 91% på Vadstruphus er tilfredse. 87% er tilfredse med, hvor meget personalet lytter til dem. De er en ensartet fordeling på tværs af de to tilbud. 54% er tilfredse med den hjælp, de får til at være sammen med de andre brugere. 59% er tilfredse på Kildehuset, mens 45% er tilfredse på Vadstruphus. Resultatet skal ses i lyset af, at en meget stor andel svarer ved ikke/ikke 25

27 relevant 66% er tilfredse med den hjælp de får til, hvad de skal lave i dagtilbuddet. 77% af brugerne på Kildehuset er tilfredse, mens 45% på Vadstruphus er tilfredse. Handleplaner 72% af respondenterne er tilfredse med den indflydelse, de har på deres handleplaner. På Kildehuset er 81% tilfredse, mens kun 54% er tilfredse på Vadstruphus. Resultatet skal dog ses i lyset af, at 36% på Vadstruphus har svaret ved ikke eller ikke relevant Maden Hjælp til at leve sundt Indflydelse på fællesarealer Aktiviteter 81% er overordnet tilfredse med maden. Der ses en ensartet fordeling på tværs af de to tilbud 18% svarer, at de er med til bestemme, hvad de får at spise. I forhold til Kildehuset svarer 14%, at de er med til at bestemme, hvad de får at spise, på Vadstruphus er der tale om 27% 69% af respondenterne er tilfredse med den hjælp, de får til at leve sundt. For Kildehuset er der tale om 59%, der er tilfredse, på Vadstruphus er 91% tilfredse. 39% af respondenterne er tilfredse med den indflydelse, de har på fællesarealer. På Kildehuset er 45% tilfredse, mens 27% er tilfredse på Vadstruphus. 39% har svaret ved ikke eller ikke relevant, hvilket har stor indflydelse på resultatet. 55% svarer, at de er med til at bestemme, hvilke aktiviteter dagtilbuddet tilbyder. 59% på Kildehuset svarer, at de er med til at bestemme, hvilke aktiviteter der tilbydes, mens det samme tal for Vadstruphus er 45%. 26

28 5. Resultater fra pilottest på Cathrinegården I dette afsnit præsenteres resultater fra brugerundersøgelsen på Cathrinegården separat. Cathrinegården indgik i denne undersøgelses pilottest. Derfor er de spørgeskemaer, som er blevet anvendt på Cathrinegården, ikke lig de reviderede spørgeskemaer, som er anvendt på Gladsaxe Kommunes øvrige tilbud for voksne med særlige behov. Både spørgsmålsformuleringer og svarskala er blevet ændret efter pilottesten, hvorfor resultaterne fra Cathrinegården ikke er direkte sammenlignelige med resultater fra kommunens øvrige tilbud. Alligevel er resultaterne brugbare i forhold til en isoleret vurdering af Cathrinegården. Således gives et indblik i overordnede tendenser, der er gældende specifikt for dette botilbud. I fremstillingen neden for vægtes primært tilfredshedsspørgsmålene fra interviewene på Cathrinegården. Tilfredshedsspørgsmålene benytter alle en fælles svarskala: Meget tilfreds, Tilfreds, Hverken tilfreds eller utilfreds, Utilfreds, Meget utilfreds, ved ikke/ønsker ikke at svare I Figur 5-1præsenteres resultaterne af tilfredshedsspørgsmålene fra interviewene på Cathrinegården. Kun spørgsmål med en besvarelses-procent på over 45% er medtaget. Datagrundlaget i de øvrige tilfælde er meget spinkelt, fordi resultaterne hviler på meget få respondenters besvarelser. Det gør sig gældende for følgende spørgsmål: Spørgsmål 5, 7, 11, 12, 13, 15, 16, 17 og Spørgsmålsnumre referer til pilottest-versionen af spørgeskemaet til udviklingshæmmede, ikke til nummereringen i den endelige version af spørgeskemaet. 27

29 Figur 5-1 Respondenterne er generelt tilfredse i relation til de emner, som spørgeskemaet berører. Der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem respondenter, der er meget tilfreds og tilfredse på alle spørgsmålene. Kun meget få respondenter er utilfredse. Tillige placerer få respondenter deres svar i svarkategorierne hverken tilfreds eller utilfreds og ved ikke/ønsker ikke at svare. Der tegner sig således et meget positivt billede af tilfredsheden på Cathrinegården. Det skal dog understreges, at svarprocenten er meget lav på en relativ stor andel af spørgsmålene. Enten har respondenterne ikke forstået spørgsmålene, hvilket er hovedårsagen til den lave svarprocent, eller også har respondenterne slet ikke besvaret spørgsmålet grundet koncentrationsbesvær, afbrudt interview eller lignende. I særdeleshed skal fremhæves svarfordelingen på spørgsmål 1. Hvor tilfreds er du med Cathrinegården alt i alt? Her er over 90% af respondenterne enten meget tilfredse eller tilfredse. Det giver et overbevisende udtryk for, at beboerne på Cathrinegården generelt er tilfredse. Spørgsmålet udgør samtidig det første spørgsmål i spørgeskemaet, hvilket må formodes at højne dataenes kvalitet, idet respondenterne ved spørgeskemaets første spørgsmål er koncentrerede og veloplagte. 28

30 Derudover fremhæves følgende hovedkonklusioner fra Cathrinegården: En række spørgsmål vedrører beboernes holdning til personalet: Den hjælp, de får af personalet; Den måde, personalet taler til dem; Hvor meget personalet lytter. Resultatet er igen helt gennemgående positivt. På alle spørgsmålene er mere end 70% er beboerne tilfredse/meget tilfredse. Særligt spørgsmål 3 skiller sig ud ved, at 100% af beboerne er tilfredse med den måde, som personalet taler til dem. En lille andel af respondenterne erklærer sig meget utilfredse på spørgsmål 4, som angår hvor meget personalet lytter til dem. Mere end 70% af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med maden. Spørgsmål 8, 9 og 10 omhandler den hjælp, som beboerne modtager: Den hjælp, de får til at gå i bad, klippe negle, rede hår mv.; den hjælp, de får til påklædning; den hjælp, de får til at holde deres bolig pæn og ren. Mere end 60% af respondenterne svarer, at de er tilfredse på disse tre spørgsmål. Kun få respondenter svarer, at de er utilfredse med den hjælp, de har modtaget til at holde boligen ren. Cirka 60% af respondenterne svarer, at de er tilfredse med den måde deres hverdag ser ud. Det skal desuden bemærkes, at svarprocenten, som det fremgår af Figur 5-1, er højest i starten af spørgeskemaet, hvorefter den daler efterhånden som interviewlængden stiger. Det skyldes bl.a. at spørgeskemaet, som er benyttet i pilottesten, er længere end det, som er blevet benyttet i den endelige undersøgelse, og der kan derfor forventes større koncentrationsproblemer blandt respondenterne (i pilottesten). Samtidig er der i det spørgeskema, som blev anvendt på Cathrinegården en del spørgsmål, som er mere komplekse end spørgsmålene i det endelige spørgeskema. Også dette influerer på brugernes besvarelse af spørgsmålene. 29

31 6. Metode og validitet I dette afsnit beskrives indledningsvis undersøgelsens metode. Efterfølgende diskuteres validiteten af de indsamlede data for derigennem at vurdere undersøgelsens gyldighed. Afslutningsvis præsenteres en oversigtstabel, som kort præsenterer tilbuddene til voksne med særlige behov enkeltvis dels en kort beskrivelse af tilbuddet, dels en generel vurdering af brugernes formåen, dels en kort vurdering af interviewenes gyldighed på det konkrete tilbud. 6.1 Metode Som tidligere nævnt består undersøgelsen af flere delundersøgelser, henholdsvis: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt sindslidende og udviklingshæmmede brugere i dag- og botilbud Kvalitative interview med sindslidende og udviklingshæmmede brugere Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til udviklingshæmmede brugere. Den anvendte metode for hver af disse delundersøgelser beskrives detaljeret i det følgende Spørgeskemaundersøgelsen blandt brugerne Den kvantitative brugerundersøgelse er gennemført som en anonym spørgeskemaundersøgelse til brugere af bo- og dagtilbud i Gladsaxe Kommune. Besvarelserne er indsamlet ved hjælp af personlige kvantitative interview med brugerne. 30