Forskning i patientinvolvering

Transkript

1 Forskning i patientinvolvering Introuktion til feltet m. forslag til fælles begreber og fælles insats ve professor Kirsten Lomborg

2 Den retoriske (og politiske) slagmark Patient (an Public) Involvement (PPI) Patient (an Family) Centre Care (PCC) Partnership & co-creation Values: Empowerment, Autonomy, HRQOL, Self-management

3 Person- an Family-Centere Care Putting the patient an the family at the heart of every ecision an empowering them to be genuine partners in their care engagement an co-esign an co-prouction with iniviuals an families improves health, quality, an value The Institute for Healthcare Improvement (IHI) 2014

4 På patientens præmisser Ligeværigt møe me borgeren Fælles beslutning om behanling Borger, patient og pårørene som meskabere af sunhe

5 Det nye sunhesvæsen Patienter og pårørene er samfunsaktiver Sunhesfremme og forebyggelse Borgernære sunhesyelser - telemeicinske løsninger Sunhesprofessionelle teams me mange forskellige kompetencer er tilsammen birager til opgaveløsningen Væribaseree incitamenter Bisognano M, Schummers D. Flipping healthcare: an essay by Maureen Bisognano an Dan Schummers. BMJ 2014

6 Insatsområer Patienternes motivation, muligheer og hanlekompetencer Sunhesprofessionelles holninger til og samspil me patienter og pårørene Sunhesvæsenets og -institutionernes kapacitet og egnethe Forskningsparaigmets kapacitet og egnethe (genstansfelt, teorier, metoer og instrumenter)

7 Dagens tema Patienternes motivation, muligheer og hanlekompetencer Sunhesprofessionelles holninger til og samspil me patienter og pårørene Sunhesvæsenets og institutionernes kapacitet og egnethe Forskningsparaigmets kapacitet og egnethe (genstansfelt, teorier, metoer og instrumenter)

8 Patientinvolvering - hvor og hvoran? Møet Konsulta/onen Behanlingen Sunhes/lbuene Behanlingsforløb Faciliteter (teknologi) Forskningen Defini/on og prioritering af forskningsspørgsmål Gennemførelse af forskning er giver svar

9 Forskningsspørgsmål Hva er vigtigt for patienterne? Hvor got lykkes vi me at leverer et, som er vigtigt for em? Hva kan blive bere? Hvoran tror vi, vi kan forbere vore yelser? Hvoran lykkes vore forsøg? (på kort og lang sigt)

10 Patientinvolvering - hvor og hvoran? Møet Konsulta/onen Behanlingen Fælles beslutningstagen Brugerstyret behanling Sunhes/lbuene Behanlingsforløb Faciliteter (teknologi) Forskningen Defini/on og prioritering af forskningsspørgsmål Gennemførelse af forskning er giver svar Barry M, Egman-Levitan S. Share Decision Making. The pinnacle of Patient-Centre Care. New Engl J Me 2012

11 Fælles beslutningstagen Samtale mellem en patient og sunhesprofessionel for sammen at nå frem til valg af unersøgelse, behanling og brug af støttene sunhestilbu. For at samtalen skal lykkes må båe patient og sunhesprofessionel forstå hva er er vigtigt for en anen i forbinelse me et valg, er skal træffes.

12 Moel for fælles beslutningstagen Umielbare præferencer OVERVEJELSE Informeree præferencer Samtale om beslutningsanleninger Samtale om valgmuligheer Samtale om beslutning Beslutning Beslutningsstøtte - kortfattet eller uviet Elwin G et al. Share Decision Making: A Moel for Clinical Practice. JGIM 2012

13 Hvor står vi me forskningen? Mange publikationer om fælles beslutningstagen Divergerene efinitioner af fælles beslutningstagen Divergerene intentioner me fælles beslutningstagen Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012

14 Hvilke interventioner er blevet testet? Færighestræning for sunhespersoner Beslutningsstøttereskaber for patienter Strategier til at aktivere patienter Måling af graen af fælles beslutningstagen Feeback og påminelse/opmuntring til sunhespersoner Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012

15 Hva ve vi? Fælles beslutningstagen øger patienttilfreshe me behanling (og efterlevelse heraf blant kronisk syge) Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012 Joosten E A G et al. Systematic review of the effects of share ecision-making on patient satisfaction, treatment aherence an health status. Psychotherapy an Psychosomatics 2008

16 Hva har vi grun til at formoe? Fælles beslutningstagen øger patientsikkerheen Fælles beslutningstagen skaber mere lighe i sunhe Fælles beslutningstagen skaber balance mellem resultater og ressourcer Fælles beslutningstagen har potentiale som el af en mere omfattene insats (etos) Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012 Duran M A et al. Do interventions esigne to support share ecision-making reuce health inequalities? PLOS ONE 2014

17 Hva kan vi urage? Reskaber er ikke nok Båe patienter og sunhespersoner skal støttes i partnerskab En flerstrenget strategi synes mest effektiv Stærkt leerskab Ænree roller for patienter og sunhespersoner Foranring af kultur og infrastruktur Da Silva D. Helping people share ecision making. A review of evience consiering whether share ecision making is worthwhile. The Health Founation 2012

18 Moel for fælles beslutningstagen Umielbare præferencer OVERVEJELSE Informeree præferencer Samtale om beslutningsanleninger Samtale om valgmuligheer Samtale om beslutning Beslutning Beslutningsstøtte - kortfattet eller uviet Elwin G et al. Share Decision Making: A Moel for Clinical Practice. JGIM 2012

19 Oversigt over 115 stuier me eltagere Test af beslutningsstøttereskaber vs. vanlig konsultationspraksis

20 Når pa'enter bruger beslutningsstø2ereskaber sammenlignet me vanlig konsulta'on, så - ve e mere om muligheerne og er minre i tvivl om eres valg - tager e en mere ak/v rolle i beslutningstagen - har e en mere akkurat opfagelse af eres risiko (når sansynlighe er røhet) - er er mere sammenhæng mellem eres valg og eres værier - varierer konsulta/onslængen fra 8 min. kortere /l 23. min. længere (meian 2,55 min. længere) - vælger færre elek/v kirurgi uen at ege får nega/ve følger for sunhe og /lfreshe Der behøves viere evaluering af: ahærens /l en valgte mulighe, kost- effek/vitet, brug ve popula/oner me lavere HL, og etaljeringsgraen i beslutningsstøgen

21 Kritiske spørgsmål og inveninger Der er brug for at se på e unerliggene værier og holningen - måske mere en på proceurerne: Skal patienterne informeres for at vælge et klinikernes finer best eller skal patienterne klæes på til selv at tage ansvar? Det er ikke sikkert patienterne ønsker at tage beslutningsansvar Kan beslutningsansvar overhoveet lægges fast og placeres imellem parterne?

22 Brugerstyret behanling Patienterne er selv me til at styre, hvornår e ønsker kontakt me sunhesvæsenet - for eksempel i form af en konsultation el. inlæggelse Patienterne overtager selv (ele af) behanlingen og overvågning

23 Patientrapporteree oplysninger (PRO) en registrering baseret på oplysninger som kommer irekte fra patienten om hans sunhestilstan uen tilføjelse og fortolkning af patientens svar af en kliniker eller nogen anen Riiskjær E et al. Hvoran kan patientrapporteree oplysninger (PRO) bruges i klinisk praksis? NSF 2014

24 Moel for integration af PRO KROPSSTRUKTUR OG FUNKTION Mennesket som biologisk og fysiologisk organisme Symptomer AKTIVITETER & DELTAGELSE Funktionsevne Opfattelse af eget helbre Livskvalitet Telemeicin PRO Omgivelser Personlige faktorer

25 Grunperspektiver for PRO ata Pa/entniveau Pa/entpraksis Selv- overvågning Mestring (Self- management) Kon/nuitet over sektorgrænser Gruppeniveau Pa/ent- selvforvaltning Partnerskabsmoeller Klinisk praksis Visita/on Kvalitet af anamnese Klinisk BeslutningsstøGe Iniviuel prognose Kvalitetsuvikling Klinisk Forskning Ressourcestyring Hjollun N H I et al. Use of Patient-reporte Outcome (PRO) Measures at Group an Patient Levels: Experiences From the Generic Integrate PRO System, WestChronic. Interact J Me Res 2014

26 Måling af resultater Får patienterne et e reelt foretrækker? Hvis ja, birager et så til bere kliniske resultater for (alle) patienterne og hvoran påvirker et brugen af sunhesyelser?

27 Klinisk forskning i patientinvolvering Patientinvolvering Fælles beslutningstagen Beslutningsstøttene reskaber Patientunervisning hanleplaner Struktureree 1-til-1 eller gruppekonsultationer Færighestræning (patienter og sunhespersoner) Suppe F. The Structure of Scientific Theories, 1977 Suppe F. The Semantic Conception of Theories an Scientific Realism, 1989 Brugerstyret behanling(?) Brugerstyret kontakt Self-management Patientrapporteree oplysninger

28 Så erfor skal patientinvolvering forstås som en bre bevægelse er kræver evaluering og følgeforskning i båe tal og tekst skal vi lave velesignee forsøg me patientinvolverene interventioner (fælles beslutningstagen og PRO) skal vi BÅDE initiere sunhestjenesteforskning OG klinisk forskning i patientinvolvering skal vi satse balanceret på lokal forskning og internationalisering