MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS"

Transkript

1 MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016

2 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede symptomer kan forhindrer fuld og effektiv behandling, og følge-symptomer efter behandling kan begrænse funktionen af patienter, der er ellers rask. MÅL: At reducere sværhedsgraden af symptomer er et endepunkt for kliniske forsøg og behandlinger. Symptom management er baseret på at sundhedsprofessionelle har den bedste mulige information om patientens symptomstatus. Selvom symptomerne er baseret på komplekse biologiske og adfærdsmæssige fænomener, er målinger typisk begrænset til selvrapportering (PRO) patienternes egne erfaringer. Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011

3

4 Symptomskalaer og PROM HRQOL er multidimensionel opbygget med mindst fire dimensioner: 1) Fysisk funktion (daily activities, self care) 2) Psykisk funktion (emotional, mental state, mood) 3) Social rolle funktion (social interactions, family dynamics) 4) Sygdom- og behandlingsrelateret symptomer (pain, nausea)

5 In most conceptualizations of HRQOL, symptoms can be viewed as the patient-report closest to the physical and psychological status of the disease process and the immediate effects of treatment Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011

6 Symptomerne er kun kendt fra hvad patienten fortæller os Symptommåling er afhængig af at vi udvikler et fælles og præcis forståelse og sprog til at maksimere kommunikationen mellem patienten som oplever symptomer og det sundhedsprofessionelle. Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011

7 Kort og let at udfylde - minimal byrde for patienten især hvis skemaet anvendes gentagne gange til vurdering af ændringer over tid Let at forstå, så alle patienter uanset uddannelsesbaggrund kan udfylde dem med minimal hjælp Tilgængelig på forskellige sprog Kan anvendes i både den kliniske hverdag og i forskning Scoringer skal intuitivt betyde noget for både patienter som rapporterer symptomerne og de sundhedspersonelle samt forskere som skal tolke og handle Praktisk, nem administration, lav patientbyrde, nem at score og fortolke Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011

8 Symptom skalaer En-, to- og fler-dimensionel skalaer Single item measures 0-10 scale (kvalme, opkast, shortness of breath) MDASI, Edmonton Symptom Assessment Scale Single-symptom, multi-item measures Symptom severity and interference on emotions/function (pain, fatigue, distress, sadness, sleep disturbance) Pain (Brief Pain Inventory Cancer, SF-36, EORTC QLQ-C30 pain scale Fatigue (FACT fatigue scale, BFI, Fatigue Symptom Inventory) Multi-symptom measures MD Anderson Symptom Inventory, EORTC QLQ-C30, The Rotterdam Symptom Checklist, Symptom Distress Scale, Memorial Symptom Assessment Scale, ESAS, Edmonton Symptom Assessment Skalaer-dimensioner Severity - Distress - Impact - Interference

9

10

11

12

13 Den kombinerede oplevede intensitet og effekt af flere symptomer (relateret til sygdom, behandling eller begge) på evnen af mennesker til at fungere i hverdagen. Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011

14 Jarden et al Leuk Research

15 Jarden et al Leuk Research Jarden et al J Pain Symp Management

16 Symptom clusters defineres som to eller flere symptomer som følger samme tidsforløb i respons til en sygdom eller behandling (Dodd et al. 2001, Barsevick et al. 2006) Flere undersøgelser viser at, smerte, træthed, søvn vanskeligheder, emotionel distress og dårlig appetit optræder samtidigt (Cleeland 2000, Portenoy 1994)

17 Jarden et al Leuk Research Jarden et al J Pain Symp Management

18 * Gastrointestinal Mucosit Funktion * * Kognitiv Affektiv *P værdi <0.05 Affektiv Kognitiv Kontrol Intervention _ Jarden et al J Pain Symp Management

19

20 SYMPTOMER UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning

21 PROs impact on Health Outcomes Review fra 2015 Annals of Oncology N=30 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning PRO symptomrapportering. Forbedret patient self-management (Kallen et al. Support Care Ca 2012) Reduceret debilitative symptom scores (Howell et al. Annals of Onc 2015) Øget sundhedsprofessionelle fokus på symptom management strategier (Snyder et al. Psychooncology 2013) Faciliterer diskussioner med lægen og hjælper patienter (74%) husk hvilke symptomer der skal diskuteres med lægen. (Abernethy et al. J Pain Symptom Manage 2010) High symptom scores triggered clinical actions (Seow et al. 2012)

22 Review fra 2015 Annals of Oncology PRO symptomrapportering. forbedret diskussioner med sundhedsprofessionelle (90%) har gjort det letter for patienter (94%) at huske hvilke symptomer der skal bringes frem, 7/9 baserede kliniske beslutninger på PRO data (Basch et al. J Am Med 2007) forbedret kommunikation og symptom management strategier (Berry et al. Annals of Onc 2013) forbedret identifikation af klinisk problemer (Chapman et al.palliat Support Care 2008) Conclusion PROs improved symptom management Better skills and communication and earlier detection of symptoms (patients and HCP)

23 Afslutningsvis Inddragelse af PRO symptomskalaer I den kliniske hverdag er afgørende for fælles beslutningstagning omkring strategier for symptomhåndtering og dermed behandling udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer for symptomkontrol

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger

Læs mere

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):

Læs mere

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Herlev og Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt Rasmussen Sygeplejerske,

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,

Læs mere

Patientrapporterede data på kræftområdet

Patientrapporterede data på kræftområdet TILLYKKE DSKS Jubilæumsårsmøde d. 16.1.2015 Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 2016-25 Patientrapporterede data på kræftområdet Hvad har vi lært og hvordan fremover? Janne Lehmann Knudsen janne.lehmann.knudsen@gmail.dk

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Systematisering af den tidlige palliative indsats ved lungekræft

Systematisering af den tidlige palliative indsats ved lungekræft Systematisering af den tidlige palliative indsats ved lungekræft Mogens Grønvold Professor, overlæge, dr.med. Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller 100 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Alternativ behandling og kræft et af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen,

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Livskvalitet og patientuddannelse.

Livskvalitet og patientuddannelse. Livskvalitet og patientuddannelse. Med udgangspunkt i mennesker med stomi Anne Kjærgaard Danielsen Forskningssygeplejerske, ph.d. Gastroenheden, Herlev Hospital Vanskelige spørgsmål kræver som regel flere

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Patient-rapporterede oplysninger/outcomes (PRO) en oversigt

Patient-rapporterede oplysninger/outcomes (PRO) en oversigt Sundhedstjenesteforskning Patient-rapporterede oplysninger/outcomes (PRO) en oversigt Mogens Grønvold, professor, overlæge, dr.med. Forskningsenheden, Palliativ Medicinsk afd. Bispebjerg Hospital Afdeling

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2

Læs mere

Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til

Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til Forskningsnetværket i Palliation 011117 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Læge, stud. Ph.d Lise Nottelmann Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Erfaringer fra DANBIO databasen

Erfaringer fra DANBIO databasen Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold PICO 1 Bør patienter med hofteartrose tilbydes neuromuskulær/funktionel træning? 2 PICO 2 Bør patienter med

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin

Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin Beskrivelse af fagområdet Palliativ medicin er det lægelige fagområde, der omhandler den lindrende og livskvalitetsforbedrende indsats for

Læs mere

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer

Læs mere

Effekt af pakkeforløb for angstlidelser

Effekt af pakkeforløb for angstlidelser Effekt af pakkeforløb for lidelser Kvalitet og pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner Nyborg Strand 15. juni 2016 Hanne Tranberg, Cand. scient. san. publ., ph.d. stud. Valgte effekt-mål - Møder patienter

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD

Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Herlev og Gentofte Hospital Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Medforfattere: Margrethe Herning, Pernille Palm Johansen, Jan Skov

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018. De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Bekymringer Dokumentationen i LKT-projektet fylder rigtig meget, men

Læs mere

Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO

Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO MammaGoPro 2016 MammagoPRO A cluster randomized trial in breast cancer patients in adjuvant chemotherapy

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Svangrepraksis i Danmark En rundringning

Svangrepraksis i Danmark En rundringning Svangrepraksis i Danmark En rundringning Sarah Fredsted Villadsen, Hodan Jama Ims og Anne-Marie Nybo-Andersen Afdeling for Social Medicin Dias 1 Baggrund i europæisk sammenhæng - Etnisk ulighed i reproduktiv

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Ret og vrang om patientcentreret behandling

Ret og vrang om patientcentreret behandling Ret og vrang om patientcentreret behanling Professor Kirsten Lomborg, PhD, MScN Det nye sunhesvæsen Patienter og pårørene er samfunsaktiver Sunhesfremme og forebyggelse Borgernære sunhesyelser - telemeicinske

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Sundhed og beskæftigelse 1. oktober 2015 Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Om projektet Formål: At styrke den kommunale indsats for sygedagpengemodtagere

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Bobby Zachariae, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital. Zachariae

Bobby Zachariae, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital. Zachariae Bobby, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital Psychooncology Research Unit established in 2000 at the Dept. Of Oncology, AUH based on a grant from the Danish Cancer Society EPoS

Læs mere

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Pacing Hvad er pacing?

Pacing Hvad er pacing? Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE

COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE 5. Nationale Neurokonference Middelfart 23. - 24.05.2018 Trine Hørmann Thomsen, cand.cur., ph.d.-studerende

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom

Læs mere

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning Status 2018:

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Introduktion til: Kvantitative Patient-Rapporterede Outcomes - PRO

Introduktion til: Kvantitative Patient-Rapporterede Outcomes - PRO Introduktion til: Kvantitative Patient-Rapporterede Outcomes - PRO Fokus på: Livskvalitets forskning i sundhedsfaglig sammenhæng - eksempler på PRO - spørgeskemaer Functionel Assessment and Cancer Therapy

Læs mere