MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
|
|
|
- Lars Gregersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016
2 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede symptomer kan forhindrer fuld og effektiv behandling, og følge-symptomer efter behandling kan begrænse funktionen af patienter, der er ellers rask. MÅL: At reducere sværhedsgraden af symptomer er et endepunkt for kliniske forsøg og behandlinger. Symptom management er baseret på at sundhedsprofessionelle har den bedste mulige information om patientens symptomstatus. Selvom symptomerne er baseret på komplekse biologiske og adfærdsmæssige fænomener, er målinger typisk begrænset til selvrapportering (PRO) patienternes egne erfaringer. Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
3
4 Symptomskalaer og PROM HRQOL er multidimensionel opbygget med mindst fire dimensioner: 1) Fysisk funktion (daily activities, self care) 2) Psykisk funktion (emotional, mental state, mood) 3) Social rolle funktion (social interactions, family dynamics) 4) Sygdom- og behandlingsrelateret symptomer (pain, nausea)
5 In most conceptualizations of HRQOL, symptoms can be viewed as the patient-report closest to the physical and psychological status of the disease process and the immediate effects of treatment Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
6 Symptomerne er kun kendt fra hvad patienten fortæller os Symptommåling er afhængig af at vi udvikler et fælles og præcis forståelse og sprog til at maksimere kommunikationen mellem patienten som oplever symptomer og det sundhedsprofessionelle. Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
7 Kort og let at udfylde - minimal byrde for patienten især hvis skemaet anvendes gentagne gange til vurdering af ændringer over tid Let at forstå, så alle patienter uanset uddannelsesbaggrund kan udfylde dem med minimal hjælp Tilgængelig på forskellige sprog Kan anvendes i både den kliniske hverdag og i forskning Scoringer skal intuitivt betyde noget for både patienter som rapporterer symptomerne og de sundhedspersonelle samt forskere som skal tolke og handle Praktisk, nem administration, lav patientbyrde, nem at score og fortolke Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
8 Symptom skalaer En-, to- og fler-dimensionel skalaer Single item measures 0-10 scale (kvalme, opkast, shortness of breath) MDASI, Edmonton Symptom Assessment Scale Single-symptom, multi-item measures Symptom severity and interference on emotions/function (pain, fatigue, distress, sadness, sleep disturbance) Pain (Brief Pain Inventory Cancer, SF-36, EORTC QLQ-C30 pain scale Fatigue (FACT fatigue scale, BFI, Fatigue Symptom Inventory) Multi-symptom measures MD Anderson Symptom Inventory, EORTC QLQ-C30, The Rotterdam Symptom Checklist, Symptom Distress Scale, Memorial Symptom Assessment Scale, ESAS, Edmonton Symptom Assessment Skalaer-dimensioner Severity - Distress - Impact - Interference
9
10
11
12
13 Den kombinerede oplevede intensitet og effekt af flere symptomer (relateret til sygdom, behandling eller begge) på evnen af mennesker til at fungere i hverdagen. Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
14 Jarden et al Leuk Research
15 Jarden et al Leuk Research Jarden et al J Pain Symp Management
16 Symptom clusters defineres som to eller flere symptomer som følger samme tidsforløb i respons til en sygdom eller behandling (Dodd et al. 2001, Barsevick et al. 2006) Flere undersøgelser viser at, smerte, træthed, søvn vanskeligheder, emotionel distress og dårlig appetit optræder samtidigt (Cleeland 2000, Portenoy 1994)
17 Jarden et al Leuk Research Jarden et al J Pain Symp Management
18 * Gastrointestinal Mucosit Funktion * * Kognitiv Affektiv *P værdi <0.05 Affektiv Kognitiv Kontrol Intervention _ Jarden et al J Pain Symp Management
19
20 SYMPTOMER UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning
21 PROs impact on Health Outcomes Review fra 2015 Annals of Oncology N=30 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning PRO symptomrapportering. Forbedret patient self-management (Kallen et al. Support Care Ca 2012) Reduceret debilitative symptom scores (Howell et al. Annals of Onc 2015) Øget sundhedsprofessionelle fokus på symptom management strategier (Snyder et al. Psychooncology 2013) Faciliterer diskussioner med lægen og hjælper patienter (74%) husk hvilke symptomer der skal diskuteres med lægen. (Abernethy et al. J Pain Symptom Manage 2010) High symptom scores triggered clinical actions (Seow et al. 2012)
22 Review fra 2015 Annals of Oncology PRO symptomrapportering. forbedret diskussioner med sundhedsprofessionelle (90%) har gjort det letter for patienter (94%) at huske hvilke symptomer der skal bringes frem, 7/9 baserede kliniske beslutninger på PRO data (Basch et al. J Am Med 2007) forbedret kommunikation og symptom management strategier (Berry et al. Annals of Onc 2013) forbedret identifikation af klinisk problemer (Chapman et al.palliat Support Care 2008) Conclusion PROs improved symptom management Better skills and communication and earlier detection of symptoms (patients and HCP)
23 Afslutningsvis Inddragelse af PRO symptomskalaer I den kliniske hverdag er afgørende for fælles beslutningstagning omkring strategier for symptomhåndtering og dermed behandling udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer for symptomkontrol
Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014
UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
At være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. [email protected].
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom
MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,
Patientrapporterede data på kræftområdet
TILLYKKE DSKS Jubilæumsårsmøde d. 16.1.2015 Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 2016-25 Patientrapporterede data på kræftområdet Hvad har vi lært og hvordan fremover? Janne Lehmann Knudsen [email protected]
Træthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?
Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted
FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Program Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme
Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter
Den palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Manuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder
Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Status -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Livskvalitet og patientuddannelse.
Livskvalitet og patientuddannelse. Med udgangspunkt i mennesker med stomi Anne Kjærgaard Danielsen Forskningssygeplejerske, ph.d. Gastroenheden, Herlev Hospital Vanskelige spørgsmål kræver som regel flere
Livskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Patient-rapporterede oplysninger/outcomes (PRO) en oversigt
Sundhedstjenesteforskning Patient-rapporterede oplysninger/outcomes (PRO) en oversigt Mogens Grønvold, professor, overlæge, dr.med. Forskningsenheden, Palliativ Medicinsk afd. Bispebjerg Hospital Afdeling
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Erfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Bilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold
Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold PICO 1 Bør patienter med hofteartrose tilbydes neuromuskulær/funktionel træning? 2 PICO 2 Bør patienter med
Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin
Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin Beskrivelse af fagområdet Palliativ medicin er det lægelige fagområde, der omhandler den lindrende og livskvalitetsforbedrende indsats for
Effekt af pakkeforløb for angstlidelser
Effekt af pakkeforløb for lidelser Kvalitet og pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner Nyborg Strand 15. juni 2016 Hanne Tranberg, Cand. scient. san. publ., ph.d. stud. Valgte effekt-mål - Møder patienter
En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO
Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO MammaGoPro 2016 MammagoPRO A cluster randomized trial in breast cancer patients in adjuvant chemotherapy
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009
Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Ret og vrang om patientcentreret behandling
Ret og vrang om patientcentreret behanling Professor Kirsten Lomborg, PhD, MScN Det nye sunhesvæsen Patienter og pårørene er samfunsaktiver Sunhesfremme og forebyggelse Borgernære sunhesyelser - telemeicinske
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk
Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Lær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Sundhed og beskæftigelse 1. oktober 2015 Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Om projektet Formål: At styrke den kommunale indsats for sygedagpengemodtagere
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark [email protected] 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Dansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Bobby Zachariae, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital. Zachariae
Bobby, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital Psychooncology Research Unit established in 2000 at the Dept. Of Oncology, AUH based on a grant from the Danish Cancer Society EPoS
Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen
Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Tal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.
The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Pacing Hvad er pacing?
Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense [email protected] Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer
Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008
GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning Status 2018:
Faglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital [email protected] Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Introduktion til: Kvantitative Patient-Rapporterede Outcomes - PRO
Introduktion til: Kvantitative Patient-Rapporterede Outcomes - PRO Fokus på: Livskvalitets forskning i sundhedsfaglig sammenhæng - eksempler på PRO - spørgeskemaer Functionel Assessment and Cancer Therapy
