Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for:

2 Forord Knap mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og politikere og arbejdsgivere er enige om, at vi de kommende år kommer til at mangle arbejdskraft. Det er baggrunden for, at Dansk Handicap Forbund har bedt analysefirmaet Epinion om at undersøge, hvordan offentlige og private virksomheder oplever de udfordringer, der er i forbindelse med ansættelsen af mennesker med bevægelseshandicap. En foranalyse, som Dansk Handicap Forbund gennemførte i efteråret 2014, viser desuden, at der er en række fysiske, mentale og strukturelle barrierer, der står i vejen for, at mennesker med handicap kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det ses i statistikerne ved, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med handicap i en årrække har ligget markant lavere, end den gør for mennesker uden handicap. Tallene i dette materiale kommer fra en survey udført af Epinion for Dansk Handicap Forbund i foråret I alt har 408 virksomhedsrepræsentanter svaret på spørgsmålene i undersøgelsen, og virksomhederne fordeler sig således: Virksomheder Antal Private virksomheder 271 Offentlige virksomheder 137 Virksomheder i alt 408 Heraf -19 ansatte ansatte ansatte ansatte 26 Statistisk usikkerhed på 4 procentpoint Er der spørgsmål til materialet, bedes du kontakte kommunikations- og presseansvarlig i Dansk Handicap Forbund Mads Stampe, tlf eller på [email protected] God fornøjelse! [2]

3 Beskæftigelsesalliancen i Dansk Handicap Forbund Dansk Handicap Forbund indgik i sommeren 201 en beskæftigelsesalliance med centrale aktører på det danske arbejdsmarked; disse er Dansk Arbejdsgiverforening, Jobcentrene, Dansk Industri og Dansk Erhverv. I beskæftigelsesalliancen lader vi ikke forskellene og modsætningerne fylde, men derimod er vi enige om, at komme i mål med de fællesudfordringer, som vi ser: I de kommende år kan arbejdsgiverne se frem til markant øget mangel på arbejdskraft, og derfor skal alle ressourcer aktiveres på det danske arbejdsmarked. De offentlige udgifter er under pres, og der er flere undersøgelser, der viser, at der er store besparelser at hente, når man får flyttet mennesker på overførselsindkomst over i arbejde. Det er alle jobformidlende aktørers herunder ikke mindst jobcentrene interesse at få flest muligt mennesker i arbejde. Også de mennesker, som måske er på kanten af arbejdsmarkedet. Når et menneske får et arbejde, indgår personen samtidig i et kollegialt sammenhold, som betyder rigtig meget får den enkeltes livskvalitet, som er et af fokuspunkterne hos handicaporganisationerne. Vi har alle et ansvar Beskæftigelsesalliancen er udtryk for et ønske om at tage det lange seje træk og få inkluderet de mennesker med handicap, som kan, på arbejdsmarkedet, og alle involverede parter er villige til at indgå kompromiser og aftaler, som kan hjælpe med til at nå de fælles mål i alliancen. I alliancen er vi bevidste om, at vi hver især bærer et ansvar for at bidrage til at hjælpe mennesker uden for arbejdsmarkedet i job. Vi ved, at mennesker med handicap er en ressource for arbejdsmarkedet, hvis de får den rette kompensation, når de har brug for det. Dansk Handicap Forbund, Jobcentrene og rigtig mange arbejdsgivere ved godt, at mennesker med bevægelseshandicap er en ressource på arbejdsmarkedet, når de først er der. Ikke desto mindre har statistikkerne ligget nogenlunde stabilt i mange år, og derfor er det efter vores opfattelse nødvendigt at gøre noget andet, end det vi plejer. Vi ved, at vi hver især har et ansvar, og det tager vi gerne på os, men vi må vide, hvad vi skal ændre, før vi kan ændre det. For at finde ud af det, har vi spurgt en række arbejdsgivere. [3]

4 Nøgletal om mennesker med handicap Mennesker med mobilitetshandicap i Danmark Mennesker med handicap i Danmark Mennesker med mobilitetshandicap i Danmark Mennesker med mobilitetshandicap uden for arbejdsmarkedet Mennesker med mobilitetshandicap, som ikke er i beskæftigelse Heraf mennesker med ønske om beskæftigelse Mennesker med mobilitetshandicap på arbejdsmarkedet Beskæftigede personer med mobilitetshandicap fastansatte Beskæftigede personer med mobilitetshandicap i ordinær beskæftigelse Beskæftigede personer med mobilitetshandicap på særlige vilkår Kilde: Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem , Malene Rode Larsen og Jan Høgelund. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København 201 Som hovedregel registrerer vi ikke mennesker med handicap i Danmark. Tallene ovenfor er blevet til på baggrund af undersøgelser fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som udgiver tal, der baserer sig på opskrivninger af kvalitative undersøgelser. [4]

5 Ansættelse sker efter almindelig ansøgning Veje, der fører til jobsamtale (i pct.) Personen henvendte sig på en annonce og havde de faglige kvalifikationer, vi efterspurgte 41 Vi blev kontaktet af Jobcenteret vedr. ansøgeren 36 Vi kendte personen i forvejen 9 Virksomheden kontaktede selv Jobcenteret Ansøger henvendte sig uopfordret Uddannelsesfunktion 2 Samfokus 2 Virksomheden kontaktede personen på Jobnet 2 Når en person med bevægelseshandicap bliver kaldt til samtale, er det oftest sket i den almindelige ansøgningsproces, hvor en virksomhed søger medarbejdere, og en ansøgning sendes af sted af jobansøgeren. Ofte sker ansættelsen af en person med bevægelseshandicap via en henvendelse fra jobcenteret. Jobcentret spiller dermed en langt større ved ansættelse af personer med bevægelseshandicap end ved ansættelse af lønmodtagere generelt. Blandt private virksomheder er jobcentret den hyppigst anvendte vej til jobsamtale for personer med bevægelseshandicap. []

6 Et handicap skal nævnes i ansøgningen Andel af virksomheder, der mener, at det er relevant, at jobansøgere oplyser i ansøgningen, at de har et bevægelseshandicap (i pct.) Ja, altid 3 Ja, hvis det kræver noget særligt at indrette arbejdspladsen, så de kan løse opgaven Total Offentlig Privat -19 ansatte ansatte ansatte 200+ ansatte Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder mener, at en person med handicap skal oplyse, at han (m/k) har et bevægelseshandicap i jobansøgningen uanset om det har indflydelse på det job, personen skal udføre. Jo mindre virksomheden er, jo mere relevant opleves det, at en person nævner et bevægelseshandicap i ansøgningen. Både offentlige og private virksomheder finder det i høj grad relevant, at en person nævner sig handicap i en ansøgning. [6]

7 Medarbejderopbakning og økonomi i højsæde Andel virksomheder, hvor følgende forhold til få virksomheden til at overveje at ansætte en person med fysisk handicap (i pct.) Ved ikke Uenig/delvist uenig Hverken/eller Enig/delvist enig Opbakning fra virksomhedens medarbejdere Viden fra jobcenter om muligheder for støtte Sikkerhed for at det ikke belaster virksomhedens økonomi Virksomheden har selv positive erfaringer med personer med fysisk handicap Modtager ansøgninger eller henvendelse fra personer med fysisk handicap Bedre økonomisk støtte fra det offentlige Positive erfaringer fra andre virksomheder Mangel på arbejdskraft Det er afgørende for de adspurgte virksomheder, at virksomhedens medarbejdere bakker op om ansættelsen af en person med fysisk handicap. Det er afgørende, at der er styr på økonomien, og kompensations- og støttemuligheder er en vigtig faktor i forbindelse med ansættelsen af et menneske med fysisk handicap. Det er mindre vigtigt, at en virksomhed mangler arbejdskraft, end det er, at virksomheden på den ene eller den anden måde kender personen eller har erfaringer med at have person med fysisk handicap ansat. [7]

8 Mange virksomheder kender ikke kompensations- og støtteordningerne Andel virksomheder med mindre eller intet kendskab til kompentions- og støtteordninger for personer med handicap (i pct.) Total 66 Privat 69 Offentlig ansatte ansatte ansatte ansatte 4 Jo mindre virksomheden bliver, jo ringere er kendskabet til de kompensations- og støtteordninger, som findes. Kendskabet til kompensations- og støtteordninger er stort set lige ringe i offentlige og private virksomheder. [8]

9 Mangel på viden om mulighederne for støtte for hjemkommunen Andel af virksomheder med viden om, at hjemkommunen helt eller delvist kan dække virksomhedernes udgifter til arbejdspladsindretning (i pct.) Total Offentlig Privat -19 ansatte ansatte ansatte 200+ ansatte 3 ud af virksomheder er ikke klar over, at udgifter til arbejdspladsindretninger helt eller delvist kan dækkes af kommunen. Større virksomheder har bedre kendskab til mulighederne for støtte fra hjemkommunen, end de mindre har. Kendskabet til offentlig støtte er større i den offentlige sektor, end det er i den private sektor. [9]

10 Fleksjob er bedst kendt Andel af virksomheder, som har hørt om følgende ordninger (i pct.) Fleksjob 87 Løntilskud 7 Revalidering 61 Udvidet refusion for sygefravær ( 6-aftaler) Hjælpemidler Mentorordning 2 4 Personlig assistance 39 Arbejdspladsændringer 34 Isbryderordning Fortrinsadgang til job i det offentlige Kender ingen af ovenstående støtteordninger pct. af virksomhederne har ikke hørt om ordninger, der er særligt relevante for personer med bevægelseshandicap, for eksempel hjælpemidler, personlig assistance og arbejdspladsindretninger. Fleksjob og løntilskud er bedst kendte blandt offentlige og private virksomheder. [10]

11 Klarhed over støttemuligheder prioriteres højt Hvor afgørende er det for virksomheden, at der på ansættelsestidspunktet er fuld klarhed over hvilke kompensations- og støttemuligheder, en ansøger med bevægelseshandicap er berettiget til? Total Offentlig Privat -19 ansatte ansatte ansatte - helt afgørende Ikke vigtigt 200+ ansatte Generelt er der et markant behov for, at der er klarhed over kompensations- og støttemuligheder i forbindelse med ansættelsen af et menneske med bevægelseshandicap I det offentlige er behovet for klarhed over kompensations- og støttemuligheder højere, end den er i det private.. [11]

12 Virksomhederne går til Jobcentrene for information Andel virksomheder, der vil søge information om støtteordninger følgende steder (i pct.) Jobcenter/Kommune 73 Andre steder end de nævnte 21 Internettet, Google og andre hjemmesider Hos ansøgeren/medarbejderen med bevægelseshandicap Ikke behov for at søge information I mit leder-/virksomhedsnetværk Borger.dk Den arbejdsgiverforening virksomheden er medlem af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering 3 Jobcenteret er klart det mest populære sted at søge mere viden om kompensations- og støtteordninger. [12]