Møde for samarbejdspartnere praktik

Transkript

1 Møde for samarbejdspartnere praktik Mandag den 7. marts 2016 Klokken Møde for samarbejdspartnere praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

2 Dagens program Velkomst Stort og småt fra uddannelsen v. uddannelsesleder Lars Kettel Den internationale dimension i uddannelse og praktik v. international koordinator Anders Chami Skole-hjem samarbejde i praktikken v. koordinator for meritpraktik Louise Hinrichsen og praktikleder Rikke Juul Hornbøll Praktikken til næste år v. koordinator for meritpraktik Louise Hinrichsen og praktikleder Rikke Juul Hornbøll Tak for i dag og spisning

3 Stort og småt fra læreruddannelsen Ved uddannelsesleder Lars Kettel

4 PRAKSIS LU13 F & U E V U

5 Den ydre omverden Ny minister??? Evaluering af kompetencemålsstyringen af læreruddannelsen + KLM Proces om fornyelse af partnerskabsaftaler (27. april)

6 Den indre omverden EVU-satsning Organisationsjustering 19 personer rykket fra SoL til LEVU MEGET stærk kompetenceprofil. Tøv ikke med at kontakte!!! Fokus på: Opkvalificering i undervisningsfag Reformens temaer Husk at tage et katalog

7 F & U RAMMER METODE Inkluderende læringsmiljøer Digitale læringsressourcer FAG Sciencedidaktik Vi inviterer vores studerende med som aktive medspillere i forskningsprojekter

8 LU13 kort status Ny bekendtgørelse Alle studerende overflyttet Intern prøve i undervisning af 2-sprogede Aldersspecialisering af engelsk og idræt Debat om krav til de studerende Debat om frafaldstal stigende interesse Styrkelse af fagenes vidensgrundlag Forsøg med kompetencemålsprøver i fag og praktik.

9 Specialiseringsmoduler Tværprofessionelt samarbejde 15 ECTS (10) Udsatte børn og unge Psykisk sårbarhed Sundhedsfremme Den åbne skole Vi arbejder stadig på at få pædagogerne med Professionsfaglige valgmoduler 15 ECTS (2 x 10) Hvad skolerne efterspørger og hvad vi er stærke i Fx digitalisering

10 Lærerprofiler - spor ASTE (Advanced Science Teacher Education): Kører nu på 3. optag og bliver en del af det fremtidige udbud. Undervisningskompetence i de fire undervisningsfag matematik, biologi, fysik/kemi og geografi. Særligt tilrettelagte, tværfaglige ASTE-moduler, hvor de fire undervisningsfag matematik, biologi, fysik/kemi og geografi bringes i et funktionelt samspil. Disse moduler er udviklet i samarbejde med UCC og Københavns Universitetet. International linje: Undervisningskompetence i engelsk + 2 øvrige fag (ikke DA+MAT) Internationalt studieophold praktikophold Kompetencer der retter sig mod en mere internationalt orienteret skole

11 Internationalisering i læreruddannelsen Ved international koordinator Anders Chami

12 Øget internationalisering på danske videregående uddannelser I 2013 lancerede regeringen en handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser i Danmark under overskriften Øget indsigt gennem globalt udsyn Flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmedsprogskompetencer. Planen indeholder 31 konkrete initiativer, der skal medvirke til at indfri følgende tre målsætninger: 1. Flere studerende på de videregående uddannelser skal have et studieeller praktikophold i udlandet 2. Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer 3. De studerende skal have styrkede fremmedsprogskompetencer.

13 Den overordnede grund til øget internationalisering hvis Danmark skal bidrage til og selv drage fuld nytte af globaliseringens muligheder for at skabe vækst og jobs, kræver det virksomheder og offentlige institutioner, der kan agere med globalt udsyn og indsigt, og hvis medarbejdere har et højt fagligt niveau med internationale kompetencer. MEN hvilken relevans har det for skoler og lærere?

14 SOL arbejder pt på en styrkelse af vores læreruddannelse via internationalisering ved at Udforme en international strategi, der angiver en klar retning for vores arbejde med øget internationalisering Skabe mulighed for at de fleste af vores studerende kan komme på studie- eller praktikophold Styrke den internationale og interkulturelle dimension på uddannelsen hjemme Oprette en international linje

15 Vores nye internationale linje 90 ECTS med internationale elementer 1. sem 2. sem 3. sem, aug-okt 3. sem, okt (uge 43)- jan LG 1 (KLM), 10 ECTS LG 2, Indledende didaktik 10 ECTS UV-fag 1 (10 ECTS) LG 3 (KLM og pæd), 10 ECTS UV-fag1 (10 ECTS) Den Europæiske lærer. Læses i et land i Europa. (15 ECTS Tværprofessionelt modul (15 ECTS) Læses ikke LG 4-5 ECTS UV-fag 2 (10 ECTS) 4. sem 5. sem 6. sem (udlandssemester) LG 4 Børns udvikling og læring 5 ECTS LG 5 Uv. I dansk som 2. sprog, 5 ECTS 8 ugers Praktik i udlandet (10 ECTS) UV-fag1 (10 ECTS) UV-fag 3 (10 ECTS) Hele semesteret på et universitet i udlandet (30 ECTS) LG 5 - Inklusion i fagene - 5 ECTS Læses ikke LG 5 Inklusion i uvfag 1-5 ECTS Læses ikke UV-fag1 (10 ECTS) BA (2 ECTS) UV-fag 2 (10 ECTS) Læses ikke 7. sem 8. sem LG 6 10 ECTS Valgmodul (15 ECTS) UV-fag 3 (10 ECTS) Praktik (10 ECTS) BA (11 ECTS) Praktik (10 ECTS) UV-fag 2 (10 ECTS) UV-fag 3 (10 ECTS) Læses ikke BA (2 ECTS) 30 ECTS 32 ECTS 15 ETCS 15 ECTS 30 ECTS 32 ECTS 30 ECTS 25 ECTS 31 ECTS

16 Vores nye internationale linje har ambitioner om at Sikre at studerende kommer på både studie- og praktikophold i udlandet Øge studerendes sproglige færdigheder Facilitere mange situationer, hvor danske lærerstuderende arbejder sammen med udenlandske studerende omkring skolepraksis Og give studerende særlige interkulturelle, faglige og personlige kompetencer, der gerne skulle have stor relevans i deres kommende arbejde som lærere

17 Interkulturel kompetence Interkulturel kompetence er [ ] en relevant nøgle i arbejdslivet, uddannelsessystemet og det civile liv, og det er en kompetence, der udvikles i alle arenaer. Studier i udlandet er [ ] med til at fremme evnen til at kommunikere med andre kulturer i arbejdslivet. Ligesom et arbejdsliv præget af mange kontakter med andre kulturer løfter navigationen i et civil liv præget af kulturel flertydighed. (

18 (lærer)faglige kompetencer Forskellige undersøgelser af udbyttet ifm. studie- eller praktikophold i udlandet peger på, at følgende faglige kompetencer opnås eller styrkes: 1. Markant forbedring af sprogkundskaber (og fagsprogkundskaber) 2. Se og opleve sit fag og sin uddannelse fra et andet perspektiv, og få et nyt syn på egen uddannelse 3. Øge sin evne til at kunne afkode og tilpasse sig situationer, samt at afkode kulturen på arbejdspladsen 4. Styrke sin evne til at kommunikere klart 5. Opnå erfaring med at studere/arbejde i andre uddannelsesmiljøer/ arbejdsmiljøer 6. Opnå bedre forståelse af andre kulturers værdier, samt få blik for andre måder at arbejde og kommunikere på. 7. Få mulighed for at etablere netværk med fremtidigt betydningsfulde professionsrelationer til institutioner eller personer 8. Øge sin evne til at forstå og kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer i sit kommende arbejdsliv 9. Lære andre metoder i ens fag

19 Personlige kompetencer (med lærerfaglig relevans?) Flere undersøgelser peger på, at mange studerende oplever, at de har styrket eller opnået nye personlige kompetencer i løbet af deres udlandsophold. De studerende giver udtryk for, at kombinationen af at skulle bruge deres faglighed i et fremmed land, på et fremmed sprog og under nye kulturelle og sociale former styrker personlige kompetencer som: Selvstændighed Samarbejdsevne Tolerance Evne til Networking Rummelighed Fleksibilitet Selverkendelse selvsikkerhed initiativ. (

20 Arbejdsgivere og internationalisering Over 70 % af virksomhederne anser internationalt udsyn og interkulturel forståelse som meget vigtige eller vigtige egenskaber, når de rekrutterer nyuddannede fra en videregående uddannelse. Over 50 % af virksomhederne forudser, at udlandserfaring, internationalt udsyn og interkulturelle kompetencer får endnu større betydning end i dag, når virksomhederne skal rekruttere medarbejdere i fremtiden. Fra Rapporten Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, maj 2012) MEN mange af de adspurgte virksomheder er jo ikke skoler, og vi har brug for et skoleaftager perspektiv på internationalisering.

21 Hvordan ser det ud fra jeres perspektiv? Skriv hver især følgende på et stykke papir (til dette har I 3-4 min) Én fordel (for skolen, lærerne eller eleverne) ved at ansætte en færdiguddannet lærer med international profil Èn ulempe (for skolen, lærerne eller eleverne) ved at ansætte en færdiguddannet lærer med international profil Fortæl jeres sidemand hvad I har skrevet og forklar hvorfor, og hør om de forstår jeres grunde. Vi hører et par af jeres betragtninger og begrundelser i plenum

22 Erfaringer fra danske skoler der har haft internationale praktikanter i E15 Internationale praktikaner skaber et meget mere autentisk internationalt og komparativt klasserum Giver let adgang for elever til andre kulturer, som de ellers kun hører om fra en dansk lærer Elever opdager danske selvfølgeligheder og opdager nye mulige skolepraksisser via mødet med internationale praktikanter Eleverne bliver tvunget til at tale andre sprog (typisk engelsk, tysk eller fransk) De involverede lærere bliver bedre til (deres undervisnings)sprog, og bliver opmærksomme på egne kulturelle blind spots

23 Vi planlægger at få flere internationale praktikanter Marker det på forespørgselsskemaet, hvis I kunne være interesserede i at modtage internationale praktikanter på jeres skoler

24 Skole-hjem samarbejde Feltet skole-hjem samarbejdet fylder på hvert praktikniveau og er det sted i læreruddannelsen hvor studerende tydeligst skal arbejde med det. Niveau og. kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan: Vidensmål: Den studerende har viden om: Praktikniveau 1 Relationsarbejde kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, skole-hjemsamarbejde, Praktikniveau 2 Relationsarbejde kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, professionel kommunikation - mundtligt og digitalt, Praktikniveau 3 Relationsarbejde kommunikere med forældre om elevernes skolegang Processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper.

25 Evaluering 2014/2015 Læringsudbytte Generelt set tegner der sig et billede af, at de studerende har fået et rigtig fint læringsudbytte inden for praktikkens videns- og færdighedsmål, med den markante undtagelse at viden og færdigheder om skole-hjemsamarbejdet scorer meget lavt. Vidensmål Procent Færdighedsmål Procent Folkeskolens formål og læreropgaver, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger. 98 Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende 99 Evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen Observations-, dataindsamling-, og dokumentationsmetoder. 89 Redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål 82 Analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen Klasseledelse 96 Lede elevernes deltagelse i undervisningen Kommunikation, elevtrivsel, motivation, 91 Kommunikere lærings- og læring og elevrelationer trivselsfremmende med elever skole-hjem-samarbejde 40 Kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave

26 Skole-hjem samarbejde Skole-hjem samarbejde på læreruddannelsen v. lektor Britt Blaabjerg Hansen Skole-hjem samarbejde i praktikken på Nørre Fælled Skole v. skoleleder Morten Østergaard

27 Skole-hjemsamarbejde i praktikken Praktikniveau 1 Relationsarbejde Praktikniveau 2 Relationsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, Vidensmål: Den studerende har viden om skole-hjemsamarbejde, Vidensmål: Den studerende har viden om professionel kommunikation - mundtligt og digitalt, Praktikniveau 3 Relationsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Vidensmål: Den studerende har viden om Processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper.

28 De studerende arbejder med skole-hjemsamarbejdet.. A. I praktikforelæsninger B. I modulet LG 3 (Lærerens grundfaglighed) 2. semester i studiet C. I øvrige moduler og evt. i selvvalgte arbejdsopgaver og studieprodukter

29 Hvad møder de studerende her på læreruddannelsen? De studerende vil i deres studie møde: Teoretiske (analytiske) perspektiver på skole-hjemsamarbejdet (hvordan kan det forstås?) Definitioner af samarbejdet og dets forskellige former Lovgrundlaget for og lærerens forpligtelser i samarbejdet med forældre Undersøgelser og forskningsrapporter om samarbejdet, udfordringer og muligheder Dilemmaer og problemstillinger i samarbejdet Handlemuligheder (normative perspektiver) for udvikling af samarbejdet

30 Eksempler på problematikker og spørgsmål de studerende kan møde og arbejde med.. A. Hvorfor samarbejde med forældre? Der skal f.eks. søges svar i såvel teoretiske som i forskningsbaserede perspektiver på de positive effekter samarbejdet kan frembringe ift. elevers trivsel og læring, men også ud fra den praksis, tradition og tænkning, der har formet samarbejdet. B. Hvordan kan forskellige grader og typer af forældredeltagelse anerkendes uden at det fører til skuffelse eller ensliggørelse? Der kan f.eks. søges svar ved at udforske, hvilke positioner og deltagelsesmuligheder forældre og børn tilbydes i samarbejdet, og hvordan samarbejdet ser ud fra et forældreperspektiv. F. eks. viser en række undersøgelser (Knudsen 2010, Dannesboe m.fl. 2011, EVA 2012), at der er behov for at differentiere samarbejde for at sikre forskellige deltagelsesmuligheder.

31 Eksempler på problematikker og spørgsmål de studerende kan møde og arbejde med.. C. Hvor går grænserne for ansvar..? Der kan f.eks. søges svar gennem teoretiske og forskningsbaserede perspektiver på måder der problembeskrives på, som kan afgrænse handlemuligheder for skole og hjem eller gennem afklaringer af ansvar og grænserne for mellem skole og hjem. D. Hvordan kan man både være autoritet og dialogpartner? Der kan f.eks. arbejdes med forståelser af, hvordan det gode samarbejde kan etableres gennem måder at kommunikere og indgå i relationer. Forskningen peger på, at det er væsentligt at lærerstuderende udvikler perspektivbevidsthed, således at de ikke på forhånd låser sig fast i at kategorisere forældre, men i stedet udvikler evnen til at udforske deres perspektiver.

32 Hvordan arbejder de studerende med tematikkerne? Der arbejdes på forskellige måder gennem uddannelsen i modulerne. Fælles er: Der læses om. (tekster, lovgrundlag, undersøgelser, rapporter etc.) Der samtales om (udfordringer, forpligtelser, professionel ageren etc.) Mange vil arbejde med: Cases, filmklip, øvelser, rollespil, formulering af forældrebreve.. etc. Det, der ikke er så meget af er: Autentiske problemstillinger, konkrete eksempler på handlemuligheder og måder at gribe samarbejdet an (og virkelige forældre)

33 En uklar betydning Forældrenes betydning og medindflydelse er solidt forankret i folkeskoleloven og har været det i mange år, men den rummer ingen konkrete forslag til, hvordan samarbejdet skal forløbe. De studerende er derfor optaget af: At få indblik i, hvordan den enkelte skole/lærer i fællesskab med forældrene kan skabe rammerne for og indholdet i samarbejdet, og ikke mindst i de samarbejdsrelationer der opleves som vanskelige.

34 Ideer til arbejdet med skolehjemsamarbejdet i praktikken 1. Samtale om og definition af, hvad skole-hjemsamarbejdet omfatter og indeholder i lærerens daglige arbejde/praksis. 2. Vejledning med fokus på skole-hjemsamarbejde. 3. Praktikanter kommunikerer didaktisk og specifikt til forældrene om deres undervisning. 4. Cases, fiktive mailsvar og rollespil. 5. Deltagelse på forældremøde, til skole-hjemsamtaler eller teammøder med fokus på samarbejdet mellem skole og hjem.

35 For videre inspiration Knudsen, H. (2010): Har vi en aftale? magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Nyt fra Samfundsvidenskaberne Knudsen, Hanne (2012): Lærerroller i skole-hjemsamarbejdet i Grundbog i pædagogik til lærerfaget. (red) Madsen, Claus. Forlaget Klim Dannesboe, K. I. mfl. (2013): "Jo mere skole-hjem-samarbejde, jo bedre?" i Hvem sagde samarbejde? et hverdagslivsstudie af skole-hjem-relationer. Aarhus Universitetsforlag Kofoed, U. (2012): Skole-hjemsamarbejde - en nødvendig ressource for elevernes læring i Pædagogik som fag og praksis. Samfundslitteratur Larsen, Maja. R. red. (2013): Forældresamarbejde og inklusion Afdækning af et vidensfelt i bevægelse. DPU/UVM EVA (2012): Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner Hattie, J. (2013) Synlig læring. Dafolo

36 Gruppesession Drøft ved jeres borde: Hvordan kan I arbejde med skole-hjem dimensionen i praktikken på jeres skoler? Forslag til hvordan skole-hjem dimensionen kan inddrages i vejledningen med de studerende Hvordan kan de studerendes kontakt til forældrene kvalificeres? Forslag til cases fra skole-hjem samarbejdet som kan bruges af de studerende

37 Opsamling gruppesession Vælg to personer fra jeres bord, der går på besøg rundt til de andre borde og hører deres forslag. De resterende ved bordet bliver og fremlægger gruppens forslag til de personer, der kommer forbi. Start runden i urets retning

38 Praktikken 2016/2017

39 Praktikvejleder til læreruddannelsen Få kompetencer til at iagttage og beskrive pædagogiske virksomheder, analysere og vurdere egen og andres undervisningspraksis samt vejlede og bedømme lærerstuderende i praktik. Udbytte praktiske færdigheder i og teoretisk viden om vejledning og bedømmelse af lærerstuderende i praktik håndtering af samtaler med lærerstuderende om almene pædagogiske vilkår, pædagogisk teori og konkret pædagogisk praksis omsætte vejlederkompetence i praksis i forhold til den lærerstuderende videreudvikle egen vejlederkompetence i praktikfaget Læs mere på hjemmesiden. Et mål at alle skoler har mindst en praktikvejlederuddannet lærer Tilmeldingsfrist den 1. maj 2016

40 Praktiklærerforeningen Praktiklærerforeningen er en forening for praktiklærere under DLF. Praktiklærerforeningens opgave er at arbejde for en styrkelse af faget praktik. Dette gør foreningen bl.a. gennem afholdelse af årlige kurser. Praktiklærerforeningen holder sit årlige kursus den april 2016 i Nyborg. Det er relevant for alle praktiklærere at deltage i kurset. Praktiklærerforeningens årlige kursus fokuserer på at kvalificere praktiklæreren, praktikkoordinatoren og læreruddanneren til deres arbejde med lærerstuderende. Se invitation og program på vores hjemmeside.

41 Praktikrådet Praktikrådets kommissorium Praktikrådet er rådgivende organ om forhold vedrørende praktikvirksomhed praktik og praksissamarbejde. Praktikrådets formål er at arbejde med udvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Rådets sammensætning skal sikre forbindelsen mellem praktikkens tre parter; læreruddannelsen, praktikskolerne og de studerende. Rådet holder møde 3 4 gange om året. Medlemmer i rådet er repræsentanter for skoler, både praktiklærere, koordinatorer og skoleledelse, undervisere fra læreruddannelsen og studerende. En meget vigtigt organ på praktikområdet.

42 Praktikken 16/17 august september oktober november december januar februar marts april maj juni praktikniveau 1 praktikniveau 2 praktikniveau 3 praktikniveau 3 - merit Praktikniveau 1 Praktik uge 46-47, 2016 og uge 7-11, 2017 (inkl. en uges vinterferie). Prøve i uge 16 Praktikniveau 2 praktik uge 39-45, (inkl., en uges efterårsferie). Prøve i uge 50 Praktikniveau 3 Praktik uge 5-11 (inkl. en uges vinterferie). Prøve i uge 16 Praktikniveau 3 - merit praktik uge 39-45, (inkl., en uges efterårsferie). Prøve i uge 50 Vi beder om at alle skoler udfylder forespørgselsskemaet senest den 12. april 2016

43 ASTE (Advanced Science Teacher Education) En særlig talent læreruddannelse Studerende, der har matematik ( klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. opnår undervisningskompetence i 4 fag matematik, biologi, fysik/kemi og geografi. Tværfaglighed er i fokus. ASTE er udviklet i samarbejde Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. De ASTE-studerende er knyttet til samme praktikskole i studietiden. ASTE-praktikskoler/praktiklærere vil blive indbudt til kurser og naturfaglige arrangementer

44 Særlige studerende 4. Års studerendes fra LU07 Studerende der skal i praktik på andre tidspunkter, ofte som udstrakt praktik Internationale studerende i samme periode som niveau 2

45 Meritstuderende Praktikniveau 3 Skal have alle deres valgte undervisningsfag som fokus for praktikken Nogle meritstuderende skal have deres praktik som udstrakt praktik

46 Uddannelsesplaner Der laves én uddannelsesplan for hver skole, der indeholder alle de niveauer hvor skolen modtager praktikanter Uddannelsesplanen opdateres hvert år og skal godkendes af praktikkontoret Uddannelsesplaner for indsendes til praktikkontoret senest den 1. september Uddannelsesplanerne skal lægges i praktiksystemet til praktikgrupperne og på skolens hjemmeside. Alle godkendte uddannelsesplaner offentliggøres på Metropols hjemmeside her kan også findes inspiration fra andre skolers uddannelsesplaner

47 Praksissamarbejde Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet i partnerskabsaftalerne med kommunerne. Partnerskabsaftalerne er ved at blive genforhandlet og her er der særlig fokus på praksissamarbejdet Rammerne for næste års praksissamarbejde kendes ikke på nuværende tidspunkt. Vi melder information ud når vi partnerskabsaftalerne er færdige i løbet af foråret

48 Samarbejdsflader Praktiktemadage for alle praktiklærere på praktikniveau 1, 2 og 3 2 dage Henvendt til alle praktiklærere Samarbejdsflader mellem praktiklærer og uc underviser fokus på mødesteder og rammesætning Konkrete datoer meldes ud i løbet af foråret så snart de er fastlagt

49