Jeg gør det i morgen-opsparing. Hvad koster det at gå på pension? Den livsvarige livrente økonomisk tryghed gennem hele pensionstilværelsen

Transkript

1 Jeg gør det i morgen-opsparing Hvad koster det at gå på pension? Den livsvarige livrente økonomisk tryghed gennem hele pensionstilværelsen

2 Jeg gør det i morgen-opsparing Pension er ikke noget, vi taler med naboen om over hækken. Og er du, som danskere er flest, er din pensionsopsparing heller ikke noget, du bruger meget tid på. Maksimalt en til to timer om året*. Der kan være mange grunde til, at vi ikke bruger mere tid på den opsparing, vi trods alt skal leve af, den dag vi for lader arbejdsmarkedet. Forståeligt nok vil de fleste af os hellere bruge vores tid på andet end rudekuverter og oversigter fra vores bank eller pensionsselskab. Mange oplever med rette pension som både tid s krævende og kompliceret. Er der fx år til, at du skal forlade arbejdsmarkedet, er det fristende at udskyde overvejelserne om pension til i morgen. Når det alligevel betaler sig at bruge lidt ekstra tid til at gå din pension igennem, skyldes det, at den tid, du investerer i dag, kan vise sig at give et godt afkast senere hen. Pension har det med at blive anderledes nærværende, når der sættes kroner og øre på. Ved du fx, hvor meget du har at leve for den dag, du skal på pension? Resultatet vil nok overraske nogle. I dette temahæfte giver vi dig eksempler på, hvor meget du skal forvente at spare op, hvis du ønsker at have et livsgrundlag, der nogenlunde svarer til det, du har i dag. Har du hævet din efterløn, står du måske også over for at skulle beslutte, hvad du skal gøre med den opsparing, du har fået udbetalt. I virkeligheden handler pension både om regler, produkter og afkast, men også om det liv, du forestiller dig, du skal leve, når du siger farvel til arbejdsmarkedet. I Nordea kan vi hjælpe dig med at ændre din jeg gør det i morgen-opsparing til en jeg kigger på det i dag-pension. * The Nielsen Company for ATP, august

3 3

4 Lad pensionen tage over, hvor efterlønnen slap Har du hævet din efterløn, bør næste overvejelse være, hvordan du nu får mest muligt ud af dine efterlønskroner. Er målet en langsigtet opsparing, er pension et oplagt valg. Fristen for at melde sig ud af efterlønsordningen skattefrit udløb 1. oktober Er du en af de mange danskere, der har benyttet sig af muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit, har følgende spørgsmål måske allerede meldt sig: Hvad var dit oprindelige mål med at være tilmeldt efterlønsordningen? Hvad skal du gøre med den opsparing, der er kommet til udbetaling? Skal pengene gå til forbrug, opsparing, afdrag på gæld eller noget helt fjerde? Hvordan du besvarer spørgsmålene, hænger nøje sammen med de overvejelser, du bør gøre dig i forhold til den hævede efterlønsopsparing. Som bekendt gør efterlønsordningen det muligt at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet eller at arbejde frem til pensionsalderen mod at få udbetalt en skattefri præmie. Ved at træde ud af ordningen gav du afkald på disse muligheder. Selvom du ikke længere er berettiget til en skattefri præmie senere hen, kan du måske alligevel opbygge en opsparing, der matcher den, du ellers ville få udbetalt gennem efterlønsordningen. Placerer du dit hævede efterlønsbidrag på en pensions ordning og supplerer den med løbende indbetalinger fx ved at øremærke det sparede efterlønskontingent, er du godt på vej til at lukke det hul, den manglende efterløn efterlader senere i livet. Der er flere fordele ved at vælge opsparing via en pensionsordning. Først og fremmest er pension en langsigtet opsparing præcis som din efterlønsordning formentlig var tænkt det. I en pensionsordning er pengene som udgangspunkt bundet frem til den dag, du vælger at gå på pension. Derudover er flere pensionsordninger på markedet såkaldte skattebegunstigede opsparingsformer. Det betyder, at du kan trække indbetalinger fra i din personlige indkomst. Populært sagt er 100 kroner, der indbetales til pension, mere værd end de samme 100 kroner indsat på en almindelig indlånskonto. Derudover beskattes det løbende afkast, du får af din opsparing fx renteindtægter eller gevinster på aktier og obligationer mere lempeligt på en pensionsordning end ved almindelig fri opsparing. Der findes forskellige pensionsordninger, der har det tilfælles, at indbetalinger giver ret til fradrag i den personlige indkomst. Hvad der er mest fordelagtigt i din situation, kan din rådgiver hjælpe dig med at få afdækket. Afdrage på gæld i stedet? I nogle tilfælde vil det være en fordel at afdrage på gæld frem for at spare op. Har du dyr gæld, fx på kreditkort eller andre dyre forbrugslån, bør du overveje denne mulighed. Har du spørgsmål til, hvordan du får mest ud af din udbetalte efterlønsopsparing, er du velkommen til at kontakte din rådgiver i Nordea. 4

5 Gode råd om efterløn og pension TIP: Øremærk efterlønskontingentet Har du meldt dig ud af efterlønsordningen, skal du fremover ikke længere betale efterlønskontingent, hvilket giver en samlet besparelse på godt kr. om året (før skat). Hvis de penge skal gå til anden opsparing i stedet, kan du fx øremærke det til en pensionsordning. Et godt råd er at lægge pengene til side, inden du når at vænne dig til det ekstra økonomiske råderum. Overvej dit oprindelige formål med at være i efterlønsordningen, og hvordan du kan nå samme mål ved at spare op på egen hånd Få regnet på konsekvenserne ved at spare op i de forskellige pensionsordninger Øremærk evt. det sparede efterlønskontingent til anden opsparing, fx pension Har du dyr gæld, er det måske mere fordelagtigt at afdrage på denne frem for at spare op Er du i tvivl, så kontakt din rådgiver i Nordea Fakta Muligheden for at få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit var en del af regeringens tilbagetrækningsreform, som blev vedtaget i slutningen af

6 Betal nu og slip billigere i afgift Skattereformen betyder et farvel til kapital pensionen, som vi kender den. Fra og med 2013 er det nemlig ikke længere muligt at spare op på en kapitalpension og samtidig få fradrag for indbetalingerne. Til gengæld får du ekstraordinært mulighed for at slippe billigere, hvis du vælger at betale afgiften allerede i 2013, selvom du måske først skal på pension langt senere. Omlæg din eksisterende kapitalpension til en aldersopsparing og få en afgiftsrabat for ulejligheden. I 2013 kan du nemlig nøjes med at betale 37,3 pct. i afgift til staten på din kapitalpension. Vælger du at betale afgiften, bliver den del af din opsparing, der er tilbage, når afgiften er betalt, omlagt til en aldersopsparing. For de fleste vil dette være en attraktiv mulighed. Hæver du din kapitalpension i 2012 eller efter 2013 skal du betale 40 pct. i afgift til staten, hvis du skal på pension. Har du en eksisterende ordning, skal du næste år tage stilling til, om du vil beholde din nuværende kapitalpension eller afgiftsberigtige den og omlægge den til en aldersopsparing. Vælger du at beholde din kapitalpension på de nuværende vilkår, betaler du som udgangspunkt en afgift på 40 pct., når du får den udbetalt på pensionstidspunktet Vælger du at omlægge din kapitalpension til en aldersopsparing, betaler du afgiften med midler fra værdien af den eksisterende ordning Fordel for de fleste Som udgangspunkt vil det være fordelagtigt at benytte sig af muligheden og afgiftsberigtige kapitalpensionen i løbet af 2013 og fortsætte med en aldersopsparing. Dog er der en række undtagelser, hvor det vil kræve yderligere overvejelser. Kapitalpension afløses af aldersopsparing Aldersopsparingen ligner til forveksling den kapital pension, vi kender i dag. Den udbetales som en engangssum, og der kan højst indbetales et årligt grundbeløb, som i 2013 udgør kr. (grundbeløbet reguleres). Til gengæld er indbetalingerne på ordningen ikke længere fradrags berettiget, hvilket modsvares af, at der ikke betales afgift, når ordningen skal udbetales på pensions tidspunktet. 6

7 Det skal du være opmærksom på Det gælder bl.a.: Små ordninger, hvor omkostningerne kan risikere at overstige afgiftsrabatten ved omlægning Ordninger med betydelige beholdninger af unoterede aktier eller andre svært omsættelige værdipapirer (medmindre der er midler til at betale afgiften uden salg af værdipapirer) her kan det være svært eller forbundet med høje omkostninger at afgiftsberigtige For ordninger, hvor der ændres fra pension med gennemsnitsrente til markedsrente, skal du være opmærksom på, hvilke vilkår den nye ordning tilbydes på Hvis du påtænker at gå på pension i 2012 eller 2013 Er du i tvivl om, hvorvidt det er en god ide for dig at omlægge din kapitalpension til en aldersopsparing, foreslår vi, at du kontakter din bankrådgiver. Muligheden for afgiftsrabat gælder kun i 2013 Omlægger du ikke din kapitalpension, fortsætter den på de hidtidige vilkår med 40 pct. i afgift på pensionsudbetalingstidspunktet Der kan være omkostninger forbundet med at omlægge din kapitalpension Har du allerede planer om at få udbetalt din kapitalpension i år, bør du overveje at vente til 2013, hvor du kan få en afgiftsrabat på 2,7 pct. Er du bosat i en kommune med en lav skatteprocent, er det ikke nødvendigvis en fordel at indbetale til kapital pensionen i år, hvis du har planer om at afgiftsberigtige den i Fradraget i den skattepligtige indkomst kan nemlig vise sig lavere end den gevinst, du opnår ved at overføre din kapitalpension til en aldersopsparing Hvad er aldersopsparing? Skattereformen betyder et farvel til kapitalpensionen, som vi kender den. Som et alternativ til kapital pensionen bliver det muligt at spare op på en ny pensionsopsparingstype med udbetaling af et engangs beløb den såkaldte aldersopsparing. Du får ikke fradrag for indbetalingerne, til gengæld er udbetalingen på pensionstidspunktet afgiftsfri. Fordelen ved den nye aldersopsparing er, at afkastet kun bliver beskattet med p.t. 15,3 pct., hvilket er en lavere beskatning end beskatning af afkastet på frie midler. Skattereformen er først lige vedtaget og gælder fra Derfor tilbyder vi først aldersopsparingen i løbet af det nye år. 7

8 Hvad koster det at gå på pension? En million kroner rækker ikke langt, hvis de skal strække sig over en pensions tilværelse på 25 år. Pension handler i høj grad om, hvilke forventninger du har til livet efter arbejdslivet. Lørdage er som regel dyrere end onsdage. Forestil dig så en uge med syv lørdage. Populært sagt er det, hvad du kan se frem til, når du forlader arbejdsmarkedet. De færreste ønsker at gå ned i levestandard, når de går på pension for det er jo netop nu, de har tid til at rejse og til at opleve en masse. Hvor meget, du skal spare op til pension, afhænger af, hvordan du forventer at leve som pensionist, og hvordan din indkomst har været tidligere. Når du går på pension, vil du med de gældende regler modtage folkepension fra det offentlige. Derudover er det vigtigt, at du selv har sparet op til pension. Dette kan du gøre via din arbejdsgiver og/eller privat. Hvor meget, du skal spare op, afhænger i høj grad af, hvilke krav og forventninger du har til din seniortilværelse. Det er vigtigt, at du gør dig grundige overvejelser omkring din pensionstilværelse. Nogle ønsker et større rådighedsbeløb de første år som pensionist, for derefter at have et mindre rådighedsbeløb. Begrundelsen for dette valg er, at de ønsker at have mest, mens de er mest aktive som pensionister. Andre ønsker det samme rådighedsbeløb gennem alle årene som pensionist det er meget individuelt. Nedenfor er nogle eksempler på spørgsmål, du kan stille dig selv for at finde ud af, hvordan du ønsker, at din seniortilværelse skal se ud: Hvornår vil du gå på pension? Hvilken seniortilværelse har du i tankerne? Hvordan vil du bo? Hvilken levestandard vil du have? En million rækker ikke langt Hvor meget skal jeg spare op? og hvornår er min opsparing stor nok? Dette er spørgsmål, mange ofte stiller sig selv, men de kan være svære Når du forlader arbejdspladsen, siger du samtidig goddag til en hverdag fyldt med fritid, som kan fyldes ud med aktiviteter og oplevelser. Det er vigtigt, at din pensions opsparing matcher dine forventninger til seniortilværelsen. 8

9 Så stor skal pensionsformuen være Har du i dag en månedlig indtægt på kr. før skat og ønsker samme beløb udbetalt, når du går på pension, skal din pensionsformue se sådan ud: at svare på. Umiddelbart lyder en million som rigtig mange penge, men husk på, at du muligvis skal leve af din pensionsformue i år ja, måske længere endnu. Nedenfor kan du se, hvor meget du vil få udbetalt om måneden, hvis du står med en million kroner, når du går på pension. Som det fremgår, rækker formuen pludselig ikke så langt, når den skal strækkes over 20 år. Udbetalt over 10 år fra 65 år til 75 år giver det en månedlig udbetaling på kr. pr. måned før skat Udbetalt over 20 år fra 65 år til 85 år giver det en månedlig udbetaling på kr. pr. måned før skat Hertil kommer folkepensionens grundbeløb og ATP, som udgør i alt kr. pr. måned (2012-satser) kr., hvis pensionsformuen udbetales over 10 år, fx fra år* kr., hvis pensionsformuen udbetales over 20 år, fx år* Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af pensionsudbetalinger. En indtægt på kr. før skat som pensionist svarer derfor til en lønindtægt på kr. Folkepensionens grundbeløb og ATP udgør kr. (2012-satser bliver ikke indkomstreguleret). * Beregningerne bygger på de aktuelle beløb for udbetaling af ATP og folkepension samt Nordeas egne forventninger til afkast på aktier og obligationer. De fulde forudsætninger kan ses på nordea.dk/pension, hvor du også kan lave din egen pensionsberegning. 9

10 10

11 Den livsvarige livrente økonomisk tryghed gennem hele pensionstilværelsen De nye pensionsregler har givet den livsvarige livrente et comeback. Vi ser nærmere på denne særlige pension, som sikrer en fast månedlig udbetaling, uanset hvor længe du lever. Vi lever længere, og når den sidste løncheck er modtaget, og seniortilværelsen er en realitet, har vi ingen planer om at skrue ned for tempoet. Tværtimod. Mange har glædet sig til det nye liv, hvor rejser, hobbyer og familie kan få en endnu større plads i hverdagen. Men det koster penge, og har du udelukkende sparet op til pensionstilværelsen via en rate- eller kapitalpension (i 2013 erstattes kapitalpensionen af en aldersopsparing), er der en risiko for, at den økonomiske frihed kun rækker til den første del af pensionstilværelsen. Samtidig betyder de seneste års ændringer i fra dragsretten på de populære ratepensioner, at en del pensionsopsparere er gået på jagt efter alternative opsparingsmuligheder. Det har betydet, at den livsvarige livrente har fået et comeback, da den for mange danskere er et særdeles fornuftigt supplement til deres eksisterende pensionsopsparing. Allerede tilbage i 2009 anbefalede Velfærdskommissionen at tilskynde flere til at spare op via livsvarige pensioner, og det råd har politikerne taget til sig. Senest med finansloven for 2012, hvor regeringen sænkede loftet over fradrag for indbetalinger til ratepensioner, mens der ikke blev ændret ved fradragsretten for indbetalinger på livsvarige livrenter. Argumentet har bl.a. været, at vi lever længere, og at der derfor også er behov for at have en pension, der strækker sig længere. På en ratepension stopper udbetalingerne typisk efter 10, 15 eller 20 år. Og hvad gør du så, hvis du er frisk og rørig på det tidspunkt? Med den livsvarige livrente stopper udbetalingerne ikke. Livrenten udbetales resten af livet, og dermed passer den godt til en aktiv seniortilværelse, hvor den økonomiske frihed skal strække sig over en længere årrække. Flere vælger den livsvarige livrente Ubegrænset indbetaling Den livsvarige livrente har ikke en begrænsning for fradrag, og dermed kan du opnå fuldt fradrag i din personlige indkomst, uanset størrelsen på indbetalingen. Vi lever længere Danskernes levealder stiger markant i disse år. I dag bliver 47 pct. af danske kvinder ældre end 85 år. I syv ud af ti ægteskaber er den ene ægtefælle i live efter det 85. år. For mange rækker ratepensionen derfor ikke hele livet. Med en livsvarig livrente sikrer du dig selv og din ægtefælle en livslang udbetaling. Det betyder økonomisk tryghed til jer begge i hele den tredje alder. 11

12 Tid til at sende fordommene på pension Er den livsvarige livrente blot et væddemål, der kun har én vinder pensionsselskabet? Der er mange fordomme om den livsvarige livrente, og vi har derfor valgt at se på de mest udbredte. Er pengene tabt, hvis jeg dør? Nej, sådan er det ikke nødvendigvis længere. Langt de fleste ønsker, at opsparingen går til den allernærmeste familie, hvis de dør, før de går på pension. Det er i dag muligt med en Livrente+. Når du går på pension, vælger du selv. Pensionen kan udbetales til dig eller til din ægtefælle eller samlever, så længe han eller hun lever, hvis du dør først. Derudover kan du vælge, om dine efterladte skal sikres en udbetaling fra din livrente i en periode. Er der ikke brug for livrenten? Danskernes levealder stiger markant i disse år, og mange bliver så gamle, at ratepensionen ikke rækker hele livet. Netop derfor er det en fordel at vælge en livsvarig livrente, der giver økonomisk tryghed hele livet. Der er derfor et behov for at sikre pensionen i langt flere år end tidligere. Med en livsvarig livrente har du mulighed for, at du sikrer både dig selv og din ægtefælle livslang udbetaling. Det betyder økonomisk tryghed til jer begge i hele den tredje alder. Er det besværligt at få en livrente, og skal jeg aflevere helbredsoplysninger? Tidligere var det ofte en forudsætning, at der skulle afgives helbredsoplysninger ved oprettelsen af den livsvarige livrente. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Når du opretter en livrente i Nordea Liv & Pension, skal du som udgangspunkt ikke aflevere helbredsoplysninger. Du skal heller ikke aflevere helbredsoplysninger, hvis du på pensionstidspunktet ønsker at sikre din ægtefælle og/eller dine efterladte. Kan jeg investere i markedsrente med en livrente? De tidlige livrenter var langt fra så fleksible som dem, der udbydes i dag. Du kan vælge, om du vil placere din livsvarige livrente i et miljø, som ikke kræver involvering i de løbende investeringsmæssige beslutninger. Eller måske foretrækker du et opsparingsmiljø, hvor du selv vælger, hvordan pengene skal investeres. Først når du nærmer dig pensionsalderen, skal du tage stilling til, hvordan du ønsker udbetalingen, og om du har brug for at sikre dine efterladte. Historisk set eksisterer der en række fordomme om livrenten, bl.a. at den er et væddemål, der indgås mellem kunden og livsforsikrings- og pensionsselskabet. Det er korrekt, at de, der lever længst, også får mest ud af livrenten. Livrenten er en kollektiv ordning, hvor de, der dør tidligt, betaler til dem, der lever længe. Dog er det ikke nødvendigvis sådan, at opsparingen er tabt, hvis den forsikrede dør, inden livrenten starter udbetaling. Nordea Liv & Pension tilbyder et livrenteprodukt, der hedder Livrente+. Med Livrente+ er det muligt at oprette livrenter, hvor den opsparede formue udbetales til de nærmeste, hvis man dør, inden pensionstidspunktet. Om et livrenteprodukt er det rigtige for dig, afhænger i høj grad af, hvor stor vægt du lægger på at have en livslang pension, og hvordan du ønsker at sikre din ægtefælle, samlever, registrerede partner og arvinger. Muligheder med Livrente+ Livrente+ giver flere udbetalingsmuligheder. Først på pensionstidspunktet skal du tage stilling til, hvordan du ønsker, at livrenten skal udbetales: 1. Udbetalingen kan ske alene til dig, så længe du lever 2. Få udbetalingerne, så længe du lever, og fortsæt udbetalingerne til din ægtefælle, samlever eller registrerede partner, så længe han eller hun lever 3. Kombiner ovenstående muligheder med en garanti, der sikrer udbetaling til den længstlevende, og hvis han/hun dør, inden garantiperioden udløber, udbetales den resterende periode til de efterladte 12

13 Investering med langsigtet perspektiv Pension er en langsigtet opsparing. derfor lader investeringschef i nordea Liv & Pension, Anders Schelde sig ikke påvirke af de daglige kursudsving på børserne. Nordea Liv & Pension har det langsigtede perspektiv, når pensionsformuen investeres i bl.a. skovbrug, ejendomme, aktier og obligationer. Pensionsselskabet Nordea Liv & Pension forvalter ca. 130 milliarder kroner, og afkastet af den formue er afgørende for, hvor stor pensionsudbetaling selskabets kunder får, den dag de skal på pension. De færreste tænker over, hvordan deres pensionsopsparing bliver forvaltet, men for investeringschef i Nordea Liv & Pension, Anders Schelde, er det omdrejningspunktet i hans arbejdsliv og her er det lange seje træk i fokus. De overvejelser, vi sidder med, er grundlæggende de samme, som en privat investor har. Det handler om at skabe det bedst mulige afkast til en fornuftig risiko, men da vi forvalter en noget større formue, har vi nogle andre muligheder. Vi kan bl.a. investere i unoterede aktier, ejendomme og råvarer i en større målestok, end de private investorer kan. Jeg er meget bevidst om, at jeg har et stort ansvar, da det i sagens natur ikke er mine penge, jeg investerer, og vi har hele tiden i baghovedet, at formuen i Nordea Liv & Pension er den pension, vores kunder skal leve af senere i livet, siger Anders Schelde. 13

14 Daglige kursudsving af mindre betydning Til trods for at Anders Schelde er en rigtig talknuser, sidder han ikke og følger aktiekurser, valutaspænd og råvarepriser døgnet rundt. Udviklingen fra dag til dag har ikke den store betydning. Det er afkastet over tid, der interesserer os. For os består opgaven i at finde den optimale balance mellem risiko og afkast, og så længe vi hele tiden doserer vores risiko mest optimalt, kan vi også tåle at tage risiko i vores investeringer. Sydamerikanske skove, ejendomme og kapitalfonde For en privat investor er udbuddet af investeringsmuligheder relativt begrænset, men når pengetanken indeholder 130 milliarder kroner, er mulighederne markant større. Det betyder blandt andet, at kundernes pensionsformue investeres bredt i alt fra aktier og obligationer fra hele verden til råvarer, ejendomme og skovbrug i bl.a. Sydamerika. Sidstnævnte kræver vist en uddybning: For en stor pensionsforvalter som Nordea Liv & Pension kan skove være interessante som et investeringsobjekt, fordi de på en måde giver os mulighed for at deltage i den økonomiske aktivitet, fx i de nye økonomier i Asien og Sydamerika. Samtidig har skovbrug nogle interessante risikoegenskaber. Falder prisen fx på træ, så venter vi og lader træerne vokse videre til de måske bliver mere værd. Til sammenligning kan man sige, at en tønde olie eller en guldbarre jo ikke vokser i størrelse, blot fordi den bliver liggende på lageret, forklarer Anders Schelde. Cornflakes og finanskrise Det handler om langsigtede investeringer. Derfor går Anders Schelde og Nordea Liv & Pension efter Fokus på ansvarlige investeringer Alle investeringer i Nordea Liv & Pension er underlagt samme retningslinjer som det øvrige Nordea i forhold til ansvarlige investeringer. Nordea underskrev i 2007 FN s principper for ansvarlige investeringer (UNPRI, United Nations Principles for Responsible Investments) og har arbejdet efter disse principper lige siden. I 2010 vedtog vi en ny strategi for ansvarlige investeringer. Strategien bygger på øget fokus på dybdegående analyse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) samt på udviklingen af en række nye produkter, hvor ESG indgår som en naturlig del af investeringsprocessen. En anden del af den nye strategi er at øge kommunikationen omkring, hvilke resultater der opnås, og at viderekommunikere vigtige begivenheder i Nordea. For at understøtte strategien er der etableret et særligt team, Responsible Investment and Governanceteam. Alle vores fonde og porteføljer gennemgås to gange om året for at identificere virksomheder, der overtræder internationale normer og konventioner inden for miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og forretningsetik. Nordea investerer ikke i virksomheder, der er involveret i fremstillingen af ulovlige våben. Udelukkelse af virksomheder er den sidste udvej, når overtrædelserne er alvorlige, og virksomhederne ikke vil ændre eller forbedre deres adfærd. Du kan læse mere om Nordeas holdning til ansvarlige investeringer på nordea.com/samfundsansvar eller scan koden til venstre, og læs mere. 14

15 at udvælge investeringer, der klarer sig godt over tid, og som supplerer hinanden, når de økonomiske konjunkturer går op og ned. I Nordea Liv & Pension gør vi to ting, der adskiller os fra den almindelige dansker, der handler aktier derhjemme. Først og fremmest har vi generelt et godt øje til investeringer med defensive kvaliteter. Det vil sige investeringer, der klarer sig pænt og typisk bedre end resten af markedet, når økonomien er under pres. Det gælder fx det, vi kalder stabile aktier, som er selskaber, der er mindre afhængige af de økonomiske konjunkturer i samfundet. Det er producenter af alle de produkter, vi ikke stopper med at købe, selvom vi befinder os i en økonomisk krise, fx morgenmadsprodukter, håndkøbsmedicin og dagligvarer, siger Anders Schelde og påpeger, at netop denne type investeringer var med til at sikre pensionskunderne fornuftige afkast i kriseårene 2008 og Derudover leder vi efter investeringer, der med en høj grad af sikkerhed giver os et godt afkast. Det er typisk investeringer, der er forbeholdt professionelle investorer, fx unoterede aktier (ikke-børsnoterede selskaber). Normalt er merafkast og defensive investeringer modsatrettede størrelser, men med vores måde at investere på har vi fundet ud af, at vi kan skabe gode afkast til vores pensions kunder uden at have for høj risiko i porte føljerne, siger Anders Schelde og uddyber: Endelig har vi selvfølgelig også meget fokus på spredningen i vores investeringer. Ved at brede investeringerne ud, så de supplerer hinanden, begrænser vi risici. Selv har Anders Schelde ikke handlet aktier og andre investeringer i mange år. Og det har han efter eget udsagn heller ikke tænkt sig at begynde på. Mit og mine kollegaers arbejde er at skabe det bedst mulige afkast til vores kunder. Min private pension lader jeg andre om at styre. Danskerne ændrer pensionsvaner Flere og flere danskere skifter fra det traditionelle pensionsprodukt, hvor der årligt tilskrives en rente (også kaldet gennemsnitsrente) til produkter, hvor afkastet svinger fra år til år i takt med det afkast, der opnås på de finansielle markeder (markedsrente). En opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & pension viser, at for hver hundrede kroner, danskerne sidste år indbetalte til pension, gik lidt over 40 kr. til pensioner med markedsrente. Den tendens gør sig også gældende i Nordea Liv & Pension, hvor hovedparten af kunderne nu vælger markedsrenteproduktet Vækstpension. Ifølge Anders Schelde bunder dette blandt andet i ønsket om et højere afkast. Jeg kan godt forstå, at vores kunder bevæger sig den vej. Det har jeg også selv gjort for min egen personlige pensions opsparings vedkommende. Med det nuværende rekordlave rente niveau vil afkastene i det traditionelle gennemsnitsrenteprodukt nødvendigvis være begrænset, mens potentialet i vores produkt Vækstpension ser betydeligt bedre ud. Der kan sagtens komme masser af turbulens på finansmarkederne også i de kommende måneder og år, men har du som investor en lang investerings horisont, er jeg overbevist om, at det er et godt tidspunkt at bevæge sig væk fra obligationer og over i aktier og andre mere risikobetonede investeringer, siger Anders Schelde. 15

16 Er der andet du hellere vil bruge tid på end at tænke på din pension? Nordea Bank Danmark A/S. Postboks København C. nordea.dk CVR-nr , København. Trykt af Herrmann & Fischer Ring nu og aftal pensionsmøde Vi svarer alle dage, hele døgnet. Så brug tiden rigtigt med et pensionsmøde hos Nordea Der er mange ting, som kan virke både sjovere og vigtigere end at tænke på livet som pensionist. Faktisk viser en undersøgelse, at danskere i gennemsnit bruger mindre end 2 timer om året på deres pensionsopsparing. Men ny skattereform og en historisk lav rente gør, at det godt kan betale sig at bruge lidt tid på din pension i år. Og vælger du at gøre det sammen med os, behøver du måske ikke bruge mere end en times tid. Aftal et pensionsmøde på nordea.dk/pension eller ring til os på Vi svarer alle dage, hele døgnet.