EN EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE ERHVERVSINDSATS

Transkript

1 EN EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE ERHVERVSINDSATS MAJ 2016 INDSPIL EN EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE ERHVERVSINDSATS

2 KL 1. udgave, 1. oplag 2016 Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Tryk: KL s Trykkeri Foto: Colourbox KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr

3 Indledning 3 INDLEDNING Danmark har en vækstudfordring. Produktivitetsvæksten har en årrække været lavere end for vores nærmeste konkurrenter. Det betyder, at investeringer og arbejdspladser går uden om Danmark. Og det betyder, at forudsætningerne for vores velfærd og for en fortsat udbygning af vores velfærd udhules. Kommunerne satser i disse år stort på at vende udviklingen med den manglende økonomiske vækst for at styrke samfundsøkonomien og beskæftigelsen og for at sikre den kommunale velfærd. Kommunerne er derfor i deres daglige arbejde fokuserede på at skabe de bedst mulige vilkår for virksomhederne lokalt, som kan sikre vækst i hele Danmark. I en tid med stramme økonomiske rammer prioriterer kommunerne derfor erhvervslivet højt. Kommunernes skatteindtægter fra den såkaldte dækningsafgift er reduceret med knap 900 mio. kr. siden 2010 det er en stor skattelettelse til erhvervslivet og en bevidst investering i vækst. Mange kommuner hjælper dagligt virksomhederne med at finde vej igennem det offentlige system. Det er en stor hjælp for små og mellemstore virksomheder i hele landet, da kommunerne kender deres lokale behov. Men erhvervsindsatsen i Danmark er karakteriseret ved mange aktører. Det gør systemet vanskeligt at overskue og betyder, at iværksættere og virksomheder ikke i alle tilfælde får den hjælp og støtte, de har behov for. Administrative mellemled forsinker processer og gør indsatsen bureaukratisk. Der bliver produceret mange strategier, holdt mange møder og udviklet mange projekter. Det optager mange ressourcer, som kunne være blevet brugt bedre på at gøre en forskel for virksomhederne. KL ønsker en forenkling og effektivisering af området, hvor der bliver gjort op med unødigt bureaukrati og papirarbejde til gavn for virksomhederne, og dermed væksten, i hele landet. Erhvervsindsatsen er helt central i kommunernes bestræbelser på at understøtte virksomhederne i deres indsats for at skabe vækst, og kommunerne er virksomhedernes indgang til det offentlige. Kommunerne er i tæt kontakt med virksomhederne og gør hver dag en konkret forskel for virksomheder i hele landet. Vækst og lokale arbejdspladser er forudsætningen for lokal velfærd. Derfor prioriterer kommunerne vækstdagsordenen højt, og har et kraftigt økonomisk incitament til, at det lykkes, så der kan skabes et større økonomisk råderum til velfærd. Det er åbenlyst i kommunernes interesse at have en effektiv og ubureaukratisk erhvervsindsats, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. > KL anbefaler i forhold til den fremtidige erhvervsindsats: At kommunerne er - og skal være - det centrale omdrejningspunkt for den virksomhedsrettede indsats. At business regions samler kommunerne og sætter fælles retning for erhvervspolitikken. At ansvaret for samarbejde om indsatser på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse, skal varetages af kommunerne og staten, som de ansvarlige for opgaveløsningen. Det overordnede mål er at sikre en effektiv, fokuseret og handlingsorienteret erhvervs- og vækstindsats, der foregår tæt på virksomhederne. Midlerne er afbureaukratisering og bedre tværgående samarbejde varetaget af de aktører, der har den daglige kontakt med virksomhederne og det konkrete ansvar for beskæftigelsesindsatsen og uddannelsesmulighederne i et tæt samspil med staten, erhvervs- og arbejdstagerorganisationerne.

4 4 01/ Kommunerne er og skal være det centrale omdrejningspunkt for den virksomhedsrettede indsats 01/ KOMMUNERNE ER OG SKAL VÆRE DET CENTRALE OMDREJNINGSPUNKT FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Kommunerne skal sikre samarbejde på tværs og én indgang for virksomhederne Kommunerne spiller en afgørende rolle i at sikre gode rammevilkår for såvel nye som eksisterende virksomheder. Det er en kerneopgave for kommunerne. Derfor har kommunerne de senere år investeret massivt i udviklingen af en erhvervsindsats, der understøtter virksomhedernes arbejde med at skabe vækst og nye arbejdspladser. Der er et øget fokus på sagsbehandlingstider og sammenhæng i den kommunale indsats. Og kommunerne kan, som de eneste, tage udgangspunkt i et helhedsperspektiv i forhold til den enkelte virksomheds situation. Fra byggetilladelser til vækstvejledning. Den lokale forankring og det lokalpoliske ejerskab er afgørende for at skabe resultater. Det er kommunerne, der har den daglige kontakt med virksomhederne og har ansvaret for væsentlige dele af virksomhedernes rammebetingelser for vækst. Det vil derfor være naturligt, at kommunerne får et større ansvar for vækst og erhvervsudvikling og sammenhængen mellem erhverv, beskæftigelse og uddannelse, så virksomhederne kun behøver at henvende sig ét sted. Og så opgaverne løses mere koordineret med udgangspunkt i virksomhedernes behov på tværs af de tre områder. Det vil bidrage til at strømline indsatsen på tværs af de tre områder, og gøre kontakten med det offentlige mere overskuelig for virksomhederne. Samtidig er det blandt andet med topartsaftalerne mellem regeringen og KL aftalt, at kommunernes virksomhedsrettede indsats skal øges. For at kunne gøre dette, er det afgørende, at kommunerne har ressourcer og rammer til at udvikle samarbejdet med erhvervslivet. Kommunerne ønsker forenkling af erhvervsfremmesystemet Kommunerne har ansvaret for såvel den lokale erhvervsservice som for den specialiserede service til vækstvirksomheder via Væksthusene. Mere end virksomheder fik i 2015 vejledning i den lokale erhvervsservice, og mere end virksomheder modtog en vækstkortlægning i Væksthusene. Derudover har mere end virksomheder deltaget i særlige arrangementer i Væksthusene. Målinger viser, at den lokale erhvervsservice og Væksthusene virker. Der er stor tilfredshed med Væksthusenes arbejde og de årlige effektmålinger viser, at indsatsen skaber vækst og arbejdspladser. Det samme gælder for den lokale vejledning, hvor analyser viser, at vejledningen alene i 2013 har bidraget til at skabe ca nye arbejdspladser i de vejledte virksomheder, to år efter de har fået vejledning i den lokale erhvervsservice. KL ser gerne, at samarbejdet i erhvervsfremmesystemet effektiviseres og afbureaukratiseres. Flere af de ydelser som tilbydes i erhvervsfremmesystemet, kan med fordel samles i Væksthusene. Herunder eksempelvis ordninger som Innovationsfonden, der vil bidrage mere til vækst i hele landet, hvis de tilbydes gennem Væksthusene. Dette vil bidrage til en tiltrængt forenkling af erhvervsfremmesystemet. De mange eksisterende aktører, gør det vanskeligt for virksomhederne at få overblik. Der skal sættes en stopper for knopskyderiet i erhvervsfremmesystemet, hvor nye indsatser starter op uden at gamle bliver lukket, og dermed bidrager til en fortsat vækst i antallet af aktører. Derfor opfordrer KL til, at der findes en model, der kan begrænse antallet af aktører. En sådan model kan eventuelt baseres på solnedgangsklausuler, minimumskrav til privat medfinansiering eller lignende. Der bruges betydelige ressourcer på at måle effekter af indsatsen. For enkeltkommuner kan det være vanskeligt at vurdere, hvordan der skal måles og det er dyrt at lave 98 forskellige effektmålinger. Der er behov for øget viden om, hvad der kommer ud af kommunernes investeringer i erhvervsfremme. Derfor foreslår KL, at staten, sammen med KL, udvikler en landsdækkende effektmålingsmodel for den lokale indsats. Det skal dels bidrage til den løbende udvikling af indsatsen og dels bidrage til at sætte nogle centrale fælles mål for indsatsen.

5 01/ Kommunerne er og skal være det centrale omdrejningspunkt for den virksomhedsrettede indsats Selv om arbejdsdelingen mellem de lokale erhvervsindsatser og samarbejdet med Væksthusene er fornuftig, er det ikke alle steder, det fungerer lige smidigt i praksis. Der er potentiale for at styrke samarbejdet. Det ansvar vil kommunerne gerne påtage sig som ejere af både den lokale erhvervsfremme og Væksthusene. Væksthusenes CRM-system anvendes i dag i mere end halvdelen af landets lokale erhvervsservice. Via det fælles it-system deles relevante data, og der er skabt et samlet registreringssystem. Dette har været et væsentligt element i udviklingen af det enstrengede erhvervsfremmesystem. Stramninger i persondatalovgivningen har dog vanskeliggjort denne datadeling. KL vil derfor sætte sig i spidsen for et arbejde, der skal resultere i, at kommunernes erhvervsindsats har en klar fælles vision, der skaber sammenhæng og værdi i systemet og aktørerne imellem 5 med plads til lokale erhvervspolitiske prioriteringer. Arbejdet skal herunder afklare, hvordan det enstrengede erhvervsfremmesystem kan understøttes digitalt gennem øget udveksling af relevante data på tværs af systemer, myndigheder, lokal erhvervsservice og Væksthuse. Dette vil kræve fælles standarder, spilleregler og en fælles it-arkitektur. > 01/ Kommunerne er og skal være det centrale omdrejningspunkt for den virksomhedsrettede indsats Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst i hele landet skal sikres gennem en stærk, effektiv og lokalt forankret vækst og erhvervsindsats med mindre bureaukrati. Kommunerne skal sikre samarbejde på tværs og én indgang for virksomhederne Kommunerne bør have et større ansvar for vækst og erhvervsudvikling og sammenhængen mellem erhverv, be skæftigelse og uddannelse, så virksomhederne kun behøver at henvende sig ét sted, og så opgaverne løses mere ko ordineret med udgangspunkt i virksomhedernes behov på tværs af de tre områder. Kommunerne ønsker forenkling af erhvervsfremmesystemet Det tværkommunale samarbejde i business regions skal i højere grad sætte en fælles retning for operatørerne i er hvervsfremmesystemet herunder Væksthusenes indsats og en klarere arbejdsdeling mellem den lokale erhvervs service og Væksthusene. Væksthusenes rolle som knudepunkter skal styrkes, og der skal skabes øget sammenhæng i den samlede erhvervs indsats ved at indstationere flere aktører, som eksempelvis Innovationsfonden, i Væksthusene. Lovgivningsbarrierer, der spænder ben for øget digital understøttelse af ambitionen om én indgang for virksomhe derne til den samlede erhvervsindsats, skal fjernes med respekt for datasikkerhed. KL ønsker i samarbejde med staten at udvikle en landsdækkende model for effektmålinger af den lokale erhvervs service.

6 6 02/ Business regions samler kommunerne og sætter fælles retning for erhvervspolitikken 02/ BUSINESS REGIONS SAMLER KOMMUNERNE OG SÆTTER FÆLLES RETNING FOR ERHVERVSPOLITIKKEN Indsatsen for at skabe vækst og arbejdspladser går på tværs af kommuner. Mange borgere krydser hver dag kommunegrænsen for at komme på arbejde og virksomhederne har kunder på tværs af kommune-, regions- og landegrænser. Der er derfor indsatsområder, hvor kommunerne kan løfte stærkere sammen, end hver for sig, og dermed styrke udviklingen i et større område. Det er i kommunernes og virksomhedernes fælles interesse. Eksempelvis er der i forbindelse med tiltrækning af investeringer, store muligheder i business regions. Det er nemlig ikke kun én kommune der vinder, når en ny virksomheder rykker ind. Gennem underleverandører, byggevirksomheder og medarbejdere, spredes de økonomiske gevinster på tværs af kommuner. Alle danske kommuner er derfor nu gået sammen i business regions for at styrke kommunernes fælles erhvervsindsats til gavn for både virksomheder, indbyggere og kommuner. Her samarbejder man blandt andet om overordnet erhvervsudvikling, infrastruktur, kommuneplanlægning, adgang til arbejdskraft, uddannelsesplanlægning, branding og kommunernes virksomhedsrelaterede myndighedsopgaver. Business regions har blandt andet den styrke, at der er en tæt kobling mellem politik og udførelse. Det, man politisk beslutter i business regions, sætter en direkte retning for de tværkommunale indsatser, og politikerne kan gå direkte hjem og implementere beslutningerne i den enkelte kommunes daglige drift. Det sikrer både stort politisk ejerskab, en høj eksekveringsgad og et lavt niveau af bureaukrati i modsætning til nogle af de eksisterende strukturer. Det giver ligeledes et solidt grundlag for en mere koordineret erhvervsindsats, en bedre arbejdsdeling mellem kommunerne og konkrete gevinster, når ressourcerne udnyttes i fællesskab. En tættere kobling og klarere arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsservice, Væksthuset og business regionen er netop en af ambitionerne i Business Region North Denmark. Her udfører den lokale erhvervsservice og Væksthuset opgaver, som defineres og allokeres via business regionen, hvor den samlede strategi lægges. Det styrker den samlede vækstindsats og systemets enstrengethed, og gør det mere enkelt og gennemskueligt for virksomhederne. Der er stor politisk energi i business regions. Ambitionsniveauet er højt og man har erkendt, at kommunernes vækstindsats er stærkere sammen end hver for sig. Flere steder er samarbejdet stadig under udvikling. Man er ved at definere fælles målsætninger og samarbejdets konkrete indhold. Fremtidens tværkommunale vækst- og erhvervspolitik bliver defineret i business regions af kommunerne i fællesskab. Derfor bør business regions også fremadrettet få en mere central rolle i den samlede vækst- og erhvervsindsats. Business regions kan blandt andet bruges som løftestang for at skabe et system, hvor den lokale og den specialiserede erhvervsservice arbejder efter en fælles overordnet strategi og handlingsplan med en klar rollefordeling. Et system, hvor aktørerne samarbejder på tværs af kommune-, regions- og operatørgrænser, og hvor der anvendes fælles værktøjer og systemer til at styre, måle, koordinere og markedsføre vækstindsatserne. Business regions kan også medvirke til at imødekomme virksomhedernes ønsker om en stærkere koordinering og ensartning af forhold som regler og gebyrer på tværs af kommunerne. Både i de enkelte kommuner, business regions og Væksthuse prioriteres samarbejdet med virksomhederne og deres organisationer allerede højt. Der er tæt kontakt til virksomhederne, hvilket betyder, at man til hver en tid kender de aktuelle udfordringer og kan tilrettelægge de rette tilbud herefter. Imidlertid bliver erhvervs- og arbejdstagerorganisationer ikke inddraget i indsatsen i samme grad i alle business regions. Der vil fremadrettet være behov for, at det sker mere systematisk.

7 02/ Business regions samler kommunerne og sætter fælles retning for erhvervspolitikken 7 Kommunerne vil derfor gerne invitere staten, erhvervs- og arbejdstagerorganisationerne til en dialog om, hvordan samarbejdet kan styrkes og formaliseres, så man i fællesskab kan sikre en bedre sammenhængende erhvervsindsats fra statsligt til kommunalt niveau. Kommunerne er åbne for at nytænke erhvervsfremmesystemet, så den samlede erhvervsindsats bliver mere overskuelig og effektiv. Et væsentligt element i at sikre dette, bør være en mindre bureaukratisk anvendelse af det kommunale udviklingsbidrag til regionernes udviklingsaktiviteter, der i 2016 udgør 734 mio. kr. Det er fra et samfundsperspektiv uhensigtsmæssigt, at kommunerne først afleverer midlerne til regionerne, der siden udmønter dem via blandt andet Væksthusene og andre kommunale aktører til forskellige projekter. Der bør findes en bedre og mere virksomhedsnær model for anvendelse af disse midler, så de ikke går tabt i bureaukrati, og i højere grad understøtter den eksisterende erhvervsservice og -drift i kommunerne. En mere effektiv og mindre bureaukratisk mulighed kunne være at udmønte en andel af midlerne i et tættere samarbejde mellem kommuner, staten, erhvervs- og arbejdstagerorganisationerne i regi af business regions. > 02/ Business regions skal styrke kommunernes fælles erhvervsrettede indsats og kommunernes samarbejde med erhvervslivet, arbejdstagere og staten Kommunerne ser business regions som løsningen på et bedre samarbejde om erhvervsrettede indsatser på tværs af kommunegrænserne Kommunerne vil via business regions forpligte sig til i højere grad at sætte en fælles retning for de underliggende operatører, som vil øge eksekveringsgraden samtidig med, at det vil gøre det mere enkelt og overskueligt for virksomhederne. Business regions er den centrale platform for det forpligtende tværkommunale samarbejde om, hvordan koblinger mellem kommunernes myndighedsopgaver og erhvervsfremmeindsatser kan understøtte vækst og erhvervsudvikling. Kommunerne vil via business regions som samlet ejer af den lokale erhvervsfremme og Væksthusene, arbejde for at mindske uhensigtsmæssige overlap mellem disse og andre aktørers erhvervsindsatser. Kommunerne er åbne for et endnu tættere samarbejde med staten samt erhvervs- og arbejdstagerorganisationer i business region regi Kommunerne inviterer erhvervs- og arbejdstagerorganisationer samt staten til dialog om fastlæggelse af rammerne for et tættere og mere formaliseret samarbejde med business regions. Samarbejdet skal blandt andet bidrage til en enklere struktur, mindre bureaukrati og at nationale vækststrategier og -indsatser i højere grad udmøntes tværkommunalt og lokalt. En andel af det udviklingsbidrag kommunerne hvert år afleverer til regionerne, kan i stedet udmøntes i vækstindsatser aftalt i et tættere samarbejde mellem kommuner, staten og erhvervs- og arbejdstagerorganisationer i regi af business regions.

8 8 03/ Ansvaret for samarbejde om indsatser på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse, skal varetages af kommunerne og staten 03/ ANSVARET FOR SAMARBEJDE OM INDSATSER PÅ TVÆRS AF ERHVERV, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE, SKAL VARETAGES AF KOMMUNERNE OG STATEN En af de helt centrale vækstudfordringer i Danmark i øjeblikket er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Dette er en udfordring, der kun kan løses ved, at der sker konkret, tværgående samarbejde mellem de udførende aktører på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse og ved at tænke i naturlige arbejdskraftoplande som den rette geografi. I kommunerne er man i fuld gang med at løse denne udfordring ved; For det første at samtænke den kommunale service på tværs af fagområder, så virksomhederne i ét og samme besøg får adgang til hele paletten af tilbud, så konsulenterne kan målrette rådgivningen efter den enkelte virksomheds behov. > Eksempel KUBE indsatsen i Ringkjøbing-Skjern > I Ringkøbing-Skjern Kommune har man udviklet konceptet KUBE (Koor-- dineret Uddannelses-, Beskæftigelses- og Erhvervsindsats). Et samarbejde mellem Erhvervsrådet, Jobcentret og Uddannelsescentret i Ringkøbing- Skjern Kommune. Samarbejdet har til formål via én indgang til beskæftigelses-, erhvervsfremme- og uddannelsessystemet at give lokalområdets virksomheder en helhedsorienteret og professionel service. For det andet at etablere forpligtende tværkommunale samarbejder om at løse vækstudfordringen i form af business regions, der, i højere grad end eksisterende strukturer, netop tager højde for de naturlige arbejdskraftoplande og erhvervsstrukturer. Alle danske kommuner indgår i business region samarbejder. > Eksempel Samarbejde i et arbejdskraftopland om studiepladser > Business Region North Denmark har igangsat et konkret tværfagligt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder med henblik på at øge antallet af studiepladser. Samarbejdet skal være med til at løse virksomhedernes problem med kvalificeret arbejdskraft, så de unge får en større tilknytning til det lokale arbejdsmarked inden endt studie. Der er et stort potentiale for at øge effekten af indsatsen på tværs af uddannelse, beskæftigelse og erhverv til gavn for virksomhederne. Men løsningen ligger ikke i at skabe mere bureaukrati ved enten at skabe nye koordinerende organer på tværs af administrative niveauer eller inddrage nye aktører og organer i opgaveløsningen. Dem der har ansvaret for opgaveløsningen og de udførende led som jobcentre, erhvervskonsulenter og uddannelsesinstitutioner er kommunerne og staten. Det bør være de udførende parter, der indgår i en dialog om, hvordan vi sammen skaber et bedre tværgående samarbejde om konkrete indsatser, der sikrer en gavnlig effekt for virksomhederne. Effekten vil være langt højere uden unødigt bureaukrati og administrative lag, hvor man tager udgangspunkt i indsatsen der hvor virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene er tæt på hinanden. Det vil give god mening både for virksomhederne, men også for de offentlige aktører, der opnår en større effekt for færre midler. Kommunerne er klar til at løfte vores del af opgaven, ved at blive bedre til at tænke på tværs i den kommunale virksomhedsrettede service. Og ved at indgå i tværkommunale, forpligtende samarbejder i business regions, hvor kommunerne med udgangspunkt i naturlige arbejdskraftoplande og erhvervsstrukturer sammen tager ansvaret for væksten. Flere steder løftes de konkrete udfordringer med kvalificeret arbejdskraft allerede i dialog mellem kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner dette vil kommunerne meget mere af, og gerne i en mere systematisk dialog med staten om opgaverne, så der også her tænkes på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse.

9 03/ Ansvaret for samarbejde om indsatser på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse, skal varetages af kommunerne og staten 9 > 03/ Ansvaret for samarbejde om indsatser på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse, skal varetages af kommunerne og staten, som de ansvarlige for opgaveløsningen. Kommunerne forpligter sig til at skabe konkrete løsninger for virksomhederne på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse og at mindske bureaukratiet i dialog med staten Løsningen på bedre koordinering på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse skal være simpel, virksomhedsnær og effektiv. Der må ikke skabes nyt unødigt bureaukrati, nye aktører eller organer. Derfor skal ansvaret for det tværgående samarbejde om indsatser på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse placeres hos dem, der har ansvaret for opgaveløsningen; kommunerne og staten. Mange kommuner har allerede påtaget sig et ansvar for at samtænke den tværgående virksomhedsrettede indsats, så virksomhederne oplever én sammenhængende service på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse. Kommunerne skal have manøvrerum til at fortsætte denne udvikling. Kommunerne opfordrer til, at man også på ministerielt niveau bliver bedre til at tænke i en sammenhængende indsats på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse. Kommunerne inviterer staten, erhvervs- og arbejdstagerorganisationerne til dialog om løsning af konkrete arbejdskraftudfordringer til gavn for virksomhederne i regi af business regions.

10 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr