Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter
|
|
|
- Camilla Markussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter
2 Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre? Ulighed og uddannelseskultur Drivkræfterne bag uddannelsespolitikken eliternes triumf
3 Videnssamfund? Ja, tja, bum, bum, bum Brug for højere fagligt / bogligt niveau i mange job Overskud af ufaglærte, men mangel på både videreuddannede og faglærte Skifte i erhvervspolitikken: Danmark er både videnssamfund og produktionsland Vigtigt at forene teori og praksis og samarbejde ml teoretikere og praktikere
4 Skolens sociale pyramide 9,4 Forskerudd. 9 8,8 8,4 8 7,6 7,3 6,9 6,5 6 5,5 5, Gennemsnitskarakterer i mundtlig dansk 2010 Lang vid.udd. Mellemlang vid.udd. Kort vid.udd. Kun gymnasium Faglært Ufaglært % Kilde: Undervisningsministeriet
5 Skolekulturer og ulighed Karaktergennemsnit ved studentereksamen Htx Alment gymnasium 8,4 8,2 8 7,8 7,7 7,5 8,4 8,2 8 7,8 7,5 7,2 7, ,9 6,5 6,4 6,1 6,1 6,1 6,5 6,4 6,2 5,9 5, % 5, % Ufaglærte / faglærte Mellemlang vid. uddannelse Kun gymnasium / kort vid.uddannelse Lang vid. uddannelse / ph.d. Kilde: Undervisningsministeriets database
6 Tre segmenter af eliten / de højere klasser Økonomisk: Stemmer V & K, vil have skattelettelser og lavere sociale ydelser Administrativ: Stemmer S, moderat Kultur + uddannelse: Stemmer R og SF/Enhl, progressive men ikke røde Til fælles: Mere positive overfor globalisering, mindre klare på klasseskel
7 Unge uden uddannelse Andel 25-årige der ikke har en ungdomsuddannelse og heller ikke er i gang, 2009 % Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Drenge Piger Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik
8 Stikord til en kulturrevolution: Tværfaglighed skal være konkret problem- og projektorienteret Bekendtgørelser: Mindre teoretisk stof, mere virkelighedsnært og praktisk Proces: Puljer forsøg nye undervisningsmaterialer Vil møde modstand: Politisk initiativ + mobilisering af praktikere
9 Klassesamfundet 2.0 Akademikere Mellemlang videregående uddannelse 8% 20-30% 16% 50-60% 10% Gymnasium / kort videregående uddannelse Beslutningstagere og meningsdannere Erhvervsuddannelse 38% % 28% Kun folkeskole, inkl. ingen oplyst uddannelse Marginaliseret underklasse
10 Den stærkeste sociale arv Andel 25-årige der har en lang videregående uddannelse eller er i gang, 2009 % Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Drenge Piger Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik
11 Blandede miljøer bryder social arv % 60 & under 10% 10-20% 20-30% 0ver 30% Andel unge med svag hjemmebaggrund, der som 23-årige har / er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt efter andelen med svag baggrund på deres grundskole som 15-årige Kilde: COWI
12 Familiekultur & social skævhed Læsescore i point Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Inaktiv familiekultur Aktiv familiekultur Kilde: AKF / PISA2000
13 Familiekultur & gymnasieandel 100 Andel 19-årige i gymnasial uddannelse Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Inaktiv familiekultur Aktiv familiekultur Kilde: AKF / PISA2000
14 Familiekultur & frafald Andel 19-årige droppet ud af ungdomsuddannelse Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Inaktiv familiekultur Aktiv familiekultur Kilde: AKF / PISA2000
15 Stor effekt i fritidsjob Så meget øges uddannelseschancerne af et fritidsjob % Akademisk uddannelse Mellemlang vid.udd. Kort vid. udd. Faglig uddannelse Indvandrerunge Unge med dansk baggrund Kilde: Rambøll / Arbejdsmarkedsstyrelsen
16 Ulighed i penge og uddannelse: Korrelation Så meget betyder familiens levestandard Så meget betyder nes uddannelse Norge Sverige Finland Danmark OECD Norge Sverige Finland Danmark OECD Sammenhæng mellem læsefærdigheder og familiens økonomi / uddannelse Kilde: Northern Lights on PISA
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund
Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
FORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
SOCIAL ARV Mønsterbrydere opgiver at følge med elitens børn på universitet Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 1. marts 2017
SOCIAL ARV Mønsterbrydere opgiver at følge med elitens børn på universitet Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 1. marts 2017 Del: Den negative sociale arv forsætter efter gymnasiet. Kun godt halvdelen af arbejderklassens
Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Har erhvervsuddannelserne en fremtid?
Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1 UDDANNELSE en stensikker investering!
Uddannelse dit barns fremtid
Uddannelse dit barns fremtid Dit barn skal vælge uddannelse Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Mere selvtillid Status Krav til unge i uddannelse Den unge skal: selv ønske at tage uddannelsen
Charlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Voksende ulighed i Danmark?
Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul [email protected] / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling
Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav Dagens program Uddannelsessystemet Brobygning og erhvervspraktik EUD, HF og gym UPV - optagelse på ungdomsuddannelse Studievalgsportfolio Uddannelsessystemet
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du
VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Beskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland
Aalborg Kommunes Unge-strategi
Aalborg Kommunes Unge-strategi Fælles konference d.13. april 2012 på Tech College Aalborg Formålet med dagen Kort opsamling på Unge-strategien, hvor vi trækker nogle særlige områder frem Tema Frafald i
11.-12.-13. skoleår på efterskole
Opgørelse af HOVEDPLACERING april 2011 for unge, der forlod 9. klasse juni 2007 Opgørelsen omfatter Folkeskoler, Efterskoler og Privatskoler (bemærk at April 2008 og April 2009 også omfatter elever, der
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Christian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
En prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Fremtidens produktion og arbejdsmarked i Ikast Brande kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Fremtidens produktion og arbejdsmarked i Ikast Brande kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller