SLUTRAPPORT FOR F&U OVERVÅGNINGSPROJEKT UNDER NOVANA PROJEKTTITEL: SEDIMENTETS BETYDNING FOR ÅLEGRÆSSETS DYBDEGRÆNSE

Transkript

1 SLUTRAPPORT FOR F&U OVERVÅGNINGSPROJEKT UNDER NOVANA PROJEKTTITEL: SEDIMENTETS BETYDNING FOR ÅLEGRÆSSETS DYBDEGRÆNSE Udarbejdet af Dorte Krause-Jensen, Michael Bo Rasmussen, Michael Stjernholm og Peter Bondo Christensen fra Danmarks Miljøundersøgelser og Søren Laurentius Nielsen fra Roskilde Universitetscenter. 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE I. Aktiviteter i Aktiviteter under projektets Del I: Ålegræsmodel... 3 Aktiviteter under projektets Del II: Ålegræskort... 3 Formidlingsaktiviteter... 3 II. Resumé af projektets resultater... 4 III. Præsentation af projektets produkter... 6 Empirisk model, der beskriver ålegræssets dybdegrænse som funktion af lys- og sedimentforhold... 6 Modellering af ålegræssets potentielle udbredelse i udvalgte områder... 7 Formål... 7 Data kilder... 7 Modellering af ålegræssets potentielle udbredelse ud fra empiriske modeller... 8 Modellering af ålegræssets potentielle udbredelse ud fra dykkerobservationer... 8 Sammenligning mellem ålegræssets potentielle udbredelse baseret på empiriske modeller og målte dybdegrænser... 8 Sammenligning mellem ålegræssets potentielle og faktiske udbredelsesareal... 9 Formidling af projektet nationalt og internationalt

3 I. Aktiviteter i 2007 Dette afsnit indeholder en kort opsummering af projektets aktiviteter siden oktober 2006, hvor den sidste statusrapport blev udarbejdet. Arbejdet har stort set fulgt tidsplanen og milepælene, som fremgår af projektbeskrivelsen. Aktiviteter under projektets Del I: Ålegræsmodel Under denne del af projektet har vi i 2007 etableret en model over ålegræssets dybdegrænse som funktion af lys- og sedimentforhold. Modellen er beskrevet i en artikel til tidsskriftet Vand og Jord (vedhæftet) samt i en engelsk og en dansk poster (også vedhæftet). Aktiviteter under projektets Del II: Ålegræskort Under denne del af projektet har vi i 2007 modelleret ålegræssets potentielle udbredelsesareal i Limfjorden, Kalø Vig, Odense Fjord samt Horsens Fjord. Vi har modelleret udbredelsesarealet på baggrund af to empiriske modeller udviklet gennem dette projekt: 1) en empirisk model, der beskriver sammenhængen mellem ålegræssets dybdegrænse og sigtdybde og 2) en empirisk model, der beskriver sammenhængen mellem dybdegrænsen og sigtdybden samt havbundens C/N-forhold. Vi har også modelleret ålegræssets potentielle udbredelsesareal udfra målte dybdegrænser for ålegræs. De målte dybdegrænser stammer fra NOVANA-programmet samt fra denne undersøgelse. Herefter har vi sammenlignet det potentielle udbredelsesareal baseret på de empiriske modeller med det potentielle udbredelsesareal baseret på målte dybdegrænser. Endelig har vi sammenlignet de tre opgørelser af ålegræssets potentielle udbredelsesareal med ålegræssets faktiske udbredelsesareal baseret på analyser af flyfotos, som vi har rekvireret fra Miljøcentrene. Formidlingsaktiviteter Vi har formidlet projektets resultater gennem følgende aktiviteter: Workshop i oktober 2006 med deltagelse fra RUC og KU. Formålet var at diskutere projektets resultater og få yderligere ideer til analyser. Foredrag med præsentation af projektets resultater for amtsmedarbejdere m.fl. ved det marine fagmøde i november Artikel i tidsskriftet Vand og Jord. Dansk-sproget poster præsenteret ved det danske havforskermøde i Engelsk-sproget poster præsenteret ved en international workshop i Helsinki Den internationale formidling er altså indtil videre sket via poster, men vi forventer også at udgive en engelsksproget artikel. 3

4 II. Resumé af projektets resultater Projektets første del testede hypotesen, at havbundens sammensætning sammen med lyset er med til at bestemme ålegræssets dybdegrænse. Vi forventede, at en havbund rig på organisk stof, næringsstof eller sulfid og dermed med øget risiko for iltsvind, ville forringe ålegræssets vækstbetingelser i forhold til lokaliteter med tilsvarende lysforhold men mere favorable bundforhold. Vi forventede også, at en porøs havbund ville begrænse dybdeudbredelsen af ålegræs, da plantens rødder står dårligt fast i sådan en bund. Vi undersøgte 42 stationer i danske fjorde og kystvande, hvor ålegræs voksede til vidt forskellig dybdegrænse, og hvor lys- og bundforhold varierede markant. Gennem multiple regressionsanalyser analyserede vi sammenhænge mellem ålegræssets dybdegrænse, lysforhold og havbundens kemiske sammensætning (koncentrationer af C, N og P, organisk stof og sulfid, sulfidbufferkapacitet og sulfidfront), og havbundens fysiske sammensætning (kornstørrelse, porøsitet og massefylde). Vi fandt, at uklart vand og dermed mangel på lys ved havbunden er den vigtigste faktor, der begrænser ålegræssets dybdeudbredelse, men at en havbund med letomsætteligt organisk stof begrænser dybdeudbredelsen yderligere. Vi omsatte disse resultater til en empirisk model, der beskriver ålegræssets dybdegrænse som funktion af både lys- og bundforhold. Vi fandt også, at ålegræsset i danske farvande tilsyneladende er mere lyskrævende nu end tidligere. En mere reduceret havbund med et lavere C/N-forhold, flere epifytter og højere temperaturer kan være nogle af forklaringerne. For at undersøge mekanismerne bag havbundens effekt på ålegræsset, er der behov for kontrollerede forsøg i laboratoriet eller i felten. Formålet med projektets anden del var at modellere ålegræssets potentielle udbredelsesareal på baggrund af de empiriske modeller for sammenhænge mellem 1) dybdegrænse og lysforhold og 2) dybdegrænse og lys- samt bundforhold, der blev udviklet i projektets første del. Modelleringerne omfattede fire områder: Limfjorden, Kalø Vig, Odense Fjord samt Horsens Fjord. Vi ønskede at teste i hvilket omfang kortene over ålegræssets potentielle udbredelsesareal modelleret udfra de empiriske modeller stemte overens med potentielle udbredelsesarealer baseret på målte dybdegrænser. Endelig ønskede vi at sammenligne opgørelserne over potentielle udbredelsesarealer med faktiske udbredelsesarealer baseret på flyfotos og efterfølgende billedanalyse. Vi fandt, at de empiriske modeller kunne modellere ålegræssets potentielle udbredelsesareal, så det omtrent matchede det potentielle udbredelsesareal baseret på målte dybdegrænser. Kortene, der var baseret på modellen, der tog hensyn til både lys- og bundforhold, gav et lidt bedre match end kortene baseret på lysmodellen alene. Vores empiriske model kan derfor bruges til at beregne ålegræssets potentielle udbredelsesareal under forskellige scenarier for lysforhold og C/N-forhold i havbunden. Eksempelvis kan man beregne, hvor meget ålegræsset potentiel kan brede sig i et område, hvis man forbedrer sigtdybden med 1 meter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kort over ålegræssets potentielle udbredelsesareal, som udelukkende er baseret sig på opgørelser af dybdegrænsen, overestimerer ålegræssets faktiske udbredelesesareal. De potentielle udbredelseskort bygger nemlig alle på den antagelse, at ålegræsset dækker bunden 100% ud til dybdegrænsen. En sammenligning med ålegræssets faktiske udbredelsesareal bestemt udfra flyfotos viser tydeligt, at der er store huller i ålegræsset dækning indenfor det potentielle udbredelesesareal. En mere realistisk modellering af ålegræssets 4

5 faktiske udbredelsesareal kræver derfor kendskab til andre faktorer end de, der begrænser den maksimale dybdeudbredelse. 5

6 III. Præsentation af projektets produkter Empirisk model, der beskriver ålegræssets dybdegrænse som funktion af lys- og sedimentforhold Projektet gav mulighed for at opstille følgende empiriske model fra en række danske kystområder kunne vi opstille: Modellen viser, at variationer i sigtdybde og havbundens sammensætning tilsammen forklarer 81 % af variationen i ålegræssets dybde-grænse. Ålegræs vokser generelt 0,7 m dybere for hver meter, sigtdybden stiger, men for lave C/N-forhold reduceres ålegræssets dybdegrænse med 8 cm hver gang C/N-forholdet falder med én enhed under 12,2. I områder, hvor C/N-forholdet er større end 12,2 spiller havbundens sammensætning derimod ingen rolle for dybdeudbredelsen. Ingen andre af havbundens parametre forbedrer modellen. Modellen viser altså, at kun lave C/N-forhold påvirker dybdegrænsen. Flere stationer havde C/Nforhold nede på omkring 5 altså ca. 7 C/N-enheder lavere end grænsen på 12,2. Ifølge modellen begrænser sådanne lave C/N-forhold ålegræssets dybdeudbredelse med ca. 60 cm (7 x 8 cm) i gennemsnit. Der er dog stor variation i data. Det giver god mening, at både lys- og bundforhold regulerer ålegræssets dybdeudbredelse. Ved gode lysforhold forsyner ålegræsset rodcellerne med ilt fra fotosyntesen og imødegår dermed de reducerede forhold, der ofte karakteriserer havbunden under et ålegræsbed. Dårligere lysforhold i kombination med en havbund, der er rig på letomsætteligt, organisk stof, og som dermed har et højt iltforbrug, gør det vanskeligt for planten at producere ilt nok ved fotosyntesen til at imødegå de reducerede forhold i havbunden. Flere detaljer om modellen fremgår af vores artikel i Vand og Jord (vedlagt). 6

7 Modellering af ålegræssets potentielle udbredelse i udvalgte områder FORMÅL Formålet med projektets anden del var at modellere ålegræssets potentielle udbredelsesareal på baggrund af de empiriske modeller for sammenhænge mellem 1) dybdegrænse og lysforhold og 2) dybdegrænse og lys- samt bundforhold, der blev udviklet i projektets første del. Vi modellerede ålegræssets potentielle udbredelse i fire områder: Limfjorden, Kalø Vig, Odense Fjord samt Horsens Fjord. Vi ønskede at teste, i hvilket omfang kortene over ålegræssets potentielle udbredelsesareal modelleret udfra de empiriske modeller stemte overens med potentielle udbredelsesarealer baseret på målte dybdegrænser. Endelig ønskede vi at sammenligne opgørelserne over potentielle udbredelsesarealer med faktiske udbredelsesarealer baseret på flyfotos og efterfølgende billedanalyse. DATAKILDER Metoden benytter 4 datakilder: 1. Dybdedata fra henholdsvis AIS og Limfjordssamarbejdet For områderne Odense, Horsens og Kalø har vi benyttet data fra AIS dybdemodellen med 25 m s opløsning. For Limfjorden har vi benyttet dybdedata fra Limfjordssamarbejdet. 2. Sigtdybde data fra overvågningsprogrammet og C/N data fra dette projekt For hvert af de fire områder har vi skaffet data for sigtdybde via overvågningsprogrammet og data for havbundens C/N indhold via dette projekt. Data stammer fra Observerede dybdegrænser fra overvågningsprogrammet og fra dette projekt For hvert af de fire områder har vi benyttet data for ålegræssets maksimale dybdegrænse indsamlet dels via overvågningsprogrammet dels via dette projekt i Billedanalysedata af ålegræssets arealudbredelse fra de gamle amter Vi antager, at billedanalysedata repræsenterer ålegræssets faktiske udbredelsesareal. Der er anvendt data fra de tidligere amter: Fyns Amt, Vejle Amt, Århus Amt og Limfjordsamterne. Data fra Fyns Amts undersøgelser af Odense Fjord er baseret på flyfotos fra år Data er leveret som rasterdata opdelt i bar bund og ålegræs med en opløsning på 1 m. Data fra Vejle amts undersøgelser af Horsens Fjord er baseret på flyfotos fra Data er leveret som polygoner vektoriseret fra 1 meter rasterdata. Ålegræsset var opdelt i 4 dækningsklasser: %, %, % og %, som vi har slået sammen til en samlet ålegræs-klasse. Data fra Århus Amts undersøgelser af Kalø Vig er baseret på flyfotos fra Data er leveret for 3 dybde-intervaller: 0-2 meter, 2-4 meter og 4 6 meter. Indenfor dybdeintervallerne er bunden klassificeret som sand, ålegræs og makroalger. Data fra Limfjordsamternes undersøgelser er baseret på flyfotos fra Data er leveret som polygoner vektoriseret fra X meter rasterdata. Amternes kort over ålegræssets faktiske udbredelse er tilsyneladende baseret på en lidt anden dybdemodel, end den vi har til rådighed for de potentielle udbredelseskort. Derfor kommer det til at se ud som om, ålegræssets faktiske udbredelse strækker sig ud til større dybde end dybde- 7

8 grænsen. Det er en fejltolkning, som altså udelukkende skyldes, at der er benyttet forskellige dybdemodeller til at fremstille potentielle og aktuelle udbredelseskort. MODELLERING AF ÅLEGRÆSSETS POTENTIELLE UDBREDELSE UD FRA EMPIRISKE MODELLER Vi har benyttet to forskellige empiriske modeller til at beregne ålegræssets potentielle dybdeudbredelse: Model 1: Ålegræssets dybdegrænse som funktion af lys: Dybdegrænsen=0.6578*sigtdybde Model 2: Ålegræssets dybdegrænse som funktion af lys samt C/N-forhold i sedimentet Dybdegrænse for C/N > 12,2 = 0,703 * sigtdybde Dybdegrænse for C/N 12,2 = 0,703 * sigtdybde + 0,082*(C/N - 12,2) Det har ikke været muligt at finde sammenhænge, der tillod en avanceret modellering af udbredelsen på basis af de enkelte punkt-observationer. Derfor har vi benyttet en spatial allokering baseret på nærmeste punkt. For at tage hensyn til den længere afstand rundt om pynter og lignende har vi ved den spatiale modellering anvendt funktionen Cost Allocation. Som omkostningsraster er benyttet en maske baseret på dybdemodellen mod værdien 1 i hver celle. Den potentielle udbredelse af ålegræs er herefter bestemt som de celler hvor den allokerede modelværdi er mindre end den aktuelle dybde. Dvs. modellen antager, at der er 100 % ålegræsdække ud til dybdegrænsen. MODELLERING AF ÅLEGRÆSSETS POTENTIELLE UDBREDELSE UD FRA DYKKEROBSERVATIONER For hvert af de fire områder har vi benyttet dykkerobservationer af den maximale dybdegrænse fra overvågningsprogrammet og dette projekt. I tilfælde, hvor der var flere delobservationer fra samme transekt, har vi beregnet en middelværdi. Denne værdi er distribueret med CostAllocation metode som nævnt ovenfor. Som for de empiriske modeller er den potentielle udbredelse af ålegræs herefter bestemt som de celler, hvor den allokerede modelværdi er mindre end den aktuelle dybde. Dvs. modellen antager, at der er 100% ålegræsdække ud til dybdegrænsen. SAMMENLIGNING MELLEM ÅLEGRÆSSETS POTENTIELLE UDBREDELSE BASERET PÅ EMPIRISKE MODELLER OG MÅLTE DYBDEGRÆNSER For hvert af de fire områder har vi udarbejdet kort over ålegræssets potentielle udbredelsesareal modelleret udfra hhv. den empiriske model 1, den empiriske model 2, og målte dybdegrænser. De potentielle udbredelsesarealer er afbildet sammen med det faktiske udbredelsesareal bestemt ud fra flyfotos (se appendix). De tre modelleringer af ålegræssets potentielle udbredelsesareal antager, som nævnt ovenfor, at ålegræsset dækker bunden fuldstændigt fra kysten og ud til dybdegrænsen. Modellernes estimat af det potentielle udbredelsesareal adskiller sig udelukkende ved, at dybdegrænsen varierer mellem modellerne. De tre modelleringer af det potentielle udbredelsesareal er derfor helt sammenfaldende på det lave vand og adskiller sig kun på dybder nær dybdegrænsen. Vi fandt, at de empiriske modeller kunne modellere ålegræssets potentielle udbredelsesareal, så det omtrent matchede det potentielle udbredelsesareal baseret på målte dybdegrænser. Der er tendens til, at det potentielle udbredelsesareal baseret på oplysninger om både lys og C/N-forhold 8

9 ligger tættest på det potentielle udbredelsesareal bestemt ud fra dykkerestimater af dybdegrænsen (Figur 1). Vores empiriske model er altså i stand til at beregne ålegræssets potentielle udbredelsesareal under forskellige scenarier for lysforhold og C/N-forhold i havbunden. Eksempelvis kan man beregne, hvor meget ålegræsset potentielt kan brede sig i et område, hvis sigtdybden bliver 1 meter større. SAMMENLIGNING MELLEM ÅLEGRÆSSETS POTENTIELLE OG FAKTISKE UDBREDELSESAREAL Det er vigtigt at være opmærksom på, at vores kort over ålegræssets potentielle udbredelsesareal udelukkende baserer sig på opgørelser af dybdegræsen og derfor overestimerer ålegræssets faktiske udbredelesesareal. De potentielle udbredelseskort bygger nemlig alle på den antagelse, at ålegræsset dækker bunden 100% ud til dybdegrænsen. En sammenligning med ålegræssets faktiske udbredelsesareal baseret på flyfotos viser tydeligt, at der er store huller i ålegræsset dækning indenfor det potentielle udbredelesesareal. Dette fremgår tydeligt af udbredelseskortene i Appendix men fremgår også af sammenligninger af potentielle og modellerede ålegræsarealer indenfor dybdeintervallerne (Figur 1). En mere realistisk modellering af ålegræssets faktiske udbredelesesareal kræver kendskab til andre faktorer end de, der begrænser den maksimale dybdeudbredelse. Eksempelvis ved vi, at fysiske faktorer såsom vind- og bølgeeksponering, stærk strøm, udtørring samt isskruninger på lavt vand begrænser ålegræssets udbredelse. F.eks. kan vi se, at ålegræssets faktiske udbredelse er begrænset på lavt vand og først når et maksimum på mellemdybder i Kalø Vig. Derimod har ålegræsset maksimal udbredelse på lavt vand i Horsens Fjord og Odense Fjord, - muligvis fordi disse lokaliteter er mere beskyttede (Figur 2). Hvis man kan kortlægge fysiske forhold som eksempelvis den vindgenerede bølgeeksponering, og kender ålegræssets tålegrænse mht. eksponering, så kan eksponeringskortet indgå som et lag i GIS (Geografisk Informations System) og bruges til at afgrænse områder, hvor ålegræsset ikke kan vokse. Den vindgenererede bølgeeksponering kan man estimere udfra oplysninger om vindens frie stræk (fetch) i forskellige vindretninger kombineret med oplysninger om vindhastighed og retning. Tilsvarende kan kort over udbredelsen af sten bidrage til at afgrænse områder, hvor ålegræsset ikke kan vokse. Vi opfordrer derfor til, at man arbejder videre med at forfine kortene over ålegræssets potentielle udbredelse ved at bruge flere informationer om fysiske forhold og kombinere oplysningerne i geografiske informations systemer. 9

10 Areal (ha) Areal (ha) Areal (ha) Areal (ha) m 1-2m 0-1m 1-2m Limfjorden 0-1m 1-2m 2-3m 3-4m 4-5m >5m Kalø Vig 2-3m 3-4m 4-5m Horsens Fjord 0-1m 1-2m 2-3m 3-4m >4m Odense Fjord 2-3m 3-4m 4-5m >5m Dybdeinterval Sum 5-6m 6-7m > 7m Sum Sum Sum Bundareal Model 1 Model 2 Model Dyk Flyfotos Bundareal Model 1 Model 2 Model Dyk Flyfotos Bundareal Model 1 Model 2 Model Dyk Flyfotos Bundareal Model 1 Model 2 Model Dyk Flyfotos Figur 1. Samlet bundareal ( Bundareal ), potentielt udbredelsesareal af ålegræs modelleret udfra a) lysforhold (Model 1), b) lysforhold og havbundens C/N-forhold (Model 2) og c) dykkerobservationer af dybdegrænsen (Model Dyk) samt faktisk udbredelsesareal af ålegræs bestemt udfra flyfotos og billedanalyse (Flyfotos). Arealerne er vist for 1m s dybdeintervaller samt for området som helhed (sum). Data er vist for fire områder: Limfjorden, Kalø Vig, Horsens Fjord og Odense Fjord. 10

11 Ålegræs obs. fra fly (% af bundareal) Dybdeinterval 0-1m 1-2m 2-3m 3-4m 4-5m Limfjorden Ålegræs obs. fra fly (% af bundareal) Dybdeinterval 0-1m 1-2m 2-3m 3-4m 4-5m 5-6m 6-7m Kalø Vig Dybdeinterval 0-1m 1-2m 2-3m 3-4m Ålegræs obs. fra fly (% af bundareal) Horsens Fjord Ålegræs obs. fra fly (% af bundareal) Dybdeinterval 0-1m 1-2m 2-3m 3-4m 4-5m Odense Fjord Figur 2. Ålegræssets faktiske udbredelse i procent af bundens samlede areal. Data er vist for fire områder: Limfjorden, Kalø Vig, Horsens Fjord og Odense Fjord. Vi har kun medtaget obs. ud til det dybeste interval, hvor dykkere har observeret ålegræs. Obs. fra større dybder skyldes overensstemmelse mellem de dybdemodeller, der er benyttet til hhv. at fremstille kort baseret på flyfotos og til denne analyse. 11

12 Formidling af projektet nationalt og internationalt Indtil nu er projektet formidlet gennem nedenstående konkrete formidlingsprodukter. Vi vedlægger en kopi af artiklen samt de to postere. Krause-Jensen, D., Christensen, P.B., Carstensen, J., Rasmussen, M.B. & Nielsen, S.L Havbunden påvirker ålegræssets dybdegrænse. - Vand og Jord 14 (3): (Vedlagt) Krause-Jensen, D., Nielsen, S.L., Carstensen, J., Christensen, P.B. & Rasmussen, M.B Lys og havbundens sammensætning styrer ålegræssets dybdegrænse. Poster præsenteret ved 14. danske Havforskermøde, Syddansk Universitet, Odense, Januar (Vedlagt) Krause-Jensen, D., Nielsen, S.L., Carstensen, J., Christensen, P.B. & Rasmussen, M.B Combined effects of light and sediments on eelgrass depth limits. Poster presented at Thresholds of Environmental Sustainability, General Scientific Meeting, Helsinki, Finland, January (Vedlagt) Krause Jensen, D Sedimentets betydning for ålegræssets dybdegrænse. Foredrag præsenteret ved Marint Fagmøde, Munkebjerg Hotel, Vejle. 30. november - 1. december

13 APPENDIX TIL SLUTRAPPORT FOR F&U OVERVÅGNINGSPROJEKT UNDER NOVANA PROJEKTTITEL: SEDIMENTETS BETYDNING FOR ÅLEGRÆSSETS DYBDEGRÆNSE Indholdsfortegnelse Ålegræssets potentielle udbredelse i Limfjorden... 2 Ålegræssets potentielle udbredelse i Kalø Vig... 7 Ålegræssets potentielle udbredelse i Horsens Fjord Ålegræssets potentielle udbredelse i Odense Fjord

14 Ålegræssets potentielle udbredelse i Limfjorden 2

15 Limfjorden Vest Model 1 2,24 3,00 2,36 1,54 1,54 1,54 2,27 1,51 1,82 2,24 1,82 3,00 1,82 1,54 2,27 1,88 1,88 1,71 2,36 1,54 1,51 1,88 1,88 1,88 1,88 1,71 5,44 5,44 6,03 5,73 Limfjorden-vest: Ålegræssets potentielle dybdeudbredelse modelleret udfra empirisk model nr 1 er vist med lysegrøn signatur. Ålegræssets faktiske udbredelse baseret på flyfotos og billedanalyse er vist med mørkegrøn signatur. Modelleringen er baseret på modellerede dybdegrænser (vist med lilla skrift) på et udvalg af stationer (vist med rød signatur). 3

16 Limfjorden Vest Model 2 2,18 2,90 2,45 1,121,63 1,14 2,42 1,62 1,82 2,24 1,82 3,00 1,82 1,54 2,27 1,88 1,88 1,71 2,36 1,54 1,51 1,88 2,01 2,01 1,82 1,83 5,44 5,44 6,03 5,73 Limfjorden-vest: Ålegræssets potentielle dybdeudbredelse modelleret udfra empirisk model nr 2 er vist med lysegrøn signatur. Ålegræssets faktiske udbredelse baseret på flyfotos og billedanalyse er vist med mørkegrøn signatur. Modelleringen er baseret på modellerede dybdegrænser (vist med lilla skrift) på et udvalg af stationer (vist med rød signatur). 4

17 1,54 3,1 2,05 2,41 1,95 1,41 2,14 1,74 1,8 1,69 2,32 1,59 2,2 2,61 4,11 3,1 1,76 3,29 3,75 2,59 3 2,11 2,9 2,19 2,04 2,91 Limfjorden-vest: Ålegræssets potentielle dybdeudbredelse modelleret udfra målte dybdegrænser er vist med lysegrøn signatur. Ålegræssets faktiske udbredelse baseret på flyfotos og billedanalyse er vist med mørkegrøn signatur. Modelleringen er baseret på målte dybdegrænser (vist med lilla skrift) på et udvalg af stationer (vist med rød signatur). 5

18 Limfjorden st Model 1 1,82 1,82 1,82 Limfjorden st Model 2 1,91 1,94 1,94 Limfjorden st Dykker obs 1,46 2,56 1,83 2,01 1,97 1,87 1,2 2,11 2,5 1,9 Limfjorden-øst: Ålegræssets potentielle dybdeudbredelse er vist med lysegrøn signatur. Den er modelleret udfra empirisk model nr. 1 (øverst), empirisk model nr. 2 (midt) og målte dybdegrænser (nederst). Ålegræssets faktiske udbredelse baseret på flyfotos og billedanalyse er vist med mørkegrøn signatur. Modelleringen er baseret på dybdegrænser (vist med lilla) fra et udvalg af stationer (vist med rødt). 6

19 Ålegræssets potentielle udbredelse i Kalø Vig 7

20 Kalł Model 1 5,44 5,44 5,44 5,44 5,44 Kalø Vig: Ålegræssets potentielle dybdeudbredelse modelleret udfra empirisk model nr 1 er vist med lysegrøn signatur. Ålegræssets faktiske udbredelse baseret på flyfotos og billedanalyse er vist med mørkegrøn signatur. Modelleringen er baseret på modellerede dybdegrænser (vist med lilla skrift) på et udvalg af stationer (vist med rød signatur). 8

21 Kalł Model 2 5,55 5,48 5,58 5,55 5,54 Kalø Vig: Ålegræssets potentielle dybdeudbredelse modelleret udfra empirisk model nr 2 er vist med lysegrøn signatur. Ålegræssets faktiske udbredelse baseret på flyfotos og billedanalyse er vist med mørkegrøn signatur. Modelleringen er baseret på modellerede dybdegrænser (vist med lilla skrift) på et udvalg af stationer (vist med rød signatur). 9

22 Kalł Dykker obs 6,27 4,64 5,87 6,27 6,22 Kalø Vig: Ålegræssets potentielle dybdeudbredelse modelleret udfra målte dybdegrænser er vist med lysegrøn signatur. Ålegræssets faktiske udbredelse baseret på flyfotos og billedanalyse er vist med mørkegrøn signatur. Modelleringen er baseret på målte dybdegrænser (vist med lilla skrift) på et udvalg af stationer (vist med rød signatur). 10

23 Ålegræssets potentielle udbredelse i Horsens Fjord 11

24 Horsens Model 1 3,08 3,08 3,08 Horsens Model 2 2,49 2,52 2,69 Horsens Dykker Obs 2,5 1,28 2,4 2,08 1,34 2,1 1,02 2,9 Horsens Fjord: Ålegræssets potentielle dybdeudbredelse er vist med lysegrøn signatur. Den er modelleret udfra empirisk model nr. 1 (øverst), empirisk model nr. 2 (midt) og målte dybdegrænser (nederst). Ålegræssets faktiske udbredelse baseret på flyfotos og billedanalyse er vist med mørkegrøn signatur. Modelleringen er baseret på dybdegrænser (vist med lilla) fra et udvalg af stationer (vist med rødt). 12

25 Ålegræssets potentielle udbredelse i Odense Fjord 13

26 Odense Model 1 3,39 3,39 5,03 2,03 Odense Fjord: Ålegræssets potentielle dybdeudbredelse modelleret udfra empirisk model nr 1 er vist med lysegrøn signatur. Ålegræssets faktiske udbredelse baseret på flyfotos og billedanalyse er vist med mørkegrøn signatur. Modelleringen er baseret på modellerede dybdegrænser (vist med lilla skrift) på et udvalg af stationer (vist med rød signatur). 14