(kl ) 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 29. oktober 2014

Transkript

1 Til akademisk råd Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Dekansekretær Ann Karina Schelde Telefon: Dato: Sagsnr.: Indkaldelse til møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 29. oktober 2014, kl , NOVI 6, Alfr. Nobelsvej 21, mødelokale A Kristian Vagn Nielsen, Troels Hedegaard og Henrik Blach Poulsen, Fakultetskontoret deltager under punkt 7 Bodil Brander Christensen, Fakultetskontoret deltager under punkterne 7 og 8 Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne 8a samt Dagsorden: Åbent møde: (kl ) 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 29. oktober Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 10. september 2014 Bilag : Referat fra akademisk råds møde , den 10. september 2014 (kl ) 3. Valg af formand for akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag a: Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet Bilag b: Standardforretningsorden for kollegiale organer ved Aalborg Universitet Jf. Universitetsloven og AAU s vedtægt (af 11. juni 2012) 23, stk. 3 vælger akademisk råd med simpelt flertal en formand blandt sin midte. Formandens kompetencer og opgaver følger af Standardforretningsorden for kollegiale organer ved Aalborg Universitet (af 30. maj 2005) (kl ) 4. Godkendelse af udpegning af ny TAP-repræsentant i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag : Sagsfremstilling 5. Orientering om status for strategiarbejde, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Aalborg Universitet Der arbejdes, grundet dekanskifte og AAU strategiarbejde, ikke videre med SUND strategi på nuværende tidspunkt. Der arbejdes videre med fælles strategi i samarbejde med Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital

2 (kl ) 6. Økonomi a. Drøftelse og indstilling af budget , Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder præsentation af investeringsplan Bilag a: Budget 2015 (version 3), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Fordelingsbudget fra Fakultetet til Institutter, Skolen mv). b. Godkendelse af udkast til strategiafsnit, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Budget , Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt udkast til strategiafsnit, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil blive fremlagt og præsenteret på mødet. Der arbejdes i øjeblikket på færdiggørelse af materialet. (kl ) 7. Orientering om institutionsakkreditering på Aalborg Universitet, herunder kvalitetssikringspolitik og organisering af kvalitetsarbejdet Bilag : Kvalitetssikringspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet, ver. Oktober 2014 (kl ) Pause (kl ) 8. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 29. august 17. oktober 2014 b. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den18. juni 2014 Bilag b: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 18. juni 2014 c. Orientering om Sommerstatus på AAU s Udviklingskontrakt Bilag c: Sommerstatus AAU s Udviklingskontrakt d. AAU s forhandlingsoplæg til ny Udviklingskontrakt Bilag d: Oplæg til ny Udviklingskontrakt Eventuelt Lukket møde: (kl ) 10. Drøftelse af udfordringer ved at finde kvalificerede kvindelige kandidater til varetagelse af bedømmelsesarbejde indenfor specifikke fagområder, herunder beslutning om hvorvidt akademisk råd i særlige tilfælde kan give dispensation herfor Bilag a: Bedømmelsesregler, Aalborg Universitet (primært afsnit 2.1.) Bilag b: Vejledning til institutterne vedr. ansættelsesprocedure for videnskabelige stillinger ved AAU, TEKNAT og SUND (primært afsnit vedr. generelle regler vedr. sammensætning) Bilag c: Supplerende regler vedr. ansættelse af videnskabelige personale (primært afsnit vedr. bedømmelse)

3 11. Fortroligt Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af Ernst Albin Hansens doktorafhandling On voluntary rhytmic leg movement behavior and control during pedaling med henblik på erhvervelse af doktorgraden (cand.scient.) Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, kandidatens CV, CV for medlemmer af bedømmelsesudvalget samt sammenfatning 12. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. klinisk professorat (stillings nr. KP018) indenfor ernæring ved Klinisk Institut & Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, mail korrespondance, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 13. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. klinisk professorat, (stillings nr. KP019) indenfor medicinsk endokrinologi ved Klinisk Institut Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, mail korrespondance, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 14. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorat (stillings nr ) indenfor intern medicin/kardiologi ved Klinisk Institut Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, mail korrespondance, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 15. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 16. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 17. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 18. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Lone Schmidt Sørensen, Klinisk Institut. Afhandlingens titel: Omega 3 fatty acids and postoperative complications after colorectal surgery Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 19. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Kim Steve Bergkvist, Klinisk Institut. Afhandlingens titel: Gene expressions profiling of normal B-cell subsets. Technical procedures and performance Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 20. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient. Thorvaldur Skuli Palsson, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Lumbopelvic pain sensory and motor aspects Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget

4 Til akademisk råd Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Mads Brask Andersen Dato: Sagsnr.: Foreløbigt referat af møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 10. september 2014, kl , mødelokale 1, NOVI, Niels Jernes Vej 10 Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud Egon Toft (dekan, formand) x VIP-repræsentanter: Pascal Madeleine Lasse Riis Østergaard Diana Stentoft Carsten Dahl Mørch Torben Moos Jan Jesper Andreasen Søren Risom Kristensen Bodil Steen Rasmussen Ulrik Baandrup Rasmus W. Licht Studenter repræsentanter: Anders Boutrup Pedersen Michael Sloth Trabjerg Simona Læsø Christensen Nanna Kastrup Hermansen Observatører: Else Ramsgaard (TAP) Susanne Nielsen Lundis (TAP) Frederik Heinen (ph.d.-studerende) x x x x x x x x x x x x x x x x x Øvrige deltagere: Bodil Brander Christensen og Mads Brask Andersen, Fakultetskontoret deltog under hele mødet. Jeppe Emmersen, Studieleder, Skolen for Medicin og Sundhedsteknologi deltog under punkt 4. Kristian Vagn Nielsen og Troels Hedegaard, Fakultetskontorets Økonomicenter deltog under punkt 5. Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltog under punkterne 8a 8c. Mødet begyndte kl og sluttede kl

5 Dagsorden: Åbent møde: (kl ) 1. Kort velkomst til nye medlemmer af akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Idrætsstuderende Anders Boutrup Pedersen og Folkesundhedsvidenskabsstuderende Simona Læsø Christensen indtræder begge som medlemmer (studenterrepræsentanter) i akademisk råd. Anders og Simona afløser hhv. Theis Wolter Petersen, der fremadrettet har valgt at studere på KU og Kristine Glavind, der rejser til Oslo på et studieophold. Anders og Simone er valgt som hhv. 1. og 2. suppleanter til akademisk råd ifm. AAU s valg (valggruppe 3, studerende) i efteråret Funktionsperioden for valggruppe 3, studerende løber til og med den 31. januar Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 10. september Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 18. juni 2014 Bilag : Referat fra akademisk råds møde , den 18. juni 2014 (kl ) 4. Oplæg om og efterfølgende drøftelse af adgangsbegrænsning v. studieleder Jeppe Emmersen Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Notat vedr. adgangsbegrænsning på SUND, Jeppe Emmersen, studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag c: Notat vedr. kvalitet i optagelsen, Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretariatet TEKNAT/SUND (kl ) 5. Orientering og drøftelse af Budget 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag : Præsentation vedr. Budget , Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (kl ) Pause (kl ) 6. Høring Udkast til ny Udviklingskontrakt mellem AAU og Ministeriet Bilag : Høring eftersendes (forventes udsendt den 9. september 2014) (kl ) 7. Strategi Bilag : Sagsfremstilling a. Præsentation og drøftelse af fælles strategiarbejde Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag a: Udkast til fælles strategi Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag a: Sund i Nordjylland Hvordan? Idé-udkast, Egon Toft b. Godkendelse af proces for strategiarbejdet i ( ), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag b: Proces strategiudvikling og -implementering, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (kl )

6 8. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden den 11. juni 29. august 2014 b. Status på ny stillingsstruktur pr. 1. september 2013 Bilag b: Sagsfremstilling c. Revideret procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af ph.d.- grader via skriftlige høringer i akademisk råd, SUND Bilag c: Procesplan revideret den 19. juni 2014 d. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014 Bilag d: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014 e. Godkendt Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder SUNDbyggeri på m2 Bilag e: Sagsfremstilling f. Orientering om status for AAU s strategiproces , herunder rektors medarbejdermøde den 12.september 2014, kl g. KOT- og kandidatoptag 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag g: Notat om KOT- og kandidatoptag, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 9. Eventuelt Referat: Åbent møde: 1. Kort velkomst til nye medlemmer af akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Idrætsstuderende Anders Boutrup Pedersen og Folkesundhedsvidenskabsstuderende Simona Læsø Christensen indtræder begge som medlemmer (studenterrepræsentanter) i akademisk råd. Anders og Simona afløser hhv. Theis Wolter Petersen, der fremadrettet har valgt at studere på KU og Kristine Glavind, der rejser til Oslo på et studieophold. Anders og Simone er valgt som hhv. 1. og 2. suppleanter til akademisk råd ifm. AAU s valg (valggruppe 3, studerende) i efteråret Funktionsperioden for valggruppe 3, studerende løber til og med den 31. januar

7 2. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 10. september 2014 Akademisk råd blev orienteret om, at punkt 6.(Høring af udviklingskontrakt) ændres til skriftlig høring med svarfrist d. 16. september 2014 på grund af manglende bilag. Dekanen orienterede kort akademisk råd om hovedoverskrifterne, og Bodil Brander Christensen udarbejder det endelige svar på baggrund af de skriftlige tilbagemeldinger. Dagsorden blev herefter godkendt. 3. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 18. juni 2014 Bilag : Referat fra akademisk råds møde , den 18. juni 2014 Referatet blev godkendt uden kommentarer. 4. Oplæg om og efterfølgende drøftelse af adgangsbegrænsning v. studieleder Jeppe Emmersen Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Notat vedr. adgangsbegrænsning på SUND, Jeppe Emmersen, studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag c: Notat vedr. kvalitet i optagelsen, Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretariatet TEKNAT/SUND Studieleder Jeppe Emmersen sluttede sig mødet og orienterede akademisk råd om baggrunden for adgangsbegrænsning på Idræt og Medicin med industriel specialisering (MedIS). Der er en generel politisk bekymring over ledigheden blandt universitetsuddannede. Ledighedsprocenten for kandidater fra Idræt og MedIS varierer afhængig af opgørelsesmetode. MedIS og Idræt vurderer begge, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at begrunde adgangsbegrænsning med ledighedsproblemet. Men beskæftigelsessituationen for kandidaterne vil fortsat blive fulgt nøje. De fysiske rammer er blevet lagt til grund for, at der fra 2015 indføres adgangsbegrænsning på MedIS og Idræt. Ændringerne for MedIS bliver, at der højst optages 120 studerende, og at der højst optages 150 på bacheloruddannelsen i idræt.. Dette vurderes at have en positiv indflydelse på kvaliteten af uddannelsen og dermed også den endelige gennemførelsesprocent. Akademisk råd tog orienteringen til efterretning og foreslog, at kvaliteten af optagelsesprøven på idræt undersøges, samt evt. hvordan optagelsesprøven på idræt kan forbedres. Studieleder Jeppe Emmersen oplyste akademisk råd om, at man har været i kontakt med SDU og har fået inspiration til, hvorledes optagelsesprocessen i kvote 2 (og evt. samarbejde med SDU herom) kan foregå. Det blev bl.a. fremført, at ansøgeres motivation betyder meget for deres studiesucces, og derfor skal søges afdækket i optagelsesprocessen. Diana Stentoft rejste spørgsmålet om, hvorvidt der er taget højde for, at nogle studerende modnes undervejs i studieforløbet, og det derfor ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at tillægge motivation før studiestart for stor betydning... Akademisk råd tog studieleder Jeppes Emmersens præsentation til efterretning.. Dekanen takkede Jeppe for sin deltagelse

8 5. Orientering og drøftelse af Budget 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag : Præsentation vedr. Budget , Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kristian Vagn Nielsen sluttede sig til mødet og gennemgik det fremsendte materiale angående budget Universitetet anerkender, at SUND stadig er under opbygning. SUND har som det eneste fakultet fået lov til at have underskud i Bestyrelsen har godkendt, at SUND oparbejder et underskud på ca. 42 mio. kr. i perioden frem til 2023 inklusiv rebudgetteret underskud i Trækket foretages jf. forretningsplanen over flere år med et maksimalt årligt træk på 10 mio. kr. Jf. forretningsplanen skal mængden af ekstern finansiering øges betydeligt. Dekanen informerede akademisk råd om, at fakultetets takstkatalog for 2015 formentlig vil ligne 2014, dog vil der blive sendt flere midler til institutterne, hvilket primært skyldes det øgede omfang af undervisningsleverancer. Dekanen orienterede om, at i forhold til drøftelserne omkring frikøb til eksterne projekter på sidste møde, er der kommet et konkret eksempel, hvor Lundbeck ønsker at fordele sine midler over hele landet. Fordelingen af midlerne skulle være som følgende: KU 40 %, SDU 20 %, AU 20 %, AAU 20 %. Ofte ønsker fonde at vore etablerede forskere arbejder direkte på projektet, men det giver så instituttet mulighed for at ansætte erstatningsarbejdskraft. Ved at frikøbe sig selv skabes rum til nye seniormedarbejdere, hvorved AAU vil kunne blive ved med at levere gode CV er, så forskningsvolumen kan øges. Et medlem af AR forespurgte om investeringen i forskningsopbygningen inden for sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, radiografi og jordemoder(figur 5 SUNDs samlede investeringsbehov ) er brugt korrekt, når de foreslåede kandidatuddannelser inden for klinisk sygepleje, fysioterapi og teknologisk radiografi ikke blev prækvalificeret. Dekanen svarede, at der fortsat vil blive arbejdet med at få godkendt nye kandidatuddannelser til sundhedsfaglige professionsbachelorer, og at forskningsopbygning inden for de pågældende områder i øvrigt er relevant både i forhold til andre af SUND s uddannelser og i f. t. den forpligtigelse AAU har i f. t. forskningsudvikling på professionshøjskolerne. 6. Strategi Bilag : Sagsfremstilling a. Præsentation og drøftelse af fælles strategiarbejde Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag a: Udkast til fælles strategi Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag a: Sund i Nordjylland Hvordan? Idé-udkast, Egon Toft Et medlem af akademisk råd havde en kommentar til de fremsendte materiale om, hvor biomedicin passede ind. Dekanen svarede, at biomedicin indgår, men går mere på tværs. Dekanen illustrerede tankerne bag den foreslåede strategi og pointerede, at der skal være fokus på, at der fremadrettet både skal være forskningsmæssig og samfundsmæssig impact. Der skal være en mening med forskningen, og det skal kunne omsættes og bæres videre. I forbindelse med sin illustration præsenterede dekanen arbejdsstrukturen, hvor arbejdsopgaverne både kan komme bottom-up i form af en forskergruppe bærer sit arbejde videre til en anden forskergruppe, men også top-down, eksempelvis regionen forespørger på konkret problemstilling. Det essentielle i arbejdet består i, at der arbejdes helhedsorien

9 teret og hen i mod klare mål. Denne arbejdsproces er tilsigtet et bedre samarbejde forskergrupperne i mellem og derigennem skabe en rød tråd igennem hele processen. Strategien er udviklet i regi af Kontaktudvalget (med repræsentanter fra Aalborg UH, Region Nordjylland og SUND). Diana Stentoft rejste spørgsmålet om, hvorledes disse langsigtede mål stemmer overens med kortsigtede mål om produktion af BFI point, og hvorledes får man den enkelte forsker til at prioritere de langsigtede mål? Prodekan Steffen Groth foreslog, at de oprettede interessegrupper fastlægger hele projektporteføljen, hvor der indregnes BFI og mere kortsigtede mål og pointerede, at selv kortsigtet mål kan være med til at understøtte strategien. Akademisk råd forslog derudover, at det vil være relevant at undersøge muligheden for at inddrage internationale samarbejdspartnere i interessegrupperne. Dekanen var enig i denne betragtning. Et medlem af akademisk råd tilføjede, at AAU ikke skulle blive et udredningscenter, men at fokus stadig skulle ligge på forskning. Dekanen tilføjede, at grundforskning ikke skulle nedprioriteres, da der stadig gives eksterne midler til netop grundforskning. b. Godkendelse af proces for strategiarbejdet i ( ), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag b: Proces strategiudvikling og -implementering, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det blev besluttet, at godkendelse af proces for strategiarbejdet i blev udskudt til næste møde i AR. 7. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden den 11. juni 29. august 2014 Blev ikke drøftet på mødet. b. Status på ny stillingsstruktur pr. 1. september 2013 Bilag b: Sagsfremstilling Blev ikke drøftet på mødet. c. Revideret procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af ph.d.-grader via skriftlige høringer i akademisk råd, SUND Bilag c: Procesplan revideret den 19. juni 2014 Akademisk råd havde ingen yderligere kommentarer, og procesplanen blev betragtet som godkendt. d. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014 Bilag d: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014 Blev ikke drøftet på mødet

10 e. Godkendt Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder SUND-byggeri på m2 Bilag e: Sagsfremstilling Blev ikke drøftet på mødet. f. Orientering om status for AAU s strategiproces , herunder rektors medarbejdermøde den 12.september 2014, kl Blev ikke drøftet på mødet. g. KOT- og kandidatoptag 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag g: Notat om KOT- og kandidatoptag, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 8. Eventuelt Blev ikke drøftet på mødet. Et medlem af akademisk råd gjorde opmærksom på, at der nogle gange går for lang tid mellem eksamen og det tidspunkt, hvor den studerene får meddelt prøveresultat. Det videnskabelige personale imødeser gerne en nemmere proces i forhold til dette. Dekanen svarede, at AAU indgår i et nationalt udviklingssamarbejde om digitalisering af eksamen. Det nye system forventes i et vist omfang at blive taget i brug sommer Dekanen informerede derudover om, at det kunne være en fordel med 5 bedømmere fremadrettet i stedet for 3 således at arbejdet i bedømmelsesudvalget kunne fordeles bedre. Diana Stentoft rejste spørgsmål til, hvem den nye formand for akademisk råd skulle være, og hvorledes processen for valg af ny formand forløber i forbindelse med, at dekanen fratræder sin stilling. Fakultetskontoret undersøger dette og vender tilbage med svar snarest

11 20. oktober 2014 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: 5 den 29. oktober 2014 Dagsordens punkt nr. 4: Godkendelse af udpegning af ny TAP-repræsentant (observatørpost) i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Sagsbehandler: Ann Karina Schelde Sagsfremstilling: Akademisk råd har siden rådets stiftelse tilbage i 2011 været repræsenteret ved 2 TAP-medarbejdere (observatørposter) ved hhv. bibliotekar, Else Ramsgaard (HST) og sekretariatsleder, Susanne Lundis (HST). Else Ramsgaard har ønsket at træde ud som observatør af akademisk råd. På den baggrund er der rettet henvendelse til Klinisk Institut med henblik på at indsende forslag til udpegning af en TAP-repræsentant fra KI til varetagelse af en observatørpost i akademisk råd. Klinisk Institut har indsendt forslag til udpegning af fuldmægtig og ph.d.-koordinator i Klinisk Institut, Christina Øllegaard Elmer til varetagelse af observatørposten i akademisk råd. Vedlagte bilag: Ingen. Indstilling: Det indstilles, at akademisk råd godkender udpegning af ny TAP-repræsentant (observatørpost) Christina Øllegaard Elmer i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med funktionsperiode til udgangen af januar 2016.

12 Ver. 3 Budget Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) 10. oktober 2014

13 Indholdsfortegnelse Budget 2015 indtægtsrammer for institutter, skole og forskerskole... 3 Overordnede indtægtsrammer... 6 Takstkatalog... 7 Institutternes indtægtsrammer Aktivitetstal - baggrundsdata Undervisningsleverancer Publikationer Ekstern omsætning Ph.d.-grader VIP-løn VIP/DVIP-løn TAP- annuum budget til institutter TAP/annuum Forskeruddannelsesbudget Ph.d.-budgettet Husleje budget Huslejeindtægt og -omkostning Huslejeindtægt Uddannelsesbudget, timer og kr. til School Uddannelse Side 2 af 18

14 Budget 2015 indtægtsrammer for institutter, skole og forskerskole Budget 2015 er det første årsbudget, der skal udarbejdes efter bestyrelsens godkendelse af fakultetets forretningsplan Indeholdt i forretningsplanen er et resultatmål på -3 mio. kr., som også er godkendt af direktionen. Herudover er der i forretningsplanen indeholdt en investeringsplan, der skal understøtte opbygningen af lægeuddannelsen og Klinisk Institut samt mere generelt understøtte opbygningen af den sundhedsvidenskabelige forskning på universitetet. For 2015 er det i direktionen aftalt, at optjente BFI-point på Aalborg Universitetshospital godskrives SUNDfakultetet, hvilket forventes at betyde en mertilførsel til fakultetet på godt 6 mio. kr. Set i lyset af at SUND stadig er under opbygning med mange nye uddannelser og nye forskningsområder og fortsat etablering af Klinisk Institut vil 2015 ligesom 2014 på trods af en vækst i uddannelsesindtægter og forventet vækst i BFIpoint og ekstern omsætning, betyder den nødvendige kapacitetsopbygning uden modsvarende indtægter, et anstrengt budget i SUND har som nævnt kun adgang til et begrænset træk på sin egenkapital i Fakultetet justerede flere af taksterne bag sine indtægtsrammer i 2014, og det har været vigtigt for fakultetet at fastholde disse lavere takster i 2015, hvilket er lykkedes takstkataloget fra 2014 er fastholdt uændret er det første hele år, hvor den nye dyrestald i den nye bygning på Fredrik Bajers Vej 7H er i drift. Implementering af investeringsplanen fra forretningsplanen Indeholdt i den godkendte forretningsplan er en investeringsplan, der samlet betyder, at SUND i perioden frem til 2019 kan investere samlet 39,3 mio. kr. For hvert af investeringsplanens delelementer er der et ansvarligt institut, som har fået til opgave at udmønte hvert element i konkrete SUND investeringsbehov Beløb År Ansvar 1. Plastinerede lig (undervisningsudstyr) KDN, HST 2. Simulationsmodeller (undervisningsudstyr) LHR, KI 3. Scanner, bedøvelsesudstyr mv. dyrestald (udstyr) KDN, HST 4. Opstart sexologisk forskningscenter (manpower og udstyr) 5. Billedbehandling og molekylærmedicin (manpower og udstyr) LHR, HST KDN, HST 6. Trykkammer/iltbehandling (udstyr) LHR, KI 7. Pædagogisk opkvalificering (manpower) KDN, HST 8. Forskningsopbygning inden for sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, radiografi og jordemoder (manpower og udstyr) KDN, HST 3

15 Nye elementer i budget 2014 P/L-regulering og undervisning 1. VIP-lønsatsen er i budgettet fremskrevet med 1,0% 2. Forventede undervisningsleverancer 2013 er lagt til grund for budgettet. Institutternes indtægt reguleres, når den endelige leverance er kendt i Der er i den foreliggende indtægt ikke taget højde for det lavere lægekandidatoptag efteråret Klinisk Institut er første år, hvor Klinisk Institut tilføres indtægt på baggrund af undervisnings-, forsknings- og ph.d.-aktivitet. BFI-point fra Klinisk Institut tæller med på AAU fra 2013 og er dermed ressourceudløsende for fakultetet i 2014 og for instituttet i Klinisk Institut vil i opbygningsfasen trække på fakultetets egenkapital. Klinisk Institut forventes efter opbygningsperioden at tilbagebetale træk på egenkapital. Forskning 5. Indtægterne til basisforskning fra rektor følger ikke med væksten i uddannelse, hvilket har konsekvenser for forskningstillæggets størrelse. Forskningstillægget er på denne baggrund pr. undervisningstime sænket fra 0,50 til 0,45. I 2014 udløser en leveret undervisningstime inkl. forskningstillæg 535,5 kr. (357 kr. *1,5). Herudover udløser hver time TAP, annuum, ph.d. og husleje. 6. Bonus for publikationspoint ( kr.) og tilskudsfinansieret omsætning (15%) fastholdes. Den beregnede indtægt er en del af den samlede VIP-løn og udløser TAP, annuum, ph.d.- og husleje. Ph.d.-budget 7. Taksterne pr. ph.d.-grad og pr. beregnet VIP er i 2014 sænket med 33% til henholdsvis kr. og kr. Husleje 8. Husleje afregnes fra og med 2014 som bruttohusleje. Huslejeprisen pr. brutto-m2 er i kr. 9. Institutternes husleje beregnes i 2014 ud fra nye brutto-m2-satser. I 2014 anvendes for VIP og TAP 37 bm2 og for ph.d.-studerende 17 bm2. For studerende anvendes i ,4 bm2, hvilket er en sænkning af taksten i f. t svarende til at gå fra 5 netto-m2 til 4. Skole-budgettet 10. Uddannelsestaksterne på Finansloven udhules hvert år. Som konsekvens heraf er taksterne i 2014 beregnet til: 4

16 Pr. STÅ: 73,0 Pr. færdiggjort bachelor (inden for normeret studietid): 39,5 Pr. færdiggjort kandidat (inde for normeret studietid): 24,5 11. Skole-TAP fastholdes uændret i 2014 Forskerskolen 12. Studieafgiften pr. ph.d.-studerende/år er i 2014 fastholdt på kr. 13. Medfinansiering af ph.d.-studerende følger retningslinjerne fra Ved 2/3 ekstern finansiering (1,2 mio. kr.) udløses samlet kr. i medfinansiering fra fakultetet. Ansøgning fremsendes til Forskerskolen. De særlige forhold for Klinisk Institut og samarbejde med AaUH kræver, at der i 2014 overvejes en ny samfinansieringsmodel. Fakultetets medfinansiering af laboratorieudstyr 14. Fakultetet kan i 2014 som hidtil ansøges om op til 50% medfinansiering af større udstyrsindkøb (fakultetsandel > kr.). Det intensiverede samarbejde med Aalborg Universitetshospital kræver, at der i 2014 overvejes en ny model for samfinansiering af udstyr. 5

17 Overordnede indtægtsrammer Indtægt ADM 10% AUB Husleje BEV. i alt Uddannelse Efter-/videreuddannelse Forskning Forskeruddannelse Tilsk. aktiviteter (UK95+97) Indtægt. virksomhed (UK90) Fripladser Delsum indtægter Udenlandske selvbetalere Udvekslingsstuderende Samlede indtægter i alt

18 Takstkatalog GENNEMSNITSLØN, VIP Sats 360 Gennemsnitløn (Prof+Prof (MSO)+lektor+adjunkt+DVIP) Beregning afspejler det forventede gennemsnitlige forhold ml. stillingskategorierne P:L:A, samt forholdet 85/15 mellem VIP/DVIP. ÅRSVÆRKSNORM 1 årsværk 1642 timer VIP-LØNSMODEL FORSKNING 0,45 faktor ganges på alle undervisningsleverancer 0,15 faktor ganges på al tilskudsfinansieret aktivitet (UK95+97) kr. udløses pr. publikationspoint 7

19 TAP/ANNUUM Beregning af VIP-årsværk: [UV-leverance omsat til kroner + forskningsaktiviteter (ekstern omsætning, publikationspoint) omsat til kroner] / [VIP-gennemsnitsløn] Grundbevilling 1000 t.kr. pr institut Laboratoriebevilling STOR LILLE t.kr. pr. institut 575 t.kr. pr. institut TAP pr. VIP-årsværk Ekstremt eksperimentel: t.kr. 100,5 Normalt eksperimentel: t.kr. 55 Gennemsnitsløn pr. år, AC-TAP/TAP Annuum pr. VIP-årsværk kr. Udstyrsbevillinger fra virksomheder og fonde medfinansieres med op til 50%. Fakultetets medfinansiering vedrører alene udstyr, der kan aktiveres, og dermed min kr. fra

20 HUSLEJE Pris pr. kvm kr. Kriterier bag beregning af huslejeindtægt 50% af samlet laboratorieudgift afløftes af fakultetet Udgifter til seminarrum afløftes også af fakultetet Institutkerne udgør 100 kvm - tildeles forlods Der gives indtægter udfra aktivitetstal (VIP, TAP, ph.d., studenterårsværk): - antal årsstuderende opgjort i forår 2013 og efterår antal leverede "undervisnings- og forskningsårsværk" indeholdt i budget antal ordinære ph.d.-stipendieårsværk indeholdt i budget antal "TAP-årsværk" indeholdt i budget 2014 Indtægten beregnes som m2 pris x 'aktivitet' jf. ovenfor x følgende antal m2: 7,4 m2 pr. studerende 18,0 m2 pr. ph.d.-studerende 37,0 m2 pr. VIP 37,0 m2 pr. TAP Pr. kategori udløses i 2014: kr. pr. studerende kr. pr. ph.d.-studerende kr. pr. VIP kr. pr. TAP I anledning af UNI-lab og de kommende års udbygningsplaner oprettes en bufferpulje til dekanens disposition. Puljen anvendes af dekanen primært til at afløfte "tomgangsleje" for bygninger under renovering samt til øvrige udgifter som f.eks. genhusning i forbindelse med renovering og/eller nybyggeri. Opsigelser eller andre ønsker om afløftning af huslejeudgifter med virkning for følgende år skal være dekanen i hænde senest 1. juni. 9

21 PH.D.-OMRÅDET Kriterier for fordeling af ordinære ph.d.-stipendier: kr. pr. VIP kr. pr. tildelt ph.d.-grad. Indleverede afhandlinger udløser ½ sats. Satserne afspejler, at ph.d.-midlerne fordeles i forholdet 40:60 mellem VIP og Ph.d.-grad Tildelte doktorgrader udløser 2*sats pr. tildelt ph.d.-grad Medfinansieringsaftaler opfyldes (1/3 fakultet ved 2/3 eksternt finansieret) Medfinansiering udløser i alt kr kr. ved godkendt studieplan; kr. ved tildelt grad. Ph.d. årsværk udgør kr Stipendium kr. samt Taxameter kr. Studieafgift kr. pr. indskrevet ph.d.-stud. uanset finansieringskilde (pr. indskrivningsår) Ph.d.-studerende med "friplads" er friholdt for betaling af studieafgift. Fripladser kan deltage i ph.d.- kurser, og forskerskolen afholder normale udgifter ved bedømmelse. Doktorgrad En tildelt doktorgrad udløser dobbelt ph.d. takst 10

22 SCHOOL Samlet grundbevilling til schools inkl. 1. studieår timer pr. år. Udløste timer pr. STÅ 73,0 timer ( semester) Udløste timer pr. bonusudløsende dimittend 39,5 timer (bachelor) 24,5 timer (kandidat) (ny i 2013) Studieenhedsbevilling inkl. censur kr. pr. STÅ ( semester) Herudover afsættes en særlig bevilling til 1. studieår til TAP, IT m.v 11

23 Institutternes indtægtsrammer Tabel 1 - Institutternes samlede indtægtsrammer Institut VIP løn Inst&lab bevilling TAP og ANNUM Ph.d. stip og taxameter Huslejeindtægt Strategisk pulje Indtægtsramme Budg. ekstern omsætning 2015 HEALTH KI I alt

24 Aktivitetstal - baggrundsdata Undervisningsleverancer Fakultetet har modtaget indberetninger fra institutterne af dets estimerede undervisningsleverancer for 2014, som vil ligge til grund for indtægtsrammerne. Der vil i 2015 ske en regulering af indtægtsrammerne på baggrund af de endelige 2014-leverancer. Publikationer Publikationer 2013 og deres omsætning til point pr. institut er foreløbig udmeldt til fakulteterne i starten af september. Og forventes endeligt fastlagt i løbet af oktober Samme data er blevet anvendt ved fastlæggelsen af rektors budget. Ekstern omsætning Institutterne har meldt dets forventede omsætning i 2014 ind til fakultetet. Budget 2015 vil primo 2015 blive korrigeret på baggrund af den endelige aktivitet på de tilskudsfinansierede aktiviteter i Tabel 2 Aktivitetsdata VIP løn Institut Antal UV-timer Antal publ.point Tilskudsfinansieret aktivitet HEALTH , KI , I alt Ph.d.-grader Opgørelsen af ph.d.-grader blev omlagt i forbindelse med budget Der gives midler ud for de grader, der er tildelt i hele kalenderåret Midlerne reguleres primo 2015, når det endelige antal ph.d.-grader for 2014 ligger fast. Tabel 3 - Tildelte ph.d. og doktor grader 2013 Institut Antal ordinære Ph.d. afhandlinger Antal indleverede ph.d. afhandlinger Antal doktorgrader HEALTH KI 5 I alt

25 VIP-løn VIP/DVIP-løn Også i 2015 anvendes én timepris til omregning af undervisningsleverancer til VIP/DVIP-løn. Den beregnede gennemsnitsløn afspejler det gennemsnitlige forhold mellem professorer, lektorer og adjunkter på fakultetet. Herudover er forventningen om, at 15% af den samlede undervisningsleverance skal leveres af DVIP, indarbejdet i timelønnen. Gennemsnitligt vil den udløste VIP-løn fra undervisningsleverancer altså kunne finansiere 85% fastansatte fordelt i ovennævnte forhold og 15% timelærere (inkl. ph.d.-studerende). Der udløses et forskningstillæg på hele undervisningsleverancen. Forskningstillægget indeholder undervisningsadministration. Forskningstillægget udgør 45%. For hvert publikationspoint udløses i kr. En mio. kr. i omsætning på tilskudsfinansieret aktivitet udløser som i kr. Det udløste beløb indgår herefter i beregningen af VIP-årsværk, som udløser TAP/annuum, ph.d. og husleje. Tabel 4 - VIP løn Institut VIP løn udd. Forskningstillæg Publikationsbonus Tilskudsfinansieret aktivitets bonus VIP løn Beregnet VIP-årsværk HEALTH ,23 KI ,88 I alt ,11 14

26 TAP- annuum budget til institutter TAP/annuum Taksterne bag TAP-budgettet udgør kr. pr. beregnet VIP-årsværk på HEALTH og kr. pr. beregnet VIP-årsværk på LEARNING og KI. Annuumtaksten pr. beregnet VIP-årsværk er fastholdt på kr. Tabel 5 - TAP ANNUUM i alt Institut TAP udløst ift. beregn. VIP-årsv. School Tap Annum ift. VIP-årsværk TAP og ANNUM HEALTH KI I alt Institut Antal School TAP pr. institut HEALTH 5,5 KI 0,0 I alt 5,5 Tabel 6 - Inst.- og lab. bevilling Institut Institutbevilling Grundbevilling HEALTH KI I alt

27 Forskeruddannelsesbudget Ph.d.-budgettet Der beregnes en fast sats pr. tildelt ph.d.-grad og en fast sats pr. VIP. Taksten pr. ph.d.-grad udgør i kr. Taksten pr. VIP udgør i kr. Ressourcer til samfinansierede ph.d.-forløb udløses løbende i Der afsættes som i Budget 2014 en pulje til dækning af afløb af samfinansierede forløb i 2015 samt en pulje til opstart af nye forløb i Et samfinansieret forløb udløser i alt kr. fordelt med ved godkendelse af ph.d.-studieplan og kr. ved tildeling af ph.d.-grad. I 2015 fastholdes kriterierne for fakultetets samfinansiering af ph.d.-studerende, dvs. 2/3 ekstern finansiering og tilstedeværelse på universitetet. I 2011 vil fakulteterne dog også kunne medfinansiere forskningsrådsmidler, dvs. Forskningsrådene ansøges om 100% dækning af ph.d.-forløb, der indgår i projektet, men der kan på den baggrund udløses 1/3 frie ph.d.-midler til instituttet. Samfinansieringsmidlerne fra fakulteterne skal anvendes til nye ph.d.-forløb. Til Forskerskolen betales i 2015 som i 2014 et indskrivningsgebyr på kr./år i den periode den ph.d.- studerende er indskrevet. Tabel 7 - Udløste ph.d. -midler Institut Ph.d. midler udløst ift. beregn. VIP-årsv. Ph.d. midler udløst ift. ord. afhandlinger Ph.d. midler udløst ift. indlev. Afhandl. Midler udløst ift. doktorgrad Ph.d. stip og taxameter HEALTH KI I alt

28 Husleje budget Huslejeindtægt og -omkostning Fakultetets forventede huslejebetaling for 2015 fremgår af rektors budget. Fakultetet har efterfølgende udarbejdet en omkostningsfordeling mellem institutter og fakultet. Alle aktivitetsoplysninger bag beregningen af instituttets indtægt fra fakultetet til dækning af huslejeomkostningen sker dels i fakultetets øvrige budgetter, dvs. antal VIP-årsværk, TAP-årsværk og ph.d.-årsværk, dels i løbet af 2014 ved opgørelse af antal årselever, som det enkelte institut huser. Huslejeindtægt Principperne bag huslejemodellen videreføres fra De budgetterede indtægter for husning af studerende reguleres i 2015 som de senere år pba. reelt antal husede studerende. Tabel 8 - Huslejeindtægt institutter Institut Antal lab m2 Lab m2 i kælder Gns. antal stud. E13+F14 HEALTH KI I alt Institut VIP Studerende ph.d. TAP Laboratorier Institutkerne Huslejeindtægt HEALTH KI I alt Tabel 9 - Huslejeudgift institutter Institut Husleje Brutto HEALTH kr ,36 KI kr ,66 17

29 Uddannelsesbudget, timer og kr. til School Uddannelse School of Health and Medicine tildeles timer. Hver STÅ optjent fra semester udløser som i kr. til school til dækning af censur, almindelige 'studieenhedsudgifter' og markedsføring. Timesatsen pr. STÅ i fastholdes på 92 timer inkl. grundbevilling. Fordelingen af de 92 timer mellem grundbevilling, STÅ og færdiggørelse sker pba. prognoser for hhv. STÅ og dimittender. Tildelingen af timer til School sker på baggrund af opgjorte STÅ og dimittender i Som nævnt tilgår studieenhedsbevilling og censurbevilling school. Tabel 10 - Indtægtsramme til School - ordinær uddannelse SUND Grundbevilling til schools Timer pr. STÅ 73,0 Timer pr. bonusudløsende dimittend bachelor 39,5 Timer pr. bonusudløsende dimittend kandidat 24,5 Kr. pr. STÅ School STÅ Dimittender bachelor Dimittender kandidat I alt SHM SHM - timer SHM - kr

30 L E D E L S E S S E K R E T A R I A T E T Oktober 2014 Kvalitetssikringspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet Indledning Kvalitetssikringspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet fastlægger, sammen med Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet, de overordnede rammer for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser. Kvalitetssikringspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet omfatter alle universitetets uddannelser uanset udbudssted, herunder dets hel- og deltidsuddannelser. Kvalitetssikringssystemet på Aalborg Universitet er udviklet på baggrund af: The European Standards and Guidelines for Quality Assurance Universitetsloven, Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner samt anden relevant lovgivning Strategi for Aalborg Universitet, Aalborg Universitets udviklingskontrakt og Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet Strategiske satsninger fastsat af Aalborg Universitets bestyrelse og direktion Den overordnede ansvarsfordeling i universitetets kvalitetssikringssystem er beskrevet i Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet. Mål for kvalitetssikringen og -udviklingen af universitetets uddannelser Det overordnede formål med Aalborg Universitets kvalitetssikring og -udvikling er at sikre, at alle uddannelser på universitetet kontinuerligt udvikles i relation til universitetets gældende strategi, herunder at uddanne højt kvalificerede og engagerede dimittender med gode faglige og sociale kompetencer. Mere konkret har universitetets system for kvalitetssikring og -udvikling som mål at: sikre at universitetet lever op til internationale standarder for kvalitet i uddannelserne sikre løbende og effektiv kvalitetsudvikling af universitetets uddannelser sikre kontinuerlig kvalitet i undervisningen på universitetets uddannelser medvirke til at dimittenderne opnår kvalifikationer og finder beskæftigelse indenfor de fagområder, der er efterspurgt af arbejdsmarkedet sikre en klar ledelsesforankring af kvalitetsarbejdet på alle niveauer i organisationen styrke og integrere universitetets evaluerings- og kvalitetskultur på tværs af alle niveauer og enheder i organisationen Universitetets kvalitetsarbejde 1

31 Aalborg Universitets kvalitetssikringssystem skal sikre, at der løbende og systematisk arbejdes med kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Systemet leverer information og fastsætter procedurer for behandlingen af information og krav til dokumentation i forhold til Aalborg Universitetets uddannelser. Dette sikrer, at uddannelsesledelsen kan træffe velbegrundede og kvalificerede beslutninger vedr. udviklingen af universitetets uddannelser. Kvalitetssikringssystemet sikrer, at arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af universitetets uddannelser fører til opfyldelse af de overordnede mål. Kvalitetssikringssystemet er defineret ved otte kvalitetsområder: 1. Nøgletal for kvalitet 2. Opbygning og forløb 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 4. Forskningsdækning og miljøer 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Kvalitetsområderne 1-5 relaterer sig primært til uddannelsernes kvalitet, og kvalitetsområderne 6-8 relaterer sig primært til uddannelsernes relevans. Kvalitetsområderne og disses indhold som de beskrives i universitetets kvalitetssikringssystem definerer til sammen universitetets arbejde med/syn på kvalitet og relevans på uddannelsesområdet. Kvalitetssikringssystemet sikrer en løbende indsamling og analyse af relevante data inden for ovenstående kvalitetsområder, hvorved det sikres, at de ansvarlige niveauer i organisationen kan reagere på problemstillinger og udfordringer. Derudover selvevalueres hver enkelt uddannelse hvert tredje år via en selvevalueringsproces, der tilvejebringer en samlet kvalitetsvurdering af uddannelsernes kvalitet og relevans samt på det grundlag igangsætter relevante udviklingsinitiativer. Udmøntningen af kvalitetssikringssystemet er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur 1: Udmøntning af kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser på Aalborg Universitet Proces Indhold Selvevaluering og handlingsplaner Løbende monitoreringer Kvalitetsområder: 1. Nøgletal for kvalitet 2. Opbygning og forløb 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 4. Forskningsdækning og -miljøer 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 2

32 Den løbende og systematiske monitorering indenfor de enkelte kvalitetsområder danner grundlag for selvevaluering af universitetets uddannelser. Selvevalueringer skaber dermed et velinformeret grundlag for at vurdere udviklingsbehov og muligheder som via udarbejdelsen af konkrete handlingsplaner bidrager til at sikre realiseringen af de identificerede forbedringspotentialer ift. uddannelsernes kvalitet og relevans. I nedenstående formuleres formål og målsætninger for de otte kvalitetsområder: 1. Nøgletal for kvalitet Aalborg Universitet ønsker at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget for udvikling af universitetets uddannelser. Aalborg Universitet producerer en lang række nøgletal vedr. uddannelsesområdet i universitetets dataware-housesystem Qlikview. Der arbejdes kontinuerligt med kvalificeringen og udvikling af nøgletal. Nøgletal vedr. uddannelser på Aalborg Universitet produceres også i andre sammenhænge, ligesom der anvendes nøgletal fra eksterne parter som ministerier, Danmarks Statistik osv. Målsætninger for nøgletal for kvalitet: 1.1 Nøgletal for Aalborg Universitets uddannelser skal løbende opdateres og være tilgængelige for relevante medarbejdere 1.2 Nøgletal for Aalborg Universitets uddannelser skal udarbejdes ud fra faste definitioner og et fælles grundlag for at sikre ensartet forståelse og behandling af nøgletal samt mulighed for sammenligning over tid og på tværs af uddannelser 1.3 Der arbejdes kontinuerligt med udviklingen af kvaliteten og tilgængeligheden af Aalborg Universitets nøgletal Styregruppen for kvalitetssikring fastlægger standarder for, hvornår nøgletal kræver handling. 2. Opbygning og forløb Undervisningsaktiviteterne i uddannelserne er grundlaget for, at de studerende opnår kompetenceprofilen og læringsmålene i studieordningerne. Studieordninger og eksamensformer monitoreres systematisk. Sideløbende udvikles der på kommunikation med studerende vedr. læringsmål, studieordning og undervisningsaktiviteter på uddannelserne. Målsætninger for uddannelsernes opbygning og forløb: 2.1 Uddannelsernes mål for læringsudbytte er beskrevet i en kompetenceprofil, der er tilrettelagt efter den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser 2.2 Aalborg Universitet udbyder uddannelser med faglig progression og studieaktivitet tilsvarende de ECTS, det samlede uddannelsesforløb er normeret til 2.3 Alle undervisningsaktiviteter udmøntes i overensstemmelse med studieordningen 2.4 Semestrenes kurser, eksamener, litteratur, arbejdsformer, forudsætninger og forventninger til arbejdsindsats kommunikeres til de studerende, således at struktur, indhold, arbejdspres og progression på semestret tydeliggøres for alle studerende inden semesterstart. 3

33 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Aalborg Universitet vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med gode faglige og sociale kompetencer. Aalborg Universitet vil gennem systematiske evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser, herunder også studiemiljø, kontinuerligt udvikle kvaliteten af universitetets undervisning. Relevante input fra de studerende udgør sammen med andre data vigtig ledelsesinformation til udvikling af universitetets uddannelser og uddannelse af dimittender med gode faglige og sociale kompetencer. Målsætninger for undervisningens og studiemiljøets kvalitet: 3.1 Evalueringer fra studerende og medarbejdere af undervisningen, semestre og uddannelser inddrages i udviklingen af uddannelserne 3.2 Der stilles fysiske rammer, der biddrager til stimulering af de studerendes læring, til rådighed for de studerende 3.3 De studerende på Aalborg Universitet har indflydelse på udviklingen af studiemiljøet 3.4 De studerende på Aalborg Universitet har adgang til relevant vejledning, som er tilpasset målgruppen 3.5 Aalborg Universitet anvender dialogen med censorkorps i udviklingen af universitetets uddannelser 4. Forskningsdækning og miljøer Aalborg Universitet tilbyder kandidat-, master- og bacheloruddannelser, der er forskningsbaserede, knyttet til relevante forskningsmiljøer og løbende baserer sig på ny viden. Uddannelserne udvikles af aktive forskere. Målsætninger for forskningsdækning og miljøer: 4.1 Aalborg Universitets uddannelser er tilknyttet et aktivt forskningsmiljø 4.2 Undervisningen varetages af undervisere, der deltager i eller har kontakt med relevante forskningsmiljøer 4.3 De studerende har mulighed for kontakt med relevante forskningsmiljøer 5. Pædagogik og kompetenceudvikling Aalborg Universitets pædagogiske fundament for uddannelser er problemorienteret projektarbejde (PBL-modellen). Studieformen tager udgangspunkt i studerendes arbejde med projekter, der defineres ud fra problemorientering, deltagerstyring, gruppearbejde, kritisk tilgang, tværfaglighed og arbejde med autentiske problematikker, Det problemorienterede projektarbejde implementeres i uddannelserne af universitetets undervisere. Undervisere er den vigtigste ressource i forhold til at skabe god kvalitet i undervisningen og uddannelserne. Det er afgørende, at der pågår en konstant udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, så der ligeledes sker en udvikling i undervisningsmetoder og læringsformer. Målsætninger for pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling: 4