(kl ) 1. Kort velkomst til nye medlemmer af akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Transkript

1 Til akademisk råd Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Dekansekretær Ann Karina Schelde Telefon: Dato: Sagsnr.: Indkaldelse til møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 10. september 2014, kl , mødelokale 1, NOVI, Niels Jernes Vej 10 Bodil Brander Christensen og Trine Wolsted, Fakultetskontoret deltager under hele mødet. Jeppe Emmersen, Studieleder, Skolen for Medicin og Sundhedsteknologi deltager under punkt 4. Kristian Vagn Nielsen og Troels Hedegaard, Fakultetskontorets Økonomicenter deltager under punkt 5. Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne 8a 8c. Dagsorden: Åbent møde: (kl ) 1. Kort velkomst til nye medlemmer af akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Idrætsstuderende Anders Boutrup Pedersen og Folkesundhedsvidenskabsstuderende Simona Læsø Christensen indtræder begge som medlemmer (studenterrepræsentanter) i akademisk råd. Anders og Simona afløser hhv. Theis Wolter Petersen, der fremadrettet har valgt at studere på KU og Kristine Glavind, der rejser til Oslo på et studieophold. Anders og Simone er valgt som hhv. 1. og 2. suppleanter til akademisk råd ifm. AAU s valg (valggruppe 3, studerende) i efteråret Funktionsperioden for valggruppe 3, studerende løber til og med den 31. januar Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 10. september Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 18. juni 2014 Bilag : Referat fra akademisk råds møde , den 18. juni 2014 (kl ) 4. Oplæg om og efterfølgende drøftelse af adgangsbegrænsning v. studieleder Jeppe Emmersen Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Notat vedr. adgangsbegrænsning på SUND, Jeppe Emmersen, studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag c: Notat vedr. kvalitet i optagelsen, Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretariatet TEKNAT/SUND (kl ) 5. Orientering og drøftelse af Budget 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag : Præsentation vedr. Budget , Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

2 (kl ) Pause (kl ) 6. Høring Udkast til ny Udviklingskontrakt mellem AAU og Ministeriet Bilag : Høring eftersendes (forventes udsendt den 9. september 2014) (kl ) 7. Strategi Bilag : Sagsfremstilling a. Præsentation og drøftelse af fælles strategiarbejde Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag a: Udkast til fælles strategi Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag a: Sund i Nordjylland Hvordan? Idé-udkast, Egon Toft b. Godkendelse af proces for strategiarbejdet i ( ), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag b: Proces strategiudvikling og -implementering, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (kl ) 8. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden den 11. juni 29. august 2014 b. Status på ny stillingsstruktur pr. 1. september 2013 Bilag b: Sagsfremstilling c. Revideret procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af ph.d.- grader via skriftlige høringer i akademisk råd, SUND Bilag c: Procesplan revideret den 19. juni 2014 d. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014 Bilag d: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014 e. Godkendt Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder SUNDbyggeri på m2 Bilag e: Sagsfremstilling f. Orientering om status for AAU s strategiproces , herunder rektors medarbejdermøde den 12.september 2014, kl g. KOT- og kandidatoptag 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag g: Notat om KOT- og kandidatoptag, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 9. Eventuelt

3 Til akademisk råd Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Dekansekretær Ann Karina Schelde Telefon: Dato: Sagsnr.: Foreløbigt referat fra møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 18. juni 2014, kl , NOVI 6, Alfred Nobelsvej 21, mødelokale A Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud Egon Toft (dekan, formand) x VIP-repræsentanter: Pascal Madeleine Lasse Riis Østergaard Diana Stentoft Carsten Dahl Mørch Torben Moos Jan Jesper Andreasen Søren Risom Kristensen Bodil Steen Rasmussen Ulrik Baandrup Rasmus W. Licht x x x x x x x x x x Studenter repræsentanter: Theis W. Petersen Michael Sloth Trabjerg Kristine Glavind Nanna Kastrup Hermansen x x x x Observatører: Else Ramsgaard (TAP) Susanne Nielsen Lundis (TAP) Frederik Heinen (ph.d.-studerende) x x x Øvrige deltagere: Kristian Vagn Nielsen, Fakultetskontoret deltog under punkterne 5 og 6 Henrik Blach Poulsen og Troels Hedegaard, Fakultetskontorets Økonomicenter deltog under punkt 6 Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltog under punkterne 7a og 9 Ann Karina Schelde, Ledelsessekretariatet (referent) Mødet begyndte kl og sluttede kl Næste møde holdes den 10. september 2014, kl

4 Dagsorden: Åbent møde: (kl ) 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 18. juni Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 7. maj 2014 Bilag : Referat fra akademisk råds møde den 7. maj Godkendelse af sommerprocedure 2014 i akademisk råd Bilag : Sagsfremstilling 4. Høring vedr. anvendelse af repræsentationsområdeopdeling ifm. valg til akademisk råd 2014 (valggruppe 3, studerende) Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Anvendelse af repræsentationsområdeopdeling (kl ) 5. Orientering om status for Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag a: Sagsfremstilling (til AAU s bestyrelsesmøde den 24. juni 2014) Bilag b: Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (version 2) Bilag c: Notat vedr. SUND Forretningsplan 2023 (bilag fra direktionsmøde den 2. juni 2014) (kl ) 6. Økonomi a. Høring rebudget 2014 herunder periodeopfølgning 1, 2014 Bilag a: Sagsfremstilling Bilag a: Rebudget 2014 udkast til bestyrelsen b. Høring Budgetprincipper 2015 for AAU Bilag b: Sagsfremstilling Bilag b: Budgetprincipper 2015 c. Orientering og drøftelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets budgetprincipper 2015 (kl ) Pause (kl ) 7. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 28.april 10. juni Eventuelt Lukket møde: (kl )

5 9. Fortroligt Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af læge og ph.d. Jimmi Nielsens doktorafhandling Clozapine med henblik på erhvervelse af doktorgraden i medicin (dr.med.) Bilag : Fortegnelse over medlemmer af bedømmelsesudvalg, kandidatens CV samt bedømmelsesmedlemmers CV 10. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Ashir Ejaz, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Value of Tourniquet: Implant Fixation and Rehabilitation in Cemented TKA Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 11. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Christian Høyer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Diagnosis of Peripheral Arterial Disease Based on Distal Limb Pressure Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 12. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Michael Lyhne Gaihede, Klinisk Institut. Afhandlingens titel: Investigations on tympanometric determination of middle ear pressures Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Referat: Åbent møde: 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 18. juni Dekanen indledte mødet med at konstatere: - at mødet er indkaldt med lovlig varsel. Dagsorden og bilag er udsendt onsdag den 11. juni 2014 (5 hverdage før mødet) - at akademisk råd er beslutningsdygtigt idet 8 ud af 15 medlemmer er til stede. Der blev rejst forslag om nyt punkt 3 vedr. godkendelse af ændringsforslag til retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed. Dagsordenen blev herefter godkendt. 2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 7. maj 2014 Bilag : Referat fra akademisk råds møde den 7. maj 2014 Der indkom følgende bemærkning til referatet: - Ad punkt 8, side 9, 2. afsnit: I stedet ændres til Hertil. Referatet blev herefter godkendt 3. (Nyt punkt) Godkendelse af ændringsforslag til retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed

6 Retningslinjerne for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed indeholder følgende formulering under punkt 4.5 Tildeling af ph.d.-grader i forbindelse med sommerprocedure: Ph.d.- og doktorgrader kan kun tildeles i forbindelse med møder i akademisk råd. Det er således ikke muligt at tildele grader på baggrund af skriftlig høring i forbindelse med akademisk råds sommerprocedure. Fakultetet foreslår en ændring til retningslinjerne, der muliggør tildeling af ph.d.-grader via skriftlige høringer i akademisk råd eksempelvis ifm. akademisk råds sommerprocedure. Tildeling af en grad vil alene kunne finde sted ved at flertallet af akademisk råds medlemmer kommer med en aktiv positiv tilkendegivelse og der ikke indkommer substantielle indsigelser i forbindelse med tilkendegivelserne. Det vil derfor ikke være muligt at tildele akademiske grader ved skriftlige høringer, alene fordi der ikke gøres indsigelse inden en bestemt frist. Doktorafhandlinger vil forsat kun kunne tildeles i forbindelse med møder i akademisk råd og ikke via skriftlige høringer. Det indstilles at akademisk råd godkender forslag til tilpasset tekst til retningslinjerne: 4.5 Tildeling af ph.d.- og doktorgrader i forbindelse med skriftlige høringer Ph.d.-grader kan tildeles via skriftlige høringer. Tildelingen kan kun ske, hvis flertallet af akademisk råds medlemmer kommer med en aktiv positiv tilkendegivelse indenfor den angivne tidsfrist, og der ikke indkommer substantielle indsigelser i forbindelse med tilkendegivelserne. Det er ikke muligt at tildele grader, alene fordi der ikke gøres indsigelse inden en bestemt frist. Doktorafhandlinger kan kun tildeles på møder i akademisk råd. Akademisk råd godkendte ændringsforslag til retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed der muliggør tildeling af ph.d.-grader via skriftlige høringer i akademisk råd. Enkelte af rådets medlemmer bemærkede, at tildeling af ph.d.-grader via skriftlige høringer skal forsøges begrænset til særlige tilfælde som f.eks. i forbindelse med sommerprocedure og AAU s Årsfest. Retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis vil blive ændret i overensstemmelse med ovennævnte. Desuden vil procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg i akademisk råd, SUND blive tilrettet. 4. Godkendelse af sommerprocedure 2014 i akademisk råd Bilag : Sagsfremstilling Akademisk råd tiltrådte sommerprocedure skriftlig godkendelsesprocedure af sager vedrørende tildeling af ph.d.-grader samt nedsættelse af bedømmelsesudvalg til videnskabelige stillinger jf. følgende tidsplan:

7 Den 11. august 2014: Den 12. august 2014: Den 15. august 2014: Deadline for fremsendelse af sager til Ann Karina Schelde til behandling /godkendelse Udsendelse af sager (via ) til godkendelse i akademisk råd Akademisk råds deadline for eventuelle indsigelser til de fremsendte sager 5. Høring vedr. anvendelse af repræsentationsområdeopdeling ifm. valg til akademisk råd 2014 (valggruppe 3, studerende) Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Anvendelse af repræsentationsområdeopdeling Rektor er af Valgudvalget blevet bedt om at træffe beslutning om anvendelse af repræsentationsområdeopdeling i forbindelse med efterårets valg til de akademiske råd for Valggruppe 3: studerende, herunder ikke-ansatte ph.d.-studerende. Akademisk råd var enigt om at der ikke er ønske om at anvende repræsentationsområdeopdeling i forbindelse med efterårets valg til akademisk råd for Valggruppe Orientering om status for Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag a: Sagsfremstilling (til AAU s bestyrelsesmøde den 24. juni 2014) Bilag b: Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (version 2) Bilag c: Notat vedr. SUND Forretningsplan 2023 (bilag fra direktionsmøde den 2. juni 2014) Dekanen orienterede om status for Forretningsplan 2013, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Forretningsplanen (herunder finansieringsplan og arealbehov Aalborg Universitetshospital) præsenteres for AAU s bestyrelse på møde den 24. juni 2014 med henblik på endelig godkendelse. Akademisk råd havde følgende bemærkninger til Forretningsplan 2013: Man finder det bekymrende, at der fortsat efter 10 år ser ud til at være et merforbrug jf. beregningerne i Forretningsplanen? Hvad er de fremtidige tanker omkring idrætsuddannelsen. Uddannelsen er usynlig i Forretningsplanen? Fakultetets tanker i forhold til koblingen mellem Forretningsplanen og den videre strategiproces samt implementeringsplanen herfor efterlystes. Dekanen pointerede, at formålet med Forretningsplanen er at etablere et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for bestyrelsen for at: 1. Den investering, der skal tilføres SUND mhp. opstart af lægeuddannelsen og Klinisk Institut 2. Få fastlagt størrelsen af det planlagte fakultetsbyggeri, placeret i sammenhæng med det nye universitetshospital

8 Dekanen tilføjede, at der i samarbejde med Regionen og Aalborg Universitetshospital er indledt et samarbejde omkring udarbejdelse af en fælles strategi. Der er velvillighed til (og incitament for) at vi i samarbejde skal skabe noget nyt. Herunder vil øvrige områder indgå som f.eks. idræt. Akademisk råd vil blive involveret i den kommende strategiproces forventelig i løbet af efteråret Akademisk råd tog orienteringen til efterretning. 7. Økonomi a. Høring re-budget 2014 herunder periodeopfølgning 1, 2014 Bilag a: Sagsfremstilling Bilag a: Re-budget 2014 udkast til bestyrelsen Forslag til revideret budget 2014 (til behandling på AAU s bestyrelsesmøde den 23. og 24. juni 2014) er sendt i høring til de akademiske råd. Henrik Blach Poulsen og Troels Hedegaard indledte punktet med at orientere om proces for arbejdet omkring re-budget: Ankerbudget AAU Godkendt af bestyrelsen og besluttet revideret, når resultat for 2013 forelå Re-budget AAU På baggrund af resultat for 2013 samt 1. periode 2014 Re-budgettet behandles på bestyrelsesmøde 24. juni 2014 Re-budgettets årsresultat 17 mio. kr. (ankerbudget 19 mio. kr.) SUND s re-budget (hovedtal) samt forventet egenkapital blev gennemgået og drøftet. Følgende opmærksomhedspunkter blev fremhævet: Større udstyrsinvestering (under 1 mio. kr.) end i ankerbudget. Disse skal gennemføres for at sikre luft i 2014 budgettet. Det er meget vigtigt, at der frikøbes og omsættes på eksterne projekter som budgetteret. Dekanen oplyste, at fakultetet formentlig ikke kan yde medfinansiering i resten af Dekanen håber på, at det ser bedre ud mht. medfinansiering fra fakultetet i Et midlertidigt medfinansieringsstop i 2014 skal og må endelig ikke afholde forskere fra at søge fundingmidler. Der blev rejst spørgsmål til hvad omkostninger i intern handel dækker over? Henrik Blach Poulsen oplyste, at omkostninger bl.a. dækker over husleje (der købes ved Teknisk Forvaltning), undervisningsleverancer på tværs af fakulteter m.m. Akademisk råd tog orienteringen til efterretning og havde ingen bemærkninger til det overordnede indhold i re-budget b. Høring Budgetprincipper 2015 for AAU Bilag b: Sagsfremstilling Bilag b: Budgetprincipper

9 Forslag til uændrede Budgetprincipper 2015 for AAU (til behandling på AAU s bestyrelsesmøde den 23. og 24. juni 2014) er sendt i høring til de akademiske råd. Rektors indstilling til AAU s bestyrelse om uændrede Budgetprincipper 2015 for AAU blev drøftet. Grundelementerne i universitets nuværende budgetprincipper er bruttobudgettering og incitamentsbaserede fordelingsmodeller baseret på følgende principper: Bruttobudgettering Hovedområderne tilføres de midler, de selv tjener Incitamentsbaserede fordelingsmodeller Midler, der ikke kan henføres direkte til hovedområde, fordeles efter modeller, der anvender parametre, der støtter op om universitetets strategi og målsætninger Herudover betaler hovedområderne for anvendelse af lokaler og fællesfunktioner, herunder bibliotek, fællesadministration og IT-services. Det blev af et rådsmedlem bemærket, at der i modellen savnes incitament i forhold til levering af god undervisning/uddannelse - specielt set i forhold til uddannelseskvalitetssikring. Der kunne f.eks. afsættes en pulje til uddeling blandt de medarbejdere, der gør en ekstra indsats ift. undervisningen. Akademisk råd anerkender videreførelsen af principper fra budget 2014 til budget 2015 for AAU. I den sammenhæng ønsker akademisk råd at fastholde tidligere kommentarer til budgetprincipper 2014 (høringssvar til Rektor af 26. september 2013). Akademisk råd ønsker at blive inddraget i udarbejdelsen af principperne for budget 2016, så tidligt som muligt. c. Orientering og drøftelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets budgetprincipper 2015 Kristian Vagn Nielsen orienterede om budgetmodel 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Budgetmodel 2015 fastholdes med særligt fokus på samfinansiering af udstyr og ph.d. med Aalborg Universitetshospital samt incitamenter til at sikre funding. Takststørrelser beregnes august/september Med hensyn til incitamentsmodel arbejder prodekan Steffen Groth i øjeblikket på at se nærmere på hvilken model, der kan bidrage til at sikre funding. Det blev bemærket, at man i den forbindelse skal være opmærksom på, at alle gør deres bedste indførelse af en form incitamentsmodel bør ikke alene ses i forhold til funding. Kristian Vagn Nielsen orienterede herefter om SUND s rammebetingelser, der forventes at blive væsentligt anderledes jf. Forretningsplan 2023 såfremt træk på egenkapital og foreslået investeringsplan godkendes af AAU s bestyrelse på møde den 24. juni Budgetramme og resultatpåvirkning , Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet inkl. implementering af investeringsplan blev herefter præsenteret og gennemgået. Akademisk råd tog orienteringen til efterretning

10 8. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 28.april 10. juni 2014 Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. 9. Eventuelt Der blev orienteret om de nyeste opgørelser for World Ranking Leading Scientists, hvor AAU figurerer som nr. 104 på verdensplan. AAU ligger på dette område på niveau med DTU. Dekanen orienterede herefter om fremtidige samarbejdsmuligheder omkring degree studerende med DUKE University, der primært vil have til formål at sende degree studerende til Aalborg. University of California, Berkeley har ligeledes udvist interesse i et fremtidigt samarbejde primært i forhold til Folkesundhedsvidenskabsområdet. Lukket møde: 10. Fortroligt Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af læge og ph.d. Jimmi Nielsens doktorafhandling Clozapine med henblik på erhvervelse af doktorgraden i medicin (dr.med.) Bilag : Fortegnelse over medlemmer af bedømmelsesudvalg, kandidatens CV samt bedømmelsesmedlemmers CV Der var en drøftelse af hvorvidt der er publikationssammenfald mellem doktorrand og formand for bedømmelsesudvalget. Dini Boer oplyste, at der vil blive rettet henvendelse til de pågældende for at høre hvorvidt de mener at være inhabile i sagen. Eventuelt publikationssammenfald vil også blive undersøgt nærmere. Medforfatterskab medfører ikke automatisk inhabilitet. Det afgørende for vurderingen er omfanget af medforfatterskabet, tidspunktet og den vægt, de pågældende arbejder tillægges i bedømmelsen. Typisk godkendes bedømmere, der har haft publikationssammenfald med én eller flere ansøgere (i dette tilfælde doktorand) inden for de seneste 5 år, ikke. Under forudsætning af, at der ikke har været publikationssammenfald (anvendte artikler i doktorafhandlingen) mellem formand for bedømmelsesudvalget og doktoranden nedsatte akademisk råd bedømmelsesudvalget med følgende sammensætning: Professor MSO Jørgen Aagaard (formand), Klinisk Institut, Aalborg Universitet Professor, overlæge, dr.med. Ander Fink-Jensen, Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag, Københavns Universitet Professor W. Wolfgang Fleischhacker, M.D., Department of Psychiatry & Psychotherapy, Medical University Innsbruck 11. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Ashir Ejaz, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Value of Tourniquet: Implant Fixation and Rehabilitation in Cemented TKA Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Ashir Ejaz

11 12. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Christian Høyer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Diagnosis of Peripheral Arterial Disease Based on Distal Limb Pressure Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Christian Høyer. 13. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Michael Lyhne Gaihede, Klinisk Institut. Afhandlingens titel: Investigations on tympanometric determination of middle ear pressures Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Michael Lyhne Gaihede

12 Den 29. august 2014 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: den 10. september 2014 Dagsordens punkt nr. 4: Oplæg om og efterfølgende drøftelse af adgangsbegrænsning v. studieleder Jeppe Emmersen Sagsfremstilling: Det har på AAU hidtil været politikken, at AAU ikke har adgangsbegrænsning, hvis den forskningsbaserede undervisning kan sikres, og de fysiske rammer er til stede eller kan etableres. Der har været flere begrundelser for denne politik herunder at det ikke har været muligt at dokumentere en klar sammenhæng mellem f.eks. karakterer i de adgangsgivende eksaminer, og hvordan det går de studerende på uddannelsen. Regeringen ønsker nu, at der skal ske en opbremsning i andel af en ungdomsårgang, der tager en lang videregående uddannelse, idet målsætningen (25 %) er over-opfyldt. Endvidere nedsatte regeringen i oktober 2013 Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser ( der skal komme med anbefalinger til, hvordan udbyttet af uddannelsesinvesteringer kan øges. Der er der derfor flere begrundelser for - herunder også den kommende institutionsakkreditering at AAU fra 2014 har indført adgangsbegrænsning og fra 2015 gør det på endnu flere uddannelser. På SUND indføres der fra 2015 adgangsbegrænsning på bachelor i idræt (150 studerende) og på medicin med industriel specialisering (120 studerende). På lægeuddannelsen er optagelsestallet (50) ministerielt fastlagt. Når der indføres adgangsbegrænsning, sker optaget på grundlag af karaktergennemsnit. Dog kan man i den såkaldte kvote 2 (og den relative fordeling mellem kvote 1 og kvote 2 kan man selv beslutte), fastlægge andre objektive, faglige kriterier end karakterer. Hidtil har karakterer dog også haft stor betydning i kvote 2. Bilagsoversigt Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Notat vedr. adgangsbegrænsning på SUND, Jeppe Emmersen, studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag c: Notat vedr. kvalitet i optagelsen, Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretariatet TEKNAT/SUND Indstilling Det indstilles, at akademisk råd tager Jeppe Emmersens orientering til efterretning samt drøfter og kommer med input til, hvordan der sikres kvalitet i optagelsen. 1

13 Skolen for Medicin og Sundhed JE/ 27. august 2014 Adgangsbegrænsning på SUND Indledning I foråret 2014 satte regeringen fokus på de danske videregående uddannelser. Der blev nedsat en kvalitetskommission og startet en debat om relevansen af vores uddannelser. Relevans blev i denne sammenhæng belyst ved arbejdsløshedstal, der for nogle uddannelser viste en forholdsvist lav beskæftigelse. Samtidigt har universiteterne hurtigere end forventet kunnet bidrage til målsætningen om at 25% af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse og var allerede på dette tidspunkt endt på over 29%. Derfor blev konklusionen, at optaget på universiteterne skulle følge beskæftigelsestallene matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Kravet om relevans er senere blevet skrevet ind i Universitetets udviklingskontrakt sammen med et krav om øget gennemsigtighed. Dvs. at nye studerende skal kunne se direkte, hvordan beskæftigelsessituationen er for dimittender fra de enkelte uddannelser. En central problemstilling blev, hvorvidt regeringen eller universiteterne selv skulle styre optaget og det skulle der handles forholdsvist hurtigt på. SUND blev derfor bedt om at analysere beskæftigelsen for alle vores dimittender, for at kunne bidrage til beslutning om evt. reduktion i optaget. På baggrund heraf kunne vi se, at Idræt og Medicin med Industriel Specialisering havde den største arbejdsløshed blandt kandidaterne. Dog kunne vi ikke helt genkende tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, da vores egne dimittendundersøgelser viste et andet billede, se tabel 1 (UFM) og tabel 2 (AAU tal i samarbejde med Danmarks Statistik, juni 2014). Det skal her nævnes, at der normalt laves dimittendundersøgelser på universitetets uddannelser hvert 3. år, men at vi på SUND desuden laver en årlig undersøgelse for nye kandidatuddannelser, for de første tre årgange af dimittender. For Medicin med Industriel Specialisering og Idræt er således foretaget undersøgelser i henholdsvis 2012/2013/2014 og 2013/2014 og også her har beskæftigelsessituationen for dimittenderne syntes bedre end det fremgik af ministeriets opgørelser. Som det ses, når de to tabeller sammenlignes, er tallene noget bedre end først antaget. Det har væsentlig betydning, at se på beskæftigelsessituationen ikke kun i det kvartal, hvor det er 6. mdr. siden at kandidaten færdiggjorde sin uddannelse, men også i kvartalerne indeholdende 12, 18 og 24 mdr. efter dimission. Ved ingen af SUNDs uddannelser er der en ledighedsgrad på over 10%, 18 mdr. efter dimission. Tabel 1a Idræt/Idræt og sundhed Ledighedsgrad målt i det kvartal, som indeholder den dato, der ligger 6 måneder efter fuldførelsen % N % N % N % N % N % N Københavns Universitet 6.6% % 33 11% 55 16% 60 13% 78 Syddansk Universitet 15% % 37 13% 36 14% 33 23% 48 16% 40 Aalborg Universitet * * 25% 13 Aarhus Universitet * * * * 24% 11 13% 22 1

14 Tabel 1b Biomedicinsk teknik * * * * * * 26% 16 * * 66% 13 Biomekanik 0.0% % % % % % 22 Farmaceut 10% % % % % % 182 Folkesundhedsvidenskab 3.7% 72 12% 62 16% 76 22% 71 23% 97 22% 95 Klinisk ernæring 1.4% 11 29% 13 22% % 12 20% 11 47% 15 Klinisk videnskabteknologi,k * * * * * * Lægemiddelvidenskab 10% 13 22% 14 * * 18% 14 25% 17 25% 36 Lægevidenskab 1.2% % % % % % 856 Medicin med industriel specia 33% 30 46% 44 Medicinalbiologi * * * * Sundhedsfaglig 15% % 49 15% % 69 17% 82 12% 62 Sygeplejevidenskab 0.0% % % % 25 14% % 43 Tandlæge 7.5% % % % % % 122 Tabel 2a: Idræt 2

15 Tabel 2b: MedIS Med de senere års store optag på både Idræt og Medicin med Industriel Specialisering er der en vis risiko for at arbejdsløsheden fremover vil stige for kandidaterne. Den foretagne analyse mundede ud i nedenstående anbefalinger til begrænsninger i optaget på de to uddannelser. Samtidig blev det besluttet, at indsatsen for at få vores kandidater i arbejde øges. Anbefaling Idræt Vedr. Idræt blev det vurderet, at ledighedstallene for uddannelsen var et for spinkelt grundlag at drage konklusioner på i forhold til indførelse af adgangsbegrænsning på uddannelsen. Samtidigt er situationen den på idræt, at mange studerende skifter uddannelse efter bachelor, se box 1 nedenfor. Idrætsmiljøet blev inddraget i processen, der mundede ud i følgende anbefaling og begrundelse: Det anbefales at indføre en adgangsbegrænsning på bacheloruddannelsen i idræt på 150 studerende. På baggrund af følgende argumenter: Antallet af studerende har stor indflydelse på den praktiske planlægning af studiet, da planlægningen er afhængig af de fysiske rammer der i dag er til rådighed. Såfremt at antallet af studerende begrænses vurderes det at det vil have en generel indflydelse på kvaliteten af uddannelsen (muligheder for gennemførelse) og tilfredshed hos de indskrevne studerende. Det er ikke muligt at drage solide konklusioner omkring ledighed og beskæftigelse på baggrund af de få årgange og antal studerende, der er dimitteret. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng imellem frafald på bachelor delen og optagelseskvotienten. 3

16 Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at drage solide konklusioner omkring hvilke konsekvenser indførelse af adgangsbegrænsning vil have på VIP/DVIP ratio samt VIP/stud ratio, eller på frafaldsprocenten. En adgangsbegrænsning vil medføre et fald i STÅ produktion. BOX 1: Hvad sker der med idrætsbachelorerne hvilke kandidatuddannelser tager de og hvor I Uddannelsesevalueringen for studerende på 6. semester på bacheloruddannelsen Idræt 2013 spurgte vi til, hvad de studerende skulle i gang med efter afslutningen af bacheloren.15 svarede på spørgsmålet - heraf var der 4, der fortsatte på Idræt-kandidat på AAU, 7 fortsatte på andre kandidatuddannelser (4 på Folkesundhedsvidenskab på AAU, 1 på Idrætsteknologi på AAU, 1 på AU og 1 på SDU), 1 havde fået job relateret til bacheloruddannelsen og 3 skulle Andet. I forbindelse med udarbejdelse af indeværende oplæg er på Moodle i uge 21 foretaget en rundspørge blandt de nuværende 110 studerende på 6. semester på bacheloruddannelsen Idræt, om hvad de skal i gang med efter bacheloruddannelsen. Ca. 40 deltog i undersøgelsen og ca. halvdelen heraf har svaret - at de fortsætter på kandidatuddannelse på AAU (15 på Idræt/Idrætsteknologi og 5 på Folkesundhedsvidenskab på AAU, hertil kommer flere, der er i tvivl). Anbefaling Medicin med Industriel Specialisering Vedr. Medicin med Industriel Specialisering blev det ligeledes vurderet, at ledighedstallene for uddannelsen var et for spinkelt grundlag at drage konklusioner på i forhold til indførelse af adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor blev de fysiske rammer brugt som grundlag for anbefaling af adgangsbegrænsning. Af hensyn til gennemførelsestiden anbefales, at adgangskravene skærpes. Eksempelvis kan studerende med et vægtet gennemsnit over 6 få direkte adgang til studiet, medens at studerende med et vægtet gennemsnit mellem 5 og 6 indkaldes til en motiveret samtale og/eller prøve. Derudover anbefales der et max optag på 120 studerende af hensyn til ressourcer på Sygehus Vendsyssel og AAU. Bliver der på sigt mulighed for at optage flere medicinstuderende foreslås der en tilsvarende reduktion af MedIS optag. 4

17 Konsekvenser af adgangsbegrænsning Idræt Ved en gennemførelsesprocent på 90% vil STÅ produktionen falde fra 83 (185 stud) til 67 (150 stud). Ved en gennemførelsesprocent på 80% vil STÅ produktionen falde fra 74 (185 stud) til 60 (150 stud). Et fald eller en stigning i STÅ vil have direkte indflydelse på behov for undervisnings- og vejledningstimer. Desuden vil begrænsningen have indflydelse på adgangsgivende karakter, se tabel 3a. Tabel 3a 5

18 Konsekvenser af adgangsbegrænsning MedIS På Medicin med Industriel Specialisering blev lavet en undersøgelse, der viser sammenhæng mellem optagelseskvotient og optjening af STÅ (ECTS), der viser en klar sammenhæng mellem gymnasiegennemsnit og beståede eksaminer. Som det ses, vurderes det at en begrænsning i optag vil føre til højere gennemsnit for de optagne studerende, som vil resultere i en højere gennemførselsprocent. Som man kan se af følgende tabel, vil en begrænsning til 120 betyde at studerende med under 5 i karaktergennemsnit, ikke kan optages. Dvs. en begrænsning på antal vil også have en direkte effekt på den adgangsgivende karakter., se tabel 3b. Tabel 3b 6

19 Tiltag til at øge kendskabet til uddannelserne Der er ønske om at udarbejde en brochure som fortæller noget om, hvad de færdige kandidater i Idræt og Idrætsteknologi laver nu, i stil med brochuren for Sundhedsteknologi o Der er ønske om at lave en match-making dag i lighed med den der blev afholdt i 2012 mere målrettet for Idræt og Idrætsteknologi. Muligheder for at udvide/øge beskæftigelsen vil blive diskuteret med aftagerpaneler. 7

20 Notat vedr. Kvalitet i optagelsen Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretariatet TEKNAT/SUND d. 23/6/2014 Definitioner: Adgangsbegrænsning (jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsens 11): Adgangsbegrænsning indebærer, at der sættes loft over antallet af pladser på en uddannelse. Adgangsbegrænsning skal normalt varsles et år inden virkning. Adgangskrav (jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsens 2-5): Adgangskrav er krav, som ansøgeren skal opfylde for at komme i betragtning til en studieplads, fx fagkrav. Det kan imidlertid også være krav om bestået optagelsesprøve eller minimumskarakterer i bestemte fag eller i den adgangsgivende uddannelse. Skærpelser i adgangskravene skal varsles minimum to år før de får virkning. Kvoter: Der opereres med kvote 1 og kvote 2 på alle uddannelser og yderligere kvote 3 til engelsksprogede uddannelser. I kvote 1 optages alene ansøgere, der har en adgangsgivende eksamen. I kvote 2 optages ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen eller har en eksamen, hvor der ikke kan beregnes en kvotient. Desuden optages ansøgere, der ikke har tilstrækkelig høj kvotient til at komme ind via kvote 1. For adgangsbegrænsede uddannelser gælder det, at pladserne i kvote 1 fordeles efter faldende kvotient. I kvote 2 fordeles pladserne efter en konkret vurdering af ansøgerne baseret på objektive, faglige kriterier. Universitetet må selv fastsætte fordelingen mellem kvote 1 og 2. I dag optages, der højst 20 % i kvote 2 på AAU. Ubrugte pladser i kvote 1, overføres automatisk til kvote 2. Da der er krav om varsling på to år i forbindelse med skærpelser af adgangskravene, vil nærværende notat primært adressere de (begrænsede) muligheder, der er for at øge kvaliteten i optagelsen i forbindelse med indførelsen af adgangsbegrænsning. Det er adgangskravene, der skal sikre, at vi optager studerende med de rette kompetencer og det er derfor også i høj grad adgangskravene, der er relevante i forhold til at sikre kvalitet i optagelsen. Helt generelt gælder det, at det at sikre, at vi optager de bedst egnede/mest motiverede studerende kræver, at vi som uddannelsesinstitution og fagmiljøer er opmærksomme på, hvad det er en god studerende indenfor et bestemt område skal kunne. Optagelseskriterierne skal således, ideelt set, afspejle vores krav til de studerende. Mener vi fx at de bedste studerende alene er de studerende, der har høje karakterer, er det oplagt at begrænse optaget i kvote 2 mest muligt. I udvælgelseskriterierne kan man fastlægge en praksis, hvor enkeltfagskarakterer ligeledes vægter højest. Dette er groft sagt den praksis Universitetet har pt. Fx vil en ansøger til medicin, der alene har 11,5 i gennemsnit i de specifikke adgangskrav (Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysik B og Kemi B eller Bioteknologi A) blive prioriteret før en fysioterapeut med relevant erhvervserfaring, der har et gennemsnit i de specifikke adgangskrav på 8,5, fordi der maksimalt gives 2,5 point i tillæg til gennemsnittet i de specifikke adgangskrav.

21 Ønsker man derimod studerende, der har andre kompetencer end høje karakterer, er det væsentligt at være opmærksom på, om fordelingen af pladser og udvælgelseskriterierne afspejler den studentersammensætning, vi ønsker. Fagmiljøerne kan i forbindelse med adgangsbegrænsning overveje følgende: Fordeling af pladser mellem kvote 1 og kvote 2. Ubrugte pladser i kvote 1 overføres automatisk til kvote 2. Skal karaktererne i alle de specifikke adgangskrav indgå i vurderingen? Eller er det tilstrækkeligt kun at se på karakterne i fx Dansk og Matematik? Vægtningen af karakterer hhv. øvrige erfaringer. Skal der være optagelsesprøver eller samtaler? Desuden er det også nødvendigt at overveje, hvilke ressourcer både institutionen og de enkelte miljøer har til rådighed i forhold til at vurdere ansøgninger i kvote 2. Væsentlige ændringer i udvælgelseskriterierne i kvote 2 skal varsles to år i forvejen. Derfor er det vigtigt, at proceduren gennemtænkes i forhold til de nye adgangsbegrænsede uddannelser. Fremadrettet er det desuden nødvendigt at overveje om ændringer i adgangskravene kan være relevante i forhold til at sikre en øget kvalitet i optagelsen. Her kan det fx overvejes om der skal indføres krav om at fx de specifikke adgangskrav skal være bestået med en minimumskarakter eller om hele eksamen skal være bestået med et bestemt gennemsnit. Der kan ligeledes arbejdes på at forbedre ansøgernes mulighed for selv at vurdere om et givent studium er det rigtige valg for dem, fx i forbindelse med Studiepraktik. Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) kan findes her:

22 SUND BUDGET Akademisk råds møde D e n 10. s e p t e m b e r 2014

23 TIDSPLAN B INSTITUTTER OG SKOLER MELDER AKTIVITETER BAG B IND (INKL. FORVENTET ANTAL NYINDSKREVNE PH.D. TIL REKTORS BUDGET) 5.9. FFL-NOTAT FRA ØA KONSEKVENSER FOR AAU ØA S PROGNOSER FOR EVU, USB, AKTIVEREDE, HUSLEJE FORSKNINGSFORDELINGSMODEL VERSION 1 FRA ØA SKOLENS STÅ-PROGNOSE FOR ØA S STÅ-PROGNOSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FRA FAKULTETET OPDELT I ORDINÆR OG FORRETNINGSPLAN OMKOSTNINGSBUDGET TILBAGE TIL FAKULTETET INKL. INVESTERINGSBUDGET FAKULTETETS HELT ENDELIGE BUDGET TIL ØA

24 RAMMER FOR SUND-BUDGET Fra direktionsreferat: Der arbejdes kun videre med scenarie 2 (dvs. hvor der alene indregnes BFI-points i den interne forskningsfordelingsmodel for de ansatte på Klinisk Institut og ikke de hospitalsansatte). Baggrunden herfor er, at de midler, de ekstra BFI points udløser i den nationale fordelingsmodel, er langt færre end de midler, der udløses i AAU s interne forskningsfordelingsmodel (der henvises til vedlagte notat fra ØA). Direktionen ønsker at fastholde den nuværende forskningsfordelingsmodel frem til, at der muligvis ændres budgetprincipper fra 2016 mhp at sikre størst mulig transparens i organisationen. - at mankoen vedr. scenarie 2 sammenholdt med scenarie 1 dækkes ved en forlods fratrækning af forskningsmidlerne i opbygningsperioden og at denne model anvendes frem til en kommende budgetmodel måtte træde i kraft.

25 RAMMER FOR SUND-BUDGET at der indstilles et træk på SUNDs egenkapital på ca 42 mio. kr. i perioden frem til 2023 incl. rebudgetteret underskud i Trækket foretages jf. forretningsplanen over flere år med maksimalt årligt træk på 10 mio. kr. Direktionen noterer og accepterer, at dette afleder behov for forøget opsparing i øvrige hovedområder for derved at sikre fortsat genetablering af AAU s egenkapital i henhold til bestyrelsens krav

26 RAMMER FOR SUND-BUDGET Forventet udvikling i SUND's egenkapital i perioden 2013 til 2017, ekskl. implementering a inkl. strategisk pulje Samlede indtægter Løn Andet Resultat Egenkapital Forventet udvikling i SUND's egenkapital i perioden 2013 til 2017, inkl. implementering af INKL. INVESTERINGSPLAN Investering - driftspåvirkning Resultat inkl. investeringsplan Egenkapital inkl. investeringsplan

27 RAMMER FOR SUND-BUDGET Tabel 5. SUNDs samlede investeringsbehov SUND investeringsbehov Beløb År Plastinerede lig (undervisningsudstyr) Simulationsmodeller (undervisningsudstyr) Scanner, bedøvelsesudstyr mv. dyrestald (udstyr) Opstart sexologisk forskningscenter (manpower og udstyr) Billedbehandling og molekylærmedicin (manpower og udstyr) Trykkammer/iltbehandling (udstyr) Pædagogisk opkvalificering (manpower) Forskningsopbygning inden for sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, radiografi og jordemoder (manpower og udstyr) Samlet investeringsbehov

28 RAMMER FOR SUND-BUDGET OVERSIGT OVER FORDELING AF INVESTERINGSPLAN PÅ LØN OG UDSTYR I ALT LØN UDSTYR I ALT

29 RAMMER FOR SUND-BUDGET Investeringer Likviditetstræk Driftspåvirkning Investeringer I alt Likviditetstræk Driftspåvirkning

30 RAMMER FOR SUND-BUDGET Model til beregning af månedlig og årlig driftspåvirkning af investeringer i udstyr m.v. Aktivitet: Rekvirent Fakultet Simuationsmodeller SUND SUND Felter der skrives beløb ind i Beregningsfelter Samlet beløb til investering Beløb, der ikke aktiveres 0 Beløb der aktiveres Afskrivningsperiode, år 5 Afskrivningsperiode i mdr Afskrivningsbeløb pr. md Etableringsår 2014 Antal måneder etableringsår I alt Antal rest-måneder Afskrivningsmåneder pr. år Afskrivningsbeløb Driftspåvirkning

31 AKTIVITETSINDBERETNINGER 2014 Antal undervisningstimer Antal publikationspoint Tilskudsfinansieret aktivitet Samlet antal ordinære ph.d. afhandlinger Samlet antal indleverede ph.d. afhandlinger Antal forventede indskrevne ph.d Gennemsnitlitligt antal studerende efterår Institut for Sundhedsvidenskab og teknology ,00 287, ,00 19,00 1,00 15, ,00 Klinisk institut niv ,00 0, ,00 1,00 0,00 72,00 70,00 SUND ,00 288, ,00 21,00 1,00 89, , Antal undervisningstimer Antal publikationspoint Tilskudsfinansieret aktivitet Samlet antal ordinære ph.d. afhandlinger Samlet antal indleverede ph.d. afhandlinger Antal forventede indskrevne ph.d Gennemsnitlitligt antal studerende efterår Institut for Sundhedsvidenskab og teknology ,00 301, ,00 18,00 2,00 14, ,00 Klinisk institut niv ,00 300, ,00 14,00 0,00 80,00 50,00 SUND ,00 601, ,00 32,00 2,00 96, ,00 Difference Antal undervisningstimer Antal publikationspoint Tilskudsfinansieret aktivitet Samlet antal ordinære ph.d. afhandlinger Samlet antal indleverede ph.d. afhandlinger Antal forventede indskrevne ph.d Gennemsnitlitligt antal studerende efterår Institut for Sundhedsvidenskab og teknology 1.027,00 14, ,00-1,00 1,00-1,00 118,00 Klinisk institut niv ,00 300, ,00 13,00 0,00 8,00-20,00 SUND ,00 313, ,00 11,00 1,00 7,00 98,00

32 AKTIVITETSINDBERETNINGER Antal Antal Tilskudsfinansieret Samlet antal Samlet antal ordinære indleverede ph.d. Antal forventede Gennemsnitlitligt antal studerende 2016 undervisningstimer publikationspoint aktivitet ph.d. afhandlinger afhandlinger indskrevne ph.d efterår Institut for Sundhedsvidenskab og teknology ,00 318, ,00 25,00 1,00 12, ,00 Klinisk institut niv ,00 315, ,00 17,00 0,00 85,00 100,00 SUND ,00 633, ,00 42,00 1,00 97, ,00 Antal Antal Tilskudsfinansieret Samlet antal Samlet antal ordinære indleverede ph.d. Antal forventede Gennemsnitlitligt antal studerende 2017 undervisningstimer publikationspoint aktivitet ph.d. afhandlinger afhandlinger indskrevne ph.d efterår Institut for Sundhedsvidenskab og teknology ,00 325, ,00 26,00 1,00 0, ,00 Klinisk institut niv ,00 320, ,00 26,00 0,00 0,00 150,00 SUND ,00 645, ,00 52,00 1,00 0, ,00

33 FORELØBIGE INDTÆGTSRAMMER 2015 TAKSTKATALOG UÆNDRET 2014 VIP Løn Inst&lab bevilling TAP og ANNUM PH.d. stip og taxameter Huslejeindtægt Afregn strategisk pulje I alt HST KI I alt VIP Løn Inst&lab bevilling TAP og ANNUM PH.d. stip og taxameter Huslejeindtægt Afregn strategisk pulje I alt HST KI I alt Sammenligning VIP Løn Inst&lab bevilling TAP og ANNUM PH.d. stip og taxameter Huslejeindtægt Afregn strategisk pulje I alt HST KI I alt

34 RAMMER FOR SUND-BUDGET : -3 MIO. + DRIFTSPÅVIRKNING FRA INVESTERING 6,6 MIO. =-9,6 MIO. INVESTERING SKAL DOKUMENTERES SUND-INDTÆGT + AKTIVITET = TAKST TIMER TIL SKOLE VS. AFREGNING FOR MANGE TIMER UDLØST KAN GIVE PROBLEM MED AT AFREGNE LEVERANCE TIL SAMME TAKST GENEREL FØLSOMHEDSANALYSE AF TAKSTKATALOG

35 Den 1. september 2014 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: den 10. september 2014 Dagsordens punkt nr. 7: Strategiarbejde Sagsfremstilling: Kontaktudvalget for samarbejdet mellem Region Nordjylland og SUND, AAU om Aalborg Universitetshospital arbejder med udvikling af en fælles ambitiøs langsigtet strategi (2025) for samarbejdet. Egon Toft har udarbejdet idé-udkast, der supplerende beskriver, hvordan forskningssamarbejdet kan organiseres som problembaseret forskning. Kontaktudvalget skal behandle strategiudkastet den 9. september Der er tale om udkast. Der er bl.a. ikke truffet beslutning om navn for samarbejdet, og der er ikke sket en sproglig gennemarbejdning af oplæggene. Dekanen har igangsat et strategiarbejde for SUND, der i videst mulig omfang spiller sammen med den fælles strategi. Processen for strategiudvikling og -implementering er behandlet i bilaget. På grundlag af bl.a. ledelsesseminaret i maj 2014 er rammerne for strategiudvikling og -implementering for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søgt beskrevet. Ledelsesmødet skal træffe beslutning med henblik på, at planen kan behandles af akademisk råd på møde den 10/ og på FSU møde den 19/9 samt at der den 29/10 kan holdes et strategiudviklingsseminar med deltagelse af AR, FSU, studieråd (dvs. formænd og næstformænd for studienævn), relevante områdeledere og SUND ledergruppen. Bilagsoversigt Bilag : Sagsfremstilling Bilag a: Fælles vilje til at skabe bedre sundhed i Nordjylland SUND SAMARBEJDET i NORD. Udkast til fælles strategi Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Bilag a: Idé-udkast. SUND i Nordjylland Fokus på organisering af forskning, Egon Toft, dekan Bilag b: Proces strategiudvikling og -implementering på SUND Indstilling Det indstilles, at akademisk råd overordnet drøfter de to udkast, der omhandler fælles strategi mellem Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og SUND. Det indstilles, at akademisk råd drøfter og godkender plan for strategiarbejdet på SUND. 1

36 Fælles vilje til at skabe bedre sundhed i Nordjylland SUND SAMARBEJDET I NORD. Ver Præambel: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital Psykiatrien og Region Nordjylland samarbejder om projektet: Fælles indsats for bedre sundhed i Nordjylland SUND I NORDJYLLAND. Baggrunden for strategien er en tro på, at et tæt og godt samspil mellem forskning, klinisk praksis og uddannelse vil bidrage til mere dokumenteret sundhed for borgere i vores region. Det er nødvendigt med en langsigtet fælles indsats, hvis vi skal opbygge en ny måde at samarbejde på, som resulterer i viden og handling, der skaber forbedring. Derfor går strategiperioden til Der er fokus på, hvordan vi gennem en integration mellem universitet og hospital og i tæt samarbejde med andre sundhedsaktører kan bidrage til at skabe mere sundhed i vores landsdel, men også kan bidrage til at skabe bedre levevilkår for befolkningen. Den foreslåede vision og strategi skal ses i sammenhæng med de øvrige relevante strategier for Region Nordjylland og Aalborg Universitet. Indledning: Sundhedspersonalet er uddannet i den nyeste viden inden for deres fag. Patientbehandlingen handler om at bruge denne viden, men også om at søge ny viden om patienterne. Viden som kan udvikle nye og bedre behandlinger. Sundhedsforskningen handler om at arbejde systematisk og evidensorienteret med denne nye praksisviden. Vi vil arbejde strategisk for at fremme et tættere, hurtigere og mere effektivt samspil mellem region, sygehuse og universitet. Et samspil, hvor vi vil arbejde bevidst med at skabe en forandrende kultur, hvor vi skaber den bedste integration, så klinisk behandling, uddannelse og forskning smelter sammen i hverdagen i den måde, vi tænker og arbejder på. Sammensmeltningen har det formål, at forskningsresultater hurtigt skal kunne implementeres og anvendes i behandling og pleje af patienter, men også at problemer i praksis hurtigt kan gøres til emner for forskning. Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus har siden 2003 været universitetssygehuse, hvor der har været et samspil mellem sygehus og universitet, men det er vores ambition, at dette samspil skal udvides, forstærkes og fornyes. I denne proces er det afgørende at fokusere på forandringer af kulturen i vores organisationer. Det fælles perspektiv og den fælles ambition skal vise sig i den enkelte medarbejders måde at arbejde og samarbejde på. Vi er ved at planlægge og bygge et nyt universitetshospital, hvor uddannelser og forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet også får til huse i Dette er både en fysisk manifestation af det fremtidige stærke samarbejde og en stor mulighed for at gøre tingene anderledes og bedre. Denne mulighed skal udnyttes optimalt, og denne strategi for SUND I NORDJYLLAND skal ses som en forberedelse af dette. VISION Visionen for SUND I NORDJYLLAND er at skabe en stor, tæt integreret og værdidrevet helhed, der styrker delene. Hermed menes, at samarbejdet udgør en stor organisatorisk helhed, der giver os flere fælles ressourcer og mere virkekraft og styrke, end vi har hver for sig. Det handler dog ikke kun om, at de forskellige

37 organisationer skal udgøre en helhed i forhold til omverdenen. Samarbejdet skal også forandre arbejdsprocesserne i hver af organisationerne, så klinisk behandling, uddannelse og forskning går hånd i hånd. Denne integration skal ikke kun ske gennem strukturelle og organisatoriske tiltag, men allermest ved at fagpersonerne i hverdagen er drevet og motiveret af denne vision. At de vil den! Og oplever at de strategiske, strukturelle og ledelsesmæssige tiltag og forandringer understøtter deres arbejde med visionen. Hvis vi lykkes med dette, vil hver af vores organisationer styrkes af det. Behandlingen vil blive bedre. Uddannelserne vil styrkes. Og forskningen vil fremmes. Mere konkrete pejlemærker i visionen for SUND SAMARBEJDET er: Sundhed for og med borgeren. Vi vil behandle, uddanne og forske for at skabe mere sundhed for borgeren. At alle underviser og udvikler. En organisation, der tror på at viden, udvikling af viden og anvendelse af viden er en forudsætning for udvikling og forbedring, skal hele tiden arbejde med, at alle bliver klogere. Derfor er det vigtigt, at alle i vores organisationer uanset placering og opgaver har en forpligtelse til at dele og formidle viden samt udvikle sig selv og andre gennem såvel formaliseret læring, som gennem den læring, der sker ved løsning af arbejdsopgaver. Udvikling af morgendagens behandlinger. Solid og fagfællevurderet forskning er fundamentet i udviklingen af fremtidens behandlinger. På denne måde er vi evidensdrevet i det, vi gør. Nordjyllands udvikling. Inden for SUND SAMARBEJDET arbejder vi med sundhed. Men et sådant samarbejde mellem flere store organisationer i vores region vil få betydning, der rækker udover det sundhedsmæssige. Vi skal gennem SUND SAMARBEJDET fremme regional udvikling i det hele taget. Et stærkt fagligt kvalitetsbrand kan være med til at tiltrække gode studerende og medarbejdere til vores region. Og forskning og innovation kan være med til at skabe arbejdspladser i den sundhedsrelaterede private sektor. UDGANGSPUNKT Hvor er vi i dag med vores samarbejde? Hvad er vores strategiske udgangspunkt? Det er vigtigt at være klar over dette, så vi kan målrette vores fremtidige udvikling og forandring. Hvordan kan vi nemmest og bedst arbejde i retning af visionen, så vi får udnyttet og håndteret vores udgangspunkt? I dag er vores samarbejde kendetegnet ved følgende styrker: At være en lille region og landsdel kan også være en stor styrke. Vi har tradition for samarbejde og entreprenørskab. Vi er derfor allerede langt med vores samarbejde, og vi er kommet langt med udviklingen af en ny lægeuddannelse på Aalborg Universitet. Det pædagogiske fundament for Aalborg Universitets uddannelser er at tage udgangspunkt i konkrete og virkelige problemer (PBL, problembaseret læring). Vi er anerkendt både nationalt og internationalt for, at vi er stærke på udvikling af sundhedsteknologisk forskning, tæt samarbejde med det omliggende samfund og meget korte beslutningsveje. Vores nuværende samarbejde er også kendetegnet ved svagheder. Pengekassen er slunken, og der er meget langt fra beslutningstagerne i Østdanmark til det nordjyske. I den nordjyske hospitalsverden er der svage akademiske traditioner, og store udfordringer med at rekruttere læger. Der mangler læger ikke mindst læger i almen praksis, og det er vanskeligt at skaffe frirum i en travl klinisk hverdag til at udvikle og forske.

38 MÅL OG UDVIKLINGER Vi kender således vores strategiske udgangspunkt hvor vi er i dag. Vi ved også, hvor vi vil hen i fremtiden det er vores vision. Så handler det alene om, hvordan vi kommer derhen. Vejen derhen handler om at arbejde målrettet med følgende: Kulturen Strukturen Vores omverdens involvering i samarbejdet De faser vi skal igennem i udviklingen af vores samarbejde Kulturen Kulturen er krumtappen i udviklingen af samarbejdet. Uden en kultur, der understøtter samarbejdet og vil det, vil samarbejdet ikke lykkes på det ambitiøse niveau, vi gerne vil det. Engagerede fagfolk drives af, hvad de tror på, ser mening i og føler sig kaldet til Hvad er det så for en kultur, vi gerne vil fremme og se vokse frem? Vi skal have en VI-kultur. En vi-kultur der integrerer patientbehandling, uddannelse og forskning optimalt og som forbinder kvalitetsløftet i den spændende udvikling i at få forskningen tættere på patientbehandlingen og omvendt. Forskningen skal tættere på behandlingen, men klinikken skal også tættere på forskeren. Hvad betyder det? Det betyder, at vi for at få kvalitet i morgendagens behandling må lave en klinik, der optimalt fremmer den faglige udvikling og forskningen i den. Dette skal være en del af vores måde at arbejde på i hverdagen. Både fordi det fremmer sundheden i dag og i morgen, men også fordi det er spændende at lære nyt som fagpersoner. Kulturen skal også fremme tværfagligt samarbejde mellem alle faggrupper! Ikke mindst ingeniørerne og lægerne skal samarbejde endnu tættere for at styrke og udvikle det sundhedsteknologiske område, hvor vi har en klar styrke. Men alle fagområder skal i spil på nye og tværfaglige måder. Kulturen skal også gøre undervisning og uddannelse til en hel central del i vores udvikling, og det kontinuerte løft i kvalitet. Det skal være naturligt, at alle underviser andre og ikke kun sig selv. Konstant uddannelse er krumtappen i den kontinuerte forbedring, som skal drive vores udvikling. Ved løbende at prioritere uddannelse og faglig udvikling løfter vi konstant vores faglige niveau. Vores kultur skal udvikles til at blive en to do kultur. Vi snakker ikke kun om tingene, vi implementerer dem også. Aalborg Universitet og Region Nordjylland er allerede kendt for at være entreprenante. Der er ikke langt for ord til handling. Det skal vi udnytte og gøre centralt for vores fælles kultur. Fagfolk, der bruger tid på udvikling, vil gerne se, at der kommer noget ud af det. Anvendt forskning er den del heraf. Det skal vi udnytte og gøre centralt for vores fælles kultur. Hvis vi lykkes med samarbejdet og med at skabe en kultur, der vil en tættere kobling mellem klinisk praksis, uddannelse og forskning, så vil vi også få en kultur, der tiltrækker talent. Også talent der vil rejse langt for at blive en del af denne udvikling og denne kultur. Derfor er det også vigtigt fra starten at sørge for at ligge til rette for en international kultur. Det handler om Aalborg og Nordjylland, som en del af en global verden. Det er således helt afgørende, at vi arbejder med kulturen. At medarbejdere og ledere gør, hvad vi kan for at skabe grundlaget for den kultur, der virkelig vil fremme vores samarbejde. At vi tager dette med ind i vores egen tætte hverdag. Og skaber en kultur, hvor vi alle er med til at bygge en katedral vi slæber ikke bare mursten fra dag til dag. Som portøren på The Mayo Clinic, der siger jeg redder liv, når han bliver spurgt om, hvad han laver.

39 Struktur Vi skal ændre på strukturen der, hvor det giver mening. Den organisatoriske struktur skal ses som en løftestang, der hjælper os med at indfri det, vi gerne vil. Hvis vi gerne vil skabe en VI-kultur, skal strukturen ligge op til dette ikke hæmme det. Vores fælles organisation skal sikre gennemskuelige og smidige samarbejdsveje, som gør det nemt for forskere at etablere samarbejde med andre forskere eller klinikere eller omvendt. Vi vil derfor gennem alle vores forskellige ledelsesfora, udvalg mv., for at sikre en optimal gensidig repræsentation. Målet er at understøtter nem igangsætning af forskning og sikker implementering af forskningsresultater. I denne forbindelse får de kliniske professorer en central rolle. De skal gå forrest i arbejdet med at skabe en sammenhængende organisation, der kan integrere klinik, uddannelse og forskning på en nem og smidig måde, der fungerer i hverdagen. Det ligger allerede i den nuværende aftale om funktioner for professorerne, men vi skal gennemse, om der er steder i organisationerne, hvor deres opgaver kan præciseres yderligere i forhold til at fremme samarbejdet. Det er helt væsentligt, at vores struktur understøtter udviklingen af faglige netværk, samarbejder, teams, centre osv. Der er allerede nu i gangsat en proces med at fremme, at fagfolk finder sammen om en fælles faglig interesse. Disse processer skal understøttes også for at inddrage flere faggrupper om et tema. Målet er at igangsætte processer mod lyst- og interessedrevne fora er, hvor man fagligt diskuterer eksisterende og ny viden og betydningen for sammenhængen mellem klinik, uddannelse og forskning inden for området. Vores organisation skal understøtte den individ-drevne fremvækst af disse faglige fora, men vi skal også evne at tage dem alvorligt organisatorisk og ressourcemæssigt. Så vi får de faglige samarbejdsfora på tværs af vores organisationer, som giver allermest faglig og strategisk mening. Det kræver prioritering af ressourcer og inddragelse af disse faglige fora i den organisatoriske og strukturelle udvikling af vores organisationer. Vores omverden Vi skal skabe dette samarbejde og realisere denne vision gennem os selv. Alle medarbejdere og ledere skal arbejde for dette. Men vi skal ikke være alene om det. Vi skal så meget, som det giver mening involvere vores omverden vores eksterne interessenter. Visionen om SUND SAMARBEJDET skal ikke begrænses til vores organisationer, men skal række videre ud. En del af vores styrke er, at særligt Aalborg Universitet har en meget stærk forankring i det lokale samfund, hvor mange er stolte over det lokale universitet, og hvad universitetet har opnået. Der er desuden skabt mange virksomheder med rod i færdige kandidater fra universitetet. Støtten bag Aalborg Universitetshospital er også en del af den lokale forankring. Denne vision vil vi derfor inddrage andre i en form for open-innovation-tankegang, hvor vi involverer omverdenen i vores udvikling. De væsentligste interessenter er selvfølgelig borgerne/patienterne og de studerende, der skal hjælpe os med at realisere visionen om det tætte samspil mellem klinik, uddannelse og forskning. Vi skal have patienterne med i forskningsprojekterne og have dem til at give feedback til os. Det er også vigtigt i uddannelsessammenhæng. De studerende kan også involveres mere i forskningen. Student-lead-research er en stærk international trend. Andre interessenterne er også oplagte og helt centrale. Kommunen, erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner skal indtænkes i udviklingen af samarbejdet fra starten af. Hvis vi skal opfylde visionen om at være en driver for hele regionen, så har vi god grund til at indtænke kommuner og

40 erhvervslivet på en sådan måde, at de får indflydelse på udviklingen og føler ejerskab. Så det også bliver deres vision. I der hele taget er der mange interessenter, som kan blive tændt af denne vision. Dem skal vi have fat og involveret. Så visionen og samarbejdet spreder sig som ringe i vandet. Ingen stærke kræfter der gerne ville være med, skal stå uden for dette samarbejde. Vi har brug for alle positive kræfter. Faser Fire faser forekommer naturlige. Fase I år skal vi formulere vision og strategi. Vi skal sprede vision og strategi ud. Både for at trykteste den og for at skabe opmærksomhed, involvering og engagement. Vi skal også lave de rette analyser. Det er vigtigt at have styr på data, så vi ikke udvikler uden at tænke os ordentlig om. Hvor er det præcis vi vil hen? 2014 er også hvor vi får laver en overordnet projektplan for samarbejdet med en række implementeringsplaner. I det hele taget skal vi arbejde med at sikre god implementering i det fortsatte arbejde. I 2014 kan nogle af de allerførste pilot-projekter og småjusteringer af organisationsstrukturen og parametre også ske. Vi vil også arbejde for at få de væsentligste interessenter med i arbejdet med visionen. I det hele taget handler det om at skabe et ambassadørkorps, der virkelig brænder for visionen. Fase Næste år skal vi i gang med implementeringen. Her handler det i første omgang om at få faglige tværgående fora op af stå. Fora hvor man begynder at samarbejde på nye og mere integrerede måder. Så klinik, uddannelse og forskning kommer til at gå hånd i hånd. Når disse faglige netværk begynder at opstå/sættes i gang, så er det også vigtigt at arbejde med skabelse af VI-kulturen med de helt kulturelementer. Tværfaglighed og fokusering på vores styrkepositioner såsom sundhedsteknologi og medis er også problematikker som vil fylde i Vi skal også begynde at ændre strukturen og de parametre, der hvor det er vigtigt for at skabe flere tværgående samarbejdsprojekter tænkt på den helt rigtige måde. Vi skal også have involveret flere eksterne interessenter, så de tidligt kan blive involveret i de faglige netværk og på anden vis. Fase I denne periode skal vi have visionen, samarbejdet og de nye måder at arbejde på til at fylde mere i organisationerne som helhed. Alle klinikker skal arbejde med deres kultur, struktur og parametre. Ikke mindst så samarbejdet og de tværgående faglige netværk fremmes og kommer til at betyde mere for den kliniske måde at gøre tingene i hverdagen. Vi skal sørge for at alle vores patientforløb bliver bedre gennem denne måde at arbejde på. Og vi skal være sikre på at vores trivsel som personale bliver mindst lige så god gerne bedre. Mere faglig udvikling i hverdagen skal sikre dette. En række nye samarbejdsprojekter og -konstruktioner kan også se dagens lys i denne periode. Vi vil gerne have vores parametre til at trække endnu mere i retning af samarbejdet og visionen. Fase I denne periode kommer det nye hospital og organisationen som helhed på plads. Det er her vi fuldt ud sikrer, at vi lever efter denne vision, og at kultur, struktur, parametre og interessenter er ordentlig på plads. Det er også i denne periode og årene frem - vi gerne skal se resultaterne for alvor. Bedre sundhed for og med borgeren. At flere og flere uddanner sig. At vi gennem vores forskning får skabt morgendagens behandling. Og at vi virkelig er en driver for vores region. Vi skal gennem de rette mål og målinger kunne vise dette. Så vi også på dette punkt bliver evidens- og værdibaserede på samme tid. Vi skal både arbejde for visionen i SUND SAMARBEJDET fordi vi vil det, og fordi det er det, der giver de bedste resultater for borgerne ikke mindst de studerende og patienterne

41 Idé-udkast. SUND i Nordjylland Fokus på organisering af forskning Egon Toft, dekan Idé-udkastet skal ses som uddybning og eksemplifikation af det fælles strategiarbejde, der er igangsat mellem Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital (herunder Psykiatrien) og SUND, AAU. Dette strategiarbejde er beskrevet i dokumentet Fælles vilje til at skabe bedre sundhed i Nordjylland SUND samarbejdet i NORD. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital vil sammen skabe forskning, der fremmer sundheden på en måde der vækker international opmærksomhed og øger regionens vækstpotentiale indenfor medikoteknik. Den forbedrede sundhed skal baseres på et fundament af forskning med stor forskningshøjde. Dette notat skal belyse, hvordan man opnår målsætningen ved et tværfagligt potentielt banebrydende koncept. Der er opmærksomhed på, at forskningsresultater, der publiceres i de bedste tidsskrifter, oftest ikke følges op af sundhedsmæssig forbedring. Mange grundvidenskabelige forventede gennembrud når end ikke til klinisk afprøvning og endnu flere kliniske forventede gennembrud klarer ikke turen til den endelige brug i daglig klinisk praksis. Herudover er det et stort problem, at det tager lang tid at implementere veldokumenterede behandlinger og andre tiltag af betydning for sundheden (forebyggelse, diagnosticering, rehabilitering mv.). Der er derfor behov for mere implementeringsforskning og dokumentation af, at forskningen føres hele vejen til en forbedring af sundheden, dels via repetition af potentielt banebrydende nye resultater, dels ved at forske i og dokumentere implementeringen. Målsætningen betyder, at grundforskningen indenfor naturvidenskab og teknisk videnskab skal fokuseres på forskning, som med stor sandsynlighed kan anvendes til at fremme sundheden og / eller industriel vækst. Grundideen er, at sundheden i Nordjylland skal forberedes. Derfor: tænkes der i et relativt langsigtet perspektiv, nemlig frem til 2025 er udgangspunktet konkrete og dokumenterede sygdoms- eller sundhedsmæssige problemer i Nordjylland gennemføres forskning og implementering på en måde så Nordjylland på den ene side fungerer som Living Lab og på den anden side at så meget som muligt er nationalt og internationalt overførbar udvikles der nye modeller og metoder for problembaseret tværfaglig forskning og implementering I det følgende er der fokus på, hvordan den problembaserede forskning kan organiseres.

42 Forskningen skal organiseres i overordnede tematiske emner - interessegrupper, som tværfagligt skal arbejde med definerede mål for sundheden i tværvidenskabelige og tværsektorielle sammensætninger. Som et tænkt eksempel kan nævnes psykisk sundhed. Her kunne et mål være at arbejde med overdødeligheden for skizofrene patienter. For at arbejde med dette mål skal involveres lægelige kompetencer indenfor de basale forhold til sygdommen i form af psykologer og psykiatere, men desuden forskere med viden indenfor sukkersyge, højt blodtryk og pludselig hjertedød, som er følgesygdomme til skizofreni. Desuden skal der indgå organisationsforskere og beslutningstagere i kommuner og regioner, som kan føre implementering af nye guidelines ud i livet. Nye medicotekniske og farmaceutiske behandlinger og hjælpemidler skal repræsenteres i grupperne ved firmaer med interesse for at sidde i den pågældende interessegruppe. Interessegrupperne skal alle understøttes af en stabsfunktion bestående af forskere, som kan vurdere værdien af interessegruppernes vision og mål. Den understøttende funktion er indtil videre navngivet motorrummet og skal have ekspertise indenfor sundhedsøkonomi, epidemiologi / sundhedsvidenskab, kvalitetsudvikling og testning og afprøvning af nye former for udstyr. Når en interessegruppe er dannet formulerer den sine mål. De vægtes indledende ud fra sundhedsøkonomiske principper i motorrummet, så de rette mål prioriteres ud fra deres potentiale for at forbedre sundheden. Hvad får man for pengene? Når målene er fundet, skal der ligeledes i motorrummet eller i samarbejde med motorrummet opstilles konkrete måleparametre, som skal følges ved dataindsamling og brug af registre med epidemiologiske metoder. Forskerne skal i samarbejde med motorrummet udvikle planer og guidelines for implementering af forskningen via metoder, som anvendes af kvalitetsforskere og organisationsforskere. Medikotekniske og farmaceutiske virksomheder skal kunne henvende sig med nye produkter til motorrummet, som vil lave en sundhedsøkonomisk vurdering af om et givent nyt produkt sundhedsøkonomisk er værd at satse på og såfremt det er tilfældet hjælpe med at opstille en plan for afprøvning og implementering. Forskningen kan herved fokuseres i et antal 10? 15? interessegrupper, som alle hver især skal skabe en forbedring af sundheden med klare definerede mål. I hver interessegruppe kan indgå forskere fra Aalborg Universitetshospital (inklusive de andre regionale sygehuse), de fire fakulteter på AAU, repræsentanter fra Region Nordjylland, UCN, kommuner og virksomheder. I mere højteknologiske interessegrupper er deltagelse af virksomheder naturlig, mens kommunernes og UCNs involvering især vil forventes at være i interessegrupper, hvor direkte sundhedsfremmende aktiviteter vil være omdrejningspunktet. Fundamentet for at videreføre visionen er til stede. Der etableres en fælles forskningsstrategi mellem Aalborg UH, Region Nordjylland og Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, AAU. Der er ansat markante profilerede forskere indenfor epidemiologi, kvalitetsfremme, sundhedsøkonomi og sundhedsvæsenets organisering på AAU. For at fremme visionen skal der skabes opbakning til tanken blandt de involverede beslutningstagere i de offentlige institutioner, der tænkes at indgå i interessegrupperne. Der skal skabes klare regler for firmaernes involvering. Organiseringen af motorrummet skal afklares. Skal forskerne samles geografisk? Skal der etableres et samlet center? Nyt institut? Hvordan skal motorrummet finansieres? Der er allerede en del bevillinger, som tilgår de enkelte elementer i motorrummet.

43 Desuden skal der formentlig være et økonomisk incitament til at etablere sig i interessegrupper. Hvordan organiseres det? Hvordan etableres interessegrupper? Bottom up? Top down? Ideer til interessegrupper. Der er ingen prioritet eller ansvar. Det er kun eksempler på muligheder, så grupperne forventes ikke at være udtømmende: Ernæring / overvægt (ernæringsforskere, center for overvægtige børn, korttarmsforskere, sundhedsvidenskab, psykologi, UCN, kommuner, regionens ansvarlige for sundhedsprofil, fokeskolelærere) Mål: Vægt på forskellige klassetrin i folkeskoler, i gymnasiet, på session og ved start på universitetet. Fysisk aktivitet / motion (idrætsforskere AAU, UCN-fysioterapeut/lærer (idræt), kommuner, region som ovenfor, ortopæder, reumatologi) Skizofreni/ psykisk sundhed (se ovenfor) Molekylær cellebiologi (Forskere fra Klinisk Institut, Aalborg UHs laboratorieafdelinger / øjenafdelingen, bioteknologi på Tek-nat, involverede relaterede kliniske specialer, firmaer med nyt apparatur til diagnostiske tests) Billedcenter (Forskere på Aalborg UHs billedafdelinger, forskere på institut for medicin og sundhedsteknologi, Tekniske forskere fra Tek-Nat, firmaer, UCN radiografi) Smerteforskning (SMI, Mech Sense, Kræftcenter, Smerteklinikken, psykologi, fysioterapeuter, sygeplejersker) Regenerativ behandling (Stamcelleforskere, klinisk immunologi, ortopæder, good manufacturing practice faciliteter) Neurorehabilitering (SMI, Neurologisk afdeling, ortopædisk afdeling, reumatologisk afdeling, neurokirurgisk afdeling, UCN fysioterapi, ergoterapi) Lungefunktion (Center for modelbaserede beslutningsstøttefunktioner, lungemedicinsk afdeling, idræt, thoraxkirurgisk afdeling, anæstesiologisk afdeling) Kommunikation (Danish Institute for Humanities in Medicine, postgraduat træning og efteruddannelse, simulationscenter, firmaer)

44 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Dokument dato: Dokumentansvarlig: bbc Senest revideret: Senest revideres af: Proces strategiudvikling og -implementering på SUND Indholdsfortegnelse 1. Strategiens hovedbudskab 2. Form og terminologi 3. Strategiperiode 4. Relationen til andre interne og eksterne strategier, begivenheder o.lgn. - herunder SUND forretningsplan 5. Hvem skal inddrages i udvikling og beslutning af strategi? 6. Organisering af og hovedtidsplan for strategiudviklings-processen. 7. Den administrative organisering og support til strategiudvikling og implementering Ad. 1: Strategiens hovedbudskab Strategiens langsigte mål (2023) er at levere løsninger på sundhedsmæssige problemer. Der skal på grundlag af analyser identificeres et mindre antal (f.eks. 5) væsentlige sundhedsmæssige problemer. Strategiens delmål er at opbygge metoder og modeller for tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde der effektivt kan levere forskningsanalyser og bidrage til implementering i praksis SUND skal fastlægge en strategi og implementeringsplan for transformation af fakultetet fra etablering (1) og udvikling (2) (entreprenant udvikling og ledelse) til strategisk prioritering (3) og det modne miljø (4) (moden organisation og tydelig strategisk ledelse). Strategisk ledelse ud fra fokuserede mål. SUND skal strategisk primært orientere sig mod det globale (herunder det nordiske) og sekundært det nationale. Har afsæt i det regionale Der skal være en høj gennemsnitskvalitet i forskning og uddannelse (nu er der for meget i bunden ) Side 1 / 5

45 SUND og Aalborg UH/Region Nordjylland. Der skal udvikles strategiske mål for samarbejdet. (Implementeringsplan og konkrete værktøjer er afgørende for succes). Ad. 2: Form terminologi Strategi Strategien skal være kort (2 sider), og den skal indeholde et begrænset antal (5) overordnende strategiske mål, som har tæt sammenhæng med den fælles strategi for sundhed i Nordjylland (Aalborg UH / Region Nordjylland/ SUND, AAU). Strategien baseres på, hvorfor fakultetet er sat i verden (mission) og vision for fakultetet (ambitioner inden for synsfelt men uden for rækkevidde). Målene skal være målbare, og der skal defineres indikatorer. I videst muligt omfang skal strategien formuleres med mål og indikatorer af samfundsmæssig / sundhedsmæssig karakter (outcome / effekt). Strategien kan løbende udvikles / suppleres med delstrategier (f.eks. for forskning og uddannelse). Strategiudviklingsprocessen vil primært involvere de relevante organer og SUND ledelsesgruppe. Strategiimplementering Institutlederne, studieleder, forskerskoleleder, fakultetsdirektør har implementeringsansvar (hvordan indfries strategien) og skal i den forbindelse involvere medarbejdere og studerende. Der udarbejdes årsplaner for institutter, ph.d.-skole, skole, fakultetsadministration. Der formuleres indsatser og handlingsplaner som en del af årsplanerne. Der formuleres endvidere indsatser og handlingsplaner i form af tværgående projekter med dekanen som overordnet implementeringsansvarlig. Der udarbejdes skabelon til årsplaner, indsatser og handlingsplaner. Årsplaner. Heraf skal fremgå 2 (?) indsatser / handlingsplaner (gerne flerårige) med tilhørende indikatorer og måltal (som retter sig mod indfrielse af strategien, og hvor der sker koordinering / godkendelse og løbende opfølgning i ledelsesgruppen / dekanen). Evt. ressourceforbrug budgetteres. Endvidere træffer dekanen årligt med inddragelse af akademisk råd og ledelsesgruppen beslutning om evt. indsatser i form af projekter med styregruppe (kan også blot være en faglig ansvarlig) og en administra- Side 2 / 5

46 tiv projektleder. Kunne f.eks. være om eksternt finansieret forskning eller opbygning af kapacitet til efter- og videreuddannelse.. Implementeringsansvaret er således først og fremmest hos de decentrale ledere (dog dekan for så vidt angår tværgående projekter). Det skal derfor være tydeligt, hvad der forventes af lederne, det skal være overskueligt og der skal være dekan / prodekan-støtte. Ressourcer: Skal der i dekanens budget være en pulje til decentrale strategiske indsatser? Ad. 3: Strategiperiode Strategiperioden er og svarer til den periode, som SUND s forretningsplan dækker. Strategiperioden opdeles i to faser: Fase 1: (strategiudvikling (2014) Fase 2: Ad. 4: Relationen til andre interne og eksterne strategier og SUND forretningsplan Forretningsplanens investeringsplan og økonomiske forudsætninger i øvrigt vil have betydning for strategiformuleringen - men vil især have stor betydning for de indsatser / handlinger, der skal gennemføres i fakultetets enheder, eller som skal gennemføres som projekter. Der er i Forretningsplanen rigtig mange tiltag (indsatser), som der skal arbejdes med, en investeringsplan samt aktivitetsmål. Der skal være en tæt sammenhæng mellem SUND strategien og den fælles strategi RN / Aalborg UH / SUND, som forventes færdiggjort i AAU s strategi for forventes færdig sommer Dette giver mulighed for, at SUND kan levere in-put til AAU strategien med afsæt i SUND strategien. Ad. 5: Hvem skal inddrages i udvikling og beslutning af strategi? Akademisk råd: Skal godkende strategiplan efter indstilling fra dekan (og skal involveres i processen) 1 1 Fra AAU s vedtægt: 24. De akademiske råd for de videnskabelige hovedområder har ansvar for at udvikle og vedligeholde en høj akademisk standard og har herunder til opgave: 1) at godkende strategiplan for hovedområdet efter indstilling fra dekanen og inden for rammerne af den strategi, der fastlægges på institutionsniveau, 2) at udtale sig om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling, 3) at drøfte og indstille budget for hovedområdet til dekanen, herunder i forhold til stillingsallokeringer, Side 3 / 5

47 SU studienævn studieråd ph.d.-udvalg - institutråd Fakultetsadministrationen relevante områdeledere - fakultetsdirektør AAU: Rektor de andre dekaner Eksterne: Aalborg Universitetshospital; Kontaktudvalg Ad. 6. Organisering af og hovedtidsplan for strategiudviklings-processen Nedenstående er forslag til tidsplan for det SUND interne arbejde med strategi. Dvs. der er ikke lagt inddragelse af AAU interessenter eller Aalborg UH / RN (Kontaktudvalg) ind i tidsplanen. Efterår /8: SUND leder (SL): Strategiudvikling: - Kommentarer til Fælles strategi RN / Aalborg UH / SUND - Drøftelse og beslutning af plan for SUND strategiarbejdet 10/9: Akademisk råd: - Fælles strategi RN / Aalborg UH - Godkendelse af plan for strategiarbejdet 19/9 FSU: Orientering strategiarbejde 6/10: SL: Strategiudvikling. Indhold 29/10: Strategiudviklings-seminar (AR har i forvejen møde) med invitation til AR, ph.d.-udvalg, FSU, studieråd (dvs. formænd og næstformænd for studienævn), relevante områdeledere og SUND ledergruppen. Samt de administrative medarbejdere i institutter og skolesekretariat, der skal give ledelsesstøtte til især strategiimplementering november: Ledelsesseminar med deltagelse af ledelsen fra Aalborg UH på 1. dagen. 17. november: SL: Strategiudvikling og Organisering af strategiimplementering 4/12: AR: 1. behandling strategi 17/12: SL: Strategiudvikling og Organisering af strategiimplementering (herunder ansvarlige for årsplaner og projekter) Side 4 / 5

48 2015 Uge 4: 21/1 Akademisk råd 2. behandling og godkendelse af strategi Uge 6: SL Strategiimplementering: Drøftelse og beslutning af årsplaner og projektplaner Ad. 7: Den administrative organisering af og support til strategiudvikling og især strategiimplementering Strategiudvikling: SUND ledelsessekretariat og relevante områdeledere Administrativ overordnet styring af strategiimplementering: SUND ledelsessekretariat Strategimplementering: Finder sted i de enkelte enheder eller i form af projekter på tværs. Side 5 / 5

49 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Fortegnelse over sager godkendt af Dekanen i perioden / Periode Institut Kode Ansættelse/genansættelse af videnskabelige assistenter Fra Til Djordje Adnadjevic HST A2 Christinna Rebecca Olesen HST A2 Katsuhiro Matsumoto HST A2 Ask Schou Jensen HST A2 Michelle Vandborg Andersen HST A2 Hjalte Holm Andersen HST A2 Tanja Kim Jensen HST A2 Anja Flou Kristensen DCM 1F (barsel) Stavros Papioannou HST A2 Christine Benn Christensen DCM 1F Bahram Manafi Khanian HST 1F Rachita Verma HST A2 Ansættelse/genansættelse af Klinisk Assistent Leif Hoffmann DCM A1 Ansættelse/genansættelse af Klinisk Lærer Kirsten Schierup Freund DCM A2 Ansættelse/genansættelse af adjunkter (tidsbegrænset) Shellie Boudreau Christensen HST 1F Afshin Samani HST 1F Ansættelse af studieadjunkter Mathias Krogh Poulsen HST A2 Ansættelse/genansættelse af PostDoc Michael Skovdal Rathleff HST A2 Bevilling Ansættelse af lektorer Erik Elgaard Sørensen DCM A1 Ansættelse af klinisk lektorer Dan Dupont Hougaard DCM A2 Ute Hoyer DCM A2 Ansættelse af studielektorer Niels Nygaard Rossing HST 1F

50 Orlov Stine Dam Henriksen DCM Opsigelser Jens Peter Garne (klinisk lektor) DCM Mette Nielsen (klinisk lærer) DCM Opslag af stillinger Klinisk Assistent arbejdsmedicin (KA21402) Klinisk Assistent Patologi (KA21403) Klinisk Assistent Psykiatri med fokus på bipolare lidelser (KA21404) Klinisk Professor i Onkologi (KP017) Postdoc Laboratory of Neurobiology (P21424) Kodeforklaring A1: Ansættelse med opslag A2: Ansættelse uden opslag (tidsbegrænset) 1F: 1. forlængelse 2F: 2. forlængelse G: Genansættelse O: Oprykning Å: Overtaget fra Århus iflg. Aftale mel. Region Nordjylland og Aalborg Sygehus

51 1. september 2014 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: 4 den 10. september 2014 Dagsordens punkt nr. 8b: Meddelelser status nå ny stillingsstruktur pr. 1. september 2013 Sagsbehandler: Dini Boer Sagsfremstilling: Den centrale HR-afdeling har ændret tolkning af stillingsstruktur-cirkulæret, således at adjunkt og postdoc stillinger ikke tælles sammen i forhold til Lov om tidsbegrænset ansættelse. Det betyder, at man kan have tre tidsbegrænsede ansættelser som postdoc og tre tidsbegrænsede stillinger som adjunkt. Indstilling: Til orientering.

52 Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg HR-centeret Dato: Procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af ph.d.-grader i akademisk råd, SUND Nedsættelse af bedømmelsesudvalg og evt. tildeling af ph.d.-grader i akademisk råd, SUND i 2014 sker ved skriftlig høring jf. følgende plan: Punkter sendes i høring Frist for tilbagemelding fra AR Mandag 3. februar Mandag 10. februar Mandag 7. april Mandag 14. april Mandag 2. juni Tirsdag 10. juni Mandag 6. oktober Mandag 13. oktober Mandag 3. november Mandag 10. november Mandag 5. januar 2015 Mandag 12. januar 2015 Skriftlige høringer vedr. indstillinger om sammensætning af bedømmelsesudvalg til videnskabelige stillinger (og evt. tildeling af ph.d.-grader) vil blive udsendt via med en frist på 7 dage. Dokumentation der ligger til grund for nedsættelse af bedømmelsesudvalg vil være en oversigt over bedømmelsesudvalgets medlemmer med angivelse af, hvem der er formand samt CV er for de eksterne bedømmere og stillingsopslaget. Dokumentation der ligger til grund for tildeling af ph.d.-grader vil være indstilling fra instituttet, hvor den pågældende ph.d.-studerende er tilknyttet samt bedømmelsesudvalgets endelige indstilling. Tilbagemelding fra akademisk råds medlemmer Der skal aktivt meldes tilbage fra akademisk råds medlemmer. Ingen indsigelser Såfremt der ikke er indsigelser sendes der udelukkende svar/tilkendegivelse til sekretæren for akademisk råd. Indsigelser Såfremt der er bemærkninger og/eller indsigelser sendes der svar/tilkendegivelse til alle på akademisk råds mailliste. Side 1 af 2

53 Alle bemærkninger/kommentarer der måtte indkomme under en skriftlig høring, vil blive forelagt og drøftet med dekanen/formanden - hvorefter der vil ske tilbagemelding til akademisk råd via mail. Et medlem kan ligeledes begære en sag behandlet på det førstkommende møde i akademisk råd. Ved tvivlsspørgsmål vil sagen altid blive behandlet på det førstkommende møde. Inhabilitet Såfremt et medlem erklærer sig inhabil i relation til behandling af en konkret sag informeres sekretæren herom. Sekretæren informerer de øvrige af rådets medlemmer med information om, at den efterfølgende korrespondance ikke sendes til pågældende medlem. Vedkommende er ikke stemmeberettiget i den aktuelle sag. Medlemmet skal selv oplyse ved tilbagemeldingen, at sag nr. XXX ikke er behandlet grundet inhabilitet. Kontaktpersoner Der skal sendes mail til dekansekretær Ann Karina Schelde (aks@adm.aau.dk). Evaluering Proces for skriftlig høring evalueres på akademisk råds møde i januar 2015 mhp. at drøfte den fremadrettede proces for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af ph.d.-grader. Nærværende procesplan er senest opdateret den. 19. juni 2014 på baggrund af drøftelser på akademisk råds møde den 18. juni 2014, hvor det blev besluttet, at tildeling at ph.d.-grader kan tildeles via skriftlige høringer. Side 2 af 2

54 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Forskerskolen MAB 561/ Referat af ph.d.-udvalgsmøde den med indstillinger til Akademisk Råd. Tilstede: Referent: Ole K. Andersen (OKA) Thomas Graven-Nielsen (TGN) Ulrik Baandrup (UB) Søren Risum Kristensen (SRK) Steve Rees (SR) Trine Fink (TF) Erik Berg Schmidt (EBS) Michael Kruse Olesen (MIKO) Kirstine Sneider (KS) Helen K. Kristensen (HEK) Maria Bredvig (MAB) 1. Godkendelse af referat fra møde den Referatet blev godkendt med en enkelt ændring. 2. Tjekliste ifm bedømmelsesudvalg Diskussion af elementerne på tjeklisten. Det blev besluttet at tilføje enkelte ændringer, herunder at mindst det ene eksterne medlem af bedømmelsesudvalget skal have erfaring med ph.d.-vejledning/erfaring med ph.d.-bedømmelse. Desuden omformuleres redegørelsen, så det er tydeligt, at der er mulighed for en dispensation. Slutteligt tilføjes en 5 års periode til punktet: Intet publikationssammenfald mellem hovedvejleder og bedømmelsesudvalget. Endelig skal linket ændres. Sekretariatet fremsender den reviderede udgave til OKA og TGN, og derefter fremsender sekretariatet tjeklisten til institutterne. TGN meddelte, at Akademisk Råd har besluttet, at indstilling om ordstyrer fremover skal godkendes af forskerskolelederen og ikke af dekanen. Akademisk Råd har samtidigt besluttet, at hovedvejledere fremover kan være ordstyrere. 3. Oplæg til instruks til formand for bedømmelsesudvalg Diskussion af det fremsendte forslag. SRK foreslog at tilføje følgende til den nye passus: Det er forventeligt, at der kan være negativ kritik i forbindelse med en foreløbig indstilling, men der skal være sammenhæng mellem indhold og konklusion. I tvivlstilfælde kan der rettes henvendelse til TGN eller ph.d.-kontoret. 4. Ph.d.-kursusevalueringer 2013 Forskerskolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Telefon: Fax: Aalborg Universitet mab@adm.aau.dk Niels Jernes Vej Aalborg Øst

55 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Forskerskolen TGN har gennemgået evalueringer og synes, at det overvejende ser fornuftigt ud. Langt de fleste er tilfredse. Kun et enkelt kursus synes at have utilfredshed. Det ser underligt ud, at alle kurser scorer lige i midten med hensyn til assignments måske er det fordi, der ikke er opgaver?. Der laves en høringsperiode for dette punkt: I løbet af 10 dage bedes ph.d.-udvalget vende tilbage per mail. Der skal være tale om generelle/strukturelle problemer. Der samles op på kommentarerne, og det bruges efterfølgende i planlægningen af næste års kurser i september. Punkt på mødet i september: Evalueringsformer for ph.d.-kurser, dvs. bestå/ikke bestå. OKA: På et tidspunkt kan vi tale om, hvorledes selve kursusevalueringen skal foregå, dvs. skal det fortsat være i Survey Xact, spørgsmålenes udformning etc. punkt på næste møde. 5. Information til ph.d.-studerende om forsikring ifm studieophold TF vil gerne have, at de ph.d.-studerende informeres om, at de skal være opmærksomme i forhold til forsikring, når de rejser til USA/Australien. Universitetet kan ikke betale for dette. 6. Implementering af kursus omkring god videnskabelig praksis AR har besluttet et sæt retningslinjer for god videnskabelig praksis, herunder blandt andet et obligatorisk kursus om god videnskabelig praksis samt plagiatscreening. TGN uddelte introduktionskursusprogrammet fra KU. Diskussion af ambitionsniveauet for dette (½ -1 dag). Til sommer udkommer en e-bog om dette emne fra KU og AU. Ulrik og Trine vil gerne indgå i et udvalg omkring dette på mødet i juni skal der kigges på et udkast til dagsorden. 7. Ph.d.-manager: OKA berettede om næste skridt i forhold til udviklingen af ph.d.-manager, hvilket er seks måneders erklæringen. Denne forventes i drift medio marts. Der er en lille udfordring for forskerskolen, som for nyligt har vedtaget at bruge en portfolio model, hvor det er den ph.d.-studerende, der starter flowet. Det kan pt. ikke lade sig gøre nu, hvor det er hovedvejleder, der skal starte flowet. Derfor bliver der en interim periode, hvor mailen om udfyldelse til vejleder sendes cc til den ph.d.-studerende. Til september forventes udviklingen at være færdig, således at flowet starter hos den ph.d.-studerende. Der kommer en mail om dette til alle ph.d.-studerende og hovedvejledere. 8. Meddelelser: TGN orienterede om PURE-systemet, hvor afhandlinger fremadrettet skal indleveres, herunder det plagieringstjek der sker i processen. Forskerskolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Telefon: Fax: Aalborg Universitet mab@adm.aau.dk Niels Jernes Vej Aalborg Øst

56 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Forskerskolen 9. Eventuelt: SRK: Afsnittet om Key Methods i ph.d.-planen bør revideres til f.eks.: Key Methods and substudies. Ph.d.-udvalget tilsluttede sig dette. Forskerskolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Telefon: Fax: Aalborg Universitet mab@adm.aau.dk Niels Jernes Vej Aalborg Øst