Rapport om tyske mindretalsskolers økonomi på anlægssiden

Transkript

1 Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Rapport om tyske mindretalsskolers økonomi på anlægssiden 1. Indledning Undervisningsministeren har i februar 2014 nedsat en arbejdsgruppe, som har til formål at kortlægge de tyske mindretalsskolers økonomi på anlægsområdet med henblik på at pege på en varig løsning på ligestillingsspørgsmålet i forhold til det tyske mindretals anlægstilskud. 19. juni 2014 Sags nr.: M.391 Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 1. Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter for Undervisningsministeriet og Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN). Afsnit 6 indeholder arbejdsgruppens anbefalinger. 2. Generelle principper for danske tilskud til anlægsinvesteringer på de tyske mindretalsskoler I nedenstående oversigt er vist, hvordan folkeskolen, frie grundskoler og tyske mindretalsskoler finansieres på drifts- og anlægssiden i Danmark. Oversigt over finansiering af folkeskolen, frie grundskoler og tyske mindretalsskoler på drifts- og anlægssiden Drift Anlæg Folkeskole Kommunal Kommunal Frie grundskoler (1) Statslig Statslig Driftstilskud på 71 pct. af folkeskoleudgiften Fast tilskud pr. elev Tyske mindretalsskoler (2) Statslig Driftstilskud som fri grundskole, og særlige tilskud som sik- Statslig Fast tilskud pr. elev som fri grundskole

2 2 ring af ligestilling med folkeskolen (1) Hertil kommer indtægter fra forældrebetaling, donationer og kommunale tilskud. (2) Hertil kommer indtægter fra tilskud fra tysk side, donationer og kommunale tilskud. Til de frie grundskoler, herunder de tyske mindretalsskoler yder staten et driftstilskud på 71 pct. af folkeskoleudgiften ekskl. pensionsbidrag pr. elev 3 år før finansåret og tillagt et pensionstillæg. Herudover modtager de tyske mindretalsskoler årligt på driftssiden et særligt driftstilskud på 2,8 mio. kr., et supplerende tilskud på 10 mio. kr., samt et særskilt befordringstilskud på 2,6 mio. kr. Det særlige driftstilskud ydes som kompensation for omlægninger af tilskudssystemet, og det supplerende tilskud skal dække det særlige udgiftsbehov, som er nødvendigt for opretholdelse og sikring af skolernes ligestilling med folkeskolen. I forhold til finansieringen af de frie grundskoler, herunder de tyske mindretalsskoler gælder, at omkostninger til indvendig og udvendig vedligeholdelse er indeholdt i folkeskolens driftsomkostninger (og dermed i beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til de frie grundskoler), mens kommunernes udgifter til anlæg inden for folkeskoleområdet ikke indgår i beregningsgrundlaget. På anlægssiden modtager de frie grundskoler, herunder de tyske mindretalsskoler, et statsligt bygningstilskud til vedligeholdelse, renovering og udvidelser samt de hermed forbundne kapitalomkostninger. Det statslige bygningstilskud til de frie grundskoler, herunder de tyske mindretalsskoler, ydes på grundlag af antallet af elever 5. september året før finansåret. Den normale praksis er, at anlægstilskuddet pr. elev fastsættes som anlægstilskuddet pr. elev i seneste finansår reguleret med prisog lønudviklingen for anlæg. I 2014 modtager de tyske mindretalsskoler herudover et særtilskud til anlæg på 3 mio. kr. Det samlede årlige bygningstilskud til de tyske mindretalsskoler i perioden fremgår af nedenstående tabel 1. Der er endvidere anført tilskuddet pr. elev til de frie grundskoler, herunder de tyske mindretalsskoler, og det samlede antal tilskudsberettigede elever i de tyske mindretalsskoler i hvert af årene Tabel 1. Bygningstilskud i alt og pr. elev, og elevtal (tilskudsgrundlag) for de tyske mindretalsskoler Tilskud i alt (kr.) Tilskud pr. elev (kr.)

3 Elevtal Kilde: Statsregnskab og finanslove for , og Undervisningsministeriet. Skolerne kan disponere frit over de statslige tilskud - herunder bygningstilskud - så længe de anvender dem til de formål, som er beskrevet i loven. Bygningstilskuddet kan således også anvendes til den almindelige drift, og driftstilskuddet kan anvendes til vedligeholdelse af bygninger, renovering og andre større byggerier på skolerne. Derudover kan kommunerne yde frivillige tilskud til frie grundskoler, herunder også tyske mindretalsskoler. Frie grundskoler er selvejende eller - for så vidt angår tyske mindretalsskoler - ejet af Skoleforeningen og fungerer på private vilkår. For de øvrige frie grundskoler gælder, at de derfor efter dansk lov kan optage realkreditlån i bygningerne for fx at gennemføre renoveringsopgaver. Det betyder, at byggerier kan finansieres ved fast forrentede realkreditlån, der som regel afdrages over 30 år. I modsætning hertil fungerer folkeskoler på kommunale vilkår, hvilket betyder, at anlægsomkostningerne bogføres som udgifter i det år, hvor de opstår. For så vidt angår de tyske mindretalsskoler er deres muligheder for at optage realkreditlån begrænsede, uagtet deres status som frie grundskoler, jf. næste afsnit. 3. Låneoptagelse i det tyske mindretal Det tyske mindretal anfører, at der ikke som sådan er et regelgrundlag fra Forbundsrepublikkens side, der afskærer mindretallet fra at finansiere vedligeholdelsesarbejder eller nybyggerier via lånoptagelse. Undervisningsministeriet har på den baggrund i april 2014 rettet henvendelse til det tyske indenrigsministerium og bedt om at få tilsendt det juridiske grundlag for, at mindretallet ikke kan optage lån. Det tyske indenrigsministerium har i et foreløbigt svar oplyst, at de ikke vil kunne nå at svare indenfor tidsrammen for arbejdsgruppens arbejde. Den nuværende restriktive praksis er ifølge det tyske mindretal begrundet i følgende hensyn: a) Formuesikring Det tyske mindretal oplyser, at langt hovedparten af dets skolebygninger er opført med midler ydet fra Forbundsrepublikken. Som sikkerhed for disse midler er der fra tysk side stillet krav om, 3

4 4 at bygningerne ikke belånes, og at mindretallet i forbindelse med afhændelse af bygninger indhenter tilladelse fra Forbundsrepublikken til provenuets genanvendelse. b) Tilskuddenes karakter Driften af det tyske mindretals skoler er delvist finansieret via driftstilskud fra Forbundsrepublikken. Ifølge oplysninger fra mindretallet, er disse tilskud øremærket den løbende drift, og må ikke anvendes til renteudgifter eller til at afdrage på lån. I lighed med situationen i Danmark, hvor mindretallets skoler helt eller delvist er finansieret via anlægstilskud fra Tyskland, ejer det danske mindretals foreninger i Sydslesvig en lang række bygninger, så som skoler, børnehaver, forsamlingshuse m.v. opført med tilskud fra Danmark. I dag gives disse anlægsmidler som altovervejende hovedregel som tilskud uden øvrige bindinger. Historisk set er der dog blevet lyst et pant til fordel for den danske stat i forbindelse med bevillingstildelingen. Disse panter virker som en spærreprioritet således at bygninger ikke kan afhændes uden tilladelse fra Danmark (via Sydslesvigudvalget). 4. De tyske mindretalsskolers udgifter til anlæg og vedligeholdelse og soliditetsgrad De tyske mindretalsskolers udgifter til anlæg og vedligeholdelse i perioden fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2. Udgifter til anlæg og vedligeholdelse på de tyske mindretalsskoler Deutsche Schule Pattburg Førde-Schule Gravenstein Deutsche Schule Hadersleben Deutsche Schule Hoyer Deutsche Privatschule Feldstedt Deutsche Schule Lügumkloster Deutsche Schule Osterhoist Kindercampus Lunden / Deutsche Schule Deutsche Schule Rothenkrug Deutsche Privatschule Sonderburg Deutsche Schule Buhrkall Deutsche Schule Rapstedt Deutsche Schule Tingleff Ludwig-Andresen-Schule Deutsche Privatschule Apenrade I alt Kilde: Skolernes indberetning af regnskaber til Undervisningsministeriet og skolernes regnskaber. Opgørelsen er baseret på Regnskabsposten vedligeholdelse under ejendomsdrift. I det omfang anlæg finansieret af projekttilskud fra den tyske stat og delstaten Slesvig-Holsten er nettoficeret, er bruttoudgiften tillagt, med skolernes regnskaber som kilde.

5 5 Fordeling af anlægsmidler Tabellen herunder viser for perioden hvor meget det tyske mindretal har modtaget af anlægsmidler fra hhv. Tyskland og fra den danske stat: Tabel 3. Finansiering af anlægsudgifter ved det tyske mindretals skoler Løbende priser total Tyske tilskud Statslige taxametertilskud I alt Andel Tyskland 17,1 13,5 34,3 57,2 51,7 39,4 Andel Den danske stat 82,9 86,5 65,7 42,8 48,3 60,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: For så vidt angår de tyske tilskud baserer dette sig på oplysninger fremsendt af det tyske mindretal. Summerne stemmer ikke med udgifterne i tabel 2, da dette er de faktisk afholdte udgifter, hvorfor der heri også kan optræde andre finansieringskilder. Det skal bemærkes i forhold til tabel 3, at mindretallet hvert år modtager et fast beløb fra hhv. forbundsregeringen og fra Slesvig-Holsten. Disse midler fordeles centralt fra BDN efter ansøgning til alle mindretallets institutioner og foreninger. I 2013 udgjorde tilskuddet fra forbundsregeringen Euro, mens tilskuddet fra delstaten udgjorde Euro. De tyske mindretalsskolers og de frie grundskolers gennemsnitlige soliditetsgrad i regnskaberne for 2012 fremgår af tabel 4. Soliditetsgraden for de tyske mindretalsskoler er 82 pct., mens den for alle frie grundskoler er 36 pct. Tabel 4. Gennemsnitlig soliditetsgrad for de tyske mindretalsskoler og frie grundskoler i regnskaberne for 2012 Soliditetsgrad Tyske mindretalsskoler Frie grundskoler Anm. Soliditetsgraden er et nøgletal for egenkapitalen som andel i pct. af skolens aktiver. 5. Anlægsudgifter i folkeskolen. De gennemsnitlige anlægsudgifter (brutto) i folkeskolen i hele landet i fremgår af nedenstående tabel 5a. Tabel 5a. Gennemsnitlige anlægsudgifter (brutto) pr. elev i folkeskolen i Kr. Løbende priser Gns Enhedsudgift i folkeskolen

6 prisniveau Gns Enhedsudgift i folkeskolen Kilde: De samlede anlægsudgifter i folkeskolen opgøres som konto Anlægsudgifter excl. beregnede omkostninger. De gennemsnitlige anlægsudgifter (brutto) i folkeskolen i de fire sønderjyske kommuner i fremgår af nedenstående tabel 5b. Tabel 5b. Gennemsnitlige anlægsudgifter (brutto) pr. elev folkeskolen i de fire sønderjyske kommuner Kr. Løbende priser Gns Enhedsudgift i folkeskolen prisniveau Gns Enhedsudgift i folkeskolen Kilde: De samlede anlægsudgifter i folkeskolen i de fire kommuner opgøres som konto Anlægsudgifter excl. beregnede omkostninger. 6. Arbejdsgruppens anbefalinger. Arbejdsgruppen anbefaler følgende løsning til sikring af ligestilling af de tyske mindretalsskoler med folkeskolen på anlægssiden: At de tyske mindretalsskoler fra 2015 og frem modtager et årligt anlægstilskud svarende til 100 pct. af den gennemsnitlige anlægsudgift pr. elev i de 4 sønderjyske kommuner, hvor udgiften for hvert finansår opgøres som gennemsnittet af anlægsudgiften pr. elev i de seneste kendte 5 regnskabsår. Det årlige anlægstilskud til det tyske mindretal vil med denne løsning udgøre 5,4 mio. kr. i 2015 (2014 pris- og lønniveau), jf. tabel 1. Det svarer til en forhøjelse af tilskuddet på 2,9 mio. kr. i forhold til det nuværende anlægstilskud. Tabel 6. Løsningsmodel for anlægstilskud til tyske mindretalsskoler pris- og lønniveau (1) Bygningstaxameter på 100 pct. af gns. anlægsudgift i folkeskolen i de 4 sønderjyske Mertilskud kommuner i Samlet anlægstilskud (mio. kr.) 2,4 5,4 2,9 Anlægstilskud pr. elev (kr.) Antal elever (1) Tilskudsberegningen er baseret på, at de fire sønderjyske kommuner anvender de normale modeller for finansiering af anlæg af folkeskoler. Beregningen tager ikke højde for alternative finansieringsformer, som f.eks. OPP-modeller.

7 7 Arbejdsgruppen vurderer, at en ligestilling af det tyske mindretal med folkeskolerne i de omkringliggende sønderjyske kommuner er mest hensigtsmæssig, idet det må antages, at udgifter til bygninger i høj grad er geografisk bestemt. Arbejdsgruppen har ikke haft mulighed for at færdiggøre opgaven med at belyse forholdene vedrørende det tyske mindretals muligheder for optagelse af lån i bygninger. Undervisningsministeriet har rettet henvendelse til det tyske indenrigsministerium og bedt om oplysninger til brug for arbejdsgruppen, men indenrigsministeriet har ikke indenfor tidsrammen for arbejdsgruppens arbejde kunnet nå at give et endeligt svar. Arbejdsgruppen anbefaler, at Undervisningsministeriet i samarbejde med det tyske mindretal følger op på denne problemstilling.

8 8 Bilag 1 Kommissorium for kortlægning af det tyske mindretals økonomi Formål På baggrund af et Responsum fra den dansk-slesvig-holstenske arbejdsgruppe til behandling af ligestillingsspørgsmål ved finansiering af det danske og det tyske mindretals skoler besluttede et enigt Folketing at det samlede driftstilskud til det tyske mindretals skoler blev forhøjet med 2,5 mio. kr. i 2011 stigende til 4,6 mio. kr. i 2014 og frem med det formål at sikre økonomisk ligestilling mellem de tyske mindretalsskoler og folkeskolen. Som konsekvens heraf besluttede regeringen at yde et ekstraordinært anlægstilskud for 2014 på 3 mio. kr., således at mindretallets skoler i 2014 modtager hvad der svarer til de gennemsnitlige anlægsudgifter per elev i de 4 sønderjyske kommuner. På baggrund heraf igangsættes et kortlægningsarbejde, der skal pege på en varig løsning på ligestillingsspørgsmålet i forhold til det tyske mindretals anlægstilskud. Kortlægningen skal blandt andet undersøge følgende forhold, som ikke alle blev tilstrækkeligt belyst i det dansk-slesvig-holstenske responsum fra 2011: Forhold vedrørende mindretallets muligheder for optagelse af lån i bygninger Skolernes samlede danske tilskud Mindretalsskolernes anlægsudgifter i relation til folkeskolen i almindelighed og de sønderjyske folkeskoler i særdeleshed. Tidplan Kortlægningen af de tyske mindretalsskolers økonomi i forhold til anlæg gennemføres i det tidlige forår Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af medarbejdere fra Undervisningsministeriet samt af Bund Deutscher Nordschleswiger - og med kontorchef Steffen Jensen, Undervisningsministeriet, som formand.