Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende

Transkript

1 Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende stoffer Ask Vest Christiansen Institut for Idræt Aarhus Universitet Perron 3, Ungekonference, Korsør, Marts

2 Oversigt 1. Utilfredshed med kroppen en årsag? 2. Identitet, anerkendelse, selvtillid 3. Steroider en genvej til idealkroppen 2

3 Procentdel af mænd og kvinder der er utilfredse med deres kroppe Procentdel, am. befolkning Kvinder Mænd Thompson & Cafri,

4 Sportslige idealer Johnny Weismuller Michael Phelps Alain Bernard 4

5 Muskler og sex hænger sammen 5

6 Flex Wheeler Kate Moss Mænd tror at kvinder vil have mere muskuløse mænd end kvinder faktisk vil have. Kvinder tror at mænd vil have slankere kvinder end mænd faktisk vil have. Pope, Phillips et al

7 Unge fejlvurderer deres krop Edwards et al

8 Forandringer i den ideelle mandlige fysik erne 2001 erne 8

9 Forandringer i den ideelle mandlige fysik Bakhurst et al

10 Politiken 19. sept

11 Maskulinitetens krise Muskularitet har tidligere været forbundet med arbejdsdelingen mellem kønnene. Mænds optagethed af muskler skyldes en maskulinitetskrise. Mænd er ikke længere afhængige af deres muskelstyrke lavere samfundsmæssig status den tabte maskuline status skal genvindes gennem opbygning af det mest maskuline der findes muskler. Jay Cutler 11

12 Skal stræben efter muskler forklares kulturelt eller evolutionært? 12

13 13

14 Klassiske idealer 14

15 3 & 3 A) Vurder i hvilket omfang de typiske mand- /kvindeidealer er et resultat af menneskets natur eller af den kultur vi aktuelt lever i. B) Overvej på baggrund af hvad I kom frem til i A), hvilke muligheder vi har for at påvirke disse idealer 15

16 Roller, identitet, personlighed Roller: Socialt betinget. Man kan have flere af dem. Og forsvinder en er det ikke en tragedie (men måske ind i mellem en lettelse) Identitet: Socialt konstrueret, men man har kun en(?). Langt vigtigere projekt end rollen. Noget man tilkæmper sig i konkurrence med andre. Tragedie hvis man mister den. Personlighed: Ikke en social konstruktion. En væremåde, en kerne, nogle persontræk (de 5 store) der er temmelig stabile, og for 50% vedkommende kan forklares som arv. 16

17 17

18 Personlighedens fem store 1. Indadvendt - udadvendt (ekstraversion) 2. Bekymret - rolig (neuroticisme) 3. Konventionel - original (åbenhed) 4. Upålidelig - trofast (samvittighedsfuldhed) 5. Irritabel - godmodig (venlighed) 18

19 Centrale begreber Identitet Konkurrence Ære Anerkendelse 19

20 At skabe sig en identitet og få anerkendelse (Honneth) for det man gør, er centrale elementer i jagten på idealkroppen. Identitet Hvis mennesker bliver til i hinandens øjne er, er forholdet til andre ikke blot en tilfældig ramme om selvrealisering, men den arena hvor man bliver hvad man er. 20

21 Derfor er anerkendelse en mere frugtbar nøgle til en forståelse af vores bestræbelser (efter idealkroppen) end behovet for sikkerhed (Hobbes), lykke (Freud) eller selvrealisering (Maslow). Identitet 21

22 Konkurrence Konkurrencens logik hersker inden for alle samfundets områder. Det har en personlig dimension: at man vinder sin identitet på en løbebane, hvor man konkurrer mod andre. Det har også en social dimension: moderne samfund får en voldsom dynamik, fordi de uophørligt ophidser sig selv til at overgå sig selv. Konkurrencen giver både samfundet og den enkelte kraft og karakter. 22

23 Konkurrence og identitet Man bør derfor alt i alt være glad for konkurrencen. Den gør sporten, politikken, økonomien, videnskaben og kunsten bedre end den ellers ville have været. Konkurrencen er til gavn for alle, men samtidig gør den uundgåeligt forskel på vindere og tabere. 23

24 Ære Ære står i centrum for al sportslig konkurrence. Ærens logik handler om at blive husket, altså om at blive udødelig. Det man sætter en ære i, er det, der offentligt fremviser hvem man er. Ære handler om at føle sig anerkendt i forhold til ens selvudfoldelse. Ens ret til at gøre sig gældende over for andre og altså til at være sig selv. 24

25 Anerkendelse Vi har et begær efter andres begær. Hvad skal man gøre for at blive anerkendt i andres øjne? Vi har både et tingsbegær (materielle goder) og et menneskebegær (anerkendelse). Ens position i samfundet såvel som den anerkendelse man får, beror på udfaldet af de kampe man tager del i. Og med kampen følger anerkendelse, ære, respekt, hæder. 25

26 Anerkendelse Det er den sociale anerkendelse der i sidste instans opbygger selvværdet. Den sociale anerkendelse har to sider: Andres anerkendelse af personen Personens anerkendelse af sig selv. Derfor fører mangel på respekt også til mangel på selvrespekt. 26

27 Peter om selvtillid Jeg er aldrig blevet mobbet. Men jeg synes altid jeg har haft dårlig selvtillid. Både når det kom til pigerne og generelt. Men så mærkede jeg, da jeg begyndte at træne, at min selvtillid den voksede og voksede og voksede og man blev stærkere og stærkere. Og lige pludselig var man stærkere end dem man kendte omkring sig og lige pludselig var man større. Og så begyndte folk at have en anden tone og respekt overfor en. Tingene ændrede sig bare. Adfærden ændrede sig. Folks måde at tale til mig på ændrede sig. Og så får man en helt anden selvtillid. 28

28 Jeg vil sige, førhen da skulle der meget til for at jeg kunne score en pige. Det er i alt fald ikke noget problem længere. Tværtimod. Dengang kunne der gå år før jeg kunne komme i kontakt med en pige, men nu kan jeg næsten ikke være i fred, hvis jeg skal være helt ærlig. Men de fleste piger er kun ude efter kroppen. Peter om piger 29