Udkast til retningslinje om håndtering af fysisk og psykisk vold, herunder stillingtagen til politianmeldelse inden for 72 timer
|
|
- Sofia Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast til retningslinje om håndtering af fysisk og psykisk vold, herunder stillingtagen til politianmeldelse inden for 72 timer Sikre og trygge arbejdsforhold I Psykiatri og Social vil vi have sikre og attraktive arbejdspladser, hvor trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Tryghed og trivsel i det daglige arbejde er både med til at skabe gode rammer for behandling og pædagogisk støtte, og et godt arbejdsmiljø for de ansatte både ledere og medarbejdere. Det skal være så trygt og sikkert som muligt at gå på arbejde, derfor accepterer Psykiatri og Social ikke vold og trusler mod de ansatte. Dette gælder såvel fysisk som psykisk vold eller chikane rettet mod ansatte eller disses pårørende. I Psykiatri og Social skal afdelinger og områder gøre en aktiv indsats for at skabe sikkerhed og forebygge og håndtere arbejdsrelateret fysisk og psykisk vold, trusler og chikane, både i og uden for arbejdstiden. Psykiatri og Socials retningslinje for håndtering af fysisk og psykisk vold tager afsæt i følgende grundholdninger: Det er uacceptabelt, at ansatte udsættes for vold og trusler i forbindelse med udførelse af deres arbejde. Vold er aldrig den enkelte ansattes eget problem. Det er et arbejdsmiljøproblem, der vedrører hele arbejdspladsen. Den nærmeste leder har ansvar for at følge op i forhold til den enkelte berørte ansatte og i forhold til arbejdspladsen i tilfælde af vold, trusler og chikane. Ved tilfælde af vold eller trusler om vold mod ansatte, skal der ske politianmeldelse i de tilfælde hvor det vurderes at være sagligt og relevant. Formålet med denne retningslinje er at skabe en fælles holdning og en så ensartet tilgang som muligt, så Psykiatri og Social lever op til de skærpede krav om, at der skal være konkrete begrundelser i behandlingsmæssige og pædagogiske hensyn, hvis man skal undlade at politianmelde vold, trusler og chikane. Der er følgende væsentlige elementer, når man skal tage stilling til politianmeldelse af kriminelle forhold: 1. Hvis der er sket en strafbar handling, så skal handlingen politianmeldes, medmindre der er væsentlige konkrete forhold, der taler imod det. De væsentlige forhold skal dokumenteres af skadelidtes leder og lægges på skadelidtes personalesag som dokumentation til senere afgørelse af om vedkommende er berettiget til offererstatning eller ej. Der er angivet 5 eksempler fra Justitsministeriets vejledning i det vedlagte bilag. 2. Politianmeldelsen skal ske inden for 72 timer. Den korte tidshorisont betyder, at der skal være en kendt procedure i hver afdeling og område for hvordan man anmelder til politiet samt når at tage stilling til om der er forhold, der taler mod en anmeldelse, som så skal dokumenteres. Hvert LMU skal skrive deres procedure for forløbet og sikre, at alle i LMU området kender den. 3. Det er som udgangspunkt lederen, som tager ansvaret for at få anmeldt en strafbar handling til politiet. Det skal gøres ved en aktiv handling, det er ikke nok, at politiet har været forbi skadestedet for at optage rapport. Hvert LMU skal skrive deres procedure for forløbet og sikre, at alle i LMU området kender den. 1
2 4. Erstatning efter offererstatningsloven ydes som et supplement til den erstatning, der ydes efter arbejdsskadesikringsloven. Den enkelte arbejdsmiljøgruppe skal sikre, at hændelsen anmeldes som en arbejdsulykke. Regionens Forsikringsenhed gør opmærksom på, at en ulykkesanmeldelse ikke er garanti for at den godkendes som en arbejdsulykke, selvom hændelsen også er anmeldt til politiet. Politianmeldelse inden for 72 timer og anmeldelse af arbejdsulykken I arbejdsmiljølovgivningen betragtes voldsepisoder i forbindelse med arbejdet som arbejdsulykker. Det gælder både fysisk og psykisk vold. Der skal være tale om vold, alvorlige trusler eller anden personrettet kriminalitet i forbindelse med arbejdet, hvis der skal være mulighed for at søge erstatning efter offererstatningsloven. Det er kun, hvis der er tale om en strafbar handling omfattet af straffeloven eller tilholdsloven, hvor offererstatning og lovens krav om politianmeldelse er relevant. Episoden skal være anmeldt inden for 72 timer. Anmeldelsen kan foretages af skadelidte, arbejdsgiver eller andre. Det anbefales, at det er lederen eller lederens stedfortræder, som anmelder. Det er vigtigt, at det enkelte LMU tager stilling, og proceduren er kendt af alle på arbejdspladsen. Erstatningsnævnet kan dispensere fra kravet om politianmeldelse inden for 72 timer, hvis der er konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til eleven, patienten eller borgeren, som taler imod en politianmeldelse. Nævnet vil anmode arbejdsgiveren om en udtalelse om det præcise hændelsesforløb og om begrundelsen for at undlade at politianmelde episoden. Det er vigtigt, at skadelidte sammen med sin leder inden for 72 timer får beskrevet og dokumenteret hændelsen og får taget stilling til, om der er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til den skadevoldende elev, patient, borger m.v., der taler imod, at hændelsen bliver politianmeldt. Hvis det på baggrund af den pædagogiske og/eller behandlingsmæssige vurdering konkluderes, at der ikke er grundlag for en politianmeldelse, kan skadelidte dog stadig foretage politianmeldelse, hvis denne ønsker det. Dokumentation Beskrivelsen af forløbet og begrundelsen for ikke at politianmelde skal dokumenteres ved, at man lokalt lægger den på skadelidtes personalesag. På den måde kan man nemt finde dokumentationen frem, når Erstatningsnævnet efterspørger den. Procedure efter voldsepisoder: 1. Følg arbejdsstedets retningslinjer for håndtering af vold og trusler, herunder f.eks. tilbud om psykisk førstehjælp og debriefing. 2. Skadeslidte søger lægetilsyn hos egen læge eller på skadestue med henblik på behandling og dokumentation til en efterfølgende retssag. 3. Episoden registreres eller anmeldes som en arbejdsulykke. 4. Inden for 72 timer efter ulykken er sket, skal skadelidte og leder dokumentere, dvs. nedskrive hændelsesforløbet og samtidig vurdere i fællesskab, om der skal foretages politianmeldelse eller ej. Overvejelserne over om der skal ske politianmeldelse, skal foretages ud fra saglige, objektive hensyn i modsætning til en vurdering baseret på personlige holdninger og følelser, ligesom der i vurderingen skal indgå individuelle og ikke generelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige overvejelser. I nogle tilfælde bor den skadevoldende beboer, patient mv. på bostedet eller afdelingen, fordi retten har bestemt det. I de tilfælde vil det klare udgangspunkt være, at episoden skal politianmeldes. Begrundelsen for ikke at anmelde overtrædelsen til politiet skal i sådanne 2
3 tilfælde være særlig velunderbygget, hvis Erstatningsnævnet skal kunne se bort fra kravet om anmeldelse. Skadelidte kan dog stadig foretage politianmeldelse, hvis denne ønsker det. 5. Hvis vurderingen er, at det vil være uhensigtsmæssigt at foretage politianmeldelse, beskriver lederen ud fra de nedenstående spørgsmål til brug for dokumentation og overvejelse om politianmeldelse. Denne vurdering skal foretages inden for 72 timer efter voldshændelsen. Afdelingen eller området lægger dokumenterne på den ansattes personalesag. 6. Skadelidte får en kopi af vurderingen. 7. Arbejdsmiljøgruppen orienteres om resultatet af vurderingen. 8. Efterfølgende foretager arbejdsmiljøgruppen analyse af hændelsen med henblik på at forebygge lignende situationer fremover. Spørgsmål til brug for dokumentation og overvejelse om politianmeldelse 1. Beskriv kort hændelsesforløbet. Hvad skete der? 2. Er det en strafbar handling? Vurdér om der er en rimeligt begrundet mistanke om, at der er begået en straffelovsovertrædelse i den konkrete sag? Fx knytnæveslag, spark, kvælertag eller bid. 3. Handlede skadevolderen med fortsæt? 4. Er der sket personskade? Personskade forstås som fysisk og/eller psykisk skade. 5. Skal overtrædelsen anmeldes til politiet (72-timersreglen)? 6. Hvad bør noteres, hvis overtrædelsen ikke skal anmeldes til politiet? Den ansvarlige leder og skadelidte beskriver episodens faktiske omstændigheder og gør rede for de konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn i den pågældende sag, som taler mod en politianmeldelse. Notatet bør udfærdiges så tæt som muligt på hændelsen, så vidt muligt med tilskadekomne ansattes medvirken. Generelt formulerede betragtninger om pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn er ikke tilstrækkeligt. Brug eventuelt uddybningen i bilag 1 i Vejledningen om offererstatning LMU'ernes opgave De enkelte LMU'er for afdelinger og områder skal skrive et lokalt tillæg til denne fælles retningslinje, hvor ansvarsfordelingen i forbindelse med politianmeldelse tydeligt fremgår, og herunder hvordan man konkret får beskrevet og dokumenteret hændelsen og endelig hvordan man får anmeldt hændelse til politiet inden for fristen på 72 timer, også i ferieperioder. I det lokale tillæg kan LMU'er for afdelinger og områder desuden henvise til særlige lokale forholdsregler, fx hvis der er tale om patienter eller beboere under 15 år. Børn under 15 år kan ikke straffes. Det er dog sagligt og relevant at anmelde børn (og andre) til politiet, hvis det er nødvendigt for at sikre en ansat mulighed for at få tilkendt offererstatning hos Erstatningsnævnet. De enkelte LMU'er skal sikre sig, at alle er bekendte med den fælles retningslinje og de lokale aftaler eller tillæg. Opgave for LMU: Tag stilling og skriv jeres procedurer for: Hvordan sikrer I, at I får beskrevet hændelsesforløbet inden for 72 timer? Hvordan overholder I fristen på de 72 timer for politianmeldelse? Hvordan sikrer LMU, at alle er bekendte med den fælles retningslinje og jeres lokale aftaler og tillæg? Anmeldelsen kan foretages af skadelidte, arbejdsgiver eller andre. Det anbefales, at det er lederen eller lederens stedfortræder, som anmelder. 3
4 Arbejdsskadeerstatning og anmeldelse Hvad sker der når, der er foretaget en politianmeldelse? 1. Hvem foretager anmeldelsen? Det anbefales, at det er lederen eller lederens stedfortræder, der foretager politianmeldelsen. Ved skriftlig anmeldelse udarbejder lederen en beskrivelse af hændelsesforløbet i samarbejde med skadelidte. Herefter retter politiet henvendelse til anmelder, hvor det videre forløb aftales. Det skal ved anmeldelse fremgå, hvem der er involveret altså forurettede, anmelderen samt evt. vidner. 2. Kan skadelidte være anonym? Når man foretager politianmeldelse, skal man opgive navn, adresse og cpr.nr. Man kan således ikke være anonym, da skadevolderen har krav på at vide, hvem der har anmeldt personen. Man kan dog bede om adressebeskyttelse. Herved fjernes oplysninger om adresse og cpr.nr. fra politiets rapporter, så de ikke er tilgængelige for andre end politiet. 3. Fysisk overlast Hvis der har været tale om fysisk overlast, skal skadelidte søge læge/skadestue for at få dokumenteret og behandlet skaden. Det er vigtigt, at skadelidte gør lægen opmærksom på, at undersøgelsen/behandlingen er i forbindelse med en sag, der skal anmeldes til politiet. Politiet vil efterfølgende rekvirere en politiattest hos lægen. Skadelidte underskriver senere en samtykkeerklæring hos politiet, således at politiet kan indhente oplysningerne hos lægen. 4. Hvordan foregår afhøringen af skadelidte? Når der foretages politianmeldelse, skal skadelidte afgive forklaring til politiet. Fremstår skadelidte med skader, bliver disse beskrevet i politiets rapport. Selve afhøringen foregår ved, at man detaljeret fortæller om sin oplevelse til en politibetjent. Forklaringen bliver skrevet ned, og man har efterfølgende mulighed for at gennemlæse sin forklaring, komme med rettelser og til sidst underskrive sin forklaring. Underskriften er en ret skadelidte har, men er ikke tvungen. 5. Må man have bisidder med? Skadelidte må gerne have arbejdsgiver og/eller evt. bisidder med, når der skal afgives forklaring. Leder skal opfordre skadelidte til at medbringe bisidder efter eget ønske. Bisidder og arbejdsgiver er dog kun en støtte til skadelidte, ikke aktive deltagere i afhøringen. 6. Hvad sker der efter anmeldelsen er foretaget? Hvis politiets jurister efterfølgende vurderer, at der ikke vil kunne rejses tiltale, fx hvis det ikke tjener noget formål, at gå i retten med voldsmanden, fx en dement, vil skadelidte blive kontaktet. Skadeslidte har stadig sine rettigheder ift. Offererstatningsloven, uanset der rejses tiltale eller ej. 7. Eventuel retssag Efter at anmeldelsen er optaget og samtlige forklaringer er afgivet, afventer man sagens videre gang - altså om den går i retten eller evt. ikke kommer videre. Under alle omstændigheder bliver skadeslidte underrettet herom. Hvis politiet vurderer, at der kan rejses tiltale, foretages der afhøring af skadevolder og eventuelle vidner. Går sagen senere i retten kan skadelidte anmode politiet om en bistandsadvokat. 4
5 I arbejdsmiljølovgivningen betragtes voldsepisoder i forbindelse med arbejdet som arbejdsulykker. En voldsepisode skal anmeldes/registreres som en arbejdsulykke, uanset om der er fravær forbundet med episoden eller ej. Anmeldelsen skal ske inden for 9 dage. Den skadelidte har hermed mulighed for at få erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Region Midts Forsikringsenhed gør opmærksom på, at der imidlertid ikke er garanti for at få anerkendt arbejdsulykken, selvom den anmeldes til politiet. Ulykkes- og VTC-registrering Den nærmeste arbejdsmiljøgruppe kan hjælpe med at udfylde en ulykkesregistrering og en VTC-registrering (Vold, Trusler og Chikane). Afdelingens eller områdets arbejdsmiljøkoordinator står for at registrerede ulykker med behandlingsudgifter og/eller fravær bliver anmeldt. Erstatning efter offererstatningsloven ydes som et supplement til den erstatning, der ydes efter arbejdsskadesikringsloven. I bilaget nedenfor er der beskrevet eksempler på pædagogiske og/eller behandlingsmæssige grunde til at undlade politianmeldelse. Eksemplerne kan være med til at tydeliggøre, hvilke konkrete overvejelser man kan/bør foretage. Der kan dog stadig være andre årsager til at undlade politianmeldelse inden for 72 timer, der kan begrundes i den konkrete situation fx. hvis skadelidte på grund af den begåede voldshændelse har været i en tilstand, der kan minde om chok, besvimelse eller koma, eller det grundet hospitalsindlæggelse ikke har været muligt, herunder telefonisk, at anmelde forholdet rettidigt til politiet. Bilag Eksempler på pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn Eksempel 1 Et eksempel kan være en borger med autisme og betydelig psykisk funktionsnedsættelse, der har slået og sparket en socialpædagog på bostedet, hvor borgeren bor. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det vurderes f.eks., at mødet med fremmede mennesker vil være et indgreb i borgerens meget strukturerede hverdag, som vil bringe ham i affekt, og/eller at det har været vigtigt at beskytte ham mod unødige stimuli mv. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som begrundelse for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at borgeren ikke havde forsæt eller ikke forstod konsekvenserne af sin handling. Det skyldes, at dette ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Eksempel 2 Et andet eksempel kan være en udadreagerende 10-årig dreng, der kommer fra vanskelige sociale forhold, og som har svært ved skolearbejdet. I frustration har han i klasselokalet med knytnæve slået den lærer, der insisterende har bedt ham fokusere på et fagligt spørgsmål, som eleven ikke selv synes, han magter. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det vurderes f.eks., at drengen ville opfatte en politianmeldelse som et grundlæggende svigt fra de få voksne i hans liv, der skaber tryghed, at man kunne risikere at ødelægge en rigtig god udvikling, som drengen i øvrigt viser, og/eller at det er vigtigt for den pædagogiske relation til netop ham, at de voksne så vidt overhovedet 5
6 muligt kan rumme hans grænsesøgende adfærd, da han ellers ville føle sig bekræftet i, at alle er imod ham. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at drengen ikke kan straffes, fordi han er under 15 år. Det skyldes, at det ikke er et konkret og individuelt pædagogisk og/eller behandlingsmæssigt hensyn. Eksempel 3 Et tredje eksempel kunne være en velfungerende 12-årig skolepige. Efter et skænderi med sin bedste veninde er hun løbet grædende væk, og en lærer er fulgt efter hende for at tale hende til ro. I afmagt og fordi pigen endnu ikke har været klar til at blive trøstet, har hun slået læreren, der bliver ramt i ansigtet og får en mindre øjenskade. Pigen er bagefter ulykkelig over at have skadet læreren. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at det angrende barn ved blot at skulle på skolelederens kontor og få sine forældre underrettet har fået en sanktion, som har gjort meget stort indtryk på barnet, samtidig med at en anmeldelse til politiet og det er det afgørende element muligt ville være en decideret skadelig reaktion i forhold til netop dette barn. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks. pigens alder og til, at hun ikke havde til hensigt at skade læreren, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Eksempel 4 Et fjerde eksempel kunne være en psykiatrisk patient, der i en psykotisk tilstand fremsætter alvorlige trusler mod en sygeplejerske, fordi patienten som et led i sin sygdom er sikker på, at sygeplejersken indgår i en konspiration mod ham. Patienten er ikke på hospitalet i henhold til en dom. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at et møde med politiet vil føre patienten længere ind i psykosen, at det er vigtigt af hensyn til behandlingen at skærme patienten fra fremmede, og/eller at politianmeldelse vil være skadeligt for en begyndende behandlingsalliance. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at patienten ikke kan straffes eller ikke havde forsæt, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Eksempel 5 En femte situation kunne være en demensramt beboer på et plejehjem, der øjensynligt uden nogen grund slår en social- og sundhedshjælper, der kommer ind på beboerens værelse. Episoden anmeldes ikke, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at beboeren vil blive negativt påvirket af at blive konfronteret med sin handling ved en politiafhøring, og/eller at politianmeldelse vil have en skadelig effekt på beboerens begyndende accept af at være kommet på plejehjem. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. 6
7 Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at beboeren ikke er strafegnet eller ikke var klar over sin handling, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Bilag Oversigt over erstatningsmuligheder ved voldshændelser på arbejdspladsen. Der er forskellige muligheder for at søge erstatning hhv. Arbejdsskadeloven, Erstatningsansvarsloven og Offererstatningsloven (Voldsofferloven), der sætter forskellige rammer for erstatningens omfang. I tilfælde af vold mod ansatte er det som hovedregel Arbejdsskadeloven, der er den primære kilde til erstatning. Offererstatningsloven er en generel ordning for erstatning til ofre for forbrydelser. I tilfælde, hvor tab i forbindelse med en arbejdsskade ikke dækkes fuldt ud efter Arbejdsskadeloven, kan det være relevant for den skadelidte, at overveje, at rejse krav efter Offererstatningsloven, såfremt, der er tale om en forbrydelse. Erstatning efter Offererstatningsloven. Erstatning efter Offererstatningsloven er betinget af, at lovovertrædelsen som udgangspunkt er anmeldt til politiet inden 72 timer. Betingelsen om politianmeldelse kan fraviges, hvis forholdene taler for det. Det vil dog kun være i særlige tilfælde, som er: Konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn i den pågældende sag, som taler mod en politianmeldelse inden for den angivne tidsfrist. Dette gøres i form af et notat, hvor den ansvarlige leder gør rede for ovenstående. Notatet bør skrives hurtigst muligt efter hændelsen inden 72 timer efter hændelsen, og så vidt muligt sammen med den tilskadekomne og eventuel bisidder efter skadelidtes ønske. Hvis man ønsker at bruge muligheden for at få supplerende erstatning efter Offererstatningsloven, kan det efter sagens natur ikke ske anonymt. Erstatningsnævnet må vide, hvem der søger erstatning, og man kan også have behov for at få sagen yderligere belyst, fx ved forklaringer, også fra den skadevoldende part. Erstatning efter Arbejdsskadeloven. Hvis man har været udsat for vold og trusler i forbindelse med sit arbejde, vil der være tale om en arbejdsskade, der er omfattet af Arbejdsskadeloven. Region Midts Forsikringsenhed skønner, om tilfældet kan anerkendes som en ulykke, der er omfattet af lovgivningen, herunder hvilke udgifter der kan dækkes, fx psykologbehandling, fysioterapi eller medicin. Arbejdsskadeloven dækker ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og andet tab eller godtgørelse for tort, svie og smerte. Forsikringsenheden i Region Midt kan ikke træffe afgørelser efter loven, men skal i sin udtalelse meddele den tilskadekomne, at han eller hun kan kræve sagen forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) til afgørelse, hvis man ikke er enig i forsikringsmæglerens udtalelse. Forsikringsmægleren sender sin udtalelse til skadelidte, hvori der bl.a. vil fremgå, hvorvidt man mener hændelsen vil kunne anerkendes som en arbejdsulykke eller ej, samt hvilke muligheder skadelidte har for eventuel erstatning samt dækning af bl.a. behandlingsudgifter. Ved dødsfald eller sygdom ud over 5 uger, eller når der kan blive tale om varigt mén eller tab af erhvervsevnen, skal forsikringsmægleren sende anmeldelsen videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen). Erstatning efter Erstatningsansvarsloven. Erstatningsansvarsloven indeholder blandt andet bestemmelser om, hvad skadelidte kan få i erstatning, hvis en anden er skyld i, at pågældende kommer til skade. Loven giver mulighed for erstatning for tort, svie, smerte, samt tabt arbejdsfortjeneste, hvilket ikke er dækket af 7
8 Arbejdsskadeloven. Desuden gives der mulighed for erstatning ved fx biluheld. Udbetalingen sker fra regionens forsikringsselskab. Erstatning efter Erstatningsansvarsloven forudsætter, at der er en ansvarlig skadevolder, som er dømt som sådan. Bilag Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden Den 1. januar 2016 trådte nye arbejdsmiljøregler i kraft om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. De nye regler betyder, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, forebygges. Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden omfatter også trusler og anden krænkende adfærd, herunder trusler og krænkende adfærd, der fremsættes digitalt. Reglerne er med til at sikre, at man som ansat i Psykiatri og Social ikke bliver udsat for vold, trusler og anden krænkende adfærd på grund af sit arbejde, uanset hvor og hvornår dette måtte finde sted. Arbejdsgivers pligt til at risikovurdere Såfremt det er helt åbenlyst, at der ikke er en risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, skal arbejdsgiveren ikke gå ind i en dybere risikovurdering. Det kan fx være i tilfælde, hvor arbejdet ikke indebærer borgerkontakt. Hvis der derimod er risiko for arbejdsrelateret vold og trusler uden for arbejdstiden, har arbejdsgiver pligt til at vurdere risikoen for, at dette vil forekomme. Ligesom ved voldsrisiko i arbejdstiden kan arbejdsgiveren foretage denne vurdering ved bl.a. at se på: Den funktion, den ansatte besidder, herunder om den ansatte har beføjelser til at træffe beslutninger af væsentlig betydning for fx kollegaer og borgere. Hvad der kendetegner den borgergruppe, de ansatte arbejder med. Om der tidligere har været arbejdsrelaterede tilfælde med vold eller trusler over for ansatte, på eller uden for arbejdspladsen/i fritiden. Om der aktuelt er en særlig situation, hvor en person/borger kan være blevet vred som følge af et møde med en ansat, som derfor kan være udsat for en øget risiko uden for arbejdstiden. Vurderingen af, om det konkrete arbejde i arbejdstiden medfører risiko for arbejdsrelaterede vold m.m. uden for arbejdstiden skal foretages i forbindelse med det almindelige arbejdsmiljøarbejde, fx i den daglige tilrettelæggelse og planlægning af arbejdet og i forbindelse med arbejdspladsvurderingen (APV), hvor der bl.a. arbejdes med risikovurderinger. Vurderingen skal altså foretages løbende. Arbejdsgivers pligt til at vejlede Endvidere foreskriver de nye regler, at arbejdsgiveren skal fastsætte lokale retningslinjer for og vejlede de ansatte i, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan håndtere arbejdsrelateret vold og trusler uden for arbejdstiden. Det anbefales, at de lokale retningslinjer bl.a. omfatter: Hensigtsmæssig samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation. Hvordan ansatte kan aflæse og handle hensigtsmæssigt på advarselssignaler fra potentielt voldelige borgere. Konkret adfærd under optrappende arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstiden. Håndtering af trusler og anden krænkende adfærd fremsat digitalt, fx i sms, på , hjemmesider eller via sociale medier. Forebyggelse af vold uden for arbejdstiden følger de samme principper, som forebyggelse af vold inden for arbejdstiden. Fx mindsker en god konflikthåndtering på arbejdspladsen risikoen for, at borgere udøver vold mod ansatte, både i og uden for arbejdstiden. Arbejdsgivers pligt til at yde bistand ved eventuel politianmeldelse Skulle der finde vold eller trusler sted i den ansattes fritid, er den ansatte selv ansvarlig for en eventuel politianmeldelse. Arbejdsgiveren har dog pligt til at tilbyde den ansatte hjælp med en 8
9 eventuel politianmeldelse, såfremt arbejdsgiveren har fået kendskab til en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid. 9
1. Offererstatningsloven og arbejdsskader
Politi- og Strafferetsafdelingen Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner
Læs mere1. Offererstatningsloven og arbejdsskader
Ny vejledning om offererstatning http://www.justitsministeriet.dk/print/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2016/ny-vejle... Side 1 af 2 04-05-2016 Ny vejledning om offererstatning Onsdag 27. april 2016 Den
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen
Læs mereVold og trusler Vejledning
Vold og trusler Vejledning anmeldelse af arbejdsskade anmeldelse til Politiet anmeldelse til Erstatningsnævnet Vold og trusler om vold - i og udenfor normal arbejdstid Vold eller trusler om vold i forbindelse
Læs merePOLITIK FOR HÅNDTERING AF FYSISK OG PSYKISK VOLD
Maj 2016 POLITIK FOR HÅNDTERING AF FYSISK OG PSYKISK VOLD Sunde og attraktive arbejdspladser INDHOLD Forord 3 Mål 4 Holdning 5 Anmeldelse 6 Synlighed 7 Bilag 1 8 Retningslinjer for vurdering af evt. politianmeldelse
Læs mereArbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam
Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar
Læs mere- Kommer det til en voldelig episode, skal man forsøge at tale situationen ned og undgå fysisk indgriben.
VOLDSPOLITIK Mål: - Vi skal i hele vores adfærd forebygge konflikter og vold. - De ansatte skal have den nødvendige støtte og hjælp, når de har været udsat for overgreb med henblik på at begrænse følgevirkningerne.
Læs mereArbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Marts 2017 Regler om vold uden for arbejdstid Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelaterede hændelser med vold, trusler eller anden krænkende
Læs mereSÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER.
SÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER. TIL DIG, SOM ER TILLIDSREPRÆSENTANT ELLER ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Brolæggerstræde 9 1211 København K 7248 6000 www.sl.dk 2 SÅDAN HÅNDTERER
Læs meretil brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar
Læs mereNOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning
NOTAT Håndtering af sager om vold mod ansatte Indledning KL har i løbet af efteråret modtaget henvendelser fra flere kommuner vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder særligt
Læs mereKom i gang med at forebygge og håndtere trusler og vold
Kom i gang med at forebygge og håndtere trusler og vold FYSISK VOLD Fysisk vold er angreb mod kroppen, f.eks. overfald kvælningsforsøg knivstik spark slag skub benspænd fastholdelse kast med genstande
Læs mereUDSAT FOR VOLD ELLER TRUSLER PÅ ARBEJDSPLADSEN?
UDSAT FOR VOLD ELLER TRUSLER PÅ ARBEJDSPLADSEN? 1. Udsættelse for vold på arbejde er en arbejdsskade: Udsættelse for vold på sin arbejdsplads er en arbejdsskade, som skal anmeldes til Arbejdsmarkedets
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 507 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 15. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Jean Elisabeth
Læs mereRetningslinje for håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler om vold og chikane i Region Syddanmark
Retningslinje for håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler om vold og chikane i Region Syddanmark 1) Formål 2) Definitioner 3) Fremgangsmåde a. Arbejdsrelateret vold inden for arbejdstid b. Arbejdsrelateret
Læs mereRetningslinjer til forebyggelse af fysisk og psykisk vold.
Retningslinjer til forebyggelse af fysisk og psykisk vold. Sundhed og velfærd 1 Indhold: 1. Formål: Side 3 Formålet med retningslinjerne. Definition af fysisk og psykisk vold. 2. Forebyggelse af arbejdssituationer
Læs mereRingsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.
NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold
Læs merePolitik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold
Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov. Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd MEDARBEJDERE
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd MEDARBEJDERE Revideret 22.02.18 Retningslinjer for håndtering af trusler,
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereVoldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.
Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende
Læs mereAt bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende
Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler MED-udvalget 11.03.16 Indhold Formål... 1 Definition... 1 Forebyggelse af vold og trusler... 2 Anmeldelse til politiet... 3 Vold eller trusler om vold
Læs mereRetningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte
Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL
Læs mereArbejdsulykker og nærved-ulykker
Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive
Læs mereUdkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning
Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane Indledning Denne politik beskriver indsats mod vold, trusler, mobning og chikane i Region Sjælland samt de selvejende institutioner, som Region
Læs mereVoldspolitik. Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme
Læs mereTrusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.
Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole. Vold og trusler rammer ikke blot den enkelte ansatte på skolen, men påvirker det psykiske arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen. Derfor er forebyggelse
Læs mere(erhvervssygdomme) kan fx. En rygskade, som opstået ved lang tids arbejde i belastende arbejdsstillinger
Udkast til Norddjurs-folder om arbejdsulykker og nærved-ulykker Denne pjece handler om arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærved-ulykker fx for du viden om, hvad forskellen er, og hvordan man
Læs mereKorskildeskolens voldspolitik
Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor
Læs mereNOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. 1. Indledning
NOTAT Håndtering af sager om vold mod ansatte 1. Indledning KL modtog i løbet af efteråret 2015 henvendelser fra flere kommuner vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder
Læs mereRetningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger
Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet
Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper
Læs mereVoldspolitik Korskildeskolen
Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi
Læs mereVolds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune
Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre
Læs mereRetningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår
Læs merePolitik om vold, mobning og chikane mod ansatte i Region Midtjylland
Regionshuset Aarhus Politik om vold, mobning og chikane mod ansatte i Region Midtjylland Koncern HR, Udvikling Olof Palmes Allé 34 Postadresse:Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tlf. +45 7841 0003 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereVoldspolitik. Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune.
Voldspolitik Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune. Godkendt af Hoved MED-udvalget den 5. december 2016. Vision Varde Kommune er en arbejdsplads, hvor medarbejderne
Læs mereXclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse
Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af
Læs mereInstruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler
Instruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler Proceduren gælder for hele hospitalet i situationer, hvor medarbejdere i egenskab af ansatte på Rigshospitalet udsættes for vold eller trusler fra
Læs mereOVERORDNET VOLDSPOLITIK
Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for
Læs mereXclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse
Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at
Læs mereRetningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereNår medarbejdere udsættes for chikane eller injurier
Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.
Læs mereHjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse
10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,
Læs mereForord. Udarbejdet: Maj Side 1
Forord I Fredensborg Kommune skal det være sikkert og trygt at arbejde. Fredensborg Kommune har nul-tolerance overfor vold og trusler om vold mod kommunens ansatte. Selvom statistikkerne over arbejdsulykker
Læs mereSygepleje & Arbejdsmiljø
Sygepleje & Arbejdsmiljø En kommunal vinkel på sygeplejerskens arbejdsmiljø og de trusler sygeplejersken møder DSR, d. 29. september 2016 Anni Birkving Arbejdsmiljøkonsulent Center for Sundhed & Pleje
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereArbejdstilsynet: Regler, praksis og erfaringer
P r æs e nt at i Arbejdstilsynet: Regler, praksis og erfaringer Tilsynsførende Jeppe Kabell og Anna Mette Svanborg Fokus på vold uden for arbejdstid Politisk bevågenhed Politisk ønske Betydning for arbejdspladsen
Læs mereOverordnet voldspolitik for Lemvig Kommune
Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og
Læs mereArbejdsrelateret vold. - uden for arbejdstid
Arbejdsrelateret vold - uden for arbejdstid De grundlæggende regler Arbejdsgiveren skal gennem arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse forebygge risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret
Læs mereARBEJDSSKADE HVAD ER EN ARBEJDSSKADE? SKADEN ANMELDES
HVAD ER EN? PROBLEMSTILLING Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få skaden anerkendt som en arbejdsskade og få erstatning. Både fysiske og psykiske skader kan
Læs mereReferat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED
Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 13. juni 2016 Side 1. Mødedato: 13. juni 2016 Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Lokale 428 - Rådhuset Fraværende: Bemærkninger
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Der er bestemte regler for, hvornår og hvordan skaden
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø)
Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) I medfør af 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,
Læs mereBliv opdateret af Arbejdstilsynet
Bliv opdateret af Arbejdstilsynet - rundt om regler, tiltag og nyheder Oplæg ved Arbejdsmiljødagene den 22. marts 2018 Kirsten Elkjær Schrøder, Tilsynscenter Nord Program Viden om og erfaringer med bl.a.:
Læs mereVold og trusler om vold
Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig
Læs mereIndledning. Vi skal altid være på ofrenes side.
RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 4. september 2018
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 4. september 2018 Sag 145/2017 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Erstatningsnævnet (advokat Sanne H. Christensen)
Læs mereNår arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen
Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke
Læs mereSikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland
Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere
Læs mereVedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse af spørgsmål 33 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 2. august 2005.
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN Sag 200502976 25. august 2005 Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereVoldspolitik for Agerskov Børnehus.
Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende
Læs merehvis du kommer til skade på jobbet
hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages
Læs mereGuide for håndtering af vold og trusler.
Guide for håndtering af vold og trusler. Redskab til forebyggelse, håndtering og opfølgning på vold og trusler Det er målet at sikre et trygt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk, for alle skolens medarbejdere.
Læs mereDialog og konflikt i borgerkontakten
Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs mereDefinition på vold Fysisk: Slag Bid Spark Kast med ting Osv.
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Voldspolitik for Hovedgård Skole På Hovedgård skole vil vi gerne forhindre at vold forekommer, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne ved, hvordan de skal
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereTemadag CUD MED-Områdeudvalg & de dynamiske trioer. Arbejdsmiljø- og MED-arbejdet
Temadag CUD MED-Områdeudvalg & de dynamiske trioer Arbejdsmiljø- og MED-arbejdet v/arbejdsmiljøkonsulenter fra CPH Torben Søndergaard Nielsen tosni@naestved.dk/5674 Dorthe Erika Vang Jensen dojen@naestved.dk/5673
Læs mereSelvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen
Selvforsikret arbejdsgiver Camilla Folkersen 07-02-2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES er en selvejende institution, administreret af ATP, der behandler sager om arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven
Læs mereVOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.
Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet
Beslutningsforslag nr. B 46 Folketinget 2018-19 Fremsat den 20. november 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL), Karina Adsbøl (DF), Peter Kofod (DF), Peter Skaarup (DF), Kirsten
Læs mereFalck Danmark A/S Voldspolitik 2008
Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter
Læs mereVold mod socialrådgivere i Danmark
Vold mod socialrådgivere i Danmark Socialrådgivere tal om vold 21 procent oplever trusler om vold 7 procent oplever at blive hængt ud offentligt 2 procent oplever fysisk vold 3 drab på socialrådgivere
Læs mereVOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE
VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for
Læs mereProcedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune
Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Forord For at styrke arbejdsmiljøet er der truffet beslutning om at udarbejde en overordnet procedure og skemaer
Læs mere-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015
Magtanvendelser -Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud, skoler, SFO og klubtilbud, ligesom
Læs mereSkemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.
September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne
Læs mereVoldspolitik i Varde Kommune
Voldspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 26. august 2008 Vision Varde Kommune er en arbejdsplads hvor medarbejderne tilbydes tryggest mulige rammer for udførelsen af arbejdet. Ingen
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereFormål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.
Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative
Læs mereSærlige magtbeføjelser er alene tillagt politi, militær, fængsler, psykiatriske hospitaler, døgninstitutioner og opholdssteder.
Revideret Januar 2016 Magtanvendelser Procedurer og retningslinjer for dagtilbud og skoler mm. i Holbæk Generelt Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud,
Læs mereråd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereDelpolitik om vold, mobning og chikane
Regionshuset Viborg Koncern HR Skottenborg 26 Delpolitik om vold, mobning og chikane - i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500 HR-viborg@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Denne delpolitik handler
Læs mereRetsudvalget L Bilag 17 Offentligt
Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse
Læs mereNår arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?
Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er
Læs mereProcedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune
Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Forord For at styrke arbejdsmiljøet er der truffet beslutning om at udarbejde en overordnet procedure og skemaer
Læs mereDen røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed
Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat
Læs mereSagen vedrører spørgsmålet om Hillerød Kommune har pådraget sit et erstatningsansvar
Retten i Hillerød Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 2. juli 2018 i sag nr. BS 43-773/2017: 3F som mandatar for mod Hillerød Kommune Att.: juridisk konsulent Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Sagens baggrund
Læs mereForebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen
Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles
Læs mereværd at vide om arbejdsskader
arbejdsskader værd at vide om Hvis det sker for dig Kommer du ud for en arbejdsskade er det meget vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre for at få en eventuel erstatning. Denne pjece kan kan hjælpe dig.
Læs mereVOLD, TRUSLER OG MAGT- ANVENDELSE
VOLD, TRUSLER OG MAGT- ANVENDELSE Indhold Indledning... 3 Arbejdsskader generelt... 4 Hvad er en arbejdsskade?... 4 Anmeldelsespligt... 4 Erstatning efter arbejdsskadeloven... 5 Gå til lægen umiddelbart
Læs mereKommissorium. Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Lovafdelingen Dato: 5. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0908 Dok.: FRM40874 Kommissorium Arbejdsgruppen om en
Læs mereråd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mere5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37
5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:
Læs mereForebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum
Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for
Læs mereHar du været udsat for en forbrydelse?
Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,
Læs mere