Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Transkript

1 Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august

2 Forskellige former for førskolepædagogik Der kan identificeres to hovedtraditioner, en engelskfransk, hvor hovedvægten ligger på tidlig indlæring af akademiske færdigheder, og en nordisk, hvor der lægges mest vægt på at stimulere børnenes udvikling til at blive frie mennesker Begge traditioner har mange gode sider, når de iværksættes på en passende måde i forhold til børnenes udviklingstrin og de bør derfor kombineres, hvad der igen med fordel kan ske i forbindelse med læreplaner, hvor kreativitet, leg og læring udvikles i aktiviteter, som går på sociale kompetencer, sprogstimulering, tidlig bogstav- og taltræning, indføring i naturen og introduktion til den fælles kultur. OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD, Paris 2 2

3 OECD s undersøgelser OECD (2001): Starting strong Early Childhood Education and Care. OECD, Paris: Førskoletilbud kan bidrage til bedre resultater i skolen OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD, Paris: Førskoleområdet er utroligt vigtigt, ikke bare for børnenes sikre pasning, men også for at gøre dem parate til det videre uddannelsesforløb og for at sætte ind over for risikobørn og dermed også den sociale arv OECD (2004): Learning for Tomorrows World. OECD, Paris: Børnehaven bidrager, målt i 15-års alderen, med et læringsudbytte, der svarer til op til godt 1 års skolegang og det er størst i lande, der lægger relativt mest vægt på læring. 3 3

4 Udgifter i mia. (2005 priser) Årstal Netto Forældre Brutto ,1 6,9 34, ,0 7,1 34, ,9 7,1 33, ,8 7,1 33, ,8 7,2 34,0 4 4

5 Ændringer i dækningsgrad en stigning på knap 10% en stigning på 20% for de 0-5 årige en stigning på 58% for de 6 9 årige (SFO og fritidshjem). 5 5

6 Dækningsgrader årige 83% 2-årige 87% 3-5-årige 95% 6-8-årige 85% 9-årige 75% 6 6

7 Enhedspris pr. barn 2005 Vuggestueplads kr. Dagpleje kr. Aldersintegreret inst kr Børnehave kr. Fritidshjem kr. SFO kr. 7 7

8 Tiltag i Danmark de senere år 2003 Tosprogede skal have tilbud om sprogstimulering, hvis de har behov 2004 Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner 2007 Alle 3-4 årige skal sprogscreenes i børnehaven - er personalet klædt tilstrækkeligt på til disse udfordringer? - er der faktisk brug for flere systematiske initiativer, der kan udvikle dagtilbuddene? 8 8

9 Hvad ved vi i dag om dagtilbuddene? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning blev etableret på DPU i for i lighed med: Cochrane Collaboration fra 1993 og Campbell Collaboration fra at kortlægge evidensbaseret viden om henholdsvis det pædagogiske område, det medicinske område og det sociale område. 9 9

10 DCU betjener sig af internationalt anerkendte metoder og har indtil august 2008 leveret to redegørelser Forskningskortlægning og forsker-vurdering af skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0-6 årige. Kun 52 undersøgelser ud af 532 kom gennem nåleøjet Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole. Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartmentet, Oslo. Kun 70 ud af undersøgelser kom gennem nåleøjet

11 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0-6 årige Et flertal af studierne beskæftiger sig med kvaliteten af den pædagogiske virksomhed Over halvdelen af studierne drejer sig om de voksne i institutionerne, ikke børnene Kun få belyser, hvad der virker Flertallet anvender kun kvalitative metoder Hvor kvantitative metoder anvendes, er det overvejende deskriptivt Kun få undersøgelser beskæftiger sig med interventions- eller programevalueringer

12 Forskningskortlægning og forskervurdering af personalekvalifikationer i pædagogiske institutioner Personalet skal besidde kompetencer til at indgå i en social relation til det enkelte barn Personalet skal i relation til hele barnegruppen have kompetencer til at lede læringsarbejdet, herunder kunne lære børnene socialt og læringsmæssigt samspil Personalet skal have en høj didaktisk viden i forhold til leg- og læringsaktiviteter, herunder til at kunne sætte relevante mål, at sikre gennemførelse og resultatvurdering

13 Særligt at lægge mærke til Flertallet af studier er af etnografisk design Resultaterne stritter i alle retninger Der er ikke fundet nogen længdesnitsundersøgelser Brug af forklarende variable finder stort set ikke sted Der er fravær af viden om, hvordan danske daginstitutioner kan påvirke udsatte børn i en bedre retning Der er behov for viden om, hvad effekten af pædagogiske initiativer er Der er behov for viden om eksklusionsprocesser i forbindelse med handicap, etnicitet og mobning Udvikling af personalet i teams kan ændre holdninger til børn

14 LP modellen En model til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og tiltag Udgangspunkt er institutionens udfordringer og personalets egen pædagogiske praksis Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Personalet vælger selv strategier og initiativer og gennemfører i praksis Ingen færdige løsninger eller fælles metoder ingen vidunderkur, som alle skal anvende

15 LP arbejdsplatform Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering

16 Nogle eksempler på ideer til fokusområder Institutionens kultur, klima og værdier Det pædagogiske arbejdes indhold og arbejdsmetoder, herunder læreplaner og evaluering Personalets refleksioner over egen pædagogiske praksis Omgangstoner mellem voksne og mellem børn, voksne og forældre Institutionen som lærende organisation Relationer mellem børn og personale Relationer mellem børn Relationer til forældre Børnenes og forældrenes syn på institutionen Børnenes adfærd Sociale kompetencer Kompetencer i forhold til læreplanerne Børnenes engagement som aktører i eget liv og læring Udsatte børn Brug af IT til leg, læring og kommunikation med forældrene Rollefordelinger og ansvarlighed i personalegruppen

17 Spørgsmål til gruppearbejde Prioritér tre områder, der bør have særligt fokus Specificer hvilke elementer, der bør indgå i arbejdet med de tre områder Nævn de dokumentationsbehov, I kan identificere inden for de tre områder