Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August juli Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF C/B Jens Overgaard, Karen Johnson & Tina Bækgaard Laursen 13A Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Familieliv, Identitet og Kønsroller Titel 2 Ideologier og Styreformer Titel 3 Titel 4 Side 1 af 7

2 Titel Indhold Familieliv, Identitet og Kønsroller Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, s , 39-48, 57-71, Genopdagelse. Familien vender stærkt tilbage. Politiken Den danske mand. Mænd bruger mere tid på familien. Information Samfundsstatistik 2012: Husholdningsarbejde fordelt på køn. Samfundsstatistik 2012: Vielser og skilsmisser Kernestof Kim Beck Danielsen m.fl., Fokus 1 kernestof i historie, Fra antikken til reformationen, 1. udg., 3 oplag, 2009 s (værktøjskasser) Øvelser og begrebsgennemgang ud fra: Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, en grundbog til kultur og samfundsfaggruppen på HF, 1. udg., 1. oplag, 2009, s Kilde: Tale af Anders Fogh Rasmussen på 60-årsdagen for d. 29. august 1943 Kilde: Uddrag fra en dansk historiebog om den tyske besættelse Anne Løkke m.fl., Familieliv i Danmark 1550 til år 2000, Systime, 3. udg., 1. oplag, 1999, s. 7-11, 13-38, 50-64, , ,135 Kilde: Katekismus, 1538 Kilde: Landsbyen Hejninge, 1768 Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, en materialesamling, 1. udg., 1. oplag, Systime, 2011, s. 14. Synopsis Anne Løkke m.fl., Familieliv i Danmark 1550 til år 2000, Systime, 3. udg., 1. oplag, 1999, s.149, 237, Kilde: Brev fra far til søn om forelskelse, 1594 Billeder: Arbejdet, pengene og familiens behov, 1956 Kilde: Uddrag: Kære mor og Far! Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, en materialesamling, 1. udg., 1. oplag, Systime, 2011, s Kilde: En fattig barndom i København Supplerende stof r%c3%b8dstr%c3%b8mpebev%c3%a6gelsen Selvvalgte kilder om kvindebevægelsen til elevoplæg Side 2 af 7

3 Prærieindianerne I Virkeligheds- og verdensopfattelse hos naturfolk - Resner/Vinten, Prærieindianernes rel, Gyldendal 1996, s (uddrag), s.49 II Myte-rite forholdet - Resner/Vinten, Prærieindianernes rel, Gyldendal 1996, s (uddrag), s Fogde, Rød i en hvid verden, Nyt Nordisk Arnold Busck 1980, s (uddrag) - Brandstrup/Josephsen, Eskimoerne, Gyldendal 1992, s (uddrag) III Identiteten som mand hos prærieindianerne - Resner/Vinten, Prærieindianernes rel, Gyldendal 96, s , (uddrag) - Jürgensen, Siouxernes soldans, Jyllandsposten 16/11/92 - George Catlin-tegning/soldans, i Lundbye, Indianske skyggebilleder, Hernov 92 - George Catlin-tegning/soldans, i Prærieindianerne, Forlaget Skrifola 1966 IV Kvindeidentitet og -riter hos prærieindianerne - Fogde, Rød i en hvid verden, Nyt Nordisk Arnold Busck 1980, s (uddrag) - Resner/Vinten, Prærieindianernes rel, Gyldendal 1996, s (uddrag) Omfang Særlige fokuspunkter ¼ af samlet lektionstid Familietyper: Storfamilien, kernefamilien, den moderne og senmoderne familie. Samfundstyper gennem tiden: Det traditionelle samfund, overgang til industrialisering og urbanisering, det moderne samfund og det senmoderne samfund. Hertil begreber om social arv og socialmobilitet. Socialisation; herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisation Identitet og identitetsdannelse i en globaliseret verden Forholdet mellem samfund og individ. Herunder social kontrol, traditionsstyret vs. aftraditionalisering. Kompetencer, læreplanens mål, progression Træning i at kunne: - Anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg. - Anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien. - Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn. - Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi. - At anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale. - At forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien. Side 3 af 7

4 Faglige fokuspunkter Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Dansk historie og identitet. Bondefamilien og adelsfamilien i det traditionelle samfund Borgerfamilien og arbejderfamilien i det moderne samfund Kernefamilien i det senmoderne samfund Introduktion til kildeanalyse: - Forskellen på kilde og litteratur - Skriftlige og ikke skriftlige kilder - Fremadrettede og bagudrettede kilder - Første- og andenhåndskilde - Objektivitet/ subjektivitet - Samtidighed, tendens, hensigt og troværdighed Væsentligste abejdsformer Klasseundervisning Pararbejde Skriveøvelser Virtuelle medier: Danske politikeres Facebook-sider Klasseundervisning, pararbejde, elevoplæg, individuelle skriveøvelser. Fællesfagligt projekt: Synopsis og eksamenstræning. Titel 2 Indhold Ideologier og Styreformer Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, s Folketingets studiehæfte om Grundloven, fra Demokratikanon 2008, udgivet af Undervisningsministeriet. Uddrag om Demokrati-ets aktuelle vilkår nærdemokrati. Magtadskillelse hvad er meningen?, kronik af Jens Peter Christensen, Jyllands-Posten 17.november 2012 Side 4 af 7

5 Danmark mod Danmark, dokumentar DR2 Kernestof Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, i dansk perspektiv, Systime, 1. udg., 1. oplag, 2008, s. 9, 12-23, Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid, 1. udg., Gyldendal, s Ulrik Grubb m.fl., Overblik. Verdenshistorien i korte træk, Gyldendal, 2005, s , 59-61, 68-71, Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie, Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2. udg., 1. oplag, 2008, s Kilde: Perikles om Athens forfatning Kilde: Den gamle oligark Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, 1. udg., 1. oplag, 2006, s , 44. Kilde: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen. Kilde: Widukind om Haralds overgang til kristendommen. Dokumentar: Vores verdensarv, Monumenterne i Jelling. Kim B. Danielsen m.fl., Fokus 1, Fra antikken til reformationen, Gyldendal, 1. udg., 3. oplag, 2009, s. 115 Kilde: Grundplan for et kloster, 820 Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, i dansk perspektiv, Systime, 1. udg., 1. oplag, 2008, s (Kildeuddrag) Kilde: Pave Gregor d. 7. i brev til biskoppen af Metz, 1076 Kilde: Pave Innocens d Kilde: Bonifacius d. 8. Unam Sanctam, 1302 Kilde:Den tyske kejser Ludvig af Bayerns erklæring, udstedt på rigsdagen i Frankfurt 1338 Kim B. Danielsen m.fl., Fokus 1, Fra antikken til reformationen, Gyldendal, 1. udg., 3. oplag, 2009, s Kilde: Niccoló Machiavelli Fyrsten, 1513 Anne Løkke m.fl., Familieliv i Danmark 1550 til år 2000, Systime, 3. udg., 1. oplag, 1999, s. 152 Kilde: Ægteskabsbillede af Axel Rosenkrantz og Berethe Knobsdatter, 1551 Supplerende stof Virtuel gåtur i middelalderbyen Århus. Side 5 af 7

6 / ideologier og styreformer Alle tekster til emnet udleveret i samlet fotokopisæt til Kristendommen i blåt-lilla omslag Indhold Kernestof: 1/ Jesus Messias Mytisk verdensbillede - Bultmann, Mytologi og bibelforståelse, s Mk 1,9-13 / 1,24-27 / 13,23-27 // Apg 1,3-11 // Gal 1,3-4 Påske/retssag i Jerusalem - Mk 14,60-72 / 15,1-20 Pilatus: Josefus, Bellum II, Antiquitates XVIII, Henrettelse-gravlæggelse - Mk 15,21-47 / 16,1-8 - Blak, Julen hos en anarkist, Jyllandsposten 21/ Poulsen, Gåden om stjernen over Betlehem, Bikuben 4, 1990 Omfang Særlige fokuspunkter ¼ af samlet lektionstid Ideologi-begrebet Regressiv, progressiv og legitimerende funktion ved ideologier Socialisme, liberalisme og konservatisme De danske partier: SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre Konservativ, Socialdemokraterne, Radikale Venstre Det danske, politiske system; herunder magtens tredeling, parlamentarisme, Folketinget og Grundloven Fordelingspolitik og værdipolitik Kompetencer, læreplanens mål, progression: Træning i: - At redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng. - At anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien. - At kunne analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale. Faglige fokuspunkter: Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag. Religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv Athens demokrati Konge og kirkemagt (kampen mellem stat og kirke) Renæssancens bystater Adelsvælde Enevælde Side 6 af 7

7 opgave Kompetencer, læreplanens mål, progression: Øvelse i at kunne: - Indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale. - Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn. - Gennemføre en empirisk undersøgelse. - Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet Væsentligste abejdsformer Klasseundervisning Pararbejde Skriveøvelser Virtuelle medier Klasseundervisning, pararbejde, arbejde med fagligt stof ved hjælp af it., opgave. Side 7 af 7