Lærerkursus september Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse
|
|
|
- Mathias Steensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærerkursus september 2010 Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse
2 Program: Historie Kanonpunktet Absalon Historiekanon definition og indkredsning af begrebet Bertel Haarder om historiekanonen Fælles Mål 2009 for Historie Kanonpunktet Absalon rammefortællingen traditionen Didaktiske modeller sol-, sommerfugle- og integrationsmodellen Hermeneutisk spiral progression i læringen Didaktiske metoder og læremidler Materiale- og litteraturliste
3 Historie kanonpunktet Absalon Kanon definition: Kanon betyder rettesnor er en beskrivelse, der tjener som målestok eller forbillede! Kendt fra Bibelen de kanoniserede skrifter og kirkeretten kanonisk ret!
4 Historie kanonpunktet Absalon Bertel Haarder om historiekanonen: Tanken bag historiekanonen er, at den skal være med til at skabe en fælles forståelse af de kulturværdier, vi bygger vores liv og samfund på, og samtidig være med til at ruste de danske elever til at tackle den globaliserede virkelighed, vi lever i.
5 Historie kanonpunktet Absalon Historien bag Historiekanonen Den 30. juni 2006 modtog undervisningsminister Bertel Haarder et forslag til en historiekanon. Forslaget er en del af den rapport, der var udarbejdet af "Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen", som arbejdede i foråret Rapporten indeholder flere andre anbefalinger. Udvalget anbefalede, at 29 kanonpunkter skulle indgå i historieundervisningen. Det var tilstræbt, at alle kanonpunkterne fremstod som afgrænsede begivenheder og forløb, som repræsenterede væsentlige brud eller forandringer, eller som havde en symbolværdi, der gav klare signaler om indhold og muligheder for perspektivering. Det var tanken, at den kanonliste, som til sin tid skulle blive gældende, ikke betragtedes som en endegyldig liste, men som et stykke værktøj, der til stadighed kunne opdateres dynamisk kanon. Med vedtagelsen af de Fælles Mål, der gælder fra , er kanonen nu gældende.
6 Fælles Mål 2009: Link: proever%20og%20evaluering/faelles%20maal% aspx
7 Det nye i Fælles Mål 2009 i Historie: Fagformålet Historieskabte - historiemedskabende CKF-områderne antal og indhold Trin- og slutmål Dansk historie Danmarkshistorie indblik og udsyn Fra historiebevidsthed til historisk bevidsthed Fortællingen Kronologisk forståelse
8 Brug af historie Historiekanon kanonpunkter med perspektiveringer Historisk metode kilde- og materialekritik samt andre udtryksformer Overfaglig læseplan?! danskhed, kulturmøder og demokrati Undervisningsvejledningen Prøven Andet?!
9 Konsekvenser for undervisningen? Historie:
10 Om viden: Fokus på historisk viden paratviden: Hvornår var det nu det var?
11 Om kronologi: Relativ kronologi Absolut kronologi
12 Historie kanonpunktet Absalon Historie: Dannelse -historisk bevidsthed Refleksionskompetence Demokratisk handlekompetence Færdigheder kronologisk forståelse kildekritik Evne til problemløsning Kundskaber historisk viden Historiekanon
13 Historiekanon: Argumenter for og imod?!
14 Historiekanon: Ertebøllekulturen Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus
15 Reformationen Christian IV Den Westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandel Københavns bombardement Grundloven 1849
16 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget 29. august 1943 (Augustoprøret og Jødeaktionen) FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september 2001 Globalisering
17 Kanonpunkterne: Matrix: A) Signalement B) Begrundelse C) Perspektiver
18
19 Historiekanon: Kanonen handler primært om: Dansk historie Danmarkshistorien Dansk historie med udblik Verdens (europæisk) historie med indblik til og konsekvenser for dansk historie Historiske emner der vedrører den vestlige kulturkreds og den vestlige selvforståelse
20 Dansk Folkepartis forslag til en historiekanon: Hammurabis lov Det Athenske demokrati Den historiske Jesus Erobringen af Danelagen Knud d. Stores imperium Frihedsrettighedernes tilblivelse Parlamentarismens indførelse Systemskiftet Verdenskrig Danmarks tiltrædelse af Atlantpagten NATO 68-oprører Muhammedkrisen
21 Hvordan og hvor meget skal der arbejdes med historiekanonen?
22 Undervisning i kanonpunkterne skal kun udgøre 25 % af undervisningen! Fase 1: 6 stk. Fas2 2: 6 stk. Fase 3: 17 stk. Placering: Undervisningsvejledningen
23 Emnet Absalon er eksemplarisk: Emnet skal være: Væsentligt, vedkommende og perspektiverende!
24 Historie kanonpunktet Absalon Harry Haue, Syddansk Universitet: (Kilde: Kristeligt Dagblad temanummer d. 13. oktober 2007) Kanonpunktet Absalon er eksemplarisk fordi: A) Københavns grundlægger B) Sammensmeltning af konge- og kirkemagt C) Sammenhængende Danmarkshistorie - Saxo Gesta Danorum D) Danske korstog vendertogterne E) Statsbygger Legio muligheder for perspektiveringer til nutiden
25 Grundfortællingen om Absalon: Absalon ( marts 1201) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop og ærkebiskop. Født i Fjenneslev. Død d. 21. marts 1201 i Sorø Kloster og begravet i Sorø Klosterkirke. Fosterbror til Valdemar 1. den Store og bror til Esbern Snare. Absalon var af den indflydelsesrige Hvideslægt, hans forældre var Asser Rig og Inger Eriksdatter og hans farfar var Skjalm Hvide.
26 Indholdsfortegnelse 1 Liv 2 Sagn om Absalons fødsel 3 Absalons bispering 4 Støtteskibet Absalon 5 Eksterne henvisninger 6 Se også
27 Grundfortællingen fortsat: g_historie/danmarks_historie/danmark_f%c3%b8r_ Reformationen/Absalon
28 Grundfortælling De-konstruktion historisk metode, herunder kildekritik Re-konstruktion
29 Kanonpunkter perspektivering Synkront (rum geografisk.) Kanonpunkt Forskellige grupper Diakront (tid)
30 Historie fag i forandring Kanonpunktsperspektivering: Model 1: Solmodellen Undervisning i kanonpunktet med udblik fx kanonpunktet Absalon perspektivering til Hvideslægten Valdemarernes storhedstid dansk/nordisk middelalder og danskhed
31 Historie fag i forandring Model 2: Timeglas- eller sommerfuglemodellen: Kanonpunktets forudsætninger og baggrund/e Kanonpunktet forløb Kanonpunktets afledte konsekvenser - perspektiveringer
32 Integration af kanonpunkter i emner og temaer med problemstillinger! Emne: Konge- og kirkemagt i Danmark Kanonpunkt: Absalon Problemstillinger : Hv-spørgsmål åbne spørgsmål!
33 Ikke-kronologiske kanonpunkt vende tilbage Eksempel: Absalon kl. kulturmøde - kultursammenstød kl. Absalon Københavns grundlægger kl.: Danske korstog - vendertogterne
34 Hermeneutisk spiral
35 Hvordan kan man relevant udforme en fagplan for historie efter Fælles Mål 2009, hvori man tager hensyn til historiekanonen og at faget er et prøvefag? Bjergmarksskolemodellen, Holbæk
36 Samspil mellem historiekanonen og den mundtlige prøve i historie Er kanonpunkterne pensum? Skal der stilles spørgsmål i kanonpunkterne? Der kan stilles spørgsmål i kanonpunkterne ikke et must! Prøvespørgsmål med perspektiveringer tilbage i tid!
37 Kildekritikkens kernebegreber: identifikation, herunder ophavsmand, ophavssituation ægthed kildens sammenhæng, kontekst første-/andenhåndskilde primær- sekundær kilde
38 tendens (holdninger og værdier) erindringspolitisk/identitetspolitisk brug af kilden magt- og interesseanalyse model/figur og statistiklæsning Andet!?
39 Kilder til kanonen: Grundbog og lærervejledning Tekst og analyseskemaer kopi
40 Kildekritik Hvad er det for en kilde(dokumentarfilm, billede, lov, brev, tale osv.) Hvem har frembragt kilden (dens ophavsmand/afsender?) Var ophavsmanden til stede ved begivenhederne, han fortæller om? (første- eller andenhåndsvidne) Hvad var hans rolle i forhold til begivenhederne? Ophavsmandens forudsætninger for at fortælle om begivenhederne. Kildens synsvinkel/tendens? Osv. Hvornår er kilden blevet til? Ophavstidens verdensbillede/mentale horisont Tidsmæssig afstand mellem begivenhederne og kildens tilblivelse Hvor er kilden blevet til? Hvorfor blev kilden frembragt? (Hvad ville ophavsmanden opnå?) Hvem var de oprindelige modtagere? Og så: Kildens eller dele af dens troværdighed brugbarhed i forhold til det spørgsmål (den problemstilling) man vil under undersøge?
41 Hvordan kan man arbejde med indlæring af historisk viden om kanonpunkterne? Elevsøgning på nettet vedr. billeder og gengivelser af Absalon Klassediskussion om valg af gengivelse Print og laminering af valgte billede (farvekopi) Ophængning i klassen den råde tråd historiekanonen elevfortælling/er om billedet/gengivelsen
42 Læremidler: Fremstillinger diverse Danmarkshistorier Saxo Gesta Danorum, andre kilder Historiesystemer Temahæfter Portaler Faktion Spil Film Billeder Museer Genstande Byrum ekskursioner historiske spor, skulpturer og monumenter on location undervisning - samspil mellem arkæologi og skriftlige kilder
43 Til læreren: Et eksempel på en central fremstilling om Absalon og Hvideslægten!
44 Saxo: Gesta Danorum
45 Kildekritik: Eksempler: Saxo: Gesta Danorum Absalons testamente Absalons hemmelighed
46 Billeder og fremstillinger af Absalon: A) tekster sammenligninger B) billeder internettet bag om billedet skulpturen, monumentet - mindekultur Brug af historie!!!!
47 Film om Absalon: Film som kilde: Levn fremstillingstidspunktet Beretning den fortidige virkelighed Aflæsningstidspunktet nutiden Spillet om magten
48 Spil: Saxos Rejse, det historiske hus i Ringsted Udviklet til mellemtrinnet
49 Ekskursioner: Forberedelse, herunder logistik, tilgængelighed etc. På stedet: oplæg gensidig guidning Efterbehandling evaluering - dokumentation Gentagne besøg på samme sted museum, kirke etc.
50 Rekonstruktions- og værkstedsarbejde: Genskabelse af ting/produktion af genstande og opførelse af begivenheder knyttet til Absalon Hvideslægten og dansk/nordisk middelalder Fortællinger: Elevfortællinger, kontrafaktiske fortællinger!
51 Faktion: Historie Kanonpunktet Absalon Eksempler: Nils Aage Jensen: Absalon en biskop i krig, Politikens forlag 2006 Majken Block Skipper: Gunhilds kamp, Aschehoug 2005
52 Historieportaler: Clio on-line Danskhistorie.dk Danmarkshistorien.dk Natmus.dk
53 Når forlagene skriver historie nye læremidler til historie! Gyldendal Alinea og alle de andre!
54
55 Tre skud i kanonen, Alinea
56 Gyldendals små opslagsbøger Historie, Gyldendal Undervisning 2008 eller senere
57 Forlaget meloni.dk Udgivelsesserie: Historisk Bibliotek Serien dækker de vigtigste kanonpunkter med hovedvægten på dansk historie
58 Materialer til begynderundervisningen Historiske person- Ligheder Serien Tjek på historien
59 Alinea: Historien på prøve Gyldendal: Prøveoplæg til kulturfagene
60 Begynderundervisning:
61 Begynderundervisning - systemer:
62 CFUs samlinger og faglige konsulenter:
63 Materiale- og litteraturliste en ufuldstændig liste: Per Ingesman et al.: Middelalderens Danmark, GADs forlag 1999 Michael Kræmmer: Den hvide klan, Spectrum 1999 Marianne Johansen et al.: Thi de var af stor slægt, Skipperhoved 2001 Frank Birkebæk et al.: Absalon fædrelandets fader, Roskilde museums forlag 1996 Fælles Mål 2009 for Historie, Undervisningsministeriet Jens Pietras: Historiekanon Tykke Bertha eller løst krudt? Erik Lund: Historiedidaktikk en håndbok for studenter og lærere, Oslo 2009 Nils Aage Jensen: Absalon en biskop i krig, Politikens forlag 2006 Majken Block Skipper: Gunhilds kamp Slægten, Aschehoug 2005
64 Søren Elmerdahl Hemmingsen et al.: Historiekanon tre skud i kanonen, Alinea 2010 Per Staarup Søndergaard: Absalon, Meloni 2010 Claus Buttenschøn et al.: Find ind i historien 5. klasse, Alinea 2008 Thomas Meloni Rønn: Indblik og udsyn Historie for 4. klasse, Meloni 2009 Søren Elmerdahl et al.: Klar, parat, historie! grundbog 5. klasse, Alinea 2008 Se også flg. link fra Nationalmuseet: alon_statue.jpg&imgrefurl= m&usg= bstilzobomjykjjbbfnrxnkbrl0=&h=316&w=238&sz=24&hl=d a&start=10&zoom=1&um=1&itbs=1&tbnid=lx5oz1bjvs7ctm:&tbnh=117&t bnw=88&prev=/images%3fq%3dabsalon%26um%3d1%26hl%3dda%26tb s%3disch:1
65 Tak for denne gang! Kontakt:
Bilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Undervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk [email protected] Undervisningsplan for faget
Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen
Ertebøllekulturen 5400-3950 f.kr. Tutankhamon Ca. 1341-1323 f.kr. Solvognen Ca. 1350 f.kr. Kejser Augustus 63 f.kr.- 14.e.Kr. (Kejser fra 27 f.kr.) Jellingstenen Studieredegørelse Ca. 965 Absalon 1124-1201
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Hvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016
Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4
Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Indhold Formål for faget historie
Historie 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Nordisk 33 samarbejde i middelalderen 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 12 Kronologi og sammenhæng globale (fase 2) Læringsmål
Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af
Historie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon
Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon Af forskningschef Steffen Heiberg, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot Historieundervisningen i folkeskole og gymnasium, dens indhold
Delmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Crowning New York - World Trade Center
Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery
Historie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten
Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Fagområder: Historie, dansk og kristendomskundskab Kort beskrivelse: Kampen om magten er tre individuelle undervisningsforløb uden museumsunderviser med dertilhørende
Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen
Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Juni 2006 1. Indledning... 2 1.1. Udvalgets sammensætning... 2 1.2. Kommissorium for udvalget... 2 1.3. Udvalgets arbejde... 4 2. Sammenfatning
ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Den nye historiekanon
10 Til efteråret er der dømt historiekanon i folkeskolen, når 29 historiske milepæle fra Ertebøllekultur til 11. september skal indgå i historiefaget. Kommer eleverne til at huske disse highlights, eller
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv
Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv En kvantitativ og kvalitativ empirisk undersøgelse af historielæreres forståelse af deres undervisning i folkeskolen
ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Faglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Årsplan for skoleåret
Årsplan for skoleåret 2018-2019 Historie/Religion i 5. - 6. klasse Lærer: Kirsten Staal Denne årsplan er sidst revideret d. 1/7-2018 Generelt I år er der afsat 1 lektion til Historie-/Religionsfaget om
7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter
3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012
Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS
Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Undervisningsplan historie 9.klasse
Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.
Historiekanon - Tykke Bertha eller løst krudt?
Historiekanon - Tykke Bertha eller løst krudt? Lærerkursus Absalon september 2010 Historiekanonen - Tykke Bertha eller løst krudt? Siden august 2009 har Historiekanonen i historiefagets gældende læreplan
ind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE
2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er,
Årsplan for historie i 9. klasse
Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes
Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen
Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder
Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Historie Undervisningsvejledning
Historie Undervisningsvejledning 2019 Indhold 1 Om undervisningsvejledningen 3 2 Elevernes alsidige udvikling 4 2.1 Historie som et eksistentielt grundvilkår 4 2.2 Historiefaget og elevernes livsverden
DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne
100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Tema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN
Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Oplysningstiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni
ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
Opgavehæfte Biskop Absalon
Opgavehæfte Biskop Absalon Spor 1 - Opgave 1 Angiv på skalaen, hvad I mener. Begrund jeres svar. 0% betyder, at det kun var, fordi de var venner. 100% betyder, at det var, fordi Absalon var den bedste
KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter
Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og
Kan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
