Cykelstrategi Københavns Befæstning

Transkript

1 Cykelstrategi Københavns Befæstning Et samarbejde mellem Dragør, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Rødovre, København, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby Taarbæk Kommune November 2010

2 2 / Københavns befæstning Cykelstrategi Cykelstrategi Københavns Befæstning er udgivet af: Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Cykelstrategien er politisk godkendt i følgende kommuner: Tårnby, Dragør, Hvidovre, Brøndby, Rødovre, København, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Taarbæk i 2010 Projektleder: Camilla Liv Andersen Tekst: Henrik Aagaard (Dragør), Mikkel Broe Kjærvig (Tårnby), Per Jensen (Hvidovre), Pia Hansen og Per Christiansen (Brøndby), Tine Sand Gybeck og Pia Møller Hertz (Rødovre), Maria Streuli (København), Jesper Fog (Gladsaxe), Ole Thun, Thomas Gjerulff og John Nørskov Hansen (Gentofte), Hans Ove Pedersen, Erling Münster (Lyngby-Taarbæk)og Camilla Liv Andersen (Kræftens Bekæmpelse). Rådgivende konsulent: Center for Anvendt Kultur ved Ida Munk For henvendelse vedrørende Cykelstrategien: Kontakt Kræftens Bekæmpelse Telefon Mail: [email protected] Layout: Bysted Tryk: Zeuner Grafisk as Billeder: Mikael Colville, Lars Schmidt, Colourbox

3 Københavns befæstning Cykelstrategi / indhold / 3 Indhold S: 04 fra krudt og kanoner til kultur og natur S: 06 Cykelstrategiens Hvem, Hvad, Hvorfor og Hvordan S: 07 Vision S: 08 Værdier S: 09 københavns Befæstnings to cykelruter S: 10 Befæstningens Hurtigrute S: 12 Befæstningsruten S: 14 Dragør Kommune S: 16 Tårnby Kommune S: 18 Hvidovre Kommune S: 20 Brøndby Kommune S: 22 Rødovre Kommune S: 24 Københavns Kommune S: 26 Gladsaxe Kommune S: 28 Gentofte Kommune S: 30 Lyngby-Taarbæk kommune

4 4 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Fra krudt og kanoner til kultur og natur Fra krudt og kanoner til kultur og natur For ca. 200 år siden rettede englænderne kanonerne mod København og skød byen i brand. For at undgå lignende krig og kaos blev et af Danmarks største anlægsarbejder nogensinde sat i gang. Og i 1920 kunne arbejderne så lægge sidste hånd på byggeriet og Københavns Befæstning var klar til krig. Så galt gik det dog aldrig. Heldigvis. Det betyder, at Københavns Befæstning i dag er en af Europas bedst bevarede Befæstninger. Alligevel er de mange år ikke gået upåvirket hen over Befæstningen. Den trænger til en kærlig hånd, så den kan genopstå som en attraktion i verdensklasse, der byder på natur, kultur og friluftsaktiviteter. Med Projekt vitaliseringen af Københavns Befæstning skal dette ændres. Borgere og turister kan se frem til, at Københavns Befæstning genopstår som en sammenhængende helhed, der forener et stykke danmarkshistorie med enestående kultur- og naturoplevelser. Det storstilede projekt skal give Befæstningen tilbage til borgerne og de besøgende. Partnerne bag vitaliseringen er de ni Befæstningskommuner 1, Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og aldania. Kulturoplevelser på to hjul Uden for Danmarks grænser vækker vi begejstring med vores cykelkultur. Og der er alt mulig grund til at bygge bro mellem fortid og nutid ved at trække på denne del af vores hverdagskultur som et dansk varemærke, der signalerer sundhed, miljøbevidsthed og giver et levende byrum. Københavns Befæstning opleves bedst på to hjul! Med en cykel ved hånden kan besøgende komme helt tæt på fæstningsanlæggene og udforske den storbynatur og historie som anlæggene byder på. Cykelstrategien skal bidrage til at det bliver lettere at komme til og fra de forskellige fæstningsanlæg. De ni kommuner arbejder derfor sammen om to cykelruter; Befæstningens Hurtigrute, kaldet Hurtigruten, hvor en stor del af Befæstningen kan opleves på én dag og Befæstningsruten, hvor besøgende kan gå i dybden med de historiske detaljer. En cykelstrategi bliver til Med den danske cykelkultur som dynamo går ni Befæstningskommuner og Kræftens Bekæmpelse sammen om at udvikle en cykelstrategi. Strategien binder Befæstningen sammen rent geografisk og giver de ni kommuner en masse grunde til at arbejde sammen om infrastruktur, kulturarv og sundhed. For at opnå synergi i kommunernes tiltag opstilles en række kvalitetsmål for de to cykelruter, som skal gøre det attraktivt og oplagt at vælge cyklen, når turen går til Københavns Befæstning. Kommunerne har været fælles om udviklingen af Cykelstrategien, og godkendes politisk i alle kommunerne. 1 ) De ni kommuner er; Dragør, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Rødovre, København, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby Taarbæk

5 Birkerød Københavns befæstning Cykelstrategi / Fra krudt og kanoner til kultur og natur / 5 Farum Værløse Furesøen Hareskov Skovbrynet Holte Virum Sorgenfri Bagsværd Stengården Brede Fuglevad Lyngby lokal station Nærum Ravnholm Ørholm LYNGBY-TÅRBÆK Lyngby Jægersborg Klampenborg DÆMNING Ordrup GARDERHØJFORTET Kommunegrænser Befæstningsruten Hurtigruten Batterier Forter Voldanlæg Dæmninger Oversvømmelsesanlæg Måløv Ballerup Malmparken Skovlunde Herlev GLADSAXE OVERSVØ MMELSEN Buddinge Kildebakke Vangede Gentofte GENTOFTE Dyssegård Emdrup Charlottenlund Bernstorffsvej Hellerup Ryparken CHARLOTTENLUNDFORT Svanemøllen Husum KØBENHAVNS Bispebjerg Nørrebro Nordhavn TREKRONER Glostrup VESTVOLDEN RØDOVRE Brøndbyøster Rødovre Islev Jyllingevej Vanløse KB Hallen Hvidovre Ålholm Danshøj Flintholm Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Valby Solbjerg Forum Frederiksberg Vesterport Enghave Dybbølsbro Østerport Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Lergravsparken Brygge Amagerbro Øresundvej Høje Taastrup Taastrup Albertslund BRØNDBY Ellebjerg Sydhavn Sjælør DR Byen Amager Strand Sundby KØBENHAVNS Femøren KASTRUPFORT HVIDOVRE Friheden Åmarken Ørestad Bella Center Kastrup Lufthavnen Vallensbæk Brøndby Strand Avedøre Vestamager TÅRNBY Ishøj Hundige Greve DRAGØR Karlslunde KONGELUNDSFORT Cartography by Folia a/s,

6 6 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Cykelstrategiens Hvem, Hvad, Hvorfor og Hvordan Cykelstrategiens Hvem, Hvad, Hvorfor og Hvordan Hvem er Cykelstrategien for? Cykelstrategi Københavns Befæstning involverer først og fremmest de ni kommuner, der geografisk indgår i Københavns Befæstning. Strategien vedkommer derfor i første omgang særligt politikere og embedsmænd, og er tænkt som rettesnor for fremtidige beslutninger, der vedrører cykelruter og adgangsveje til Befæstningsanlæg i Københavns Befæstning. Strategien lægger op til konkrete samarbejder mellem nabokommunerne om bedre cykelforhold. Det kan kommunerne med fordel bruge til ansøgninger til den nationale Cykelpulje. Hvad er Cykelstrategi Københavns Befæstning? Med Cykelstrategien skabes fælles rammer for planlægningsarbejdet, hvad angår tilgængelighed til og sammenhæng mellem anlæggene i Københavns befæstning. De ni kommuner arbejder meget forskelligt med planlægning af infrastruktur for cykeltrafik. Det er derfor nødvendigt med en samlende strategi for alle kommunerne, der er retningsangivende og som sætter delene af Københavns Befæstning sammen til en helhed. Hvorfor går kommunerne ind i dette samarbejde? Med Cykelstrategien opnår kommunerne synergi med hinanden, dvs. at tiltag i hver enkelt kommune sættes i en større sammenhæng, hvorved det kommer flere til gavn. Derudover bliver kommunerne del af det storstilede vitaliseringsprojekt med projekter, der appellerer både til borgere og turister. På den måde får den enkelte borger gavn af det tværkommunale samarbejde i form af oplevelser, sundhed og velvære og kommunerne i form af bedre sundhed, miljø, bymiljø. Hvordan realiseres Cykelstrategien? Cykelstrategien får først liv, når den indarbejdes i kommunernes egne planer. Med vedtagelse af strategien afgiver den enkelte kommune en hensigtserklæring om at arbejde aktivt for at inkludere kvalitetsmålene og tiltagene i egne planstrategier og kommuneplaner. Kommunerne koordinerer deres indsatser på et årligt fællesmøde pr år indtil 2015 i forhold til Cykelstrategiens vision og mål.

7 Københavns befæstning Cykelstrategi / Vision / 7 Vision Visionen fungerer som ledetråd for kommunernes planlægning af cykelinfrastruktur imellem Befæstningsanlæggene. Visionen er ambitiøs men realiserbar. På den måde vil visionen gøre, at kommunerne hele tiden strækker sig lidt længere for at nå hinanden og nå målet. Mål De overordnede mål med Cykelstrategi Københavns Befæstning er: at Befæstningen bliver mere tilgængelig, sammenhængende og attraktiv for cyklister Visionen er at skabe to attraktive og sikre cykelruter med stærk fortællekraft. Ruterne kobler de unikke anlæg i Københavns Befæstning sammen til en helhed. at flere benytter Befæstningens cykelruter til aktiv transport til og fra arbejde, uddannelse og dagligdags- og fritidsaktiviteter at styrke det tværkommunale samarbejde og markedsføringen af Befæstningens to cykelruter

8 8 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Værdier Værdier Værdierne udgør et fælles grundlag for handling i kommunernes arbejde med at skabe gode cykelforhold og cykelruter imellem Befæstningsanlæggene. Værdierne skrives som en række statements, der står som visionære pejlemærker for det tværkommunale samarbejde. Værdierne Cyklisternes trafikale sikkerhed og oplevet tryghed har høj prioritet ved planlægning af cykelinfrastruktur. For borgere og turister Bedre cykelforhold er til gavn og glæde for borgere og turister, der alle får lettere ved at komme rundt på Befæstningen. Samarbejde på tværs Kommunerne løfter i flok, så Københavns Befæstning kommer til sin ret. Sund på cykel Flere borgere og mere tid på cyklen giver sundere og gladere borgere, der lever længere. Historien i front Befæstningens historie knytter kommunerne sammen brug den ved nye tiltag for cyklister. Sikker og tryg på cyklen Cyklisternes trafikale sikkerhed og oplevet tryghed har høj prioritet ved planlægning af cykelinfrastruktur.

9 Københavns befæstning Cykelstrategi / Københavns Befæstnings to cykelruter / 9 Københavns Befæstnings to cykelruter Københavns Befæstnings mange anlæg forbindes med to cykelruter, Hurtigruten og Befæstningsruten, der har hver deres kvalitet. En præmis er dog fælles for begge ruter og det er synligheden af de anlæg, som besøgende passerer på vejen. Der er derfor enkelte anlæg i Københavns Befæstning som ikke er med i ruten, da der ikke længere er noget at se. Ved planlægning af ruterne er der taget udgangspunkt i eksisterende veje og cykelstier. De tiltag som kommunerne planlægger at gennemføre for at forbedre cykelforholdene på de to ruter er markeret med stiplede røde linjer. Cykelforholdene er af forskellig standard på de to ruter. Det skyldes hovedsagelig den varierende fokus på cykelområdet i kommunerne, men også kommunernes topografi og den byplanmæssige udvikling omkring Befæstningens anlæg igennem tiden. Der er opstillet to sæt kvalitetsmål, som kommunerne kan navigere efter ved planlægning af bedre cykelforhold imellem Befæstningsanlæggene. Vestvolden De to cykelruter følger den 15 km lange Voldgade, som Vestvoldens hovedsti hedder. Hele Voldgaden bliver asfalteret og oplyst, og vil derfor være egnet til cykelpendling.

10 10 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Befæstningens Hurtigrute Befæstningens Hurtigrute Befæstningens Hurtigrute har en distance på ca. 64 km, hvilket gør det muligt at se et stort udvalg af anlæggene i Befæstningsringen på én dag. Ruten er fastlagt ud fra kriterierne at, den er den hurtigste, asfalterede og belyste vej imellem anlæggene. Derudover skal der være cykelsti eller baner hele vejen og lokalveje bør undgås. Kortet viser de Befæstningsanlæg som ruten passerer, samt de oplevelser og muligheder ruten indeholder. Tanken er, at de besøgende kan nå hele ruten på en dag og få fornemmelsen af Befæstningens oprindelige funktion som en beskyttende ring omkring København. Udover at besøgende oplever imponerende fort, batterier og volde på nærmeste hold byder Hurtigruten også på naturoplevelser gennem skov, eng og ved hav og sø. Det er en tur med kultur, historie, storby og masser af natur. I august 2010 blev Befæstningsløbet lanceret et motionscykelløb, der følger Hurtigruten. Med cykelløbet sættes der skarp fokus på cykelforholdene på Hurtigruten, da der er krav til vejenes kvalitet og rutens sammenhæng. Cykelløbet er en tilbagevendende begivenhed, der skal tiltrække flere cykelmotionister og pendlere til at bruge ruten i det daglige. Med cykelløbet eksponeres og markedsføres Hurtigruten og de Furesøen VESTVOLDEN RØDOVRE BRØNDBY OVERSVØMMELSEN GLADSAXE HVIDOVRE LYNGBY-TÅRBÆK DÆMNING GARDERHØJFORTET GENTOFTE KØBENHAVNS KONGELUNDSFORT CHARLOTTENLUNDFORT KØBENHAVNS DRAGØR TREKRONER TÅRNBY KASTRUPFORT Kommunegrænser Hurtigruten (ca. 64 km) Batterier Forter Voldanlæg Dæmninger Oversvømmelsesanlæg Cartography by Folia a/s,

11 Københavns befæstning Cykelstrategi / Befæstningens Hurtigrute / 11 mange Befæstningsanlæg, som deltagerne passerer på turen. På den måde kan cykelløbet virke som en øjenøjner for det unikke og storslåede anlæg som befæstningen er. Kvalitetsmål Hurtigruten Kvalitetsmålene for Hurtigruten skal sikre at besøgende kan nemt, hurtigt og bekvemt kan cykle fra et anlæg til det næste. Alle kvalitetsmålene lever op til gældende vejregler og kan derfor nemt bruges ved planlægning af nye tiltag. Fremkommelighed: Besøgende skal komme så hurtigt som muligt mellem Befæstningens anlæg. Cykelruten skal være den mest direkte, og trafikanter skal være adskilt. Der skal være god plads på stien. Tilgængelighed: Ruten skal være sammenhængende. Den skal være godt skiltet på selve ruten og nem at finde hen til. Der skal være for så vidt muligt være cykelparkering ved attraktionerne. Komfort: Ruten skal være asfalteret hele vejen. Belægningen skal være jævn og farbar hele året rundt. Sikkerhed og trafikal tryghed: Ruten skal være sikker, og cyklisten skal føle sig tryg i trafikken. Social tryghed: Ruten skal være belyst, og der skal være gode oversigtsforhold.

12 12 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Befæstningsruten Befæstningsruten Befæstningsruten har en distance på ca. 90 km, hvor alle anlæg, der har en væsentlig historisk betydning forbindes. Ruten er fastlagt ud fra kriterierne at den så vidt muligt skal gå via grønne, rekreative områder og undgå store trafikerede veje. Variationerne af rutens underlag for eksempel mellem asfalt, grus, brosten og jordstier bidrager til en fornemmelse af den forandring Befæstningen har gennemgået. Kortet viser de Befæstningsanlæg som ruten passerer, samt de oplevelser og muligheder ruten indeholder. Furesøen OVERSVØMMELSEN GLADSAXE LYNGBY-TÅRBÆK DÆMNING GARDERHØJFORTET GENTOFTE CHARLOTTENLUNDFORT Kommunegrænser Befæstningsruten (ca. 90 km) Batterier Forter Voldanlæg Dæmninger Oversvømmelsesanlæg På Befæstningsruten får de besøgende detaljerne med. Ruten forbinder anlæggene i alle ni kommuner med Fortunfortet som det nordligste punkt og Kongelundsfortet som det sydligste punkt. Befæstningsruten kører primært ad grønne og rekreative veje og stier. Nogle af Befæstningens funktioner og finesser afsløres på turen. Man kan blandt andet køre igennem Nordre oversvømmelse i Hvidøre Bæk området. Ved krig kunne man oversvømme området med vand fra Furesøen for at skabe en bred voldgrav langs Nordfronten. På den sydlige og sydøstlige del af Amager opleves Kongelundsfortet og Dragør Fort, der skulle hindre fjendtlig landgang på Amager sydkyst. VESTVOLDEN RØDOVRE BRØNDBY HVIDOVRE KØBENHAVNS KØBENHAVNS TREKRONER TÅRNBY KASTRUPFORT DRAGØR KONGELUNDSFORT Cartography by Folia a/s,

13 Københavns befæstning Cykelstrategi / Befæstningsruten / 13 Kvalitetsmål Befæstningsruten Befæstningskommunerne fra del til helhed Kvalitetsmålene adskiller sig fra Hurtigruten, da ca. 60 procent af ruten går igennem rekreative naturområder. Her tages der særligt hensyn til vegetation og dyreliv, hvilket giver stor værdi for rutens oplevelsesvariation. Det er derfor ikke muligt, at få hele ruten oplyst, da det i nogle af de rekreative områder vil være ødelæggende for naturens rytme og liv. Kvalitetsmålene kan bruges af kommunerne som guidelines ved planlægning af rekreative cykelstier imellem anlæggene i Københavns Befæstning. Kommunerne har i hver deres afsnit skrevet om eksisterende cykelforhold, den politiske opmærksomhed på cykelområdet og nye tiltag. Det er i disse afsnit at det tværkommunale samarbejde og synergien bliver tydelig! Cykelstrategien gør det let og overskueligt at indgå i nye samarbejder med sine nabokommuner eller andre Befæstningskommuner om cykelforhold. Strategien er oplagt at bruge som baggrund for ansøgninger til statens Cykelpulje, så de beskrevne tiltag realiseres. Ved realisering af kommunernes tiltag stykkes anlæggene i Københavns Befæstning sammen bid for bid. Og cykelinfrastrukturen vil skabe en tydelig sammenhæng og helhed, der fremhæver Befæstningens historie til glæde for turister og kommunernes borgere. Tilgængelighed: Ruten skal være sammenhængende, den skal være godt skiltet på selve ruten og den skal være nem at finde hen til. Oplevelse: Ruten skal runde alle Befæstningens synlige anlæg, og den skal så vidt muligt gå via grønne rekreative områder og undgå store trafikerede veje. For at give en fornemmelse af den forandring, Befæstningen har gennemgået, kan ruten bestå af både asfalt-, grus- og jordstier. Sikkerhed og trafikal tryghed: Ruten skal være sikker, og cyklisten skal føle sig tryg i trafikken.

14 je trup Ballerup Malmparken Furesøen 14 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Dragør Fuglevad Kommune Skovbrynet Hareskov Ordrup Bagsværd GARDERHØJFORTET Jægersborg Dragør Kommune Stengården Gentofte Charlottenlund Buddinge Kildebakke Bernstorffsvej Måløv Skovlunde Islev I Dragør Kommune ligger Dragør Fort inde i bymæssig Herlev Husum Jyllingevej Vanløse KB Hallen gør og linjeføringen er generelt i Brøndby overensstemmelse Avedøre Strand Vallensbæk med kommunens cykelstiplanlægning. Befæstningsruten forløber overvejende Ishøj ad eksisterende veje, stier Hundige Værløse Status og udfordringer I forbindelse med Københavns Befæstnings cykelstra- Rødovre Hvidovre tegi, der skal forbinde Befæstningsanlæggets forskellige dele til brug for pendlere og kulturbesøgende, er Glostrup Brøndbyøster Danshøj Albertslund Kommune. Taastrup BRØNDBY VESTVOLDEN RØDOVRE Sorgenfri OVERSVØMMELSEN GLADSAXE bebyggelse, hvorimod Kongelunds Fort, skanser og batterier er beliggende i kystzonen i det åbne land. især ruten for kulturbesøgende interessant for Dragør Befæstningsruten HVIDOVRE Det er kun Befæstningsruten, der løber gennem Dra- og naturstier, som en del af regionalsti 80 fra Kystvejen i nord til Kongelunds Fort ved Sydvestpynten. Ålholm Friheden Brede LYNGBY-TÅRBÆK Lyngby lokal station Lyngby Flintholm Vangede Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Åmarken Valby Ellebjerg Dyssegård Nørrebro Solbjerg Emdrup KØBENHAVNS Sydhavn Sjælør Forum Frederiksberg Vesterport Enghave Bispebjerg Hellerup Dybbølsbro Ryparken Vestamager Klampenborg DÆMNING GENTOFTE Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Brygge Sundby Ørestad KØBENHAVNS CHARLOTTENLUNDFORT Svanemøllen Nordhavn Østerport Amagerbro DR Byen Bella Center TREKRONER Lergravsparken Amager Strand Øresundvej Kastrup Lufthavnen KASTRUPFORT Femøren TÅRNBY DRAGØR I Kommuneplan 2009 for Dragør Kommune indgår en egentlig trafikpolitik. Politikken omfatter følgende formuleringer, som også rummer cyklisme: Trafikpolitikken prioriterer, At fremme optimal tilgængelighed til de overordnede trafiksystemer; metro, tog, bus, motorveje og lufthavn, samt sikre mobiliteten rundt i kommunen At sikre optimalt samspil mellem transportformerne, som fx gode trafikknudepunkter, gode omstigningsmuligheder, parkér- og rejsanlæg At fremme brugen af alternative transportformer som alternativ til bil, fx cykler og kollektiv trafik Transportformer som belaster miljø og klima mindst muligt Med Kommuneplan 2009 søges at øge opmærksomheden på cyklisme og dermed også at skabe rammer, som giver afsæt for nye indsatser på cykelområdet. Karlslunde Greve KONGELUNDSFORT Kommunen har i øvrigt et relativt finmasket net af stier, der er det primære element i en målsætning om at sikre børnenes skoleveje samt at sikre borgernes adgang til idræts- og fritidsfaciliteter samt forskellige former for offentlig service og butikker mv. Stierne er inddelt i følgende kategorier: Hovedstier i eget tracé, cykel- og gangstier langs trafikveje, øvrige stier i byområderne, naturstier samt ridestier.

15 Københavns befæstning Cykelstrategi / Dragør Kommune / 15 I forhold til Københavns Befæstning sker den umiddelbare adgang til de militære Befæstningsanlæg i kystzonen fra kommunens vejnet og stier og i den sydvestlige del fra naturstier. Naturstierne er kendetegnet ved at være grusstier eller trampede stier i eget tracé og uden kunstig belysning. Mål Dragør Kommune har en overordnet målsætning om at koble stisystemerne, inkl. rekreative stier, op på de overordnede stinet i regionen, herunder til regionalsti nr. 80 og pendlerstinettet. Det er Dragør Kommunes overordnede mål at få koblet eksisterende natursti mellem Kofoeds Enge med Søvangsdigestien i Søvang via Aflandshage (militært område). Herved vil der gives adgang til endnu et af de militære Befæstningsanlæg i kystzonen. Det er Dragør Kommunes konkrete mål at få koblet eksisterende natursti (Fasanstien) i Kongelunden med Søvangsdigestien i Søvang. Dette giver ny adgangsmulighed til Søndre og Nordre Skovbatteri. Indsatsområder Dragør Kommune har pt. ingen konkrete indsatsområder, der berører cykelforhold på Københavns Befæstning. I relation til Københavns Befæstning er Kommunens primære fokus arbejdet med Kongelunds Fort, herunder ønsket om at sikre optimal tilgængelighed. Kommunen er indstillet på at deltage i informationskampagner og skiltning mv. sammen med parterne i samarbejdet. Cykelstrategien for Københavns Befæstning understøtter i øvrigt kommunens interesse for bedre tilgængelighed til/fra city via Vestamager og til/fra et rekreativt cykelstinet langs Vestvolden. Med tanke på at fremme cyklisme indgår Dragør Kommune i et samarbejde med 16 kommuner i københavnsområdet om at udvikle en plan og et koncept for cykelpendlerruter.

16 Furesøen Fuglevad 16 / Københavns befæstning Værløse Cykelstrategi / Tårnby Kommune Sorgenfri Brede LYNGBY-TÅRBÆK Lyngby lokal station Lyngby Klampenborg DÆMNING Skovbrynet Hareskov Ordrup Bagsværd GARDERHØJFORTET Jægersborg Stengården Tårnby Kommune Gentofte Charlottenlund Buddinge Kildebakke Bernstorffsvej Måløv Ballerup Malmparken Skovlunde Islev Kommunen er forbindelsesleddet mellem forterne i Jyllingevej Vallensbæk Herlev Status og udfordringer Københavns Kommune og Dragør Kommune. Og videre som forbindelsesled til Hvidovre Kommune, Vanløse hvor- KB Hallen ved den sydlige ring af Befæstnings-cykelringen skabes. Københavns Befæstnings cykelstrategi betyder Ålholm Rødovre Hvidovre således her, at Befæstningens cykelstinet forbindes Glostrup Brøndbyøster Danshøj via de eksisterende Albertslund veje og stier. BRØNDBY VESTVOLDEN Husum RØDOVRE OVERSVØMMELSEN GLADSAXE Taastrup Med naboskabet til Kastrup Fort i Københavns Kommune og forterne i Dragør; Dragørfort og Kongelundsfort, har kommunen gode muligheder for HVIDOVRE at udvikle og udnytte såvel pendlings- som oplevelsesmulighederne i egen kommune og nabokommunerne Brøndby inklusiv Avedøre Hvid- Strand ovre Kommune. Friheden Flintholm Vangede Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Åmarken Valby Ellebjerg Dyssegård Nørrebro Solbjerg Emdrup KØBENHAVNS GENTOFTE Sydhavn Sjælør Forum Frederiksberg Vesterport Enghave Bispebjerg Hellerup Dybbølsbro Ryparken Vestamager Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Brygge Sundby Ørestad KØBENHAVNS CHARLOTTENLUNDFORT Svanemøllen Nordhavn Østerport Amagerbro DR Byen Bella Center TREKRONER Lergravsparken Amager Strand Øresundvej Kastrup Lufthavnen KASTRUPFORT Femøren TÅRNBY Hurtigruten Forbindelsen til Hvidovre kommer til sin ret i Hurtigruten, hvor cykelstien langs Amagermotorvej er bindeled for de to kommuner. Hurtigruten skærer herfra tværs igennem Amager via Kalvebod sti, stormlystvej og Villestoftevej til Englandsvej der fører ruten videre lidt nordligere til Tårnbyvej og Saltværksvej, der ender i Amagerstrandvej som nordpå fører op til Kastrup Fort. Befæstningsruten Befæstningsruten drejer sydpå fra Amagermotorvejen ad Svenskeholmvej og kanalvej, der munder ud i Skansesporet, hvor kommunegrænsen til Dragør krydses på vej mod Kongelundsfortet og Dragør Fort. Ishøj Hundige DRAGØR Greve arlslunde KONGELUNDSFORT

17 Københavns befæstning Cykelstrategi / Tårnby Kommune / 17 Mål Pendlingsmulighederne er allerede en del af sti/vejsystemet i den bymæssige bebyggelse, men de særlige ture mellem stillingerne og forterne, der kombinerer Kastrupfortet med turene mellem Sydamagerstillingen og Strickers Batteri, Prøvestenen og Mellemfortet vil være en attraktion for ikke blot de lokale hovedstadsbeboere, men også for turister på verdensplan. Skoletjenestens arbejde for den primære målgruppe eleverne i folkeskolen- vil kunne bruges som udgangspunkt for informations- og læringsmateriale til andre brugere af Befæstningens forskellige dele. Indsatsområder Tårnby Kommunes færdiggjorde i foråret 2010, en cykelsti på Irlandsvej og kommunens cykelstinet er derved stort set fuldt udbygget. Der er derfor ingen konkrete planer om forbedring af forholdene for cyklister, men Kommunen vil i løbet af 2010 udarbejde en trafikhandlingsplan, som bl.a. skal afdække et eventuelt behov for forbedringer. Tårnby Kommune er en del af samarbejde med 17 kommuner i københavnsområdet om at udvikle en plan og et koncept for cykelpendlerruter.

18 18 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Hvidovre Kommune Vedbæk Birkerød Hvidovre Kommune Nærum Holte Farum Ravnholm Ørholm Virum Status og udfordringer Hundige Værløse I Hvidovre Kommune omfatter Københavns Befæstning den sydligste del af Vestvolden med dennes fæstningskanal, voldanlæg og magasiner foruden kystbatteriet Avedøre Batteri og Fredskrudtmagasin Måløv 0. Hurtigruten og Befæstningsruten Ballerup Malmparken følger begge Vestvolden Vestvolden forløber nord-syd gennem rekreative områder i den vestlige udkant af Hvidovre Kommune. Der er i dag stinet på begge sider af Vestvolden med flere stiforbindelser over fæstningskanalen og med flere stiforbindelser både mod øst ind i Hvidovre Kommune og mod vest ind i Brøndby Kommune. Stisystemet omkring Vestvolden fortsætter mod nord ind i Brøndbyskoven i Brøndby Kommune via stibro over Holbækmotorvejen på Vestvoldens østside. Mod syd fortsætter Albertslund stisystemet ad stier i eget trace både mod vest ind Brøndby Kommune og mod øst gennem de rekreative Høje Taastrup Taastrup områder Mågeparken og Strandengen og over Kalvebod Broerne til Kalvebod Fælled i Tårnby Kommune. Vestvolden i Hvidovre Kommune er således allerede i dag godt betjent med cykelstier med sammenhæng til et større cykelstinet, der giver god tilgængelighed for cyklister til hele området. Ikke langt fra Vestvolden ligger desuden Avedøre Station, hvortil der er adgang til Ishøj Vestvolden via separat stisystem. Vallensbæk Furesøen Hareskov Skovlunde Glostrup Brøndby Strand Herlev VESTVOLDEN BRØNDBY Skovbrynet Brøndbyøster Bagsværd Rødovre Avedøre Stengården Husum Sorgenfri GLADSAXE RØDOVRE Islev HVIDOVRE OVERSVØ MMELSEN Jyllingevej Vanløse KB Hallen Hvidovre Ålholm Buddinge Danshøj Fuglevad Friheden Brede LYNGBY-TÅRBÆK Lyngby lokal station Lyngby Jægersborg Flintholm Kildebakke Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Åmarken Valby Ellebjerg Nørrebro Solbjerg Sydhavn Sjælør Forum Frederiksberg Vesterport Enghave Hellerup Dybbølsbro Charlottenlund Bernstorffsvej Ryparken Vestamager Klampenborg Ordrup GARDERHØJFORTET Vangede Gentofte GENTOFTE Dyssegård DÆMNING Emdrup KØBENHAVNS Bispebjerg Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Brygge Ørestad del af Vestvolden skal cyklisterne ud på lokalvejen Vestre Strandvej og her også krydse den større trafikvej CHARLOTTENLUNDFORT Gammel Køge Landevej i niveau. Dette forhold vil imidlertid blive ændret i løbet af , hvor Hvidovre Kommune som del af projektet På hjul ved Vestvolden vil etablere en sikret krydsning af Gammel Køge Landevej på dette sted. Svanemøllen Nordhavn Østerport Amagerbro Bella Center TREKRONER Stierne i hele ruteforløbet er i dag alle udlagt i mindst 3 meters bredde og er asfalterede for størstedelens vedkommende. Kun på ruteforløbet mellem Avedøre Tværvej og Vestre Strandvej er belægningen i dag grus. Dette forhold vil blive ændret i løbet af som del af projektet På hjul ved Vestvolden, idet der på Lergravsparken Øresundvej hele den nuværende grusstrækning vil blive udlagt fin- DR Byen kornet asfalt i en bredde på ca. 3 meter. Alle stierne er Amager Strand i øvrigt KASTRUPFORT fællesstier for både cyklister og fodgængere og Sundby KØBENHAVNS Femøren er generelt separeret fra ridende færdsel. Kastrup Stierne har i dag ingen belysning, men det er planlagt i Lufthavnen TÅRNBY Befæstningsruteforløbet i Hvidovre Kommune forløber næsten i sin helhed ad eksisterende stier i eget trace. Kun på en kort delstrækning ved den sydligste løbet af at etablere belysning på Befæstningsruteforløbet langs hele Vestvolden i Hvidovre Kommune. Greve

19 Københavns befæstning Cykelstrategi / Hvidovre Kommune / 19 Mål Hvidovre Kommunes overordnede målsætning på cykelområdet er, at der skal skabes sammenhæng i de regionale stinet, der skal give lettere adgang for cyklister og gående til de grønne områder og det åbne land, ligesom det skal gøres lettere at pendle på cykel. Cykelstrategi Københavns Befæstning ligger helt på linje med og understøtter denne målsætning. Indsatsområder Hvidovre Kommune indgår i projektet På hjul ved Vestvolden, der er et projekt under programmet til vitalisering af Københavns Befæstning. I projektet arbejdes med fokus på sundhed, bevægelse og historie, der udnytter det rekreative areal omkring Vestvolden på en ny måde, samtidig med at det formidler historien om Befæstningsanlægget. Projektet omfatter Befæstningsruteforløbet langs Vestvolden fra Avedøre Tværvej til Vestvoldens sydlige afslutning ved Strandvangen og rundt om Fredskrudtmagasin 0. Hovedelementerne i projektet er som følgende: Asfaltering af stien fra Avedøre Tværvej og ned rundt om Fredskrudtmagasin 0. Etablering af sikret krydsning af Gammel Køge Landevej. Etablering af belysning på stien. Udtynding af bevoksningen langs stien Etablering af cykeludfordringsbane på strækningen mellem Avedøre Tværvej og Gammel Køge Landevej. For den nordligste strækning af Befæstningsruteforløbet langs Vestvolden i Hvidovre Kommune mellem Avedøre Tværvej og stibroen over Holbækmotorvejen er der ligeledes aktuelle planer om asfaltering af stien med finkornet asfalt i en bredde på ca. 3 meter samt etablering af belysning. Også disse arbejder forventes gennemført i løbet af Hvidovre Kommune har i 2009 indledt et samarbejde med en række af de øvrige kommuner i hovedstadsområdet omkring udarbejdelse af oplæg til fælles plan og koncept for cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. sultaterne af dette arbejde, der forventes afsluttet med udgangen af 2010, vil indgå i kommunens videre arbejde med at forbedre det regionale trafikstinet og forholdene for pendlere på cykel, i givet fald også på hele eller dele af Befæstningsruteforløbet i Hvidovre Kommune. I den forbindelse har Hvidovre Kommune især fokus på drift og vedligehold af stierne i Befæstningsruteforløbet mellem Vestvoldens sydlige afslutning ved Strandvangen og Kalvebod Broerne til Tårnby Kommune. I takt med, at det er blevet mere almindeligt at cykelpendle over større afstande, er disse stier blevet mere og mere anvendt. Etablering af opholdssteder langs stien. Asfaltering af P-pladsen for enden af Mågevej. Etablering af depotrum i Fredskrudtmagasin 0. Projektet forventes gennemført i

20 20 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Brøndby Kommune Birkerød Brøndby Kommune Farum Holte Ørholm Nærum Ravnholm Virum Furesøen Brede LYNGBY-TÅRBÆK Fuglevad Værløse Sorgenfri Lyngby lokal station Lyngby Klampenborg DÆMNING Status og udfordringer Vestvolden i Brøndby kommune udfolder sig som et Måløv grønt bælte fra Rødovre i nord til Hvidovre i syd og danner rammen om rekreativ udfoldelse i grønne områder. Fra Vestvolden er der adgang til Bakkeskoven og Brøndbyskoven med spejderhytter, naturskole og i umiddelbar nærhed ligger store fritidsfaciliteter som Brøndby Stadion, Brøndbyhallen og udendørs fodboldbaner. Følger man Vestvolden mod syd gennem Hvidovre kommer man direkte til Brøndby Havn og Strandparken. Ballerup Vestvolden, der udgør ruten for både Befæstnings- og Hurtigruten, er en kulturattraktion i særklasse. Udover det eneste bevarede artillerimagasin på voldanlægget ligger der en militærstation nær ved Vestbanen. Militærstationen blev bygget for at sikre togtrafikken med Høje Taastrup Taastrup transporter fra vestbanetog til et dengang eksisterende spor, der løb langs vestvolden. På den måde kom forsyninger af forskellig art til og fra voldanlægget. Bygningerne har derfor stor kulturhistorisk værdi, og tænkes ind i formidlingsmæssige sammenhænge både i et læringsperspektiv og et musealt. Cykelstrategien vil øge besøgendes mulighed for at opsøge de rekreative steder langs hele Vestvolden og Hundige videre derfra nord og sydpå til Befæstningsanlæggets Albertslund Ishøj Malmparken Vallensbæk Hareskov Skovlunde Glostrup BRØNDBY Brøndby Strand Skovbrynet Herlev VESTVOLDEN Brøndbyøster Bagsværd Rødovre Avedøre Stengården GLADSAXE Husum RØDOVRE Islev Jyllingevej Vanløse KB Hallen Hvidovre OVERSVØMMELSEN Ålholm Buddinge Danshøj Friheden Jægersborg Flintholm Kildebakke Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Åmarken Valby Ellebjerg Vangede Dyssegård Nørrebro Solbjerg Gentofte Emdrup KØBENHAVNS HVIDOVRE Sydhavn Sjælør GENTOFTE Frederiksberg Enghave Bispebjerg Hellerup Forum Vesterport Dybbølsbro Charlottenlund Bernstorffsvej Ryparken Vestamager Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Brygge Sundby Ørestad Ordrup øvrige dele. Det vil løfte området og bidrage til at give det status af kulturarvsområde i verdensklasse. Skoletjeneste og kulturhistoriske institutioner vil også kun- CHARLOTTENLUNDFORT ne kvalificere formidlingen af Vestvoldens kulturhistoriske værdi ved at sætte bygninger og voldanlæg ind i en større historisk ramme. Brøndby Kommune har mange store virksomheder med mange ansatte, der dagligt pendler, hvilket giver Nordhavn TREKRONER kommunen et højt cykelpotentiale. Cykelpotentialet vil Østerport øges i de kommende år med udvikling af bl.a. erhvervsområdet Priorparken, der ligger vest for Vestvolden, strækkende fra togbanen i nord til Park Allé i syd. I Helhedsplanen 2009 for Brøndby Kommune indgår Priorparken som led i en større udbygning, der vil Svanemøllen Lergravsparken øge antal af arbejdspladser fra knap i dag til godt Amagerbro Øresundvej DR Byen i Amager Strand Vestbanen i den Femøren nordlige del af kommunen skærer TÅRNBY KASTRUPFORT Bella gennem Center voldanlægget og cyklister skal derfor køre under en tunnel, der er placeret ca. 250 meter fra over- Kastrup Lufthavnen skæringen. Hermed forøges turen med lidt over 1/2 km ad en sti langs banen for at komme til tunnelen. Der arbejdes på at rejse midler til at bygge en bro over banen, hvilket vil øge pendler-potentialet på hele strækningen. Greve DRAGØR

21 Københavns befæstning Cykelstrategi / Brøndby Kommune / 21 Mål Brøndby Kommune har en overordnet formulering for udvikling af cykelstisystemet i Brøndby. Det fremgår af Kommuneplanen , at kommunen skal sikre sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet samt trafikstier og nationale stiruter, og indarbejde stityperne i planlægningen. Endvidere ønsker kommunen at forbedre stinettet i overensstemmelse med kommunens trafikhandlingsplan og sundhedsstrategi. Indsatsområder Der er ikke formuleret en samlet strategi for fremme af cyklisme i Brøndby Kommune, men ovennævnte initiativer har fokus på bevægelses-aspektet for ikkemotoriserede trafikanter, herunder cyklister. Brøndby Kommune er desuden del af Vestegnssamarbejdet og arrangerer årligt Store Cykeldag i Brøndby Kommune, der er et populært cykel-arrangement med en lokal rute, der varieres år for år. Brøndby har også været med til at udvikle Vestegnsruten, der med sin maratondistance løber gennem vestegnskommunerne, og udover cykelture, også anvendes som løberute. Københavns Befæstnings Cykelstrategi vil styrke initiativer med fokus på cykling internt i kommunen, idet cykelforbindelsen mellem rekreative områder, arbejdspladser, uddannelsessteder, skoler og hjem øges med en direkte cykelforbindelse.

22 22 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Rødovre Kommune Vedbæk Birkerød Rødovre KommuneNærum Holte Farum Ravnholm Ørholm Virum Furesøen Brede LYNGBY-TÅRBÆK Status og udfordringer Den del af Vestvolden, der forløber gennem Rødovre Værløse Måløv Kommune, udgør en strækning på i alt 4 km. Mod syd er en del af Vestvolden fastholdt som en historisk vold. Her er voldanlæggets former tydelige, og i Ballerup sommermånederne afgræsses arealet af får. Bygningerne, som ligger i forbindelse med den historiske vold, er istandsat udvendigt. I det genopførte Artillerimagasin kan besøgende få informationer om områdets historie. Malmparken Parken Espelunden ligger umiddelbart op til voldanlægget. Parken er en reminiscens af en af Vestegnens mange gartnerier. Inde i parken er der i dag traktørsted i den tidligere gartnerbolig Espehus. De store slettelignende boldarealer, som er en del af Espelundens Albertslund Idrætsanlæg er med til at sikre, at Vestvolden på dette Høje Taastrup sted kan opleves, som den oprindeligt Taastrup lå i et åbent i landskab. Hareskov Skovlunde Glostrup BRØNDBY Herlev VESTVOLDEN Skovbrynet Brøndbyøster Bagsværd Rødovre Husum Sorgenfri Stengården GLADSAXE RØDOVRE Islev Jyllingevej Vanløse KB Hallen Hvidovre OVERSVØMMELSEN Ålholm Danshøj Fuglevad Friheden Lyngby lokal station Lyngby Buddinge Jægersborg Flintholm Kildebakke Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Åmarken Valby Ellebjerg Vangede Dyssegård Nørrebro Solbjerg Gentofte Emdrup KØBENHAVNS HVIDOVRE Sydhavn Sjælør Forum Frederiksberg Vesterport Enghave Bispebjerg Hellerup Dybbølsbro Charlottenlund Bernstorffsvej Ryparken Klampenborg DÆMNING GENTOFTE Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Brygge Sundby Ørestad Ordrup En cykeltur ad Voldgaden er meget autentisk. Selv om et oprindeligt banetracé, der var tiltænkt batteritoget CHARLOTTENLUNDFORT for længst er væk, er der stadig i dag en udsædvanlig og smuk voldallé. Denne allé er udgangspunktet for både Hurtigruten og Befæstningsruten i Rødovre Kommune. Selve cykelstitracéet giver derfor sig selv, men der er en stor udfordring i at skabe en sammenhængende cykelrute i de barrierer, som de store indfaldsveje udgør. Især overgangen over Jyllingevej kan Nordhavn TREKRONER forbedres, hvorfor det er planlagt at ændre overgangen, så den bliver mere logisk og tryg at krydse for Østerport både cyklister og fodgængere. Svanemøllen Amagerbro DR Byen Bella Center Lergravsparken Amager Strand Øresundvej Kastrup Lufthavnen Femøren KASTRUPFORT Vallensbæk Brøndby Strand Avedøre Vestamager TÅRNBY Ishøj Hundige Greve DRAGØR

23 Københavns befæstning Cykelstrategi / Rødovre Kommune / 23 Mål Cyklen er både en sund og en miljørigtig transportform. Derfor ønsker Rødovre Kommune at være med til at skabe endnu bedre muligheder for borgerne, når de vælger cyklen til og fra arbejdet og/eller i fritiden. Cykelstrategien for Befæstningen er en del af vitaliseringen af Vestvolden som en attraktion. Rødovre Kommune har en række større arbejdspladser. De seks største med et højt cykelpotentiale har ca ansatte. Ved at sikre et cykelforløb uden hindringer langs med Vestvolden, vil kommunen kunne åbne for en meget fordelagtig pendlerrute, der vil komme såvel kommunens egne borgere som nabokommunernes borgere til gavn og dermed opgradere området vest for København. I vitaliseringsprojektet er det blandt andet planlagt, at ombygge Ejbybrobunken, der blev opført i 1950 erne under Den kolde Krig, til et formidlingscenter for Befæstningen. Et sådan formidlingscenter vil være et særdeles attraktivt rekreativt mål for en cykeltur, hvad enten det er som turmål for borgerne, der bor nær Befæstningen, for turister eller som udgangspunkt for events. Ligeså vil den planlagte genopførelse af Batteritogsmagasinet, hvor der i dag kun er et fundament, være en enestående mulighed for at skabe nogle faciliteter, der er attraktive, hvad enten man cyklen som transportmiddel eller for oplevelsen skyld. Omkring batteritogsmagasinet vil der for eksempel kunne laves et pitstop, hvor pendleren kan få luft i dækkene eller tur-cyklisten har adgang til et toilet. Parallelt med udvikling af en fælleskommunal cykelstrategi for Befæstningen og planerne om konkrete forbedringer på ruten, samarbejdes der også for at opgradere øst-vest cykelpendlerruter fra København og ud i regionen. Tre af de foreslåede ruter skærer gennem den del af Vestvolden, der løber gennem Rødovre Kommune. Især har planlagte forbedringer langs Albertslundruten, som forløber langs med Rødovre Parkvej, stor værdi for et samlet cykelstinet og som adgang til Besfæstningsruterne. Befæstningsruten og Albertslundruten, vil krydse, præcis hvor der er planer om at genopføre Batteritogsmagasinet. Indsatsområder Ud over de forbedringer af overgangen over Jyllingevej, som skal være med til at forbedre sikkerheden og fremkommeligheden, er det planlagt, at den sydlige del af Voldgaden, syd for Rødovre Parkvej, asfalteres. Tilsammen kan disse konkrete forbedringer øge fremkommeligheden væsentligt. Samtidig er det planlagt, at der opsættes belysning langs med hele Voldgaden for at give større tryghed især i vinterhalvåret, hvor det er mørkt både når man kører til og fra arbejdet. I samspil med de øvrige planer og aktiviteter omkring Befæstningen kan den samlede cykelstrategi være med til at skabe fokus omkring vitaliseringen. Bedre og mere sammenhængende cykelpendlerruter og et bredere udbud af muligheder vil give både borgerne i Rødovre Kommune og i nabokommunerne mulighed for at opleve Vestvolden, som en del af Københavns Befæstning.

24 24 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Københavns Kommune Vedbæk Birkerød Københavns Kommune Nærum Holte Farum Virum Ørholm Ravnholm Værløse Status og udfordringer Furesøen Hareskov Skovbrynet Københavns Kommune arbejder allerede i høj grad for at forbedre forholdene for cyklister og har i mange år etableret cykelstier, grønne cykelruter mv. En cykelstrategi for Befæstningsringen Måløv ligger derfor i god tråd med de øvrige planer, kommunen har, og de udpegede ruter er allerede i dag i god kvalitet på langt det meste Ballerup af strækningen. Hovedudfordringen ligger Skovlunde i at skaffe Malmparken midler til realisering af alle de mange gode ideer der Herlev til at gøre ruteforløbet endnu mere attraktivt. Derfor er det godt, at de to udpegede ruter i denne strategi i høj grad læner sig op af ruter, Københavns Kommune i forvejen har udpeget i andre sammenhænge, dvs. at de samme tiltag giver mening i flere sammenhænge. Især skal her nævnes Grønne cykelruter, men også Plan og koncept for cykelpendlerruter, som indtil videre 17 kommuner og gion Hoved- Albertslund staden er gået sammen for at udarbejde. Glostrup VESTVOLDEN Bagsværd Husum RØDOVRE Brøndbyøster Rødovre Sorgenfri Stengården Islev Jyllingevej Vanløse KB Hallen Hvidovre OVERSVØMMELSEN GLADSAXE Ålholm Danshøj Brede LYNGBY-TÅRBÆK Fuglevad Lyngby lokal station Lyngby Buddinge Jægersborg Flintholm Kildebakke Vangede Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Valby Nørrebro Solbjerg Sydhavn Sjælør Forum Frederiksberg Vesterport Enghave Hellerup Dybbølsbro Charlottenlund Bernstorffsvej Ryparken Klampenborg Ordrup GARDERHØJFORTET Gentofte Dyssegård Emdrup KØBENHAVNS DÆMNING GENTOFTE Bispebjerg Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Brygge CHARLOTTENLUNDFORT dag udgør denne andel 37 %. Målet er også indarbejdet i kommunens klimaplan, hvor et af initiativerne til reduktion af CO 2 -udledningen fra transport er at lave nye og forbedrede cykelstier, grønne cykelruter, cykel og gangbroer og bedre cykelparkering. Svanemøllen Nordhavn Østerport Amagerbro DR Byen TREKRONER Lergravsparken Amager Strand I Københavns Kommune forløber ruterne i to hovedstrøg ét i det nordvestlige hjørne af kommunen ved Vestvolden, som er en del af Befæstningsringen, og ét i den østlige del af kommunen langs Øresund, som forbinder Kastrupfort, Lynetten, det gamle voldanlæg og Kastellet med Charlottenlundfort i nord og Dragørfort KASTRUPFORT i syd. Øresundvej Mål Københavns Kommune har et mål om, at 50 % skal cykle til arbejde og uddannelse i København i I Indsatsområder Høje Taastrup Taastrup Ishøj BRØNDBY Vallensbæk Brøndby Strand HVIDOVRE Avedøre Friheden Åmarken Ellebjerg Vestamager Sundby Ørestad KØBENHAVNS Bella Center Kastrup Lufthavnen Femøren TÅRNBY VEST Indsatserne her afgrænser sig til primært at have fokus på Vestvoldrutens krydsning af de større veje og oversigtsforholdene. En del af dette stykke såvel Hurtigruten som Befæstningsruten er en del af nettet af cykelpendlerruter, og forbedringerne sker i denne sammenhæng i løbet af Hundige DRAGØR

25 Københavns befæstning Cykelstrategi / Københavns Kommune / 25 Det vil være hensigtsmæssigt at sikre belysning på hele strækningen, således at trygheden på ruten øges. Eventuelle andre forbedringer og indsatser vil blive kortlagt i forbindelse med arbejdet med cykelpendlerruter. Igennem Indre By forløber ruten af eksisterende cykelstier, men når broen over inderhavnen realiseres, bør som minimum Befæstningsruten og sandsynligvis også Hurtigruten ledes denne vej. ensigtsmæssigt på h sigt at lade Hurtigruten være en del af den planlagte grønne cykel r ute langs metroen Amagerruten som sandsynligvis også bliver en cykelpendlerrute. Hurtigruten Befæstningsruten Hurtigruten Hurtigruten Planlagte forbindelser for Hurtigruten Planlagte forbindelser for Hurtigruten Befæstningsruten Befæstningsruten Planlagte forbindelser for Befæstningsruten Planlagte forbindelser for Befæstningsruten ØST SYD Ruten i øst kan opdeles Hurtigruten i tre stykker af forskelbefæstningsruten lig karakter. Forløbet på Østerbro fungerer, som det er i dag, men på sigt vil det være hensigtsmæssigt at lade Befæstningsruten løbe ad den planlagte grønne cykelrute Svanemølleruten. Endelig skal nævnes, at Hurtigruten skærer over Amager og forbinder Kastrup Fort med Vestvolden. Her føres ruten via eksisterende cykelstier og cykelruter, og der planlægges ikke særlige tiltag. Hurtigruten Hurtigruten Planlagte forbindelser for Hurtigruten Planlagte forbindelser for Hurtigruten Befæstningsruten Befæstningsruten Planlagte forbindelser for Befæstningsruten Planlagte forbindelser for Befæstningsruten Hurtigruten Hurtigruten Befæstningsruten Befæstningsruten Planlagte forbindelser for Befæstningsruten Planlagte forbindelser for Befæstningsruten På Amager løber ruten ligeledes på eksisterende veje og stier. Der er ét problematisk kryds på ruten Raffinaderivej/Prags Boulevard. Københavns Kommune har i forvejen udpeget krydset som problematisk og søger at finde en løsning herpå. Igen vil det være Hurtigruten

26 26 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Gladsaxe Kommune Vedbæk Gladsaxe Kommune Birkerød Status og udfordringer I Gladsaxe Kommune ligger såvel forter som batterier midt i bymæssig bebyggelse: Gladsaxe Fort Bagsværd Fort, Tinghøj Batteri og Buddinge Batteri. Farum Værløse I forbindelse med Københavns Befæstnings cykelstrategi, der skal forbinde Befæstningsanlæggets forskellige dele til brug for pendlere og kulturbesøgende, er det især interessant i Gladsaxe Kommune at forbinde den store attraktion Bagsværd Fort samt Gladsaxe Fort i et cykelstiforløb til Befæstningsanlæggets øvrige dele. Ruterne er generelt i overensstemmelse med kommunens cykelstiplan, og forløber overvejende ad eksiste- Ballerup rende stier i eget trace, cykelstier langs veje og ad trafiksanerede veje og mindre boligveje med hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Malmparken Allerede i 2010 bliver etableringen af cykelstier på Gladsaxes del af Stengårds Alle realiseret og dette vil sikre en bedre og mere sikker forbindelse mellem Bagsværd Fort og Glaciset i Lyngby Tårbæk Kommune. Krydsning af mere trafikerede veje i niveau er så vidt muligt placeret i forbindelse med signalregulerede kryds. Måløv Albertslund Furesøen Hareskov Skovlunde Glostrup Skovbrynet Herlev Brøndbyøster Holte Virum Bagsværd Husum RØDOVRE VESTVOLDEN Rødovre Sorgenfri Stengården Islev Jyllingevej Vanløse KB Hallen Hvidovre OVERSVØMMELSEN GLADSAXE Ålholm Buddinge Danshøj Ravnholm Ørholm Brede Fuglevad Lyngby lokal station Flintholm Nærum LYNGBY-TÅRBÆK Lyngby Jægersborg Kildebakke Vangede Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Valby Dyssegård Nørrebro Solbjerg Gentofte Emdrup KØBENHAVNS GENTOFTE Sydhavn Sjælør Frederiksberg Enghave Bispebjerg Hellerup Forum Vesterport Dybbølsbro Charlottenlund Bernstorffsvej Klampenborg Ryparken Hurtigruten Hurtigruten fortsættes i Gladsaxe Kommune på cykelstier af Mørkhøjvej over Hillerødmotorvejen til Gladsaxe Møllevej og videre frem til Buddinge Hovedgade, hvorfra der fortsættes frem til Bagsværd Fort Folkepark og selve Bagsværd Fort. Videre fra Bagsværd Fort fortsættes af Møllemarken frem til Gammelmosevej til Stengårds Allé, Ellehøjvej og Glaciset til Lyngby Fort. Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Brygge Ordrup Befæstningsruten Befæstningsruten i Gladsaxe Kommune fortsætter hvor CHARLOTTENLUNDFORT den slutter i Københavns Kommune ved cykelstien, der løber langs Hillerødmotorvejen og videre mod nord frem til Gladsaxe Fort, hvor der er direkte adgang fra cykelstien til fortet. Fra Gladsaxe Fort fortsættes ad stien langs Hillerødmotorvejen frem til Klausdalsbrovej, der er forsynet med cykelstier. Videre forløb Svanemøllen følger Krogshøjvej og Frodesvej, som er mindre boligveje med hastighedsbegrænsning på 40 km/t frem til Nordhavn Gammelmosevej, TREKRONER der har cykelstier. Ruten følger herefter Gammelmosevej frem til Møllemarken og ind- Østerport gangen til Bagsværd Fort. Herefter følges Gammelmosevej frem til Stengårds Allé, der får etableret cykelstier i 2010 og videre mod nord til Ellehøjvej og Glaciset i Lyngby Tårbæk Kommune, hvorfra der er adgang til Lyngby Fort. Amagerbro DR Byen Lergravsparken Amager Strand Øresundvej KASTRUPFORT Høje Taastrup Taastrup BRØNDBY Ellebjerg Sundby Femøren

27 Københavns befæstning Cykelstrategi / Gladsaxe Kommune / 27 Mål Gladsaxe Kommune har i deres Cykelstiplan fra 2005 sat som mål at antallet af cykelture skal forøges med 10 % i 2010 i forhold til Cykelstrategi Københavns Befæstning vil bidrage positivt til denne målsætning og være med til at sikre en mere tilgængelig, sammenhængende og attraktiv cykelrute for cyklisterne og samtidig vil det betyde at Købehavns Befæstnings historie formidles tydeligt på cykelruterne. Cykelruterne vil ligeledes betyde at flere benytter Befæstningens cykelruter til aktiv transport til og fra arbejde, uddannelse og dagligdags- og fritidsaktiviteter, både som borger i Gladsaxe Kommune men også som borger i omegnskommunerne. Cykelstrategi Københavns Befæstning sætter ligeledes fokus på en anden målsætning i Gladsaxe Kommune som er, at antallet af cykellister der kommer til skade i trafikken skal nedbringes med 30 % i perioden i forhold til perioden Dette gøres ved at sætte fokus på cykellisternes sikkerhed i kryds samt ved en generel holdningsbearbejdning ved kampagner og information. Indsatsområder Cykelstiplanen fra 2005 omfatter en status og analyse af problemer og behov. På baggrund heraf er opstillet nogle konkrete mål og indsatsområder for cykeltrafikken. Overordnet set afhænger fremkommeligheden af, at der findes et cykelrutenet, som hænger sammen. Dermed kan cyklisterne færdes ad stier eller fartdæmpende veje mellem alle relevante mål, der både er godt skiltet og hvor fremkommeligheden i bl.a. signalregulerede T-kryds er forbedret. Et af disse mål kunne meget vel være et eller flere af Københavns Befæstningsanlæg. Andre indsatsområder er sikkerhed og tryghed. Selvom der ikke sker uheld på en vej, kan stedet opleves som utrygt og utrygheden ved at færdes på en vej, sti eller i et kryds kan betyde, at cyklisterne vælger et andet transportmiddel eller helt opgiver turen. Derfor er det vigtigt, at utrygheden reduceres, således at stier og cykelruter benyttes mest muligt. Konkret tilstræbes det ved krydsombygninger, at der etableres en tilbagetrukket stoplinie for bilerne, som vil mindske risikoen for uheld mellem cyklister og højresvingende bilister. Endvidere vurderes løbende, om det er fornuftigt at etablere signaler, hvor cyklisterne får grønt før bilisterne. Komforten på cykelstinettet i Gladsaxe Kommune er ligeledes et indsatsområde der prioriteres højt og hvert år prioriteres minimum kr. til etablering af nye slidlag på de stier, hvor behovet er størst. Stierne vælges ud fra et EDB-baseret prioriteringsprogram og der vil blive gennemført en systematisk registrering af cykelstinettet to gange årligt. Udover de fysiske projekter kan kampagner og information medvirke til at skabe flere cykelture. Samtidig kan kampagner påvirke trafikanternes adfærd, så trafiksikkerheden øges.

28 28 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Gentofte Kommune Vedbæk Gentofte Kommune Birkerød Holte Nærum Farum Status og udfordringer Furesøen I Gentofte Kommune ligger mange attraktioner i forbindelse med Københavns Befæstning, her skal blot Værløse nævnes: Vangede Batteri, Garderhøjfortet, centrale dele af nordre- og Sønder oversvømmelser, Ordrup Hareskov Krat Batterierne, Christiansholms Batterilinje, Hvidøre Batteri, Bernstorffs batteri, Gentofte batteri, Charlottenlund Fort. Skovbrynet Måløv Befæstningsanlæggene ligger hovedsageligt i naturskønne omgivelser op til Dyrehaven samt i forbindelse med Øresunds rekreative kyststrækning. Ballerup Skovlunde Malmparken Københavns Befæstnings cykelstrategi ønskes realiseret med cykelstier, ruter, der skal give mulighed for oplevelser, læring i forbindelse med et langt kulturhistorisk og et kort hurtigt ruteforløb. Hensigten er i Gentofte Kommune, at forbinde Befæstningsanlæggets forskellige dele til brug for pendlere og kulturbesøgende, med særlig fokus på de større attraktioner Garderhøj Fort, Nordre Oversvømmelse med Hvidøre Bæk området, Ordrup Krat Batterierne, Christiansholms Fort, Hvidøre Batteri, samt Charlottenlund Fort i et cykelstiforløb til Befæstningsanlæg- Glostrup Brøndbyøster gets øvrige dele. Albertslund Herlev Virum Bagsværd Husum RØDOVRE VESTVOLDEN Rødovre Sorgenfri Stengården Islev Jyllingevej Vanløse KB Hallen Hvidovre OVERSVØMMELSEN GLADSAXE Ålholm Buddinge Danshøj Ravnholm Ørholm Brede LYNGBY-TÅRBÆK Fuglevad Lyngby lokal station Lyngby Jægersborg Flintholm Kildebakke Vangede KØBENHAVNS Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Valby Dyssegård Nørrebro Solbjerg Gentofte GENTOFTE Emdrup Sydhavn Sjælør Forum Frederiksberg Vesterport Enghave Bispebjerg Hellerup Dybbølsbro Charlottenlund Bernstorffsvej Ryparken Klampenborg Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Brygge Ordrup Svanemøllen Nordhavn Østerport Amagerbro DR Byen Lergravsparken Øresundvej cyklister forbedres. Amager Strand Der etableres to ruter, en Hurtigrute der primært løber på tværs af kommunen ad Jægersborgvej, Jægersborg Allé og Strandvejen, samt en kulturhistorisk rute som følger Jægersborgvej, stien til og ad Fæstningskanalen til Nordre Oversvømmelse i Hvidøre Bæk området, forbi Ordrup Krat Batterierne, Klampenborgvej, Hvidørevej og Strandvejen. Befæstningsruten Befæstningsruten er forbundet med Lyngby Fort ad Jægersborgvej, til Garderhøj Fort. Herfra fortsætter ruten ad stien langs Fæstningskanalen, Nordre oversvømmelse i Hvidøre Bæk området forbi Ordrup Krat Batterierne op til Klampenborgvej. Siden følger ruten Klampenborgvej og Hvidørevej, hvor Christiansholms Fort og Hvidøre Batteri passeres. Ved Strandvejen fortsætter ruten mod syd ned til Charlottenlund Fort. Befæstningsruten forløber ad cykelstier på stort set hele ruten. På ruten er der ikke kryds der er uheldsbelastet i særlig grad. Teknik og Miljø har planer om på sigt at forbedre krydset Klampenborgvej/ Hvidørevej, så forholdene for KASTRUPFORT Høje Taastrup Taastrup BRØNDBY Ellebjerg Sundby Femøren HVIDOVRE Åmarken Ørestad Bella Center Kastrup

29 Københavns befæstning Cykelstrategi / Gentofte Kommune / 29 Indsatsområder Gentofte Kommune har som målsætning at alle kommunens klasse 2 veje forsynes med cykelstier. Gentofte Kommune deltager i et samarbejde med 17 andre kommuner i hovedstadsområdet om at udvikle et nyt koncept på cykelpendlerruter. Gentofte Kommune har etableret tre rekreative grønne cykelruter. Ruterne er nærmere beskrevet i en turguide, hvor der også er beskrivelser af de enkelte seværdigheder langs ruterne. De grønne cykelruter er koblet op på det regionale stinet. Gentofte Kommune deltager i arbejdet om en cykelstrategi for Københavns Befæstning, med det formål at gøre det samlede fortidsminde mere tilgængelig for cyklister lokalt samt for hele storbyens befolkning. Hurtigruten Hurtigruten ad Jægersborgvej ved Garderhøj Fort fortsætter ad Jægersborg Alle til Strandvejen, som følges mod syd til Garderhøj Fort. Denne rute har ligeledes cykelsti på stort set hele ruten bortset fra strækningen på Jægersborg Alle mellem Lindegårdsvej og Fredensvej. Teknik og Miljø har planer om at trafikforholdene for cyklister skal forbedres gennem bycentrum, enten ved etablering af cykelstier eller i form af en anden løsning. Mål Gentofte Kommunes trafikpolitik lægger blandt andet vægt på, at de offentlige arealer indrettes på en måde, som især tilgodeser de bløde trafikanter (fodgængere og cyklisterne) og handicappede.gentofte Kommune arbejder for at skabe trygge og sikre rammer for cyklisterne, med henblik på at reducere antallet af færdselsuheld, samt at få flere til at cykle. Derudover har Gentofte Kommune som målsætning at alle kommunens klasse 2 veje forsynes med cykelstier. Gentofte Kommune afvikler endvidere regelmæssigt en række cyklistkampagner og indsatser, der har til formål at bidrage til trafiksikkerheden generelt, herunder medvirke til at fremme en mere hensigtsmæssig cykeladfærd i trafikken. Også det sundhedsfremmende aspekt søges fremmet, herunder at få flere børn og voksne ud at cykle. De nævnte indsatsområder fordre samlet set og enkeltvis en formidlingsindsats for at udbrede kendskabet til de mange forskellige cykelinitiativer, som Gentofte Kommune mfl. tilbyder borgerne. På ruten er der ét kryds mellem Jægersborg Allé/ Ermelundsvej, som Teknik og Miljø vurderer om, der kan ske yderligere forbedringer.

30 30 / Københavns befæstning Cykelstrategi / Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Vedbæk Birkerød Status og udfordringer I Lyngby-Taarbæk Kommune ligger Lyngby Fort, Fæstningskanalen og Fortun Fort alle i bymæssig bebyggelse: Fortun Fortet ligger dog også op af Værløse Dyrehaven. Københavns Befæstnings cykelstrategi indebærer, at alle Befæstningsanlæggets forskellige dele forbindes af cykelstiruter. Ruterne i Lyngby- Taarbæk Kommune forløber ad eksisterende stier i eget tracé, cykelstier langs veje og ad mindre boligveje, hvor de fleste er trafiksanerede med hastighedsbegrænsning på 30 og 40 km/t. Befæstningsruten Ballerup Befæstningsruten fortsætter fra Glaciset, hvorfra der Malmparken er adgang til Lyngby Fort, videre forbi Fort Allé ad Agermånevej, Buddingevej, Jernbanevej, Sorgenfrivej via broen over den vandfyldte del af Fæstningskanalen til Rustenborgvej, Stades Krog og stien i den tørre del af Fæstningskanalen. Herfra via Toftebæksvej til Lyngby Lokal Station og via sti i egen tracé til krydsning med Klampenborgvej hvorfra ruten fortsætter via Firskovvej til Ermelundsstien. Ruten fortsætter ad stien langs Helsingørmotorvejen til Jægersborgvej og videre i Gentofte Kommune til Garderhøjfortet. Høje Taastrup Taastrup Måløv Albertslund Farum Furesøen Hareskov Skovlunde Glostrup BRØNDBY Skovbrynet Herlev Brøndbyøster Holte Virum Bagsværd Husum RØDOVRE VESTVOLDEN Rødovre Sorgenfri Stengården Islev Jyllingevej Vanløse KB Hallen Hvidovre OVERSVØMMELSEN GLADSAXE Ålholm Buddinge Danshøj Brede Fuglevad Lyngby lokal station Flintholm Nærum Ravnholm Ørholm LYNGBY-TÅRBÆK Lyngby Jægersborg Kildebakke Vangede KØBENHAVNS Grøndal Peter Bangsvej Lindevang Langgade Valby Ellebjerg Dyssegård Nørrebro Solbjerg Gentofte GENTOFTE Emdrup Sydhavn Sjælør Forum Frederiksberg Vesterport Enghave Bispebjerg Hellerup Dybbølsbro Charlottenlund Bernstorffsvej Ryparken Klampenborg Nørreport Kgs. Nytorv Københavns HovedbanegårdChristianshavn Islands Brygge Ordrup Svanemøllen Sundby Nordhavn Østerport Amagerbro DR Byen Ruten videre fra Garderhøjfortet forløber først i Gentofte Kommune og kommer via Ermelundsvej atter ind i Lyngby-Taarbæk Kommunen. Fra Ermelundsvej via Dyrehavegårdsvej og Fortunfortvej til Fortun Fortet. Herfra går ruten via en port ind i Dyrehaven og videre af stierne Mandehovedvej, Fortunvej, Fuglesangsvej og Rødeportvej til Klampenborgvej ved Posemandens Hus. Via Klampenborgvej fortsætter ruten i Gentofte kommune. Alternativ rute En mulig alternativ rute, der kan lede cyklister til Fæstningskanalen ved Lyngby Sø er fra Buddingevej ad Chr. X s Allé, Gl. Bagsværdvej, Baune Allé via ny sti til Fæstningskanalen, hvor en ny stibro over kanalen til eksisterende sti og videre til Rustenborgvej. Denne forbindelse kræver etablering af ny stibro (parallel med S-banen) over Fæstningskanalen. Hurtigruten Hurtigruten fortsætter hvor den slutter i Gladsaxe Kommune på Stengårds Allé. Herfra videre ad Stengårds Allé mod nord til Ellehøjvej og Glaciset, hvorfra der er adgang til Lyngby Fort. Ruten fortsætter forbi Fort Allé ad Agermånevej, Buddingevej, Chr. X s Allé, Lyngby Hovedgade, Jægersborg- Øresundvej KASTRUPFORT Amager Strand vej til Garderhøjfortet i Gentofte Kommune. Lergravsparken Femøren HVIDOVRE Åmarken Ørestad Bella Center Kastrup Lufthavnen

31 Københavns befæstning Cykelstrategi / Lyngby-Taarbæk Kommune / 31 Mål I Lyngby-Taarbæk Kommunes Fokus-Strategi for trafik fremgår det, at stinettet skal sikre, at fodgængere og cyklister nemt og sikkert kan komme til og fra kommunens bydele, institutioner, stationer, butikscentre og rekreative områder. Desuden skal stierne sikre gode regionale forbindelser på tværs af kommunegrænsen. Stinettet bør være så attraktivt, at flere vælger cyklen. Dette gælder specielt ture på under 5 km, da forureningen fra en nystartet bil på korte strækninger er uforholdsmæssig høj. Cykelstrategi Københavns Befæstning sætter desuden fokus på en anden målsætning i Lyngby-Taarbæk Kommune som er, at antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med mindst 40 % i år 2012 med udgangspunkt i forhold til tallene i Indsatsområder Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevejsredegørelse, som udarbejdes hvert 4. år sætter fokus på skolevejene. Elever og skolebestyrelser udpeger farlige og utrygge steder på vejnettet, hvorefter der udarbejdes forslag til forbedringer, som udføres i prioriteret rækkefølge. Trafiksikkerheden sikres bl.a. ved udpegning af særligt uheldsbelastede strækninger og kryds (sorte pletter), og udarbejdelse af tiltag til sikring af disse. Cykelstinettet vedligeholdes løbende, for at fremme komfort og sikkerhed. Bl.a. med udlægning af nye slidlag. Udover de fysiske projekter kan kampagner, der påvirker trafikkernes adfærd, medvirke til at flere trafikanter vælger cyklen. Der foreligger et projekt om revitalisering af den tørre del af Fæstningskanalen mellem Lyngby Hovedgade og Toftebæksvej. Formålet med projektet var at genskabe billedet af vand i kanalen ved et stiliseret vandforløb. Arealet egner sig ligeledes til gennemførelse af en cykelforhindringsbane under forudsætning af fredningsmyndighedernes godkendelse.

32 Cykelstrategi Københavns Befæstning er resultatet af et samarbejde mellem ni kommuner. Strategien er i løbet af efteråret 2010 blevet politisk godkendt i alle ni kommuner. November 2010 Dragør Kommune Tårnby Kommune Hvidovre Kommune Brøndby Kommune Rødovre Kommune Københavns Kommune Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Lyngby-Taarbæk kommune Københavns Befæstning Kræftens Bekæmpelse