EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT"

Transkript

1 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

2 EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET 12 FÅ HJÆLP TIL MØDER OG TIL AT FORSTÅ REGLERNE 16 UDDANNELSE OG ARBEJDE 18 DIN ØKONOMI 20 CASE: KASPER FIK ET NYT NETVÆRK 22 FÅ HJÆLP ELLER MERE AT VIDE 18

3 3 Når du fylder 18 år ENDELIG VOKSEN 18-års-fødselsdagen er noget særligt. Og for dig, der er anbragt, betyder den, at du skal træffe et vigtigt valg: Vil du tage imod de muligheder, et tilbud om efterværn kan giver dig? Efterværn er et tilbud fra kommunen til dig i overgangen til voksenlivet. Det kan være hjælp til at styre din økonomi, søge bolig, få et arbejde eller gennemføre en uddannelse. Det kan også være hjælp i form af en fast kontaktperson. Måske har du mest lyst til at droppe forbindelsen til alt, der har med tiden som anbragt at gøre og klare det hele selv fremover. Men før du træffer det valg, er det en god idé, at du sætter dig ind i, hvad du har af muligheder med en aftale om efterværn. Det kan nemlig være en rigtig stor hjælp for dig. HJÆLP TIL AT KUNNE KLARE DIG SELV Senest seks måneder før du fylder 18 år, skal du og din sagsbehandler lægge en plan for din fremtid. I skal tage stilling til ting som boligforhold, uddannelse, arbejde og andet, der er vigtigt for dig fremover. Kommunen beslutter så, om den vil tilbyde dig efterværn, så du får hjælp til gradvist at klare dig på egen hånd. HVAD ER EFTERVÆRN? Det er kommunen, der vurderer, om du har behov for efterværn. Efterværn kan fx betyde, at du bliver boende på dit anbringelsessted. Det kan også være, at du bor der i en udslusningsperiode og gradvist flytter over i en lejlighed eller på dit eget værelse lidt væk fra anbringelsesstedet. Det kan også bare være en aftale om, at du får lov at vende tilbage til dit anbringelsessted på korte ophold fx nogle weekender og i ferier. Efterværn kan også være, at kommunen giver dig en fast kontaktperson, så du får hjælp til at styrke dit netværk dvs. kontakten til venner, familie og andre, som kan være der for dig i din dagligdag.

4 4 Det, jeg helst vil have, er, at folk lytter til én, og jeg ønsker virkelig, at andre, der kommer på institution, også bliver lyttet til. ISABELLA HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ EFTERVÆRN? Det er forskelligt, hvor lang tid en aftale om efterværn varer, men du kan højst få efterværn, til du fylder 23 år. KAN ALLE FÅ EFTERVÆRN? Det er ikke sikkert, at du kan få efterværn det er kommunen, der vurderer, om du har brug for støtten. De ser fx på, om du har brug for hjælp til at strukturere din hverdag, forstå dine breve, få styr på din økonomi m.m. Er du anbragt uden samtykke eller er anbragt på eget værelse, kollegium eller lignende kollegiebolig, har du ret til en kontaktperson, hvis du ikke skal blive på dit anbringelsessted. Hvis du er anbragt uden samtykke har du ret til en kontaktperson, indtil du fylder 23 år. Bor du på eget værelse eller kollegie, har du ret til det i ét år. HVIS DU VIL KLAGE Hvis du er uenig i nogle af de beslutninger om dit efterværn, som kommunen tager, kan du klage. Du kan klage, hvis kommunen beslutter, at du ikke skal tilbydes efterværn, over den form for efterværn kommunen vil tilbyde dig, hvor meget efterværn kommunen vil tilbyde dig, og hvis kommunen beslutter, at efterværnet skal slutte. Hvis du vil klage, skal det ske senest fire uger efter, at du har fået besked om en afgørelse. Tidsfristen betyder altså, at det er vigtigt, at du husker at tjekke din post, e-post og åbne dine breve. Hvis ikke du gør det, risikerer du at misse en tidsfrist. Du kan tale med din sagsbehandler eller din kontaktpædagog om din klage. Så kan de hjælpe dig med det praktiske. Nogle gange skal klagen direkte til din kommune, og andre gange skal den til Ankestyrelsen. Hvis du klager til kommunen, skal de tage stilling til, om de vil ændre afgørelsen. Vil de ikke det, skal kommunen sende din klage videre til Ankestyrelsen. Det er ikke sikkert, at du får ret i din klage. Men du har altid ret til at få at vide, hvorfor afgørelsen blev truffet.

5 5 STARTSÆT TIL UNGE SOCIALSTYRELSEN HAR LAVET ET STARTSÆT TIL DIG, SOM SKAL FLYTTE FOR DIG SELV. HER KAN DU FÅ GODE RÅD OG HJÆLP TIL ALT LIGE FRA MADLAVNING, INDKØB OG RENGØRING, TIL HVORDAN DU KAN FORHOLDE DIG TIL UDDANNELSE, ARBEJDE OG ØKONOMI. DU KAN LÆSE MERE OM STARTSÆTTET PÅ KLAG TIL ANKESTYRELSEN Nogle beslutninger skal man klage direkte til Ankestyrelsen over. Din sagsbehandler eller din kontaktpædagog kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du skal klage henne. Hvis du vil klage til Ankestyrelsen, kan du gå ind på deres hjemmeside og læse om, hvordan du gør under menuen Vil du klage?. Hvis du ikke synes, at du får den hjælp, der skal til, for at du kan klage, kan du ringe til BørneTelefonen på tlf eller logge på Børne- og Ungechatten. Du kan også ringe til Ombudsmandens Børnekontor på tlf eller logge på chatten på dk/boernekontoret. Begge steder sidder der nogen, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du skal henvende dig med din klage. RET TIL AT FORTRYDE Hvis kommunen synes, at du skal have efterværn, så kan du godt sige nej til det og du kan også godt fortryde og så få hjælpen alligevel. Indtil du fylder 23 år, kan du fortryde og beslutte, at du alligevel gerne vil have efterværn. Har kommunen vurderet, at du ikke skal have efterværn, og du senere får brug for hjælp, kan du kontakte kommunen og søge om efterværn. Hvis kommunen vurderer, at dine behov har ændret sig, kan du få efterværn. Hvis kommunen giver afslag på efterværn, kan du klage over afgørelsen. Hvis du fortryder, kan du tage kontakt til din tidligere sagsbehandler, så kan han eller hun hjælpe dig videre. Du kan også bare henvende dig på kommunen. Du kan også tage kontakt til nogle af de forskellige væresteder for anbragte og tidligere anbragte børn og unge. Dem kan du læse mere om sidst i folderen.

6 Facts om efterværn

7 7 OLIVER PÅ 17 glæder sig til at flytte på eget værelse inde i byen, når han fylder 18. Pædagogerne på hans opholdssted taler hele tiden om efterværn, men for Oliver lyder det som om, at de bare vil holde øje med ham. Det er han ikke særligt interesseret i. Men kan han selv bestemme, hvordan efterværnet skal være? EFTERVÆRN ER NOGET, man aftaler sammen med sin sagsbehandler. Hvis kommunen vurderer, at du skal have efterværn, er det op til dig, om du vil have det. Det kan være en god idé at høre de voksne, der hvor du bor, om de mener, du stadig har brug for hjælp og støtte, når du fylder 18 år. Hvis du siger nej til efterværn, kan du godt fortryde og bede om det, helt indtil du fylder 23 år. Så skal kommunen vurdere, om du har behov for det. HVILKE SLAGS EFTERVÆRN KAN JEG FÅ? Efterværn kan betyde, at du kan blive boende på dit anbringelsessted, eller at du flytter til et nyt anbringelsessted, efter du er fyldt 18 år. Men det kan også være en aftale om, at du holder forbindelsen til dit anbringelsessted, når du flytter for dig selv. Efterværn kan også være, at du får en ny, fast støtteperson, som du kan tale med. Det afhænger af dine behov. KAN JEG IKKE NØJES MED AT BO PÅ ANBRINGELSESSTEDET I WEEKENDERNE? Jo det kalder man udslusning, og det kan også være en del af efterværnet. Det kan fx være en aftale om, at du kan komme og bo og overnatte på opholdsstedet i weekenderne, eller når du har ferie. Samtidig kan du få hjælp til at holde kontakten til dine venner og familie, så du på længere sigt helt kan klare dig selv. MÅ JEG BESØGE ANBRINGEL- SESSTEDET, HVIS JEG IKKE FÅR EFTERVÆRN? Du kan altid spørge dit tidligere anbringelsessted, om du må komme på besøg fx i forbindelse med jul

8 8 eller fødselsdag, når det er muligt men det er ikke altid, det kan lade sig gøre med et besøg. I kan eventuelt lave en aftale, når du flytter, om hvornår du kan komme på besøg. HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ EFTERVÆRN? Du kan få efterværn, til du fylder 23 år, eller indtil kommunen vurderer, at du ikke har brug for det længere. Hvis kommunen vil stoppe aftalen om efterværn, selv om du gerne vil fortsætte den, kan du klage til kommunen eller Ankestyrelsen. Selvom du fylder 23, kan du stadig godt få støtte fra kommunen så er det bare en anden slags støtte og ikke længere efterværn. Jeg føler, at mine forældre er begyndt at snakke bedre sammen, og jeg taler bedre med dem. Så nu er jeg ikke helt utilfreds med, at jeg er blevet fjernet hjemmefra. LUKAS HVILKEN STØTTE KAN JEG ELLERS FÅ? Hvis du har brug for andre former for støtte end dem, der er nævnt her, har kommunen også mulighed for at hjælpe dig. Det er nemlig meningen med efterværn, at det skal være lige præcis den hjælp, du har brug for. Du kan fx få økonomisk støtte til psykologsamtaler, du kan komme med i netværks- og samtalegrupper, eller du kan bruge mødesteder for tidligere anbragte.

9 9

10 10 Simone fik hjælp, da hun var flyttet SIMONE, DER ER ANBRAGT på et opholdssted, fylder snart 18 år og hun er utålmodig. I flere år har hun set frem til at blive myndig og flytte for sig selv. Hun har boet det meste af sin barndom på stedet og er dødtræt af både reglerne, nogle af pædagogerne og nogle af de andre unge. Hun synes, det er irriterende at være tvunget til at være sammen med dem. Der er alt for lidt privatliv og for mange, der blander sig i hendes liv på alle tænkelige måder. Nu er det heldigvis meget snart slut. Hun glæder sig til at starte på en frisk og være som andre unge, der flytter hjemmefra. Til gengæld er pædagogerne, Simones mor og sagsbehandleren ikke sikre på, om Simone kan klare sig, når hun pludselig skal stå for alting selv. De mener, at hun har brug for hjælp, hvis hun skal have en chance for at klare sig på sin læreplads. Sådan er det jo også for børn, der ikke har været anbragt. De får også tit støtte af deres forældre, når de flytter hjemmefra. Men Simone føler sig fuldt ud i stand til at klare sig selv, og lige efter sin 18-års fødselsdag flytter hun. Samtidig dropper hun kontakten til sagsbehandleren og institutionen. I første omgang kører Simones nye liv uden problemer, og hun nyder at bestemme selv. Desværre bliver det ikke ved på den måde gradvist begynder hverdagen at skride for hende. Hendes lille lejlighed er det perfekte sted at hænge ud for andre unge. Der går for meget fest i den, og hun får svært ved at passe skolen. Økonomien sejler også, og hurtigt har hun oparbejdet en større gæld.

11 11 Jeg var vildt populær, fordi jeg havde en lejlighed. Til sidst kunne jeg slet ikke overskue noget. Jeg tog hen til opholdsstedet, hvor jeg havde boet. De sørgede for, at jeg fik en støtteperson fra opholdsstedet, som jeg kan mødes med, når jeg har brug for det, fortæller Simone. Støttepersonen har hjulpet Simone med at lægge et budget og med at finde en netværksgruppe for tidligere anbragte. Og så har hun også fået hjælp til at være bedre til at sige fra over for sine venner, når de synes, der skal festes i Simones lejlighed. Tilsammen har det givet hende den nødvendige støtte uden at det går ud over følelsen af at leve sit eget voksenliv. case Jeg skal bare væk herfra. SIMONE

12 Få hjælp til møder og til at forstå reglerne

13 13 KAN KOMMUNEN HJÆLPE MIG MED AT HOLDE STYR PÅ ALT DET, JEG SYNES ER SVÆRT, NÅR JEG FYLDER 18? Hvis kommunen har givet dig efterværn, kan de vælge at give dig en kontaktperson. Han eller hun kan hjælpe dig med alt det, du har brug for at få styr på, når du lige er flyttet for dig selv. Kommunen bestemmer, hvor meget du må bruge kontaktpersonen. Hvis du synes, du må bruge din kontaktperson for lidt, kan du tale med din sagsbehandler om det. Hvis det ikke hjælper, kan du klage over beslutningen. PÅ MØDERNE I KOMMUNEN SYNES JEG, DER LIGE PLUDSELIG BLIVER AFTALT NOGET, SOM JEG IKKE HAR SAGT JA TIL. Kommunen må ikke træffe beslutninger, før de har hørt, hvad du mener. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det bliver sådan, som du gerne vil have det. Din sagsbehandler skal altid forklare dig tingene og lytte til din mening. Du har også ret til at se, hvad der bliver skrevet i din sagsmappe. JEG HAR EN VENINDE, SOM ER GOD TIL AT STILLE SPØRGSMÅL - MÅ JEG TAGE HENDE MED TIL MØDERNE? Du har ret til at have en bisidder med, som kan støtte og hjælpe dig med at få så meget indflydelse som muligt og det kan godt være din veninde. Bisidderen skal ikke sige sin mening under mødet, men kan være med til at huske og forstå det, der bliver sagt. KAN JEG TAGE HVEM SOM HELST MED SOM BISIDDER? Ja. Bisidderen kan være en ven, et familiemedlem eller en anden, du stoler på, fx en lærer du bestemmer. Personen skal bare være fyldt 15 år. Kommunen kan i nogle tilfælde nægte dig en bestemt bisidder. Det sker fx, hvis man mener, at bisidderen er for dominerende over for dig, så du ikke taler frit. Så kan du enten vælge en anden som bisidder eller du kan klage, hvis du er uenig i kommunes vurdering. DER BLIVER TIT SAGT NOGET PÅ MØDERNE, SOM IKKE KOMMER ANDRE VED. HVAD NU, HVIS BISIDDEREN SIGER DET VIDERE? Bisidderen har tavshedspligt. Det betyder, at han eller hun ikke må tale med andre om, hvad der bliver sagt på møderne, hvis du ikke vil have det. Derfor er det vigtigt, at du vælger en person, du er tryg ved, når du vælger, hvem der skal være din bisidder.

14 14 Altså, jeg kan godt klare mig selv, hvis der ikke var så mange regler og love at holde styr på! Det er svært at få tjek på, hvad jeg har ret til. Hvem skal jeg spørge, når jeg er i tvivl? FREJA

15 15 HUSK: BØRNETELEFONEN ER OGSÅ FOR UNGE HVIS DU IKKE ALLEREDE HAR EN BISIDDER OG GERNE VIL HAVE EN, SKAL DIN SAGSBEHANDLER HJÆLPE DIG. DU KAN OGSÅ RINGE TIL BØRNS VILKÅRS BISIDDERKORPS PÅ TLF ELLER PÅ BØRNETELEFONEN TLF DER SIDDER NOGEN, SOM KAN HJÆLPE DIG MED AT FINDE EN BISIDDER.

16 Uddannelse og arbejde

17 17 BRUG DIN UDDANNELSESVEJLEDER! EN UDDANNELSESVEJLEDER ER EN, DER VED EN MASSE OM, HVILKE UDDANNELSER MAN KAN VÆLGE, OG HVORDAN DET ER AT GÅ DE FOR- SKELLIGE STEDER. HAN ELLER HUN KAN HJÆLPE DIG MED AT FINDE UD AF, HVAD FOR EN UDDANNELSE DER VIL VÆRE GOD FOR DIG, OG HVAD DU KUNNE TÆNKE DIG AT ARBEJDE MED I FREMTIDEN. LÆS MERE OM UDDANNELSESVEJLEDERNE PÅ SENEST ET HALVT ÅR før du fylder 18 år, skal kommunen følge op på din handleplan og sørge for, at der bliver lagt en plan for din nærmeste fremtid. Sammen med sagsbehandleren skal du tage stilling til, hvad du vil fx om du vil i gang med en uddannelse, eller om du hellere vil have et arbejde med det samme. Det skal skrives ind i din handleplan. Det er selvfølgelig dig selv, der i sidste ende skal beslutte, hvilken uddannelse der er bedst for dig. HVEM KAN HJÆLPE MIG MED AT FINDE UD AF, HVAD DER VIL VÆRE GODT FOR MIG? Hvis du er i tvivl om, hvad der vil passe godt til dig, kan din sagsbehandler sørge for, at du får kontakt til en uddannelsesvejleder. Han eller hun kan vejlede dig om arbejde og uddannelse. HVEM VURDERER, OM JEG ER UDDANNELSESPARAT? For at kunne starte på en uddannelse skal man være uddannelsesparat. Det er din uddannelsesvejleder, der sammen med dig, dine lærere og dine forældre eller de voksne, der hvor du bor, vurderer, om du er klar til at starte på en uddannelse. De ser blandt andet på, hvordan du klarer dig fagligt og socialt, og på hvordan de mener, du som person vil kunne klare et studie. HVAD SKER DER, HVIS JEG IKKE ER UDDANNELSESPARAT? Hvis din uddannelsesvejleder mener, at du ikke er klar til at starte på en uddannelse, skal kommunen hjælpe dig, så du kan blive klar. Det kan fx være med et forløb, der handler om din personlige udvikling, men det kan også være praktik eller et tilbud om mere vejledning, før du træffer dit uddannelsesvalg. KAN JEG KLAGE OVER IKKE AT BLIVE ERKLÆRET PARAT? Ja. Du kan forlange, at vurderingen bliver afprøvet af andre. Som regel er det uddannelsesstedet, du ønsker at komme ind på, der så skal vurdere, om du er egnet. Hvis de er enige med din uddannelsesvejleder, er du nødt til at vente. Du kan så bede din sagsbehandler om hjælp, så du kan prøve igen på et senere tidspunkt.

18 Din økonomi

19 19 Hvordan skal jeg få råd til det hele selv, når jeg fylder 18 år? Det kan jeg overhovedet ikke overskue Jeg har ikke forstand på økonomi og alt det dér. SILAS NÅR DU FYLDER 18 ÅR, får du ansvar for din egen økonomi. Men det betyder ikke, at du fra den ene dag til den næste står alene med det hele. Kommunen har pligt til at hjælpe dig med pengene, hvis du ikke har andre indtægter. Du kan få lommepenge og hjælp til at betale for mad, bolig og tøj. ER DET GRATIS FOR MIG AT BLIVE BOENDE PÅ ANBRINGEL- SESSTEDET? Hvis du selv tjener penge, kan det være, at du skal betale nogle af dem til kommunen. Hvor meget, du skal betale, afhænger af, hvad du tjener. Der skal være, hvad der kaldes et rimeligt beløb tilbage til dig, når du har betalt for dit ophold og dine faste udgifter. KAN JEG FÅ KONTANTHJÆLP, MENS JEG BOR PÅ ANBRINGEL- SESSTEDET? Ja, hvis du opfylder betingelserne for det. Men hvis du er under 30 år og uden uddannelse, får du uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. KAN JEG FÅ SU, HVIS JEG GÅR I GANG MED EN UDDANNELSE? Du kan ikke både få økonomisk støtte fra kommunen og SU Statens Uddannelsesstøtte. Hvis man får økonomisk støtte fra kommunen, fx i forbindelse med efterværn, skal kommunen afgøre, hvem der skal betale for din uddannelse. De ser på, om du selv kan betale, eller om der skal yderligere hjælp til. KAN JEG BLIVE VED AT FÅ LOMMEPENGE, HVIS JEG BOR PÅ ANBRINGELSESSTEDET, EFTER JEG ER BLEVET 18 ÅR? Hvis du ikke har penge eller ikke tjener tilstrækkeligt, kan du få lommepenge af kommunen. Tal med din sagsbehandler om det.

20 20 Jeg var spændt, men også lidt nervøs over al den tid, jeg ville få alene, da jeg skulle flytte. Jeg er jo vant til bare at kunne åbne døren eller gå ned i fællesrummet, så er der nogen at snakke med. Kasper fik et nyt netværk DA 19-ÅRIGE KASPER skiftede sit værelse på et opholdssted for unge ud med egen lejlighed sidste år, var han lige begyndt på teknisk skole, og han glædede sig til at få en masse nye venner. Men ingen af dem anede noget om, hvordan det er at have været anbragt. Det var en helt fremmed verden for dem, og jeg gad heller ikke altid fortælle om min fortid, siger Kasper, der ser sin storebror og indimellem også sin mor. Men ellers har han ikke noget med sin familie at gøre. Nogle gange kan det godt være sådan lidt ensomt. Andre unge, der lige er flyttet hjemmefra, får alt muligt af deres forældre og besøger dem hele tiden. BAGLANDET Kasper havde tidligere hørt om Baglandet, der er et rådgivningscenter og mødested for unge, der har været anbragt uden for hjemmet. Nogle uger efter han var flyttet ind i sin egen lejlighed, tog han hen forbi deres mødelokaler. Det er et sted, hvor jeg bare kan være mig selv. Dem, der kommer dér, har selv været anbragt, og det har nogle af de ansatte også de ved, hvordan jeg har det, uden at jeg skal forklare alt muligt, siger

21 21 Kasper, der tit er med til fællesspisning i Baglandet. En enkelt gang har han også brugt Baglandets tilbud om hjælp, da han havde problemer med økonomien. Jeg fik en af de ansatte til at tage med mig i banken for at hjælpe mig. Jeg var lidt usikker på, om jeg huskede at spørge bankfolkene om alting og om de ville tage røven på mig. ANDRE NETVÆRK Baglandet har mødesteder i fire byer i Danmark i København, i Aarhus, i Vejle og i Aalborg. Hvis du bor et andet sted i landet, er der måske tilsvarende tilbud til dig i nærheden. Spørg din sagsbehandler eller din kontaktperson de kan sikkert hjælpe dig. Hvis der ikke er et mødested eller en netværksgruppe i nærheden af dig, kan du måske selv tage initiativ til at samle en gruppe af tidligere anbragte. Kommunen kan stille et lokale til rådighed, hvor I kan mødes og hjælpe hinanden i gang med voksenlivet. Du kan få gode råd til, hvordan du gør, ved at kontakte folkene fra Baglandet se deres hjemmeside på case

22 22 Få hjælp eller mere at vide HVIS DER ER NOGET, du er i tvivl om, kan du altid spørge din sagsbehandler, din støtteperson eller din kontaktpædagog, blandt andet om hvor i landet der er oprettet netværksgrupper og tilbud. Men der er også andre steder, hvor du kan få mere information eller tale med nogen, der er i samme situation som dig. HEADSPACE I flere byer findes et åbent tilbud, der hedder Headspace. Man kan ringe til dem på tlf eller chatte via BAGLANDET Baglandet er et mødested for anbragte eller tidligere anbragte børn og unge, som ligger i København, Aarhus, Aalborg og Vejle. Her kan du få råd, hjælp og vejledning eller bare være sammen med andre, der også er eller har været anbragt. Du kan finde adresser og telefonnumre på BØRNETELEFONEN OGSÅ FOR UNGE! RING BørneTelefonen er oprettet for at give dig mulighed for at få gode råd eller en at snakke med. Alle unge kan ringe helt gratis til Børne- Telefonen på Man kan ikke se i din telefonregning, at du har ringet til BørneTelefonen. Og der er ingen, der får at vide, hvem du er kun hvis du selv vil fortælle det. Du kan også gå ind på ungechatten på DE 4 ÅRSTIDER De 4 Årstider er et værested for børn og unge i København, som er eller har været anbragt. Her kan du blandt andet være med til fællesspisning og andre aktiviteter eller få hjælp og rådgivning. Du kan læse mere om De 4 Årstider på Du kan også ringe på tlf eller maile til konsulenterne@de4aarstider.com. BØRNEPORTALEN På Børnerådets hjemmeside til børn og unge, kan du læse mere om dine rettigheder og om, hvor du kan få hjælp og rådgivning. Børnerådet arbejder for, at alle børn og unge i Danmark skal have et godt liv. BØRNETINGET er en hjemmeside for børn og unge, der er anbragt. Her kan du finde svar på en masse spørgsmål og få kontakt til andre børn og unge, der er anbragt.

23 23 ANKESTYRELSEN Du kan ringe eller skrive til Ankestyrelsen, hvis du mener, at du ikke bliver hjulpet ordentligt af din sagsbehandler. På ast.dk kan du se, hvad Ankestyrelsen kan hjælpe dig med. Du kan også ringe på tlf eller maile på OMBUDSMANDENS BØRNEKONTOR Du kan ringe eller skrive til Folketingets Ombudsmand, hvis du er usikker på, hvor du kan få hjælp, eller hvordan du kan klage. Du kan ringe på tlf eller logge på chatten dk/boernekontoret. På hjemmesiden kan du læse mere om, hvad børnekontoret kan hjælpe dig med. SERVICELOVEN Serviceloven er den lov, som beskriver, hvordan kommunen skal støtte børn og unge, der har problemer. Det er den lov, der sætter rammerne for dit efterværn. Du kan læse mere om loven på Socialstyrelsens hjemmeside, eller læse hele loven på Når du fylder 18 år UDGIVET AF: BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35 A 1620 KØBENHAVN V TLF.: REVIDERET UDGAVE, 2016 REDAKTION: KATRINE MUNCH BECHGAARD, ANNA MARIE SCHURMANN CARSTENS OG ANNA EISTRUP GRAFISK DESIGN: PETER WALDORPH FOTO: LIZETTE KABRÈ, JEPPE CARLSEN & JAKOB CARLSEN TRYK: ROSENDAHLS ISBN: Hæftet er illustreret med modelfotos

24 Brug for hjælp? BørneTelefonen Børnetinget Børneportalen BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35 A 1620 KØBENHAVN V TLF.:

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Det har du ret til! Unge på år, som er anbragt på Godhavn

Det har du ret til! Unge på år, som er anbragt på Godhavn Det har du ret til! Unge på 15-17 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode. Pjecen er til dig, hvor du og

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn

Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du i en periode ikke skal bo hjemme hos din mor og/eller far. Din sagsbehandler bestemmer,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Børn og unge-udvalget

Børn og unge-udvalget Børn og unge-udvalget Her kan du læse om hvilke rettigheder du, som forælder med forældremyndighed, har og hvordan du kan forberede dig bedst muligt til mødet. Når dit barns sag skal for børn og ungeudvalget,

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de

Læs mere

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,

Læs mere

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.

Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016. 1 Venner Et netværk af nære relationer er afgørende for et barns trivsel. De nære relationer består ikke kun af familie, men generelt af personer der gør en forskel i barnets liv. Anerkendelse gennem de

Læs mere

Viden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.

Viden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv. Viden om rettigheder At børn har rettigheder betyder, at de har ret til noget. At der er noget de har lov til, og noget de kan kræve. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

INTERNE RETNINGSLINJER

INTERNE RETNINGSLINJER INTERNE RETNINGSLINJER Efterværn Task Force udviklingsforløb PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover

Læs mere

Find vej til dine muligheder

Find vej til dine muligheder Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Find vej til dine muligheder Vejviser til unge med særlige behov Hvad betyder de fine ord? Hvordan gør jeg, når jeg skal i kontakt

Læs mere

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet har gennem de seneste år gennemført en række undersøgelser

Læs mere

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet

Læs mere

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de kan kontakte

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med: I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3 BOLIG 3 I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad, rengøring, indretning og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 5 Beskæftigelsesankenævn og 5 Sociale Nævn er nedlagt og opgaverne overført til Ankestyrelsen Én ankeinstans for kommunerne Hovedkontor i København Afdelingskontor i Aalborg

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Viden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.

Viden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv. Viden om rettigheder At børn har rettigheder betyder, at de har ret til noget. At der er noget de har lov til, og noget de kan kræve. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Anbringelsessteder Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Anbringelse-Sex.indd 1 15/01/13 11.00 Mariam på 14 år

Læs mere

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de kan

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Som hjemmehjælpsmodtager kan du nu selv vælge, hvem du vil have til at levere din hjemmehjælp. Du kan også få indflydelse på, hvilke

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Din hjemmepleje din støtte

Din hjemmepleje din støtte Din hjemmepleje din støtte Kære borger I denne pjece kan du læse om; hvad praktisk hjælp og personlig pleje omfatter, hvad du kan forvente af Horsens Kommune, samt hvad du selv skal være opmærksom på i

Læs mere

Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen

Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen 18 år hvilke muligheder er der for hjælp efter den sociale lovgivning (efterværn og voksenbestemmelser efter serviceloven) og efter lovgivningen om særligt

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP 1 BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Hvem kan få en ledsager?...4 Hvad kan du bruge din ledsager

Læs mere

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Unge. Overvej: Opgave:

Unge. Overvej: Opgave: Unge Flytte hjemmefra Peter er 18 år, og han vil gerne være pædagog. Peter går på grundforløbet. Han har lige fået tilbudt et kollegieværelse, som han har sagt ja til. Peter har hele sit liv boet hjemme

Læs mere

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP 1 BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Hvem kan få en ledsager?...4 Hvad kan du bruge din ledsager

Læs mere

HANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov

HANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Som bedste ven kan jeg gøre en forskel både lige nu og på længere sigt

Som bedste ven kan jeg gøre en forskel både lige nu og på længere sigt Som bedste ven kan jeg gøre en forskel både lige nu og på længere sigt I samarbejde med: Da jeg fik kontakt til ham, troede jeg, at jeg skulle være den givende. Men det gik snart op for mig, at jeg fik

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET Her kan du få svar på dine spørgsmål som ny forælder i Møllehuset Velkommen til Møllehuset Formålet med pjecen her er at besvare de spørgsmål, du som ny forælder måtte have til

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Arbejde. Støtte. Handleplan Bolig. Ret og pligt Fritid L R R VE JV Æ S NGE MED

Arbejde. Støtte. Handleplan Bolig. Ret og pligt Fritid L R R VE JV Æ S NGE MED Uddann else Arbejde Handleplan Bolig g in Vejledn LIGEVÆRD MERE VÆRD Støtte Ret og pligt Fritid 51 r e d e h g i l u m e n i d l i Find vej t BEHOV E IG L R Æ S NGE MED U IL T R E IS VE JV ORD LIGEVÆRD

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt, er målet

Læs mere

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere