DET OFFENTLIGES DIGITALE OVERVÅGNING Danskernes forståelse, holdninger og reaktioner

Transkript

1 DET OFFENTLIGES DIGITALE OVERVÅGNING 2015 Danskernes forståelse, holdninger og reaktioner

2 INDHOLD INDLEDNING...3 FORMÅL...4 RESULTATERNE KORT...5 DEL 1: KENDSKAB, HOLDNINGER OG REAKTIONER...7 DEL 2: SITUATIONSFORSTÅELSE...18 DEL 3: BEGREBSFORSTÅELSE...19 ANBEFALINGER TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER...28 METODE...30 BILAG BILAG

3 INDLEDNING Demokrati og overvågning Staten er endnu ikke gået i dialog med danskerne om grænserne for overvågning og indsamling af personlige oplysninger. Vi har ellers set en voldsom udvidelse af, hvilke data det offentlige overvåger og indsamler om borgerne. En udvikling, der har store konsekvenser for borgernes anonymitet og privatliv og netop anonymitet og privatliv er værdier, som vi historisk har betragtet som forudsætninger for vores demokrati. Kommunikationen mellem borger og stat bliver stadig mere digitaliseret. Det har mange positive sider for både offentlige virksomheder og borgere. Det behøver vi ikke diskutere. Vi skal derimod diskutere andre konsekvenser af digitaliseringen: overvågning i et omfang, vi aldrig før har set. Hjemmesider og sociale medier Hvis man skal være lidt grov, så får vi kun lejlighed til at forholde os til det offentliges overvågning, når vi klikker ind på en offentlig hjemmeside og bliver bedt om at acceptere cookies. Selvfølgelig accepterer vi ellers kan vi jo ikke bruge hjemmesiden. Vi forholder os ikke reelt til cookies, men til at komme i gang med at bruge den hjemmeside, vi besøger. Det offentliges brug af sociale medier er også et eksempel på en kommunikationssituation, som borgerne ikke har haft lejlighed til at tage principiel stilling til. Skal det offentlige gøre brug af fx Facebook, hvis forretning består i at indsamle og videresælge dybt personlige data om sine brugere? Er de sociale medier egnede til en af demokratiets vigtigste samtaler: den mellem stat og borger? En hel hær af kommunikationskonsulenter både i og uden for det offentlige vil sige ja, man skal møde borgerne, der hvor borgerne er. I Bjerg K mener vi, at det er en debat værd. En oplysningstanke En god debat sker på et oplyst grundlag og fører til velbegrundede beslutninger. Vores undersøgelse viser, at forudsætningerne for den debat ikke helt er til stede. Vi står som samfund over for en udfordring for at få befolkningen til at forholde sig principielt til digital overvågning. Det viser rapporten på tre måder: 1 Forståelse. Flertallet af danskere har svært ved at forstå de ord, som bliver brugt, når vi bliver bedt om at acceptere digital overvågning (fx cookies ). 2 Holdning. 50 % af danskerne er bekymrede for overvågning, og kun 18 % synes, at de er blevet tilstrækkeligt oplyst om, hvornår der indsamles oplysninger, og hvordan oplysningerne bruges. 3 Reaktion. Hver tredje har ændret adfærd på nettet, fordi de er blevet bevidste om overvågning - men det er kun få i forhold til, hvor mange der er bekymrede for adgangen til deres personlige oplysninger på nettet. Lad debatten begynde Vi håber, at denne rapport kan bidrage til at kvalificere debatten. Digitaliseringen er et uhyre komplekst emne, men rapporten her viser, at danskerne sagtens kan og vil forholde sig til digitaliseringens konsekvenser. Rapporten giver også det offentlige et par anbefalinger til at lykkes med den debat anbefalinger, som er baseret på undersøgelsens resultater. Kresten Bjerg, Bjerg K September

4 FORMÅL Undersøgelsens resultater kan bruges på flere måder. Vi håber især: at resultaterne vil indgå i en offentlig debat, hvor danskerne får lejlighed til at forholde sig til, hvilken type overvågning vi ønsker i Danmark. at de offentlige virksomheder vil bruge resultaterne til at planlægge, hvordan de kommunikerer om deres overvågning. Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ befolkningsundersøgelse. Formålet var at få et indblik i, hvordan danskerne reagerer på og forstår de kommunikationssituationer, hvor det offentlige indsamler personlige oplysninger om dem. Vi afrapporterer undersøgelsens resultater i tre dele. Del 1 Kendskab, holdninger og reaktioner. Undersøgelsen viser, om danskerne ved, at offentlige myndigheder indsamler personfølsomme oplysninger om dem via internettet. Du kan også læse om danskernes holdning og reaktioner på overvågningen. Del 2 Situationsforståelse. Vi har spurgt danskerne, hvordan de forstår en konkret situation, hvor der bliver indsamlet oplysninger om dem. Vi tog udgangspunkt i DR s valgquiz fra folketingsvalget 2015, hvor brugerne skulle logge ind via deres Facebook-konto. Del 3 Begrebsforståelse. Hvor mange danskere forstår egentlig de centrale begreber, når de accepterer, at der indsamles oplysninger om dem på nettet? Vi har spurgt til ordene cookies, IP-adresse, samtykke og tredjepart. Ud over resultaterne består denne rapport også af: Anbefalinger til offentlige virksomheder, Metoderedegørelse bilag 1: tabelrapporter og indsamlede data bilag 2: Undersøgelsens spørgeskema. En undersøgelses metode og resultater kan og bør altid diskuteres. Det er baggrunden for, at vi vedlægger en fuldstændig tabelrapporter i bilag 1. Her kan du gå på opdagelse i data, da der sikkert er flere resultater end dem, som vi har lagt vægt på i vores analyse. 4

5 RESULTATERNE KORT Bekymring Næsten halvdelen af danskerne (48 %) er bekymrede for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til deres personfølsomme oplysninger. De unge er mindre bekymrede end de ældre. Tillid 70 % har i nogen eller høj grad tillid til at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, der indsamles. En fjerdedel har ikke tillid til at det offentlige beskytter personfølsomme oplysninger. Danskere med lav tillid, er mere bekymrede for, at andre har adgang til deres personfølsomme oplysninger. Ansvar Størstedelen af danskerne (67 %) mener, at det hovedsagligt eller udelukkende er det offentliges ansvar at oplyse om indsamling af oplysninger. De unge er mere tilbøjelige til at tage ansvar end de ældre. Opmærksomhed Kun 17 % af danskerne har inden for det seneste år bemærket, at en offentlig myndighed har gemt eller indsamlet personfølsomme oplysninger om dem. En stor del af de danskere, der bemærker, at deres oplysninger registreres, har også mindre tillid og er mere bekymrede for indsamling. Oplysning Kun 18 % mener, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler eller anvender borgernes data. Danskere, der oplever, at de bliver tydeligt oplyst om indsamling, har også større tillid og er mindre bekymrede. Dataindsamling i sociale medier Næsten halvdelen af danskerne (47 %) mener ikke, at de er velinformerede om, at deres personlige oplysninger kan sælges til andre, når der kommunikeres med offentlige myndigheder via sociale medier. Flere unge end ældre er velinformerede om videresalg. Adfærd En tredjedel af danskerne (30 %) har ændret måden, hvorpå de bruger digitale medier, fordi de er blevet opmærksomme på, hvilke oplysninger andre kan få adgang til. Bekymring og tillid har betydning for, om man ændrer adfærd. (Fortsættes på næste side) 5

6 Stillingtagen Danskerne er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger om rejser må gemmes. Danskerne er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger må indhentes fra teleselskaber. De, der kender til eksemplerne, er mere villige til at acceptere overvågning Danskere kan tage stilling og er skeptiske. Situationsforståelse DR kommunikerede uklart om Facebooks dataindsamling under folketingsvalget. Begrebsforståelse Cookies: 10,5 % af danskerne forstår ordet. 40 % forstår det delvist. IP-adresse: 5,9 % af danskerne forstår ordet. 20,9 % forstår det delvist. Tredjepart: 23,5 % af danskerne forstår ordet. 28,8 % forstår det delvist. Samtykke: 81,8 % af danskerne forstår ordet. 0,3 % forstår det delvist. 6

7 DEL 1: KENDSKAB, HOLDNINGER OG REAKTIONER Første del af undersøgelsen om danskernes kendskab, holdninger og reaktioner til det offentliges indsamling af personfølsomme oplysninger har vi inddelt i otte temaer: Bekymring Tillid Ansvar Opmærksomhed Oplysning Dataindsamling i sociale medier Adfærd Stillingtagen. Du kan se alle undersøgelsens resultater i tabelrapporten, bilag 1. 7

8 Bekymring Næsten halvdelen af danskerne (48 %) er bekymrede for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til deres personfølsomme oplysninger Diagram 1: Bekymring viser, at en stor del af danskerne er bekymrede for, om private virksomheder og offentlige myndigheder har adgang til personfølsomme oplysninger om dem. Næsten 50 % af respondenterne i undersøgelsen siger, at de er bekymrede, mens kun 24 % siger, at de ikke er bekymrede. De unge er mindre bekymrede end de ældre Tabel 2 (bilag 1) viser, at det især er de ældre mellem 50 og 70 år, som er bekymrede for, hvem der har adgang til deres personfølsomme oplysninger. De unge mellem 18 og 34 år er signifikant mindre bekymrede end de ældre. Perspektiv Undersøgelsen viser, at det offentlige står over for andet end tekniske udfordringer, når den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal gennemføres i Det offentlige virksomheder står også over for en befolkning, som er bekymrede for digitaliseringens konsekvenser. Digitaliseringsstrategien for , som er et samarbejde mellem regeringen, kommuner og regioner, indeholder ingen mål vedrørende borgernes kendskab, forståelse og holdninger til digitaliseringen. Meget tyder på, at det er væsentlige emner at skabe dialog omkring, hvis befolkningen skal være tryg ved digitaliseringen. Offentlige myndigheder kan overveje, om det er tilfredsstillende, at 50 % af danskerne er bekymrede for, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger, når det offentlige indtil videre har været i gang med sit digitaliseringsprojekt i femten år. Diagram 1: Bekymring Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig. uenig 7,2% Ved ikke 1,3% Uenig 16,9% enig 18,1% Hverken enig eller uenig 26,7% Enig 29,8% 8

9 Tillid 70 % har i nogen eller høj grad tillid til at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, der indsamles Diagram 2: Tillid viser, at næsten 70 % af danskerne i høj eller nogen grad har tillid til, at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, som de indsamler om borgerne. 27,4 % har i mindre grad eller slet ikke tillid. Det tyder på, at danskerne på trods af en relativt stor bekymring for, at personfølsomme oplysninger registreres og gemmes, også har stor tillid til de offentlige myndigheders evne til at beskytte oplysningerne. En fjerdedel har ikke tillid til at det offentlige beskytter personfølsomme oplysninger Det er værd at bemærke, at gruppen af danskere med lav tillid til det offentlige udgør over en fjerdedel af befolkningen altså ikke en ubetydelig gruppe. Danskere med lav tillid, er mere bekymrede for, at andre har adgang til deres personfølsomme oplysninger Tabel 4 (bilag 1) viser, at de, som ikke har tillid til, at det offentlige beskytter deres oplysninger, også er mere bekymrede for, hvem der har adgang til deres data. De danskere, der bemærker indsamling af personfølsomme oplysning, er også mere bekymrede og har mindre tillid til, at det offentlige beskytter de oplysninger, som de indsamler. Perspektiv Digitaliseringen skaber nogle nye situationer, som påvirker tilliden mellem borger og stat. Tidligere undersøgelser har vist, at andelen af danskere, som har generel tillid til den offentlige administration er 77 %. Tilliden falder altså en smule, når danskerne skal forholde sig specifikt til beskyttelse af deres personfølsomme oplysninger. Derfor tyder denne under søgelse på, at offentlige virksomheder står over for en udfordring for at skabe og bevare tillid i en stadig mere digitaliseret relation til borgerne. Diagram 2: Tillid Har du tillid til, at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, de indsamler om dig? Ved ikke 3,0% I mindre grad 20,6% Slet ikke 6,8% I høj grad 17,7% I nogen grad 52,0% 9

10 Ansvar Størstedelen af danskerne (67 %) mener, at det hovedsagligt eller udelukkende er det offentliges ansvar at oplyse om indsamling af oplysninger Diagram 3: Ansvar viser, at 66,9 % af danskerne mener, at det er det offentliges ansvar helt eller hovedsageligt at sørge for, at borgerne ved, når der registreres personfølsomme oplysninger om dem på nettet. Næsten en fjerdedel (24,3 %) mener, at det både er myndighedens og borgerens ansvar. Det resultat er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at dansk lovgivning pålægger myndigheden (eller hvem som helst, der ejer en hjemmeside) at oplyse om, hvornår de indsamler og gemmer oplysninger. Det kunne med andre ord tyde på, at det offentlige ikke har været gode nok til at gøre det klart, at det er deres ansvar, at borgerne ved, når der registreres oplysninger om dem. De unge er mere tilbøjelige til at tage ansvar end de ældre Tabel 6 (bilag 1) viser, at det især er de årige, som mener, at det både er borgernes og den offentlige myndigheds ansvar, at borgerne ved, hvornår der registreres oplysninger om dem. De årige mener derimod i højere grad end de andre alderskategorier, at det er myndighedens ansvar alene. Perspektiv Resultatet kan pege på et skred i opfattelsen af forholdet mellem borger og stat i de yngre generationer sammenlignet med de ældre. Hvis man skal gætte på, hvad der ligger bag tallene, er det en nærliggende tanke, at de unge i højere grad ser internettet som et personligt sted, hvor man selv har ansvar for, hvad og hvor meget man deler online. På sin vis er det en positiv ting, at vi tager ansvar for vores digitale adfærd. Men i lyset af, at det offentlige har oplysningspligt, er det interessant, at de unge tager delvist ansvar for noget, som rent faktisk ikke er deres ansvar. Det kan være et udtryk for generel uvidenhed om dansk lovgivning på området, men det kan også handle om, at de unge i højere grad end de ældre ønsker at have en del af ansvaret for og dermed kontrollen med hvad de bør vide om digital overvågning. Det er udelukkende borgerens eget ansvar 0,6% Diagram 3: Ansvar Hvem har ansvaret for, at en borger ved, at en offentlig myndighed registrerer personfølsomme oplysninger? Ved ikke 5,5% Det er hovedsageligt borgerens eget ansvar 2,8% Det er udelukkende det offentliges ansvar 35,9% Både borgerens og det offentliges ansvar 24,3% Det er hovedsageligt det offentliges ansvar 31,0% 10

11 Opmærksomhed Kun 17 % af danskerne har inden for det seneste år bemærket, at en offentlig myndighed har gemt eller indsamlet personfølsomme oplysninger om dem Diagram 4: Opmærksomhed viser, at kun 17 % af danskerne har bemærket, at en offentlig myndighed har registreret personfølsomme oplysninger om dem på nettet, mens næsten halvdelen ved, at der generelt registreres oplysninger om dem, når de færdes på nettet. 27,9 % er slet ikke klar over, at der registreres personfølsomme oplysninger om dem, når de færdes online. En stor del af de danskere, der bemærker, at deres oplysninger registreres, har også mindre tillid og er mere bekymrede for indsamling Tabel 8 og 9 (bilag 1) viser, at de personer, der har bemærket, at offentlige myndigheder har registreret deres oplysninger, både er mere bekymrede over, hvem der har adgang til deres oplysninger, og har mindre tillid til, at det offentlige beskytter deres oplysninger. Perspektiv Resultatet er interessant, fordi alle offentlige virksomheder har oplysningspligt, når de indsamler oplysninger om brugeren af hjemmesiden fx med en pop op-meddelelse på siden, som informerer om cookies. Det betyder, at danskerne bliver gjort opmærksom på, at der indsamles oplysninger om dem, hver gang de be søger en offentlig hjemmeside, og at de i den forbindelse aktivt trykker på en OK-knap. Alligevel er der kun knap en femtedel, som har bemærket det. Derudover er de, der rent faktisk har bemærket, at deres oplysninger er blevet registreret, også mere bekymrede. Det kunne tyde på, at måden, det offentlige kommunikerer om indsamling af oplysninger, ikke er effektiv og givetvis bør suppleres med en bredere oplysningsindsats. Diagram 4: Opmærksomhed Har du inden for det sidste år bemærket, at en offentlig myndighed har indsamlet eller gemt personfølsomme oplysninger om dig? Ved ikke 7,0% Ja, flere gange 7,4% Ja, få gange 10,2% Nej, jeg har ikke lagt særligt mærke til det, men jeg er klar over, at der (generelt) indsamles og gemmes information om mig 47,5% Nej 27,9% 11

12 Oplysning Kun 18 % mener, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler eller anvender borgernes data Diagram 5: Oplysning viser, at kun 18 % af danskerne mener, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler og bruger data om borgerne. 40 % synes ikke, at de bliver tilstrækkeligt oplyst. Det er også værd at bemærke, at gruppen, som har svaret hverken enig eller uenig og ved ikke, tilsammen udgør 42,4 %. Der er altså en meget stor andel af danskerne, som enten ikke er i stand til at tage stilling til, om de føler sig tilstrækkeligt oplyst, eller som ikke kender situationer, hvor det offentlige indsamler og bruger borgernes data. Danskere, der oplever, at de bliver tydeligt oplyst om indsamling, har også større tillid og er mindre bekymrede Tabel 11 og 12 (bilag 1) viser, at de, som føler sig tilstrækkeligt oplyst om, at deres oplysninger bliver registreret, både er mindre bekymrede over, hvem der har adgang til deres oplysninger, og at de har større tillid til, at det offentlige beskytter deres oplysninger. Perspektiv Det offentlige har oplysningspligt, og danskerne informeres derfor altid, hvis der bliver indsamlet oplysninger om dem, når de bruger en offentlig hjemmeside. Tallene i tabel 11 og 12 (bilag 1) er interessante, fordi undersøgelsen også peger på, at de, som har bemærket, at deres oplysninger er blevet registreret, har mindre tillid til, at det offentlige beskytter deres data. At man bemærker registrering af oplysninger er altså ikke det samme, som at man føler sig tilstrækkeligt oplyst om det. Tallene peger på, at man måske kan komme noget af danskernes bekymring til livs ved at forbedre måden, man informerer dem om, at deres oplysninger bliver registreret, og hvordan oplysningerne bruges. Der er også noget, der tyder på, at oplysningen skal foregå et andet sted end i selve brugersessionen (dvs. når borgeren besøger en hjemmeside og fx accepterer cookies for at bruge siden), fordi borgerne simpelthen ikke bemærker, når det sker. Hvis det offentlige ønsker folkelig mandat til sit digitaliseringsprojekt, skal befolkningen inddrages i en overordnet debat og dialog om, hvornår overvågning og indsamling af personfølsomme oplysninger er nødvendig og acceptabel. Og det kan ikke ske i et pop op-vindue på en hjemmeside. Diagram 5: Oplysning Jeg oplever, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler og bruger mine data. enig 3,1% Ved ikke 14,4% Enig 14,9% uenig 12,4% Uenig 27,1% Hverken enig eller uenig 28,0% 12

13 Dataindsamling i sociale medier Næsten halvdelen af danskerne (47 %) mener ikke, at de er velinformerede om, at deres personlige oplysninger kan sælges til andre, når der kommunikeres med offentlige myndigheder via sociale medier Diagram 6: Videresalg viser, at næsten halvdelen (46,7 %) af danskerne ikke føler sig velinformerede om, at deres oplysninger kan sælges videre, når de kommunikerer med det offentlige via sociale medier. Kun 32,4 % siger, at de føler sig velinformerede. Flere unge end ældre er velinformerede om videresalg Tabel 14 (bilag 1) viser, at der er signifikant flere danskere i aldersgruppen år end i resten af befolkningen, som føler sig velinformerede om, at deres oplysninger kan sælges videre, når de kommunikerer med det offentlige via sociale medier. Perspektiv Når du kommunikerer med det offentlige via fx Facebook, kan Facebook registrere og sælge dine oplysninger til virksomheder som ønsker at målrette annoncer og reklamer til specifikke brugersegmenter. Det er interessant, at signifikant flere unge føler sig velinformerede om, at deres oplysninger kan sælges videre måske fordi de i højere grad er vokset op med internettet og er vant til færdes i en digitaliseret verden. Undersøgelsen viser også, at unge tager mere personligt ansvar for at vide, hvornår der registreres oplysninger om dem på nettet (tabel 6, bilag 1). Set i det lys kan tallene i tabel 14 tolkes som om, at den ansvarsfølelse også betyder, at de unge informerer sig bedre om, hvad der sker med deres oplysninger på nettet. Dog er en anden mulighed, at de ganske enkelt er mere ligeglade end de ældre alderskategorier i undersøgelsen. Det offentlige har ikke juridisk pligt til at informere om, at borgernes oplysninger kan sælges til andre, når de kommunikerer med det offentlige via en tredjepart fx Facebook. Men man kan diskutere, om det er tilfredsstillende, at så få føler sig velinformerede. Og om det er rimeligt, at man som borger selv skal kunne gennemskue, hvornår og hvilke oplysninger, der kan sælges videre, og af hvem i kommunikationen med det offentlige. Diagram 6: Dataindsamling i sociale medier Jeg er velinformeret om, at mine personlige oplysninger kan sælges til andre, når jeg kommunikerer med offentlige myndigheder via sociale medier. Ved ikke 5,8% enig 8,9% uenig 22,5% Enig 22,5% Uenig 24,2% Hverken enig eller uenig 16,2% 13

14 Adfærd En tredjedel af danskerne (30 %) har ændret måden, hvorpå de bruger digitale medier, fordi de er blevet opmærksomme på, hvilke oplysninger andre kan få adgang til Diagram 7: Adfærd viser, at 30,6 % - dvs. næsten en tredjedel af danskerne har ændret måden hvorpå de bruger digitale medier, fordi de er blevet opmærksomme på, at andre får adgang til deres oplysninger. Der er især mange, som fremhæver, at de enten bruger sociale medier mindre, eller at de helt har slettet deres profiler på fx Facebook. Der er også relativt mange, der siger, at de er blevet opmærksomme på, hvad de deler og liker på sociale medier, og at de undgår at skrive opslag eller kommentere noget, som de ikke ønsker, at alle skal vide. Endelig er der en del, som fremhæver, at de bruger hemmelige browsere eller søgemaskiner (incognito-funktioner), når de går på nettet, og flere skriver, at de generelt er blevet opmærksomme på, hvad de siger ja til på nettet. Der er en lille gruppe, der nævner, at de helt afholder sig fra situationer, hvor de ved, at de kan overvåges, fx at de undlader at bruge Rejsekortet og i nogle tilfælde helt undgår offentlig transport. Bekymring og tillid har betydning for, om man ændrer adfærd Tabel 16 og 17 (bilag 1) viser, at de, som er mere bekymrede for, at deres oplysninger registreres, og som har mindre tillid til, at det offentlige beskytter deres oplysninger, i højere grad har ændret måden hvorpå de bruger digitale medier. Perspektiv Egentlig er det et positivt tegn, at danskerne ændrer adfærd i deres digitale liv og tager ansvar for at beskytte deres personfølsomme oplysninger. Set i det lys er det faktisk bekymrende, at kun 30,6 % har ændret deres adfærd. Et mål for det offentlige digitaliseringsprojekt må også være at sikre, at borgerne er bevidste om deres internet adfærd og i stand til at tage de forbehold, der skal til. Men det kræver, at borgerne oplyses om, hvilke muligheder de har for at tage højde for digital overvågning, og som tidligere nævnt er det formentlig ikke klaret med et pop op-vindue. De 30,6 % der har ændret deres adfærd på nettet, består ikke kun af personer, som bevidst tager forholdsregler, når de er online. De består også af en mindre gruppe, som er stået helt af over for digitaliseringen fx ved at slette sociale profiler eller undlade at bruge offentlig transport. Selvom det ikke er en betydelig andel af befolkningen, må det stadig ses som et udtryk for, at der både hersker en vis grad af mistillid og misforståelser om overvågning i dele af befolkningen. Jeg har ikke været bevidst om problematikken, så jeg har ikke taget stilling til det 12,5% Diagram 7: Adfærd Har du ændret måden, du bruger digitale medier, fordi du er blevet opmærksom på, hvilke oplysninger andre får adgang til (fx undgået at bruge sociale medier, slettet cookies og historik på din computer, brugt Tor-netværket, privat browser eller andet)? Ved ikke 3,3% Ja, jeg har ændret adfærd 30,6% Nej, jeg har ikke ændret adfærd 53,6% 14

15 Stillingtagen I undersøgelsen indgik to eksempler på situationer, hvor det offentlige har adgang til indsamlede data om borgerne. Rejsekortet Teleselskaber. Formålet med at spørge til de konkrete eksempler var at undersøge, om danskerne kan tage stilling til formålet med dataindsamling. Danskerne er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger om rejser må gemmes Respondenterne blev præsenteret for følgende tekst: Når du bruger Rejsekortet til offentlig transport, gemmes oplysninger om alle dine rejser i 5 år. Disse oplysninger kan gøres tilgængelige for fx politiet. Oplysningerne kan også bruges til at overvåge rejsemønstre og identificere snyd. Diagram 8: Rejsekortet viser, at danskerne er splittede i deres holdning til, at det offentlige kan få adgang til oplysninger om deres rejser med Rejsekortet i 5 år: 40,8 % synes, at det er i orden, at oplysningerne gemmes i 5 år, og 37,8 % synes ikke, at det er i orden. Diagram 8: Rejsekortet Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan få adgang til oplysninger om borgernes rejser i 5 år. uenig 19,5% Ved ikke 5,0% enig 14,2% Uenig 18,3% Enig 26,6% Hverken enig eller uenig 16,4% 15

16 Danskerne er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger må indhentes fra teleselskaber Respondenterne blev præsenteret for følgende tekst: Dit teleselskab gemmer oplysninger om alle sms er og opkald i et år (telefonnumre, tid og sted for opkald og beskeder). Oplysningerne kan udleveres til blandt andet politiet til efterforskning, fx i sager om grov kriminalitet. Diagram 9: Teleselskab viser, at 48,4 % - dvs. næsten halvdelen af danskerne synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan indhente oplysninger om dem fra deres teleselskab. Kun 31,4 % synes ikke, at det er i orden. Diagram 9: Teleselskab Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan indhente oplysninger om mig fra mit teleselskab. Ved ikke 2,5% uenig 16,5% enig 16,3% Uenig 14,9% Enig 32,1% Hverken enig eller uenig 17,7% 16

17 De, der kender til eksemplerne, er mere villige til at acceptere overvågning Tabel 21 og 22 (bilag 1) viser, at de, der kendte til de to eksempler forud for undersøgelsen, også har større tendens til at sige ok til, at deres oplysninger kan indhentes og gemmes end de, der ikke kendte eksemplerne i forvejen. Af dem, der kendte eksemplet med Rejsekortet forud for undersøgelsen, synes 49,3 % at det er ok, at oplysningerne gemmes i 5 år, mens det samme kun gælder for 26,7 % af dem, som ikke kendte eksemplet i forvejen. Af dem, som kendte eksemplet med teleselskaberne i forvejen, synes 59,2 %, at det er ok, at deres oplysninger kan indhentes fra deres teleselskab, mens det samme kun gælder for 35,8 % af dem, som ikke kendte eksemplet i forvejen. Danskerne kan tage stilling og er skeptiske Vi ønskede at undersøge, om danskerne forholdt sig forskelligt til overvågning, når de blev bedt om at forholde sig til spørgsmålet generelt og på baggrund af konkrete eksempler. Derfor påvirkede vi respondenterne til at tænke over særlige formål med overvågning i spørgsmålene om rejsekort og teleselskaber. Det gjorde vi for at få svar på to spørgsmål: Kan respondenterne tage stilling til konkrete eksempler af principiel karakter på overvågning og indsamling af data? Har formålet med indsamling af data betydning for respondenternes holdning? Svaret på begge spørgsmål er ja. Diagram 1: Bekymring viser, at ca. halvdelen af danskerne generelt er bekymret for, at det offentlige indsamler personlige oplysninger. Når danskerne bliver præsenteret for et formål med at overvåge, så falder bekymringen tilsyneladende. Ca. 40 % synes, at det er i orden at, data indsamles og gemmes i fem år, hvis formålet er at forhindre snyd. Ca. 48 % mener, at det er i orden, at det offentlige kan få adgang til teleselskabernes registreringer, hvis formålet er at bruge data i efterforskning af fx grov vold. Vi kan selvfølgelig ikke vide, om de, der accepterer overvågning, når de kender formålet, også er ubekymrede for overvågning vi ved kun, at lidt flere er villige til at acceptere den. 37,8 % af danskerne er imod overvågning, også når de kender formålet. Danskerne er altså generelt skeptiske over for digital overvågning, også selvom de forholder sig til konkrete eksempler, hvor formålet med at overvåge er at forhindre grov kriminalitet eller snyd. 17

18 DEL 2: SITUATIONSFORSTÅELSE I undersøgelsen blev respondenterne præsenteret for et skærmbillede fra DR s hjemmeside, hvor man under valgkampen i juni 2015 havde mulighed for at sammensætte sin egen regering af de venner, som man har på Facebook. Besøgende på siden blev mødt med følgende formulering: Bare rolig. Vi poster ikke noget automatisk, og vi gemmer ikke noget data om dig eller dine venner. Respondenterne blev bedt om at vurdere, om teksten betød, at DR, Facebook eller begge parter gemmer data om brugerne eller ej. Billedet viser, hvordan DR præsenterede deres gimmick Min regering på deres hjemmeside. Den kørte i perioden frem til folketingsvalget den 18. juni DR kommunikerede uklart om Facebooks dataindsamling DR indsamlede ikke oplysninger om deltagerne i quizzen, men fordi man sammensatte sin regering via en facebook-app, så fik Facebook adgang til oplysninger om brugeren og brugerens venner. Det var der kun 53,5 % af respondenterne i undersøgelsen, som forstod på formuleringen på hjemmesiden. 38,9 % troede ikke, at Facebook gemte data om dem. Resten har ikke taget stilling til spørgsmålet. Perspektiv Hvis 46, 5 % misforstår (eller ikke kan tage stilling til) en teksts indhold, så er det vel fair at sige, at DR ikke lykkedes med at kommunikere klart. Misforståelserne kan skyldes formuleringen: Bare rolig. Vi poster ikke noget automatisk, og vi gemmer ikke noget data om dig eller dine venner. En formulering, der ikke har en tydelig afsender. Det er altså uklart, om det er DR eller Facebook, som ikke gemmer data. Det er problematisk, fordi det betyder, at mange har deltaget i quizzen under falske forudsætninger. DR har ikke pligt til at oplyse om, at Facebook gemmer brugernes data. Men når DR vælger at informere brugerne om, at de ikke indsamler data, kan man diskutere, om det er tilfredsstillende, at budskabet bliver misforstået af så mange. 18

19 DEL 3: BEGREBSFORSTÅELSE Respondenterne blev spurgt om deres kendskab til fire ord, der ofte anvendes, når internetbrugere informeres om, at der indsamles data om dem på nettet: cookies IP-adresse tredjepart samtykke. I databehandlingen har Bjerg K vurderet hver besvarelse og kodet den som enten rigtig, delvis rigtig eller forkert. Kriterierne for en rigtig eller delvis rigtig forståelse er uddybet under hvert ord i det følgende. Diagrammerne viser de samlede besvarelser, altså både de, der ikke kendte betydningen af et ord (intet svar) og de, der har beskrevet betydningen af ordet og enten har beskrevet det rigtigt, delvis rigtigt eller forkert. Resultaterne kort Et stort flertal svært ved at forstå centrale ord i de tekster, som vi accepterer digital overvågning på baggrund af. Fire ord blev undersøgt IP-adresse: 5,9 % af danskerne forstår ordet. 20,9% forstår det delvist. Cookies: 10,5 % af danskerne forstår ordet. 40% forstår det delvist. Tredjepart: 23,5% af danskerne forstår ordet. 28,8% forstår det delvist. Samtykke: 81,8% af danskerne forstår ordet. 0,3% forstår det delvist. 9,8 22,1 23,1 14,4 3,5 0,3 39,7 51,2 24,7 40,0 28,8 20,9 10,5 5,9 23,5 81,8 Cookies IP-adresse Tredjepart Samtykke Intet svar Forkert Delvis rigtig Rigtig På de næste sider kan du læse mere detaljeret om begrebsforståelse, og hvordan vi har defineret, om et ord er rigtigt forstået. 19

20 Cookies Respondenterne blev præsenteret for følgende sætning: Vi anvender cookies på vores hjemmeside for at indsamle statistik og for at sikre, at indhold og funktioner bliver vist korrekt. I vurderingen af besvarelserne har vi taget udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens definition af cookies: En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger, eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens pc, smartphone, tablet eller lignende, med det formål at indhente data om brugeren. Erhvervsstyrelsen inddeler cookies i fem kategorier: Nødvendige cookies, som sikrer funktionalitet på hjemmesiden. Præference-cookies, som understøtter brugerens egne indstillinger. Drifts- og optimeringscookies, som bruges til at styre webtjenesten og f.eks. tilføje kundefeedback og indsamle data til brug for webanalyse. Marketing-cookies, som bruges til følge besøgende hen over flere webtjenester. Marketing-cookies, som bruges til at følge en brugers browsingvaner og aktivitet for at kunne vise individuelt tilpasset indhold. Eksempler på besvarelser Vi har vurderet besvarelser som rigtige, hvis cookies beskrives som noget, der installeres på egen computer/ enhed, og som indsamler data om brugen af hjemmesiden eller internettet generelt. Rigtig forståelse: eksempler Cookies er et usselt lille redskab, hjemmesiderne efterlader på din PC, som samler oplysninger ind om, hvilke andre sider du besøger, og hvad du klikker på At der gemmes en lille fil på pc en, der kan lagre og logge forskellige informationer bl.a. om hvilke netsider man ellers besøger Små programstumper der lagres lokalt på pc en med oplysninger om bl.a., hvad/hvilke sider der kigges på på websiden Program der lægger sig på brugerens computer og gemmer oplysninger om ens besøg på en bestemt hjemmeside, og hvad man har benyttet hjemmesiden til Cookies er en stump kode der installeres på ens computer som så f.eks. senere kan bruges til at vise samme reklamer på andre sider. Vi har vurderet besvarelser som delvist rigtige, hvis respondenten har forstået (dele af ) cookies funktioner, men ikke nødvendigvis at det er filer, som gemmes på ens egen computer. Delvis forståelse: eksempler Overvågning så firmaer kan sende de rette reklamer til mig Information om, hvordan jeg benytter siden (og måske endda også indtastet information, den gemmer min IP-adresse) Små programmer, der indsamler oplysninger Sporing af internetadfærd Tekstfil der lagrer data. 20

21 Vi har vurderet besvarelser som forkerte, når respondenten har brugt metaforer alene til at forklare cookies, fx fodspor, fodaftryk eller sladrehank, eller hvis de fx har sat lighedstegn mellem cookies og reklamer uden at forklare sammenhængen. Forkert forståelse: eksempler De kan se min mailadresse og kan den vej kontakte mig Ja, bortset fra at det betyder småkage, ved jeg i det i grunden ikke, men jeg har bare set det og troet, at det var noget, man skulle acceptere Det er digitale fodaftryk Reklamer Sladrehank som fortæller, hvordan man agerer på sin PC. Cookies Kender ikke ordet 9,8% Rigtig forståelse 10,5% Forkert forståelse 39,7% Delvis forståelse 40,0% Kun få ved, hvad cookies er Diagrammet viser, at 49,5 % af danskerne enten svarer, at de ikke ved, hvad ordet cookies betyder eller giver en forkert forklaring, når de skal forklare ordet. Kun 10,5 % har en fuldstændig korrekt forståelse af ordet. Blandt både de rigtige og forkerte beskrivelser af ordet cookies fokuserer 10,4 % af respondenterne udelukkende på, at cookies, der har til formål at målrette reklamer. Cookies har dog ofte det formål at få en hjemmeside til at fungere optimalt på en computer. Det formål er mindre kendt, hvilket kan give misforståelser, når fx offentlige virksomheder beder brugerne om at acceptere cookies. 21

22 IP-adresse Respondenterne blev præsenteret for følgende sætning: Vi registrerer automatisk login- og log ud-tidspunkter, IP-adresse samt data vedrørende dine bevægelser mellem forskellige sider og tjenester. I vurderingen af besvarelserne har vi taget udgangspunkt i Den Danske Ordbogs definition af IP-adresse: Et unikt nummer som bruges til at identificere en computer, printer e.l. i et datanetværk; nummeret består af fire talsekvenser af op til tre cifre med punktum imellem. Standarden siden 1980 erne er version 4, men version 5 er også i brug. Alle maskiner på Internettet kan kommunikere med hinanden, fordi de hver især har et særligt kendenummer, en såkaldt IP-adresse (IP står for Internet Protocol). Vi har suppleret den Danske Ordbogs definition med TDC s definition af en IP-adresse: Når din router sender information ud af dit netværk, sker det gennem en ekstern IP-adresse. Al information, der bliver sendt ud gennem routeren, benytter altså samme IP-adresse. Hver computer inde på netværket kommunikerer med routeren gennem en intern IP-adresse, som routeren tildeler hver computer fra gang til gang, medmindre du gør din IP-adresse fast. Eksempler på besvarelser Vi har vurderet besvarelser som rigtige, hvis respondenten både har kendt formålet med en IP-adresse (kommunikation mellem enheder på internettet) og vidst, at IP-adresser knytter sig til internetforbindelsen og ikke til selve computeren/enheden. Rigtig forståelse: eksempler IP-adressen er den personlige adresse, min PC benytter, når den færdes på nettet. Kan spores tilbage til mit abonnement/bopæl Min computers unikke adresse. Hvis min IP-adresse ikke er flydende, kan al min færden spores via IP-adressen Alle internetbrugere får tildelt en IP-adresse, hvilket fungerer som et telefonnummer. IP-adressen kan godt skifte for den enkelte bruger, hvis der bliver brugt dynamisk IP-adresse Den netværksadresse, der er tildelt den enhed, jeg benytter til at tilgå det lokale netværk. Denne tildeling kan være manuel eller automatisk ved, at der er en DHCP-server på netværket IP-adresse (internetprotokoladresse) er en givet IP-adresse til f.eks PC, mobil, tablet, TV mm. IP-adressen kan skifte alt efter, hvordan ens netværk er bygget op, og hvis man logger på et andet netværk. Man kan sætte PC til at havde en fast IP-adresse. Vi har vurderet besvarelser som delvist rigtige, hvis respondenten har kendt enten (dele af ) formålet med en IP-adresse eller vidst at det er et unikt nummer/adresse, som er tilknyttet en computer/enhed på internettet. Delvis forståelse: eksempler Det er nogle tal ift., hvilket netværk og computer jeg benytter En adresse tilknyttet min computer, så man kan skelne dens aktivitet fra andre Ottecifret kode, der er tilknyttet min indgang til internettet IP-adressen er knyttet til en specifik internetforbindelse om kan derfor spores Min computers adresse, så det kan overvåges, hvorvidt der downloades ulovligt. Men også at min pc overhovedet kan fungere på et netværk. 22

23 Vi har vurderet besvarelser som forkerte, hvis respondenten hverken har kendt formålet med en IP-adresse eller vidst, at det et unikt nummer/adresse, som er tilknyttet en computer/enhed på internettet. Forkert forståelse: eksempler Det er ens personlige varemærke på nettet Det er identiteten på MIN pc Det er min pc s nummerplade Det er vores elektroniske adresse, ligesom vi har en postadresse e-boks-adresse + evt. mailadresse Domæneadresse for hjemmeside. En IP-adresse er min pc s digitale underskrift En IP-adresse er noget med vores mailadresse Hvor du bor Min computer. IP-adresse Rigtig forståelse 5,9 % Kender ikke ordet 22,1 % Delvis forståelse 20,9 % Forkert forståelse 51,2 % Mange har misforstået, hvad en IP-adresse er Mange af respondenterne kender ikke betydningen af ordet IP-adresse. Kun 26,7 % kender helt eller delvist betydningen af ordet, mens de fleste (51,2 %) siger, at de kender betydningen, men giver en forkert eller meget mangelfuld forklaring på ordet. 22,1 % svarer, at de slet ikke ved, hvad ordet betyder. Der er mange af respondenterne, der beskriver IP-adressen som computerens adresse, cpr-nr., telefonnummer eller lignende, og de viser altså, at de ved, at der er tale om et særligt nummer, der kendetegner deres enhed. De er dog ikke klar over, at der er tale om en talkode, der er knyttet til computerens/enhedens internetforbindelse. 23

24 Tredjepart Respondenterne blev præsenteret for følgende sætning: Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. I vurderingen af besvarelserne har vi taget udgangspunkt i sproget.dk s definition af tredjepart: 1 Person el. andet der er den tredje part i et forhold el. en relation. 2 Jur.; person, virksomhed el. andet der er (mere eller mindre) udenforstående part i en sag, et forhold e.l. Synonym: Tredjemand Eksempler på besvarelser Vi har vurderet besvarelser som rigtige, hvis respondentens beskrivelse af tredjepart har lignet sproget.dk s, og/eller hvis respondenten har forklaret, hvad det betyder, at information deles med en tredjepart. Rigtig forståelse: eksempler 3. part er en samarbejdspartner eller en, som man sælger oplysninger til Andre end mig og virksomheden dvs. at dine oplysninger kan blive solgt eller givet videre Det betyder, at de videregiver informationer indsamlet ved hjælp af deres cookies, så andre hjemmesider også kan vise eksempelvis relevante reklamer om produkter, jeg har søgt på At oplysningerne deles med andre end mig og den hjemmeside, jeg besøger Det er andre end dig og den hjemmeside, du besøger. Du har ingen viden om hvem, medmindre de direkte oplyser det. Vi har vurderet besvarelser som delvist rigtige, hvis respondenten udelukkende har fokuseret på en specifik type tredjepart fx en som køber oplysningerne men ikke nævner, at der også findes andre typer. Delvis forståelse: eksempler At de kan videresælge oplysninger om min internetfærden At oplysninger bliver solgt, så jeg får bannerreklamer Gætter på, at det er firmaer, der vil tilpasse reklamer til mig Jeg er den ene part, hjemmesiden er den anden part, tredjepart er de røvhuller, som hjemmesiden sælger mine info til Oplysningerne kan sælges til firmaer med et kommercielt formål. Vi har vurderet besvarelser som forkerte, hvis respondenten har forklaret tredjepart som en udefineret, ikke afgrænset gruppe. I vores definition er tredjepart en defineret gruppe, som andenpart har en relation til også selvom man som bruger af hjemmesiden ikke ved, hvem det er. Forkert forståelse: eksempler Alle andre At andre vil få ens mailadresse ud over parten At de fx sælger mit navn, adresse osv. til andre firmaer, så de kan kontakte mig De sender min videre til andre, så de kan sende spammails med helt ufattelige tilbud, og de sender mange Det kan være alle. De reklamer man lige pludselig får på mail eller opkald om strøm, abonnementer osv En fremmed, der ikke er venner eller familie Personer m.v. der kan udnytte min adresse, uden at jeg har indflydelse på det Vi sælger alle dine informationer til højestbydende. 24

25 Tredjepart Kender ikke ordet 23,1 % Rigtig forståelse 23,5 % Forkert forståelse 24,7 % Delvis forståelse 28,8 % Halvdelen af danskerne ved ikke, hvad tredjepart betyder 52,3 % forstår helt eller delvist, hvad ordet tredjepart betyder, mens 24,7 % har en forkert forståelse af ordet. Tredjepart er det ord, som de fleste af respondenterne i undersøgelsen siger, at de slet ikke ved, hvad betyder. Der er altså i mindre grad end med både ordene cookies og IP-adresse tale om, at respondenterne har forkerte eller mangelfulde forståelser af ordet. Til gengæld er der en relativt stor andel, der slet ikke kender ordets betydning. 25

26 Samtykke Respondenterne blev præsenteret for følgende sætning: Ved at anvende sitet giver du dit samtykke til, at der placeres cookies på din computer. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at slette cookies og undlade yderligere brug af websitet. I vurderingen af besvarelserne har vi taget udgangspunkt i sproget.dk s definition af samtykke: Det at give sin tilladelse til et forslag, en anmodning, en ordning e.l. især i juridiske sammenhænge Det at erklære sig enig i noget Synonym: Tilladelse. Eksempler på besvarelser Vi har vurderet besvarelser som rigtige, hvis respondentens beskrivelse af samtykke har lignet sproget.dk s. Rigtig forståelse: eksempler Accept Tilladelse Jeg siger ja Tilsagn Give lov til. Vi har vurderet besvarelser som delvist rigtige, hvis respondenten ikke nødvendigvis har forklaret ordet samtykke, men i stedet forklaret, hvad de giver samtykke til. Delvis forståelse: eksempler: At de må sælge mine oplysninger videre At cookies må indsamles. Vi har vurderet besvarelser som forkerte, hvis respondenten har forklaret samtykke, som noget, man er tvunget til at give, og ikke noget, man selv siger ja til. Forkert forståelse: eksempler At et firma får adgang til mine oplysninger At indsamlede oplysninger må anvendes uden forudgående tilladelse At jeg er tvunget til at give dem lov til noget, jeg ikke ønsker Samtykke Det samme som en troværdighedserklæring. 26

27 Samtykke Forkert forståelse 3,5% Delvis forståelse 0,3 % Kender ikke ordet 14,4% Rigtig forståelse 81,8% De fleste forstår, hvad samtykke er Størstedelen af respondenterne 82,1 % - har en rigtig eller delvis rigtig forståelse af ordet samtykke, og meget få har en direkte forkert forståelse af ordet. Der er dog 14,4 %, der svarer, at de ikke ved, hvad ordet betyder. Perspektiv Undersøgelsen peger på en generel udfordring i den offentlige kommunikation for at sikre, at borgerne kan forstå og afkode de tekster, som det offentlige bl.a. bruger til at informere om indsamling af personfølsomme oplysninger. Når så mange misforstår centrale digitale begreber som cookie, IP-adresse, samtykke og tredjepart, betyder det også, at de fleste danskere dybest set ikke ved, hvad de siger ja til, når de fx trykker OK til at acceptere cookies. Den antagelse bliver også underbygget af undersøgelsens øvrige resultater, som bl.a. viser, at dansk erne ikke bemærker, når de bliver oplyst om, at deres oplysninger bliver registreret. Den udfordring kan sandsynligvis ikke alene løses ved fx at ændre ordlyden eller forklare fremmedord i de standardformuleringer, det offentlige bruger til at informere om indsamling af data. Den skal nok snarere løses i en overordnet oplysningsindsats i forbindelse med det offentliges digitaliseringsstrategi. 27

28 ANBEFALINGER TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER Formålet med Det offentliges digitale overvågning 2015 er at kvalificere den offentlige debat om, hvor grænsen for det offentliges overvågning og indsamling af data går. Vores undersøgelse peger på, at det er vanskeligt for danskerne at gennemskue, hvem der indsamler oplysninger om os, fx når vi kommunikerer med det offentlige i sociale medier. På samme måde er det uklart for os, hvad vi egentligt accepterer, når vi accepterer cookies. Det ville også være meget at forlange, at vi som borgere skal gennemskue, hvordan store private virksomheder og offentlige institutioner registrerer vores digitale liv og hvordan de bruger dataene om os. De offentlige virksomheder har derfor et særligt ansvar for at formidle digitaliseringens konsekvenser og være lydhøre over for borgernes grænser. Bjerg K anbefaler, at staten og dens offentlige virksomheder opsætter klare mål for at oplyse danskerne om digitaliseringens udvikling og konsekvenser. Det vil være med til at sikre en demokratisk forankring af samfundets digitalisering. Vi ser på baggrund af vores analyse fire kommunikationsmål, som det offentlige kan styre efter: 1. Øge befolkningens kendskab Der er først og fremmest behov for at udbrede kendskabet til digital overvågning og indsamling af personfølsomme oplysninger generelt, og hvilke konsekvenser indsamlingen har for den enkelte. Det kan lyde som et banalt formål, men det er vigtigt, fordi den stigende grad af overvågning fx ændrer den anonymitet og det privatliv, borgerne er vant til i kontakten med det offentlige. Som samfund har vi tradition for at respektere privatliv og anonymitet. I dag betyder digitaliseringen, at privatlivets fred og den enkeltes anonymitet er noget, som vi skal beskytte, hvis vi mener, at det skal være en del af vores digitale hverdag. Det meget let at overvåge en befolkning, og det er nødvendigt, at vi sætter menneskelige grænser for de digitale muligheder. Hvis befolkningen skal være med til at sætte de grænser, så har det offentlige et ansvar for udbrede kendskabet til overvågningen, som den foregår, hver gang en borger bruger et online medie. 2. Kvalificere befolkningens beslutningsgrundlag Det offentlige kan med fordel skelne mellem information og oplysning. Det er ikke nok at informere om, hvornår man overvåger. Danskerne skal oplyses om konsekvenserne. Kommunikation om digitalisering og indsamling af personlige oplysninger handler om at oplyse borgerne, så de selv kan danne en holdning. Det handler ikke om at påvirke befolkningen i retning af en bestemt holdning. Derfor er det ikke nok at vide, hvad borgerne synes om digital overvågning og indsamling af personfølsomme oplysninger. Det offentlige har brug for at vide, om den holdning bygger på borgernes reelle viden eller blot mavefornemmelser. En forudsætning for, at en demokratisk debat om overvågning lykkes, er, at danskerne forstår de ord og begreber, der bliver brugt om digitaliseringen, og at de kender den lovgivning, som gælder på området. Undersøgelsen viser, at det gør vi i mange tilfælde ikke. Der hersker mange misforståelser om, hvad ord som fx cookie og IP-adresse egentlig betyder, og om hvor ansvaret for at oplyse om digital overvågning ligger. 3. Oplyse i situationer, hvor borgerne er opmærksomme Danskerne misforstår informationen om indsamling af personlige oplysninger i de situationer, hvor de bliver præsenteret for dem. Vi besøger en offentlig hjemmeside med et andet formål end at forholde os til cookies. Ligesom vores fokus er et andet sted, når fx DR opfordrer os til at sammensætte en regering af vores Facebook-venner. Der skal selvfølgelig oplyses om indsamling af data i begge disse situationer, men den principielle debat skal foregå i andre sammenhænge, hvor fokus er på digitalisering, overvågning og konsekvenser for privatliv og anonymitet. De offentlige virksomheder bør derfor føre debatten ind i andre sammenhænge. Det bør være et kommunikationsmål at skabe disse situationer. 28

29 4. Skabe overvågningsfrie kanaler Det er et mantra inden for kommunikationsrådgivning, at man skal møde borgerne, der hvor borgeren er. Det er en udmærket begrundelse for at benytte sociale medier. Vi mener dog, at hvis man vælger at føre den demokratiske samtale (den mellem borger og stat) i et kommercielt medie, som registrerer og potentielt sælger den til andre, så kræver det en ekstra overvejelse. Har det offentlige ikke et ansvar for at tilbyde alternative kanaler til de borgere, som ikke ønsker at overgive deres personlige data til fx Facebook? Et kommunikationsmål for de offentlige virksomheder kan være at stille overvågningsfrie kanaler til rådighed, hvor man kan tage den åbne dialog med borgerne, uden at der er uvedkommende, som lytter med. 29

30 METODE Resultaterne i rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som Bjerg K har gennemført. Data er indsamlet i et online spørgeskema til en repræsentativ stikprøve. Indsamlingen foregik i perioden 19. juni - 3. juli Spørgeskemaet Spørgeskemaet er udformet af Bjerg K og består af to dele: Første del bestod af en række holdningsspørgsmål om respondenternes syn på offentlige myndigheder og overvågning på internettet Anden del bestod af række forståelsesspørgsmål for at afklare, om respondenterne forstår de ord og begreber, som bruges i den offentlige digitale kommunikation. Respondenterne blev bl.a. præsenteret for fire ord, der ofte bruges i kommunikation om digital overvågning, og bedt dem forklare, hvad ordene betyder. Se spørgeskemaet i bilag 2. Metodiske overvejelser I udformningen af spørgeskemaet har vi haft følgende metodiske overvejelser: Ingen overvågning i spørgsmålsformuleringer Indledende tekst i holdningsspørgsmål Digitale begreber i kontekst. Ingen overvågning i spørgsmålsformuleringer Vi har valgt ikke at anvende udtrykket overvågning i spørgsmålsformuleringer. Ordet er i sig selv negativt ladet, og vi ønskede ikke at påvirke vores respondenter til at indtage en kritisk indstilling som udgangspunkt. I stedet har vi brugt det mere neutrale udtryk indsamling og/eller registrering af personfølsomme oplysninger. Det, mener vi, har højnet undersøgelsens kvalitet. For at sikre at respondenterne forstod konteksten, og hvad der menes med personfølsomme oplysninger i undersøgelsens spørgsmål, blev undersøgelsen indledt med følgende: Personfølsomme oplysninger er dine private og individuelle oplysninger, fx søgehistorie, CPR-nummer, sundhedsoplysninger, kontonummer, pasnummer osv. Både det offentlige og private virksomheder gemmer personfølsomme oplysninger om dig, når du kommunikerer med dem digitalt. Indledende tekst i holdningsspørgsmål For at mindske måleproblemer og sikre, at alle respondenter forstår spørgsmålene på samme måde, har vi i nogle af holdningsspørgsmålene tilføjet en indledende forklarende tekst - fx i spørgsmål 10: Mange offentlige myndigheder bruger sociale medier, fx Facebook. Facebook indsamler oplysninger om brugerne, ligesom andre sociale medier også gør. Oplysningerne sælger de videre til virksomheder, som bruger dem til fx at målrette reklamer og budskaber. Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: Jeg er velinformeret om, at mine personlige oplysninger kan sælges til andre, når jeg kommunikerer med det offentlige via sociale medier?. Digitale begreber i kontekst I spørgsmålene om ordforståelse har vi været opmærksomme på at præsentere ordene i en sætning, hvor de ofte opstår. Ordet cookies præsenteres eksempelvis i følgende sætning: På internettet kan du møde følgende tekst: Vi anvender cookies på vores hjemmeside for at indsamle statistik og for at sikre, at indhold og funktioner bliver vist korrekt. Ved du hvad ordet cookies betyder? 30

31 Vi har lagt vægt på at præsentere ordene i en typisk sætning, som samtidig ikke forklarer betydningen af ordet. Vi har derudover fokuseret på, at sætningerne skulle være letforståelige, så respondentens forståelse af ordet ikke påvirkes af forståelsen af resten af sætningen. Ved databehandlingen har det dog vist sig, at den bestræbelse ikke er lykkedes fuldstændig. Derfor har nogle respondenter forklaret hele sætningen, hvor ordet præsenteres, i stedet for at forklare det specifikke ord, der spørges til. Vi har korrigeret for de misforståelser ved at kode besvarelserne som rigtige, hvis de viser en forståelse for selve ordet på trods af en mangelfuld forståelse af sætningen som helhed. Indsamling af data 1006 personer har besvaret spørgeskemaet, der er udsendt online via Userneeds webpanel. En online survey kan have den ulempe, at den kun får fat i personer, der anvender internettet. Til lige netop denne undersøgelse er det imidlertid positivt, at vi får et repræsentativt billede af internetaktive danskere mellem Anvendelsen af onlinepanelet har derudover sikret en stikprøve, der er repræsentativ på de væsentligste baggrundsparametre, da Userneeds løbende foretager GAP-analyser af panelets demografiske sammensætning og sikrer, at den afspejler befolkningen som helhed. En sammenligning med data fra Danmarks Statistik viser, at stikprøven med få undtagelser ligner den danske befolkning på parametrene køn, alder og region. 1 Der er færre personer i stikprøven med grundskole og erhvervsfaglige uddannelser som den senest fuldførte uddannelse sammenlignet med den samlede danske befolkning. Derimod er personer med mellemlange og lange videregående uddannelser overrepræsenteret i stikprøven sammenlignet med den danske befolkning. Den lille skævhed må man tage højde for i læsningen af rapportens konklusioner. Respondenterne deltog anonymt i undersøgelsen. Sikringen af anonymitet var vigtig for at skabe en høj grad af troværdighed og ærlighed i besvarelserne. Analyse af data Formålet med databehandlingen er at give os mulighed for at udtale os om hele den internetaktive del af den danske befolkning på baggrund af respondenterne i denne undersøgelse. Gennem statistiske test har vi undersøgt, hvorvidt der er forskelle mellem forskellige befolkningsgruppers holdninger og oplevelser i forbindelse med digital overvågning og adfærd på nettet. Konklusionernes sikkerhed underbygges af signifikansniveauer, der (lidt forsimplet) angiver med hvor stor en usikkerhed sammenhængene, der eksisterer i undersøgelsen, også gør sig gældende for resten af danskerne. Vi arbejder med et signifikansniveau på 95 % (et alment accepteret niveau), hvilket betyder, at signifikante resultater i stikprøven med meget stor sandsynlighed også gør sig gældende i den danske befolkning generelt. For at teste sammenhængen mellem to variable, anvender vi chi2-test, som fortæller, om sammenhængen mellem to variable i stikprøven med stor sandsynlighed gør sig gældende for den samlede befolkning. Det indikeres af en p-værdi, der er under 0,05. For at teste, hvilke befolkningsgrupper der adskiller sig fra hinanden, benytter vi en rxy-test, der tester, om nogle grupper er henholdsvis over- eller underrepræsenterede i forhold til andre grupper. Grupper der er signifikant overrepræsenterede (ved et 95 % signifikansniveau) er markeret med grøn i tabellerne, mens grupper, der er signifikant underrepræsenterede, er markeret med rød. Ved analyser af sammenhængen mellem to variable (krydstabeller) udtaler vi os om, hvorvidt de to variable korrelerer, altså om der er en sammenhæng mellem respondenternes svar i de to spørgsmål, de er blevet stillet. Det er vigtigt at påpege, at vi ikke kan teste, om den sammenhæng er udtryk for kausalitet mellem de to variable. Vi har en teori om, hvilken vej kausaliteten går mellem to variable, og det er den teori, vi tolker tallene ud fra. 1 Tallene om den danske befolkning er fundet på Danmarks Statistiks Statistikbank. Hhv. folketal (FOLK1) og tal for befolkningens højest fuldførte uddannelse (HFUDD10). 31

32 32 BILAG

33 Bilag 1: Tabelrapport Tabeller der indgår i rapporten (kronologisk) Tabel 1: Bekymring Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig Total enig ,1% Enig ,8% Hverken enig eller uenig ,7% Uenig ,9% uenig 72 7,2% Ved ikke 13 1,3% Total ,0% Tabel 2: Alder og bekymring Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig Hverken enig Enig enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Alder år Frekvens % 13,8% 23,3% 30,8% 21,0% 8,2% 3,0% 100,0% år Frekvens % 16,8% 34,9% 25,0% 16,4% 6,6%,3% 100,0% år Frekvens % 22,4% 31,0% 24,9% 14,1% 6,8%,8% 100,0% Total Frekvens % 18,1% 29,8% 26,7% 16,9% 7,2% 1,3% 100,0% P-værdi <0,0001 Tabel 3: Tillid Har du tillid til, at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, de indsamler om dig? Total I høj grad ,7% I nogen grad ,0% I mindre grad ,6% Slet ikke 68 6,8% Ved ikke 30 3,0% Total ,0% 33

34 Tabel 4: Tillid og bekymring Har du tillid til, at offentlige myndigheder beskytter de personfølsom me oplysninger, de indsamler om dig? I høj grad I nogen grad I mindre grad Frekvens Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total % 6,7% 12,4% 25,3% 29,8% 25,8% 0,0% 100,0% Frekvens % 12,6% 30,6% 32,7% 20,3% 3,3%,6% 100,0% Frekvens % 27,1% 46,9% 19,3% 4,8% 1,9% 0,0% 100,0% Slet ikke Frekvens % 66,2% 22,1% 5,9% 1,5% 2,9% 1,5% 100,0% Ved ikke Frekvens % 10,0% 20,0% 30,0% 0,0% 10,0% 30,0% 100,0% Total Frekvens % 18,1% 29,8% 26,7% 16,9% 7,2% 1,3% 100,0% p-værdi <0,0001 Tabel 5: Holdning til ansvar Hvad mener du: Hvem har ansvaret for, at en borger ved, at en offentlig myndighed registrerer personfølsomme oplysninger? Total Det er udelukkende borgerens eget ansvar 6 0,6% Det er hovedsageligt borgerens eget ansvar 28 2,8% Både borgerens og det offentliges ansvar ,3% Det er hovedsageligt det offentliges ansvar ,0% Det er udelukkende det offentliges ansvar ,9% Ved ikke 55 5,5% Total ,0% 34

35 Tabel 6: Alder og holdning til ansvar Hvad mener du: Hvem har ansvaret for, at en borger ved, at en offentlig myndighed registrerer personfølsomme oplysninger? Både borgerens og det offentliges Det er hovedsageligt det offentliges Det er udelukkende det offentliges Det er udelukkende borgerens eget ansvar Det er hovedsageligt borgerens eget ansvar ansvar ansvar ansvar Ved ikke Total Alder år Frekvens % 1,3% 3,9% 28,2% 35,7% 23,3% 7,5% 100,0% år Frekvens %,3% 2,3% 24,7% 30,6% 34,5% 7,6% 100,0% år Frekvens %,3% 2,3% 20,9% 27,7% 46,6% 2,3% 100,0% Total Frekvens %,6% 2,8% 24,3% 31,0% 35,9% 5,5% 100,0% p-værdi <0,0001 Tabel 7: Bemærket indsamling Har du inden for det sidste år bemærket, at en offentlig myndighed har indsamlet eller gemt personfølsomme oplysninger om dig? Nej, jeg har ikke lagt særligt mærke til det, men jeg er klar over, at der (generelt) indsamles og gemmes information om Total Ja, flere gange 74 7,4% Ja, få gange ,2% Nej ,9% ,5% Ved ikke 70 7,0% Total ,0% 35

36 Tabel 8: Bemærket indsamling og bekymring Har du inden for det sidste år bemærket, at en offentlig myndighed har indsamlet eller gemt personfølso mme oplysninger om dig? Ja, flere gange Ja, få gange Nej Nej, jeg har ikke lagt særligt mærke til det, men jeg er klar over, at der (generelt) indsamles og gemmes information om mig Ved ikke Frekvens % Frekvens % Frekvens % Frekvens % Frekvens Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total ,1% 32,4% 18,9% 10,8% 6,8% 0,0% 100,0% ,1% 32,0% 15,5% 17,5% 4,9% 1,0% 100,0% ,4% 29,9% 32,0% 18,9% 6,8% 1,1% 100,0% ,8% 28,0% 27,4% 17,6% 8,8%,4% 100,0% % 17,1% 35,7% 25,7% 10,0% 1,4% 10,0% 100,0% Total Frekvens % 18,1% 29,8% 26,7% 16,9% 7,2% 1,3% 100,0% P-værdi <0,0001 Tabel 9: Bemærket indsamling og tillid Har du inden for det sidste år bemærket, at en offentlig myndighed har indsamlet eller gemt personfølso mme oplysninger om dig? Har du tillid til, at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, de indsamler om dig? I nogen I mindre I høj grad grad grad Slet ikke Ved ikke Total Ja, flere gange Frekvens % 20,3% 41,9% 20,3% 16,2% 1,4% 100,0% Ja, få gange Frekvens % 12,6% 52,4% 22,3% 12,6% 0,0% 100,0% Nej Frekvens % 22,4% 53,0% 19,2% 1,8% 3,6% 100,0% Nej, jeg har ikke lagt særligt Frekvens mærke til det, men jeg er % klar over, at der (generelt) indsamles og gemmes 16,9% 52,9% 21,3% 6,7% 2,1% 100,0% information om mig. Ved ikke Frekvens % 8,6% 51,4% 18,6% 8,6% 12,9% 100,0% Total Frekvens % 17,7% 52,0% 20,6% 6,8% 3,0% 100,0% P-værdi <0,

37 Tabel 10: Oplyst om indsamling Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg oplever, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler og bruger mine data Total enig 31 3,1% Enig ,9% Hverken enig eller uenig ,0% Uenig ,1% uenig ,4% Ved ikke ,4% Total ,0% Tabel 11: Oplyst om indsamling og bekymret Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg oplever, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler og bruger mine data enig Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Frekvens % 19,4% 12,9% 6,5% 19,4% 41,9% 0,0% 100,0% Enig Frekvens % 10,7% 24,7% 27,3% 28,0% 8,7%,7% 100,0% Hverken Frekvens enig eller uenig % 16,0% 30,1% 33,7% 14,9% 5,3% 0,0% 100,0% Uenig Frekvens uenig % 18,7% 35,5% 27,1% 13,9% 4,4%,4% 100,0% Frekvens % 39,2% 29,6% 16,0% 8,0% 7,2% 0,0% 100,0% Ved ikke Frekvens % 10,3% 27,6% 25,5% 22,1% 6,9% 7,6% 100,0% Total Frekvens P-værdi <0,0001 % 18,1% 29,8% 26,7% 16,9% 7,2% 1,3% 100,0% 37

38 Tabel 12: Oplyst om indsamling og tillid Har du tillid til, at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, de indsamler om dig? Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg oplever, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler og bruger mine data enig I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Total Frekvens % 61,3% 16,1% 9,7% 9,7% 3,2% 100,0% Enig Frekvens % 37,3% 53,3% 6,7% 2,0%,7% 100,0% Hverken Frekvens enig eller % uenig 15,6% 57,4% 23,4% 1,4% 2,1% 100,0% Uenig Frekvens uenig % 12,1% 52,7% 28,2% 5,9% 1,1% 100,0% Frekvens % 2,4% 39,2% 26,4% 28,8% 3,2% 100,0% Ved ikke Frekvens % 15,9% 57,2% 12,4% 4,1% 10,3% 100,0% Total Frekvens % 17,7% 52,0% 20,6% 6,8% 3,0% 100,0% P-værdi <0,0001 Tabel 13: Velinformeret om videresalg Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: "Jeg er velinformeret om, at mine personlige oplysninger kan sælges til andre, når jeg kommunikerer med offentlige myndigheder via sociale medier?" Total enig 90 8,9% Enig ,5% Hverken enig eller uenig ,2% Uenig ,2% uenig ,5% Ved ikke 58 5,8% Total ,0% Tabel 14: Alder og velinformeret om videresalg (omkodet) Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: "Jeg er velinformeret om, at mine personlige oplysninger kan sælges til andre, når jeg kommunikerer med offentlige myndigheder via sociale medier?" Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Total Alder år Frekvens % 39,7% 18,0% 36,4% 5,9% 100,0% år Frekvens % 26,3% 18,1% 51,3% 4,3% 100,0% år Frekvens % 29,0% 13,4% 50,9% 6,8% 100,0% Total Frekvens % 31,4% 16,2% 46,6% 5,8% 100,0% p-værdi <0,

39 Tabel 15: Ændret adfærd Har du ændret måden, du bruger digitale medier, fordi du er blevet opmærksom på, hvilke oplysninger andre får adgang til (fx undgået at bruge sociale medier, slettet cookies og historik på din computer, brugt Tor-netværket, privat browser eller andet)? Total Ja, jeg har ændret adfærd ,6% Nej, jeg har ikke ændret adfærd ,6% Jeg har ikke været bevidst om problematikken, så jeg har ikke taget stilling til det ,5% Ved ikke 33 3,3% Total ,0% Tabel 16: Bekymring og ændret adfærd Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig enig Har du ændret måden, du bruger digitale medier, fordi du er blevet opmærksom på, hvilke oplysninger andre får adgang til (fx undgået at bruge sociale medier, slettet cookies og historik på din computer, brugt Tor-netværket, privat browser eller andet)? Ja, jeg har ændret adfærd Nej, jeg har ikke ændret adfærd Jeg har ikke været bevidst om problematikken, så jeg har ikke taget stilling til det Ved ikke Total Frekvens % 46,7% 35,7% 14,3% 3,3% 100,0% Enig Frekvens % 35,0% 48,0% 15,3% 1,7% 100,0% Hverken Frekvens enig eller uenig % 23,4% 60,2% 12,3% 4,1% 100,0% Uenig Frekvens uenig % 21,2% 68,8% 8,8% 1,2% 100,0% Frekvens % 25,0% 65,3% 8,3% 1,4% 100,0% Ved ikke Frekvens % 7,7% 30,8% 0,0% 61,5% 100,0% Total Frekvens P-værdi <0,0001 % 30,6% 53,6% 12,5% 3,3% 100,0% 39

40 Tabel 17: Tillid og ændret adfærd Har du tillid til, at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, de indsamler om dig? Har du ændret måden, du bruger digitale medier, fordi du er blevet opmærksom på, hvilke oplysninger andre får adgang til (fx undgået at bruge sociale medier, slettet cookies og historik på din computer, brugt Tor-netværket, privat browser eller andet)? Jeg har ikke været bevidst om Ja, jeg har ændret adfærd Nej, jeg har ikke ændret adfærd problematikken, så jeg har ikke taget stilling til det Ved ikke Total I høj grad Frekvens I nogen grad I mindre grad % 27,5% 61,2% 9,0% 2,2% 100,0% Frekvens % 28,3% 56,4% 12,8% 2,5% 100,0% Frekvens % 34,8% 49,8% 14,0% 1,4% 100,0% Slet ikke Frekvens % 50,0% 30,9% 13,2% 5,9% 100,0% Ved ikke Frekvens % 16,7% 36,7% 16,7% 30,0% 100,0% Total Frekvens P-værdi <0,0001 % 30,6% 53,6% 12,5% 3,3% 100,0% Tabel 18: Holdning til Rejsekort Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: "Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan få adgang til oplysninger om borgernes rejser i 5 år " Total enig ,2% Enig ,6% Hverken enig eller uenig ,4% Uenig ,3% uenig ,5% Ved ikke 50 5,0% Total ,0% 40

41 Tabel 19: Holdning til oplysninger fra teleselskab Hvor enig er du i dette udsagn: "Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan indhente oplysninger om mig fra mit teleselskab." Total enig ,3% Enig ,1% Hverken enig eller uenig ,7% Uenig ,9% uenig ,5% Ved ikke 25 2,5% Total ,0% Tabel 20: Kendskab til eksempler Vidste du, at det offentlige har adgang til oplysninger om dig, som dem vi har præsenteret i førnævnte eksempler om rejsevaner og telefoni? Ja Total ,0% Nej ,5% Jeg ved, at der generelt indsamles oplysninger om mig, men jeg kendte ikke eksemplerne med rejsevaner og / eller telefon ,1% Ved ikke Total 25 2,5% ,0% 41

42 Tabel 21: Kendskab til eksempler og holdning til oplysninger fra teleselskab Hvor enig er du i dette udsagn: "Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan indhente oplysninger om mig fra mit teleselskab." Vidste du, at det offentlige har adgang til oplysninger om dig, som dem vi har præsenteret i førnævnte eksempler om rejsevaner og telefoni? Hverken enig enig Enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Ja Frekvens % 25,5% 33,7% 15,8% 11,9% 11,7% 1,5% 100,0% Nej Frekvens % 8,8% 27,0% 15,5% 22,6% 23,0% 3,1% 100,0% Jeg ved, at Frekvens der generelt indsamles oplysninger om mig, men jeg kendte ikke % eksemplerne med 10,5% 34,4% 21,3% 13,7% 18,7% 1,5% 100,0% rejsevaner og / eller telefon Ved ikke Frekvens % 12,0% 20,0% 20,0% 12,0% 8,0% 28,0% 100,0% Total Frekvens % 16,3% 32,1% 17,7% 14,9% 16,5% 2,5% 100,0% Tabel 22: Kendskab til eksempler og holdning til Rejsekort Vidste du, at det offentlige har adgang til oplysninger om dig, som dem vi har præsenteret i førnævnte eksempler om rejsevaner og telefoni? Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: "Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan få adgang til oplysninger om borgernes rejser i 5 år " Hverken enig Enig enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Ja Frekvens % 21,4% 27,9% 15,5% 16,5% 17,2% 1,5% 100,0% Nej Frekvens % 7,1% 22,6% 20,8% 21,7% 21,7% 6,2% 100,0% Jeg ved, at Frekvens der generelt indsamles oplysninger om mig, men jeg kendte ikke % eksemplerne med 10,8% 28,6% 14,9% 19,0% 21,0% 5,8% 100,0% rejsevaner og / eller telefon Ved ikke Frekvens % 8,0% 16,0% 12,0% 8,0% 16,0% 40,0% 100,0% Total Frekvens % 14,2% 26,6% 16,4% 18,3% 19,5% 5,0% 100,0% 42

43 Tabel 23: Holdning til Rejsekort og holdning til oplysninger fra teleselskab Hvor enig er du i dette udsagn: "Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan indhente oplysninger om mig fra mit teleselskab." Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: "Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan få adgang til oplysninger om borgernes rejser i 5 år " enig enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Frekvens % 74,8% 14,0% 4,9% 1,4% 4,9% 0,0% 100,0% Enig Frekvens Hverken enig eller uenig % 10,4% 65,7% 13,1% 9,3% 1,5% 0,0% 100,0% Frekvens % 6,1% 28,5% 46,1% 10,3% 8,5%,6% 100,0% Uenig Frekvens uenig % 5,4% 23,9% 15,8% 42,9% 10,9% 1,1% 100,0% Frekvens % 3,6% 11,7% 11,7% 11,2% 59,7% 2,0% 100,0% Ved ikke Frekvens % 4,0% 26,0% 16,0% 10,0% 8,0% 36,0% 100,0% Total Frekvens P-værdi <0,0001 % 16,3% 32,1% 17,7% 14,9% 16,5% 2,5% 100,0% 43

44 Forståelsesundersøgelse Tabel 24: DR/Facebook "Bare rolig. Vi poster ikke noget automatisk, og vi gemmer ikke noget data om dig eller dine venner. Hvordan forstår du formuleringen? Jeg forstår det som, at hverken DR eller Facebook gemmer noget data Jeg forstår det som, at DR ikke gemmer noget data Jeg forstår det som, at Facebook ikke gemmer noget data Ved ikke Total Total ,9% ,5% 70 7,0% 77 7,7% ,0% Figur 1: Forståelse for ord Rigtig Delvist rigtig Forkert Intet svar 9,8% 22,1% 23,1% 14,4% 0,3% 3,5% 39,7% 24,7% 51,2% 40,0% 28,8% 81,8% 10,5% 20,9% 5,9% 23,5% Cookies IP- adresse Tredjepart Samtykke 44

45 Tabel 25: Forståelse for Cookies Kender du betydningen af ordet cookies? Total Kumulativ procent Rigtig forståelse ,5 % 10,5 % Delvist forståelse ,0 % 50,5 % Forkert forståelse ,7 % 90,2 % Kender ikke ordet 99 9,8 % 100,0 % Total ,0 % Tabel 26: Forståelse for IP-adresse Kender du betydningen af ordet IP-adresse? Total Kumulativ procent Rigtig forståelse 59 5,9 % 5,9 % Delvis forståelse ,9 % 26,7 % Forkert forståelse ,2 % 77,9 % Kender ikke ordet ,1 % 100,0 % Total ,0 % Tabel 27: Forståelse for Tredjepart Kender du betydningen af ordet Tredjepart? Total Kumulativ procent Rigtig forståelse ,5 % 23,5 % Delvis forståelse ,8 % 52,3 % Forkert forståelse ,7 % 76,9 % Kender ikke ordet ,1 % 100,0 % Total ,0 % Tabel 28: Forståelse for Samtykke Kender du betydningen af ordet Samtykke? Total Kumulativ procent Rigtig forståelse ,8 % 81,8 % Delvis forståelse 3,3 % 82,1 % Forkert forståelse 35 3,5 % 85,6 % Kender ikke ordet ,4 % 100,0 % Total ,0 % 45

46 Figur 2: Ved du hvad ordet betyder? Ja, helt sikkert Måske, jeg har en idé om ordets betydning Nej 9,8% 42,1% 17,9% 19,7% 34,5% 29,3% 11,4% 17,7% 48,0% 47,6% 51,0% 70,9% Cookies IP- adresse Tredjepart Samtykke 46

47 Øvrige tabeller Tabeller, der ikke benævnes i rapporten, men som er signifikante sammenhænge. Kryds med baggrundsvariable Tabel 29: Køn og velinformeret Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: "Jeg er velinformeret om, at mine personlige oplysninger kan sælges til andre, når jeg kommunikerer med offentlige myndigheder via sociale medier?" Hverken enig Enig enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Er du..? Mand Frekvens % 10,5% 25,3% 14,4% 20,2% 23,7% 5,9% 100,0% Kvinde Frekvens % 7,4% 19,6% 18,0% 28,2% 21,2% 5,6% 100,0% Total Frekvens % 8,9% 22,5% 16,2% 24,2% 22,5% 5,8% 100,0% P-værdi 0,008 Tabel 30: Køn og kendskab til eksempler Vidste du, at det offentlige har adgang til oplysninger om dig, som dem vi har præsenteret i førnævnte eksempler om rejsevaner og telefoni? Ja Nej Jeg ved, at der generelt indsamles oplysninger om mig, men jeg kendte ikke eksemplerne med rejsevaner og / eller telefon Ved ikke Total Er du..? Mand Frekvens % 48,4% 21,5% 26,9% 3,2% 100,0% Kvinde Frekvens % 33,4% 23,4% 41,4% 1,8% 100,0% Total Frekvens % 41,0% 22,5% 34,1% 2,5% 100,0% P-værdi <0,

48 Tabel 31: Køn og DR/Facebook "Bare rolig. Vi poster ikke noget automatisk, og vi gemmer ikke noget data om dig eller dine venner. Hvordan forstår du formuleringen? Er du..? Mand Frekvens Jeg forstår det som, at hverken DR eller Facebook gemmer noget data Jeg forstår det som, at DR ikke gemmer noget data Jeg forstår det som, at Facebook ikke gemmer noget data Ved ikke Total % 30,6% 56,5% 4,2% 8,7% 100,0% Kvinde Frekvens % 33,2% 50,4% 9,8% 6,6% 100,0% Total Frekvens % 31,9% 53,5% 7,0% 7,7% 100,0% Tabel 32: Alder og kendskab til eksempler Vidste du, at det offentlige har adgang til oplysninger om dig, som dem vi har præsenteret i førnævnte eksempler om rejsevaner og telefoni? Jeg ved, at der generelt indsamles oplysninger om mig, men jeg kendte ikke eksemplerne med rejsevaner og / eller Ja Nej telefon Ved ikke Total Alder år Frekvens % 34,4% 22,6% 39,3% 3,6% 100,0% år Frekvens % 38,2% 26,0% 33,2% 2,6% 100,0% år Frekvens % 48,1% 19,6% 30,7% 1,5% 100,0% Total Frekvens % 41,0% 22,5% 34,1% 2,5% 100,0% p-værdi 0,005 48

49 Tabel 33: Omkodninger af uddannelsesvariabel Originale svarmuligheder % Grundskole klasse (inkl. realskole) 8,3 Almengymnasial uddannelse (inkl. HF) 8,1 Erhvervsgymnasial uddannelse (inkl. HHX og HTX) 4,0 Omkodet variabel Grundskole Gymnasial % 8,3 12,0 Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. EUD, håndværksuddannelse, kontoruddannelse, butiksuddannelse) 24,1 Erhvervsfaglig 24,1 Videregående uddannelse (op til 2 år - Kræver forudgående gymnasial eller 5,1 erhvervsgymnasial uddannelse) Videregående uddannelse (2-4½ år) 33,1 Videregående uddannelse (5 år eller længere) Forskeruddannelse (f.eks. Ph.d.) Andet/Ved ikke Total 14,9 1,6 0,9 100,0 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Andet/ved ikke 5,1 33,1 16,5 0,9 100,0 Tabel 34: Uddannelsesniveau og bekymring "Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig Hverken enig Enig enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Uddannelseomkodet1 Grundskole Frekvens % 19,0% 28,6% 32,1% 16,7% 3,6% 0,0% 100,0% Gymnasial Frekvens % 9,9% 28,1% 28,1% 23,1% 6,6% 4,1% 100,0% Erhvervsfaglig Frekvens % 26,4% 27,7% 26,4% 11,2% 6,6% 1,7% 100,0% Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Frekvens % 15,7% 39,2% 21,6% 9,8% 11,8% 2,0% 100,0% Frekvens % 15,6% 30,6% 26,1% 19,5% 7,5%,6% 100,0% Frekvens % 16,3% 30,1% 26,5% 18,7% 8,4% 0,0% 100,0% Total Frekvens % 18,0% 29,8% 26,8% 17,1% 7,2% 1,2% 100,0% P-værdi 0,005 49

50 Tabel 35: Uddannelsesniveau og bemærket indsamling Har du inden for det sidste år bemærket, at en offentlig myndighed har indsamlet eller gemt personfølsomme oplysninger om dig? Nej, jeg har ikke lagt særligt mærke til det, men jeg er klar over, at der (generelt) indsamles og Ja, flere Ja, få gemmes gange gange Nej information om Ved ikke Total Uddannelse Grundskole Frekvens % 4,8% 4,8% 40,5% 32,1% 17,9% 100,0% Gymnasial Frekvens % 6,6% 9,9% 23,1% 52,9% 7,4% 100,0% Erhvervsfaglig Frekvens % 5,0% 6,2% 33,5% 49,2% 6,2% 100,0% Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Frekvens % 5,9% 11,8% 19,6% 54,9% 7,8% 100,0% Frekvens % 6,9% 10,2% 27,9% 48,6% 6,3% 100,0% Frekvens % 14,5% 18,7% 19,3% 44,6% 3,0% 100,0% Total Frekvens % 7,4% 10,2% 27,9% 47,5% 6,9% 100,0% p-værdi <0,0001 Signifikante kryds mellem hovedvariable Tabel 36: Tillid og holdning til ansvar Har du tillid til, at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, de indsamler om dig? Hvad mener du: Hvem har ansvaret for, at en borger ved, at en offentlig myndighed registrerer personfølsomme oplysninger? Det er udelukkende borgerens eget ansvar Det er hovedsageligt borgerens eget ansvar Både borgerens og det offentliges ansvar Det er hovedsageligt det offentliges ansvar Det er udelukkende det offentliges ansvar Ved ikke I høj grad Frekvens I nogen grad I mindre grad % 1,1% 4,5% 36,5% 29,8% 25,3% 2,8% 100,0% Frekvens %,2% 3,3% 25,4% 34,6% 31,5% 5,0% 100,0% Frekvens % 1,4% 1,0% 17,9% 30,0% 44,9% 4,8% 100,0% Slet ikke Frekvens % 0,0% 1,5% 10,3% 13,2% 70,6% 4,4% 100,0% Ved ikke Frekvens % 0,0% 0,0% 6,7% 23,3% 33,3% 36,7% 100,0% Total Frekvens P-værdi <0,0001 %,6% 2,8% 24,3% 31,0% 35,9% 5,5% 100,0% Total 50

51 Tabel 37: Bemærket og ændret adfærd Har du ændret måden, du bruger digitale medier, fordi du er blevet opmærksom på, hvilke oplysninger andre får adgang til (fx undgået at bruge sociale medier, slettet cookies og historik på din computer, brugt Tor-netværket, privat browser eller andet)? Har du inden for det sidste år bemærket, at en offentlig myndighed har indsamlet eller gemt personfølso mme oplysninger om dig? Ja, jeg har ændret adfærd Nej, jeg har ikke ændret adfærd Jeg har ikke været bevidst om problematikken, så jeg har ikke taget stilling til det Ved ikke Ja, flere gange Frekvens Total % 43,2% 44,6% 10,8% 1,4% 100,0% Ja, få gange Frekvens % 44,7% 46,6% 6,8% 1,9% 100,0% Nej Frekvens % 24,9% 60,1% 12,8% 2,1% 100,0% Nej, jeg har ikke lagt særligt Frekvens mærke til det, men jeg er klar over, at der (generelt) % indsamles og gemmes 28,9% 55,2% 13,6% 2,3% 100,0% information om Ved ikke Frekvens % 31,4% 35,7% 14,3% 18,6% 100,0% Total Frekvens % 30,6% 53,6% 12,5% 3,3% 100,0% P-værdi <0,0001 Tabel 38: Bekymring og holdning til rejsekort Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig enig Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: "Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan få adgang til oplysninger om borgernes rejser i 5 år " Hverken enig Enig enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Frekvens % 8,2% 13,7% 12,6% 19,2% 41,8% 4,4% 100,0% Enig Frekvens % 6,0% 30,0% 16,0% 20,7% 21,7% 5,7% 100,0% Hverken Frekvens enig eller uenig % 12,3% 28,6% 21,2% 23,0% 10,4% 4,5% 100,0% Uenig Frekvens uenig % 25,9% 32,9% 17,6% 12,4% 8,8% 2,4% 100,0% Frekvens % 44,4% 27,8% 8,3% 4,2% 13,9% 1,4% 100,0% Ved ikke Frekvens % 7,7% 0,0% 7,7% 7,7% 15,4% 61,5% 100,0% Total Frekvens P-værdi <0,0001 % 14,2% 26,6% 16,4% 18,3% 19,5% 5,0% 100,0% 51

52 Tabel 39: Bekymring og holdning til teleselskaber Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig enig Hvor enig er du i dette udsagn: "Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan indhente oplysninger om mig fra mit teleselskab." enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Frekvens % 10,4% 19,2% 12,6% 17,6% 39,0% 1,1% 100,0% Enig Frekvens % 12,3% 33,3% 18,3% 17,7% 15,7% 2,7% 100,0% Hverken Frekvens enig eller uenig % 11,9% 34,2% 26,8% 16,0% 9,3% 1,9% 100,0% Uenig Frekvens uenig % 27,1% 44,1% 10,0% 11,2% 7,6% 0,0% 100,0% Frekvens % 40,3% 27,8% 15,3% 2,8% 13,9% 0,0% 100,0% Ved ikke Frekvens % 7,7% 7,7% 0,0% 7,7% 0,0% 76,9% 100,0% Total Frekvens P-værdi <0,0001 % 16,3% 32,1% 17,7% 14,9% 16,5% 2,5% 100,0% Tabel 40: Oplever oplyser og velinformeret om videresalg Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg oplever, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler og bruger mine data enig Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: "Jeg er velinformeret om, at mine personlige oplysninger kan sælges til andre, når jeg kommunikerer med offentlige myndigheder via sociale medier?" enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Frekvens % 38,7% 22,6% 6,5% 9,7% 19,4% 3,2% 100,0% Enig Frekvens % 13,3% 26,0% 16,7% 22,7% 15,3% 6,0% 100,0% Hverken Frekvens enig eller % uenig 6,7% 25,5% 24,5% 23,4% 16,3% 3,5% 100,0% Uenig Frekvens uenig % 4,8% 26,7% 12,5% 30,0% 22,7% 3,3% 100,0% Frekvens % 11,2% 9,6% 11,2% 20,0% 46,4% 1,6% 100,0% Ved ikke Frekvens % 8,3% 15,9% 13,1% 22,8% 21,4% 18,6% 100,0% Total Frekvens % 8,9% 22,5% 16,2% 24,2% 22,5% 5,8% 100,0% P-værdi <0,

53 Tabel 41: Bemærket indsamling og oplever oplyser Har du inden for det sidste år bemærket, at en offentlig myndighed har indsamlet eller gemt personfølso mme oplysninger om dig? Ja, flere gange Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg oplever, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler og bruger mine data enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke Total Frekvens % 14,9% 24,3% 17,6% 18,9% 16,2% 8,1% 100,0% Ja, få gange Frekvens % 1,9% 24,3% 36,9% 28,2% 7,8% 1,0% 100,0% Nej Frekvens % 2,8% 15,3% 34,5% 20,6% 8,9% 17,8% 100,0% Nej, jeg har Frekvens ikke lagt særligt % mærke til det, men jeg er klar over, at der (generelt) 2,1% 12,3% 24,9% 33,1% 15,1% 12,6% 100,0% indsamles og gemmes information om Ved ikke Count % 0,0% 7,1% 21,4% 20,0% 11,4% 40,0% 100,0% Total Count % 3,1% 14,9% 28,0% 27,1% 12,4% 14,4% 100,0% P-værdi <0,

54 Bilag 2: Spørgeramme Er du..? mand kvinde Angiv venligst din alder: Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Udlandet (screen out) Ved ikke (screen out) Angiv venligst din senest afsluttede uddannelse. Grundskole klasse (inkl. realskole) Almengymnasial uddannelse (inkl. HF) Erhvervsgymnasial uddannelse (inkl. HHX og HTX) Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. EUD, håndværksuddannelse, kontoruddannelse, butiksuddannelse) Videregående uddannelse (op til 2 år - Kræver forudgående gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse) Videregående uddannelse (2-4½ år) Videregående uddannelse (5 år eller længere) Forskeruddannelse (f.eks. Ph.d.) Andet/Ved ikke 54

55 De næste spørgsmål handler om personfølsomme oplysninger. Personfølsomme oplysninger er dine private og individuelle oplysninger, fx søgehistorie, CPR- nummer, sundhedsoplysninger, kontonummer, pasnummer osv. Både det offentlige og private virksomheder gemmer personfølsomme oplysninger om dig, når du kommunikerer med dem digitalt. 1. Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: Jeg er bekymret for, om offentlige myndigheder og private virksomheder har adgang til personfølsomme oplysninger om mig. enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke 2. Har du inden for det sidste år bemærket, at en offentlig myndighed har indsamlet eller gemt personfølsomme oplysninger om dig? Ja, flere gange Ja, få gange Nej Nej, jeg har ikke lagt særligt mærke til det, men jeg er klar over, at der (generelt) indsamles og gemmes information om mig. Ved ikke 3. Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: Jeg oplever, at offentlige myndigheder tydeligt oplyser, hvornår de indsamler og bruger mine data. enig Enig Hverken enig eller uenig 55

56 Uenig uenig Ved ikke 4. Hvad mener du: Hvem har ansvaret for, at en borger ved, at en offentlig myndighed registrerer personfølsomme oplysninger? Det er udelukkende borgerens eget ansvar. Det er hovedsagligt borgerens eget ansvar. Det er både borgerens og det offentliges ansvar. Det er hovedsagligt det offentliges ansvar. Det er udelukkende det offentliges ansvar. Ved ikke 5. Har du tillid til, at offentlige myndigheder beskytter de personfølsomme oplysninger, de indsamler om dig? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 6. Du ser her et skærmbillede fra DR s hjemmeside. Det stammer fra et spil, som DR udgav i forbindelse med folketingsvalget. Hvis du ville bruge spillet, skulle du logge ind med en Facebook- profil. 56

57 Læs teksten som er markeret med en rød cirkel. Der står: Bare rolig. Vi poster ikke noget automatisk, og vi gemmer ikke noget data om dig eller dine venner. Hvordan forstår du formuleringen? Jeg forstår det som, at DR ikke gemmer noget data. Jeg forstår det som, at Facebook ikke gemmer noget data. Jeg forstår det som, at hverken DR eller Facebook gemmer noget data. Ved ikke 7. Mange offentlige myndigheder bruger sociale medier, fx Facebook. Facebook indsamler oplysninger om brugerne, ligesom andre sociale medier også gør. Oplysningerne sælger de videre til virksomheder, som bruger dem til fx at målrette reklamer og budskaber. Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: Jeg er velinformeret om, at mine personlige oplysninger kan sælges til andre, når jeg kommunikerer med det offentlige via sociale medier? enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig 57

58 uenig Ved ikke Holdning til specifik overvågning: 8. Når du bruger Rejsekortet til offentlig transport, gemmes oplysninger om alle dine rejser i 5 år. Disse oplysninger kan gøres tilgængelige for fx politiet. Oplysningerne kan også bruges til at overvåge rejsemønstre og identificere snyd. Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan få adgang til oplysninger om borgernes rejser i 5 år. enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke 9. Dit teleselskab gemmer oplysninger om alle sms er og opkald i et år (telefonnumre, tid og sted for opkald og beskeder). Oplysningerne kan udleveres til blandt andet politiet til efterforskning, i fx sager om grov kriminalitet. Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: Jeg synes, at det er i orden, at offentlige myndigheder kan indhente oplysninger om mig fra mit teleselskab. enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig uenig Ved ikke 10. Vidste du, at det offentlige har adgang til oplysninger om dig, som dem vi har præsenteret i førnævnte eksempler om rejsevaner og telefoni? Ja 58

59 Nej Jeg ved, at der generelt indsamles oplysninger om mig, men jeg kendte ikke eksemplerne med rejsevaner og telefoni. Ved ikke 11. Har du ændret måden, du bruger digitale medier, fordi du er blevet opmærksom på, hvilke oplysninger andre får adgang til (fx undgået at bruge sociale medier, slettet cookies og historik på din computer, brug Tor netværket, privat browser eller andet)? Ja, jeg har ændret adfærd. Nej, jeg har ikke ændret adfærd. Jeg har ikke været bevidst om problematikken, så jeg har ikke taget stilling til det. Ved ikke 12. Hvis ja: Hvordan har du ændret adfærd (Skriv venligst eksempler på ting du har gjort anderledes ) Ordforståelse De sidste fire spørgsmål handler om ord, og hvordan du forstår dem. 13. På internettet kan du møde følgende tekst: Vi anvender cookies på vores hjemmeside for at indsamle statistik og for at sikre, at indhold og funktioner bliver vist korrekt. Ved du, hvad ordet cookies betyder? Ja, helt sikkert Måske, jeg har i hvert fald en idé om, hvad ordet betyder Nej 14. Hvis ja eller måske: Beskriv venligst, hvad du forstår ved ordet cookies : 59

60 15. På internettet kan du møde følgende tekst: Vi registrerer automatisk login- og log ud- tidspunkter, IP- adresse samt data vedrørende dine bevægelser mellem forskellige sider og tjenester. Ved du, hvad ordet IP- adresse betyder? Ja, helt sikkert Måske, jeg har i hvert fald en idé om, hvad ordet betyder Nej 16. Hvis ja eller måske: Beskriv venligst, hvad du forstår ved ordet IP- adresse : 17. På internettet kan du møde følgende tekst: Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved du, hvad ordet tredjepart betyder? Ja, helt sikkert Måske, jeg har i hvert fald en idé om, hvad ordet betyder Nej 18. Hvis ja eller måske: Beskriv venligst, hvad du forstår ved ordet tredjepart : 19. På internettet kan du møde følgende tekst: Ved at anvende sitet giver du dit samtykke til, at der placeres cookies på din computer. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at slette cookies og undlade yderligere brug af websitet. Ved du, hvad ordet samtykke betyder? Ja, helt sikkert Måske, jeg har i hvert fald en idé om, hvad ordet betyder Nej 20. Hvis ja eller måske: Beskriv venligst, hvad du forstår ved ordet samtykke : 60

61 Flæsketorvet 68, 1. / 1711 København V / t: / e: [email protected] / 33