Din kollega er syg! Er du fraværende?

Transkript

1 Din kollega er syg! Er du fraværende? Rapport December 2005 / februar 2006 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Frederiks Allé 112 B 8000 Århus C Tlf: Fax: Seniorprojektleder Allan Falch Projektchef Lene Hammer [email protected]

2 1. Indledning Problemstillinger Målgrupper i analysen Analysemæssige forhold Dataindsamlingsmetode Spørgeskemaet Analyser Rapportens opbygning Kendskab til kampagnen Din kollega er syg! Er du fraværende? Kampagnens budskaber Kampagnens effekt på respondenternes tanker Hvilke ændringer og tiltag har virksomhederne taget i forhold til sygefraværet Hvad føler respondenterne man kunne gøre for at blive endnu bedre til at håndtere sygefravær Virksomheden brug af offentlige ordninger i forbindelse med sygdom Størrelsen af sygefravær Hvordan forløber dialogen omkring sygefravær på arbejdspladserne Hvad kan hjælpe og motivere virksomhederne i arbejdet med at nedbringe sygefraværet Konklusion

3 1. Indledning I forbindelse med opfølgningen på kampagnen Din kollega er syg! Er du fraværende? har Koordinationsudvalget i Århus Kommune i samarbejde med Tele-Mark A/S gennemført en analyse blandt private og offentlige ledere, samt tillidsmænd i Århus Kommune. Analysens formål har delvist været at få informationer om respondenternes kendskab til kampagnen samt deres brug af kampagnen, men også at afdække mere generelle forhold omkring sygefravær og forebyggelse af sygefravær i målgrupperne. Der har tidligere i kampagneforløbet været foretaget analyser vedrørende kampagnen, og noget af denne information har dannet baggrund for arbejdet med denne analyse, og vil derfor blive brugt som referenceramme senere i denne analyse. 1.1 Problemstillinger Et tæt samarbejde mellem Tele-Mark A/S og Ea Nielsen fra Koordinationsudvalget har ført til, at følgende problemstillinger er blevet udvalgt som analyseområder i denne rapport. En måling af synligheden af kampagnen Opfattelsen af budskabet i kampagnen Effekten af kampagnen Tiltag omkring sygefravær i virksomhederne Den enkelte respondents holdning til sin rolle, når der er sygefravær i virksomheden Hvordan ser respondenterne på, hvordan sygefravær generelt kan nedbringes 1.2 Målgrupper i analysen Der har deltaget i alt 606 respondenter i analysen. Analysens målgruppe har været følgende tre grupper af personer. Ledere i private virksomheder i Århus Kommune Ledere i det offentlige i Århus Kommune Tillidsmænd i Århus Kommune 3

4 Antallet af interview der er foretaget blandt disse tre grupper er som følger: Private ledere Offentlige ledere Tillidsmænd - 76 Fordelingen af interview er aftalt mellem opdragsgiver og Tele-Mark A/S. Fordelingen sikrer, at der i hver hovedgruppe er et tilstrækkeligt antal respondenter til, at de kommende analyser er valide. De private ledere er efterfølgende blevet inddelt i fire forskellige hovedbrancheområder på baggrund af en hypotese om, at der kunne være forskelle i adfærden omkring sygefravær afhængigt af, hvilken branche virksomheden befinder sig i. Disse brancher er som følger, med antal interview i hver branche angivet efterfølgende. Producerende virksomheder Byggeri, anlæg, transport og energi Handel, restaurant og hotel Forretningsservice, penge, forsikring og øvrige 69 respondenter 74 respondenter 146 respondenter 140 respondenter Der har ligeledes været en hypotese om, at der kunne være forskel i, hvordan adfærden er, afhængig af om det er en lille eller en stor virksomhed. Derfor er fordelingen af interview blandt de 429 private ledere ligeledes blevet styret på baggrund af, hvor mange ansatte der er i den enkelte virksomhed. Når det gælder antallet af interview i de tre undergrupper af ansatte, er denne delvist en afspejling af den faktiske fordeling af virksomhedernes størrelse ifølge Danmarks Statistik, og delvist en afspejling af ønsket om, at der igen skulle være nok respondenter i den enkelte undergruppe til, at analyserne er valide. Det har ført til, at der er gennemført lidt flere interview i gruppen over 50 ansatte end den faktiske fordeling berettiger gruppen til. 4

5 Det medfører, at de 429 private virksomheder er inddelt i følgende tre kategorier i forhold til antal ansatte i virksomhederne ansatte 272 respondenter ansatte 75 respondenter 50 + ansatte 82 respondenter 1.3 Analysemæssige forhold De kommende analyser vil være baseret på samtlige 606 respondenter, samt de to nævnte segmenteringskriterier branche og antal ansatte. Det betyder, at man som læser af resultaterne skal være opmærksom på følgende forhold: - Når resultaterne for alle 606 respondenter præsenteres, er det inklusiv tillidsmændene, som i kampagnemæssig sammenhæng har været bearbejdet anderledes fra Koordinationsudvalgets side end de private og offentlige ledere. - Når resultaterne segmenteres på baggrund af antal ansatte, er det kun de svar, der er indhentet blandt 429 private ledere, som indgår i tallene. Hvis man er opmærksom på disse forhold, vil man på baggrund af disse segmenteringer sidde tilbage med en viden om forskelle mellem de enkelte brancher, samt om forskelle mellem store og små virksomheder, når det gælder kendskabet til kampagnen, effekten af kampagnen, samt generelle forhold omkring sygefravær. 1.4 Dataindsamlingsmetode Dataindsamlingen er foregået i december 2005 og den første uge i januar Indsamlingen er foregået via telefoninterview. Fordelen ved telefoninterview er, at man sikrer en hurtig og effektiv dataindsamling og ofte en høj svarprocent. Desuden har man mulighed for at hjælpe respondenten ved tvivl om spørgsmålenes betydning. 5

6 Ved kontakten med respondenterne er disse blevet gjort bekendt med, at de snakker med et analysebureau, som på vegne af Koordinationsudvalget i Århus Kommune er i gang med en opfølgning på kampagnen Din Kollega er syg! Er du fraværende?. Der har generelt været stor interesse i at besvare spørgsmålene, og respondenterne har derfor også været længere om at besvare spørgeskemaet end forventet ved analysens start. Det har været vores opfattelse, at respondenterne har betragtet kontakten i forbindelse med analysen som endnu en eksponering af kampagnen. For nogen har det været første gang, de skulle sætte ord på kampagnen, og derfor har det sat nogle tanker i gang hos den enkelte respondent. 1.5 Spørgeskemaet Spørgeskemaet er udarbejdet og godkendt i samarbejde mellem Tele-Mark A/S og Ea Nielsen fra Koordinationsudvalget i Århus Kommune. Spørgeskemaet, der er udarbejdet med baggrund i analysens problemstillinger, kan ses i bilag 1. Spørgeskemaet er opbygget således, at det er opdelt i forskellige emneområder, så respondenterne føler, der er en rød tråd i spørgsmålene. Først kommer en række spørgsmål, hvor respondenterne skal angive, hvorledes de har fået kendskab til kampagnen, og om de forskellige virkemidler som plakater og hjemmeside er benyttet. Efterfølgende kommer en række spørgsmål, hvor respondenterne skal vurdere kampagnens budskab og kendskab til kampagnens afsender. Som det næste fokuseres på virksomheden og kontaktpersonen. Der spørges her ind til om kampagnen har ændret handlemåde for kontaktpersonerne og virksomheden altså om de tænker over kampagnens budskaber. Herefter spørges der ind til, om der er sket konkrete tiltag i virksomheden, og om hvorvidt tiltagene er sket på baggrund af kampagnen. 6

7 Som afslutning på analysen kommer en række spørgsmål, der omhandler sygefravær og udviklingen i sygefravær. En række af spørgeskemaets spørgsmål er af åben karakter. Dette har medført, at respondentens kvalitative svar er blevet noteret. Disse svar er så efterfølgende blevet kategoriseret, således det har været muligt at analysere på svarene i forhold til de forskellige målgrupper i analysen. Årsagen til, der først er indhentet et kvalitativt svar, har været, at det har været ønsket ikke at tvinge respondenterne i kasser først, da deres svar ville kunne indeholde mange elementer, man ikke kunne have gættet på forhånd. I forbindelse med analysens opstart blev der gennemført en pretest for at undersøge, om spørgeskemaet fungerede efter hensigten. Denne pretest gav information om, at interviewtiden var længere end forventet, men gav ellers ikke anledning til ændringer i analysen. 7

8 2. Analyser I det følgende afsnit vil resultaterne af analysen blive præsenteret. Der vil i de fleste tilfælde ikke blive kommenteret på, om de fremkomne tal er høje eller lave, da den vurdering bør foretages i forhold til de mål, der er opsat for kampagnen. 2.1 Rapportens opbygning Spørgeskemaet er som tidligere nævnt inddelt i emnegrupper. Emnegrupperne svarer til den opdeling, der er i spørgeskemaet. Vi har valgt at inddele de følgende analyser således, at vi for hvert emneområde vil præsentere analyserne for alle respondenter og derefter de to undersegmenter i samme rækkefølge ved hver analyse. Ved at følge denne struktur vil læseren til stadighed vide hvilke emneområder, der bliver behandlet, og have tallene for de øvrige grupper præsenteret inden et nyt emneområde analyseres. 2.2 Kendskab til kampagnen Din kollega er syg! Er du fraværende? Som indledning på spørgeskemaet er respondenterne blevet stillet en række spørgsmål om kendskabet til kampagnen og kampagneelementerne. Respondenterne er som det første konkrete spørgsmål blevet spurgt, om de har lagt mærke til kampagnen. 8

9 Figur 1: Har du lagt mærke til kampagnen Din kollega er syg! Er du fraværende?, alle respondenter, i procent , , Ja Nej Som det fremgår af figuren, har ca. 74 % af respondenterne lagt mærke til kampagnen, svarende til 448 af de 606 respondenter i analysen. 26,1 % har ikke lagt mærke til kampagnen. En analyse foretaget af Instant Answer i midten af kampagneperioden viste, at blandt 561 tilfældigt udvalgte århusianere var det 79,8 %, der havde set en reklame for kampagnen. Kendskabet i målgruppen for denne analyse er næsten på niveau med den tidligere analyse, selvom kampagnen blev afsluttet i løbet af efteråret. Der er derfor tegn på, at det er en kampagne, respondenterne vil kunne huske længere end bare kampagneperioden. Som skrevet indledningsvis vil analyserne på de opdelte segmenter nu følge. Rækkefølgen vil altid være den samme med analyser opdelt på antal ansatte efterfulgt af en brancheopdelt analyse. Figur 2: Har du lagt mærke til kampagnen Din kollega er syg! Er du fraværende?, de private ledere, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Ja 69,5 70,7 74,4 Nej 30,5 29,3 25,6 Total 100,0 100,0 100,0 Som nævnt tidligere viser disse tal svarene for de 429 private ledere. Der er en tendens mod, at lidt flere ledere i de store virksomheder har lagt mærke til kampagnen end blandt de mindre. 9

10 Fordelt på de nævnte brancher viser tallene følgende: Figur 3: Har du lagt mærke til kampagnen Din kollega er syg! Er du fraværende?, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Ja 69,6 66,2 72,6 71,4 81,2 82,9 Nej 30,4 33,8 27,4 28,6 18,8 17,1 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Når svarene deles op på brancher, er der en del forskelle, der er værd at lægge mærke til. Antallet af respondenter, der har lagt mærke til kampagnen, strækker sig fra 66,2 % i byggeri og anlæg til 82,9 % hos tillidsmændene. Blandt de offentlige er der også et højt kendskab med 81,2 %, der husker at have lagt mærke til kampagnen. Kampagnen har været delt op i forskellige dele, der har kørt på forskellige tidspunkter. I forlængelse af ovenstående spørgsmål er respondenterne derfor blevet spurgt, om de husker, hvornår de har lagt mærke til kampagnen. Figur 4: Kan du huske sådan cirka hvornår, du så noget fra kampagnen?, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, i procent 60,0 50,0 50,0 40,0 32,8 30,0 20,0 17,2 10,0 0,0 I sommer I efteråret Både og Samlet set husker flest respondenter reminder-kampagnen, der har kørt i efteråret. 50 % af alle respondenter svarer, at de udelukkende husker at have set kampagnen her. 32,8 % af de adspurgte 10

11 husker dog begge dele af kampagnen altså både sommer og efterår. Kun 17,2 % svarer, at de kun husker kampagnen fra i sommers. Figur 5: Kan du huske sådan cirka hvornår, du så noget fra kampagnen?, de private ledere, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald I sommer 20,1 15,1 21,3 I efteråret 54,0 50,9 57,4 Både og 25,9 34,0 21,3 Total 100,0 100,0 100,0 Som tallene viser, er der ikke stor forskel mellem de tre grupper i forhold til, hvor mange der alene husker sommerkampagnen. Derimod er der tegn på visse forskelle, når det gælder kampagnen i efteråret, og dermed også om de husker at have set begge kampagner. Som de tidligere analyser viste, var der en tendens mod, at flest af de store virksomheder generelt husker kampagnen, men disse tal viser, at der blandt de store virksomheder er færrest, der husker begge kampagner. Figur 6: Kan du huske sådan cirka hvornår, du så noget fra kampagnen?, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service I sommer 16,7 26,5 19,8 17,0 14,6 9,6 I efteråret 56,2 49,0 53,8 56,0 37,8 46,0 Både og 27,1 24,5 26,4 27,0 47,6 44,4 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I den branchemæssige opdeling er det tillidsmændene og de offentlige, der scorer de højeste tal med henholdsvis 44,4 % og 47,6 %, der husker at have set begge dele af kampagnen. I den lave ende ligger byggeri og anlæg med 24,5 %, der husker begge dele. Som en naturlig opfølgning på de to første spørgsmål, er respondenterne herefter blevet spurgt, hvilke kampagneelementer, de har lagt mærke til. Først svarene for alle respondenter. 11

12 Figur 7: Hvordan eller hvor har du lagt mærke til kampagnen?, flere svar muligt, hjulpet, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen Udfald Frekvens Procent Fået tilsendt materiale på arbejdspladsen ,0 Blevet gjort opmærksom af tillidsrepræsentanten 10 2,2 Hos fagforeningen 29 6,5 Go Cards 6 1,3 Brochurer fra offentlige steder 69 15,4 Reklamer i div. medier ,2 Læst/hørt om i avisen/radio ,3 Via og/eller Aarhusportalens nyhedsbrev 5 1,1 Andet ,3 Hvis andet hvad: På busser* 76 17,0 Outdoor* 16 3,6 Har deltaget i konferencen* 5 1,1 Har hørt fra kolleger* 11 2,5 Ved ikke* 4 0,9 Andet* 6 1,3 * Svarene med stjerne er nævnt som andet af respondenterne. Disse svar har ikke været hjulpet. - Procentberegningen er lavet på baggrund af de 448 respondenter, som har lagt mærke til kampagnen Som det fremgår af tabellen, har 60 % af respondenterne lagt mærke til kampagnen i forbindelse med, at de har fået tilsendt materiale på deres arbejdsplads. Derudover svarer 50,2 %, at de har lagt mærke til kampagnens reklamer i medierne. De kampagneelementer, der herudover nævnes mest, er; omtale i avis/radio, reklame i busserne og brochurerne, der har været tilgængelig på offentlige steder. De elementer, der nævnes færrest gange, er; hjemmeside/nyhedsbrev og go cards, der nævnes af henholdsvis 1,1 % og 1,3 %. Kigger man på fordelingen i forhold til antallet af ansatte i de private virksomheder, er der 303 af disse, som har sagt ja til at have lagt mærke til kampagnen i spørgsmål et, og derfor har svaret på dette spørgsmål. 12

13 Figur 8: Hvordan eller hvor har du lagt mærke til kampagnen?, flere svar muligt, hjulpet, de private ledere, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Fået tilsendt materiale på arbejdspladsen 55,6 64,2 68,9 Blevet gjort opmærksom af tillidsrepræsentanten 0,5 1,9 6,6 Hos fagforeningen 0,5 0,0 0,0 Go Cards 1,1 0,0 1,6 Brochurer fra offentlige steder 11,1 7,5 19,7 Reklamer i div. medier 52,9 45,3 44,3 Læst/hørt om i avisen/radio 22,8 28,3 29,5 Via og/eller Aarhusportalens nyhedsbrev 0,0 0,0 1,6 Andet 25,4 30,2 23,0 Hvis andet hvad: På busser* 17,5 17,0 13,1 Outdoor* 5,3 5,7 1,6 Har deltaget i konferencen* 0,5 0,0 3,3 Har hørt fra kolleger* 0,5 3,8 3,3 Ved ikke* 0,0 1,9 1,6 Andet* 1,6 1,9 0,0 * Svarene med stjerne er nævnt som andet af respondenterne. Disse svar har ikke været hjulpet. Som tabellen viser, er der flere ledere i de store virksomheder, som kan huske at have modtaget materiale på arbejdspladsen end blandt lederne i de mindre virksomheder. Derimod har lederne i de mindre virksomheder oftere lagt mærke til kampagnen på baggrund af reklamer i diverse medier. I forhold til de seks brancher viser fordelingen, hvor respondenterne har lagt mærke til kampagnen følgende: 13

14 Figur 9: Hvordan eller hvor har du lagt mærke til kampagnen?, flere svar muligt, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Fået tilsendt materiale på 70,8 61,2 63,2 50,0 61,0 60,3 arbejdspladsen Blevet gjort opmærksom af tillidsrepræsentant 2,1 2,0 0,9 3,0 4,9 0,0 en Hos fagforeningen 0,0 0,0 0,0 0,0 2,4 41,3 Go Cards 0,0 0,0 0,9 2,0 1,2 3,2 Brochurer fra offentlige steder 6,3 26,5 12,3 8,0 34,1 6,3 Reklamer i div. medier 41,7 55,1 51,9 49,0 43,9 60,3 Læst/hørt om i avisen/radio 20,8 36,7 19,8 27,0 26,8 46,0 Via og/eller 0,0 0,0 0,9 0,0 6,1 0,0 Aarhusportalens nyhedsbrev Andet 27,1 14,3 21,7 35,0 31,7 23,8 Hvis andet hvad: På busser* 22,9 8,2 10,4 24,0 17,1 19,0 Outdoor* 0,0 2,0 7,5 5,0 0,0 3,2 Har deltaget i konferencen* 0,0 0,0 0,9 2,0 2,4 0,0 Har hørt fra kolleger* 2,1 2,0 0,9 2,0 6,1 1,6 Ved ikke* 0,0 0,0 0,9 1,0 2,4 0,0 Andet* 2,1 2,0 0,9 1,0 2,4 0,0 * Svarene med stjerne er nævnt som andet af respondenterne. Disse svar har ikke været hjulpet. I disse svar indgår svarene for alle 448 respondenter, som har lagt mærke til kampagnen. Et nærmere studie af figuren viser, at 41,3 % af de tillidsmænd, som har lagt mærke til kampagnen, blandt andet har set denne hos fagforeningen. De tidligere analyser viste, at 13 af de 76 deltagende tillidsmænd svarede, at de ikke havde lagt mærke til kampagnen. Hvis man kombinerer denne viden, viser tallene, at af de 76 deltagende tillidsmænd, har i alt 26, svarende til cirka en tredjedel, fået information om kampagnen hos fagforeningen. 14

15 Derudover viser figuren, at det er branchen forretningsservice, der scorer den lavest genkendelsesværdi i forhold til det materiale, der er sendt til arbejdspladserne. Derudover er der en lang række andre forskelle, som vil kunne bruges i forbindelse med fremtidige kampagner, da de fortæller lidt om, hvordan respondenterne i de enkelte brancher bliver eksponeret i forhold til kampagner som denne. I samme ombæring, som der er spurgt ind til kampagneelementerne, er der blevet spurgt, hvor mange af respondenterne, der har besøgt Koordinationsudvalgets hjemmeside. Figur 10: Har du besøgt Koordinationsudvalgets hjemmeside?, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen Udfald Frekvens Procent Ja 13 2,9 Nej ,1 Total ,0 Ud af de i alt 448 respondenter, der har lagt mærke til kampagnen, har 13 respondenter besøgt hjemmesiden, og dette svarer til 2,9 %. Det forholdsvis lave besøgstal kan skyldes, at respondenterne selv har skullet klikke ind på Internettet under henvisning fra andre kampagneelementer. Havde man sendt nyhedsmails rundt med link til hjemmesiden, kunne besøgstallet muligvis have været højere. På grund af det lave kendskab til hjemmesiden, vil der ikke her og i det efterfølgende spørgsmål blive analyseret på underliggende niveau. Figur 11: Fandt du hjemmesiden oplysende og inspirerende?, de respondenter, som har besøgt hjemmesiden Udfald Frekvens Procent Ja 9 69,2 Nej 4 30,8 Total ,0 Som figuren viser, mener 9 ud af 13 respondenter, at hjemmesiden var oplysende og inspirerende. Procentmæssigt skal tallene tages med forbehold, da hver respondent på grund af det lave antal tæller forholdsvis meget. 15

16 2.3 Kampagnens budskaber Den næste del af analysen vil beskæftige sig med respondenternes opfattelse af kampagnens budskab. Som første spørgsmål under dette emne er respondenterne blevet spurgt, hvilke ord de synes, beskriver kampagnen bedst. Respondenterne har kunnet nævne flere ord, hvorfor der er flere end 448 svar. Respondenternes svar er delt ind i kategorier, der stammer fra en tidligere analyse lavet af Instant Answer, så der i den forbindelse bliver mulighed for at sammenligne svarerne. Det skal dog nævnes, at i analysen fra Instant Answer var kategorierne hjulpne, da den blev gennemført som en webanalyse. Men for sammenligningens skyld er kategorierne blevet fastholdt. Figur 12: Hvilke ord beskriver bedst din mening om kampagnen, uhjulpet, flere svar muligt, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen Udfald Frekvens Procent* Ligegyldig 43 9,6 Uforståelig 11 2,5 Som alle andre 17 3,8 Iøjnefaldende 26 5,8 Vedkommende 68 15,2 Provokerende 5 1,1 Taler ned til folk 0 0,0 Sympatisk 3 0,7 Kedelig 7 1,6 Interessant 11 2,5 Synes ikke godt om 3 0,7 Humoristisk 1 0,2 Irriterende 4 0,9 Synes godt om 90 20,1 Medrivende 21 4,7 Forstyrrende 0 0,0 Usympatisk 2 0,4 Relevant ,6 Flot 24 5,4 Ingen af disse ord 24 5,4 Ved ikke 40 8,9 * Procenterne er beregnet på baggrund af de 448 respondenter, som har lagt mærke til kampagnen Det ord, som flest respondenter nævner, er relevant. 30,6 % af alle respondenter mener, dette ord er dækkende for kampagnen. Yderligere 20 % synes godt om kampagnen, og 15,2 % af respondenterne mener, at kampagnen er vedkommende. Det er i høj grad de positive tillægsord, der 16

17 har scoret højst. Det negative ord, der har scoret højst, er ligegyldig, som er nævnt af 9,6 % af respondenterne. Når man deler svarene op efter antal ansatte, ser fordelingen således ud: Figur 13: Hvilke ord beskriver bedst din mening om kampagnen, uhjulpet, flere svar muligt, de private ledere, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Ligegyldig 8,1 12,0 3,7 Uforståelig 1,5 1,3 0,0 Som alle andre 3,3 0,0 1,2 Iøjnefaldende 3,7 1,3 4,9 Vedkommende 8,1 13,3 14,6 Provokerende 1,1 0,0 0,0 Taler ned til folk 0,0 0,0 0,0 Sympatisk 0,7 0,0 1,2 Kedelig 1,5 1,3 0,0 Interessant 0,8 4,0 2,4 Synes ikke godt om 3,6 4,0 7,3 Humoristisk 0,4 0,0 0,0 Irriterende 0,0 0,0 1,2 Synes godt om 12,1 8,0 6,1 Medrivende 4,4 2,6 1,2 Forstyrrende 0,0 0,0 0,0 Usympatisk 0,4 0,0 0,0 Relevant 19,8 28,0 25,6 Flot 4,4 2,7 4,9 Ingen af disse ord 5,5 2,7 3,7 Ved ikke 6,3 6,7 9,8 * Procenterne er beregnet på baggrund af de 448 respondenter, som har lagt mærke til kampagnen Igen er det de samme tre positive tillægsord ord, der scorer højst, der er dog lidt forskel på fordelingen. Når det gælder ordet relevant, svarer 28 % af de mellemstore virksomheder og 25,6 % af de store virksomheder dette, mens de små virksomheder er nede på 19,8 %. Samme fordeling gælder for ordene vedkommende og synes godt om, hvor de store- og mellemstore virksomheder også ligger højere end de små virksomheder. Når det gælder ordet ligegyldig, er der en tendens til, at flere små- og mellemstore virksomheder mener dette ord, beskriver kampagnen. 17

18 Fordelt på brancher ser svarene således ud: Figur 14: Hvilke ord beskriver bedst din mening om kampagnen, uhjulpet, flere svar muligt, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Ligegyldig 13,0 2,7 10,3 5,7 5,0 5,3 Uforståelig 1,4 1,4 0,7 1,4 2,0 5,3 Som alle andre 1,4 4,1 3,5 0,7 5,9 1,3 Iøjnefaldende 2,9 5,4 4,1 2,1 5,9 6,5 Vedkommende 10,1 8,1 8,9 12,9 8,9 19,7 Provokerende 1,4 0,0 1,4 0,0 0,0 2,6 Taler ned til folk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sympatisk 0,0 1,4 0,0 1,4 0,0 0,0 Kedelig 4,3 0,0 0,7 0,7 2,0 0,0 Interessant 1,4 0,0 2,1 2,1 4,0 0,0 Synes ikke godt om 2,9 4,1 4,1 5,7 2,0 2,6 Humoristisk 0,0 0,0 0,0 0,7 0,0 0,0 Irriterende 0,0 0,0 0,0 0,7 3,0 0,0 Synes godt om 13,0 12,2 8,9 9,3 13,9 15,8 Medrivende 0,0 4,1 2,8 5,7 5,0 1,3 Forstyrrende 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Usympatisk 0,0 0,0 0,7 0,0 1,0 0,0 Relevant 15,9 13,6 26,7 25,7 21,8 25,0 Flot 2,8 6,8 3,4 4,3 5,0 1,3 Ingen af disse ord 4,3 12,2 3,4 2,1 2,0 2,6 Ved ikke 5,8 5,4 8,2 7,1 8,9 1,3 * Procenterne er beregnet på baggrund af de 448 respondenter, som har lagt mærke til kampagnen For brancheopdelingen ses samme tendenser som ved forrige analyse. Relevant, synes godt om og vedkommende scorer for hver af segmenterne højst, men der er en tydelig forskel i brancherne. 26,7 % af respondenterne indenfor handel og restaurant mener, at kampagnen er relevant, mens dette kun nævnes af 13,6 af respondenterne indenfor byggeri og anlæg. Når det gælder ordet vedkommende, mener næsten 20 % af tillidsmændene, at dette ord bedst beskriver kampagnen. Dette tal er ca. dobbelt så stort som for de andre segmenters vedkommende. En anden markant forskel er ordet ligegyldig. Hele 13 % af respondenterne fra producerende virksomheder mener, at kampagnen har været ligegyldig. Dette følges tæt op af handel og restaurant, hvor over 10 % mener, at kampagnen er ligegyldig. 18

19 I forhold til analysen lavet af Instant Answer er der ikke de helt store forskelle. Det er i begge analyser de positive tillægsord, som respondenterne bruger til at beskrive kampagnen altså relevant, vedkommende og synes godt om. Derudover har en større del af respondenterne i Instant Answer-analysen nævnt, at kampagnen er iøjnefaldende og interessant. På den negative side, er der flere respondenterne i denne analyse, der mener, at kampagnen er ligegyldig. 4,6 % nævnte det i analysen fra Instant Answer, mens 9,6 % af respondenterne i denne analyse nævner det. I forlængelse af ovenstående spørgsmål er respondenterne blevet spurgt, hvad de mener, budskabet med kampagnen er. Igen er kategorierne overført fra analysen fra Instant Answer, så der efter analyserne opdelt på ansatte og brancher, vil være en sammenligning med den tidligere analyse fra Instant Answer. Igen skal det nævnes, at kategorierne har været hjulpne hos Instant Answer. Figur 15: Hvad mener du budskabet med kampagnen er?, uhjulpet, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen Udfald Frekvens Procent Personerne med bind for øjnene, plaster for munden og 0 0,0 vat i ørene er syge De trænger til hjælp 0 0,0 Personerne med bind for øjnene, plaster for munden og vat i ørene lukker øjne, ører og mund for, at de har en syg kollega 26 5,8 Man skal hjælpe hinanden ,5 Hvis en kollega er syg skal man tage sig af det (være nærværende) ,6 At man skal klikke ind på At man skal ringe til Arbejdsmarkedsnetværkets Virksomhedskonsulenter 0 0,0 0 0,0 At sygdom går ud over kollegaerne 14 3,1 Fokus på at nedbringe sygefravær 23 5,1 Andet 17 3,9 Ved ikke 45 10,0 Total ,0 19

20 Respondenterne er i forbindelse med dette spørgsmål forholdsvis enige om svarene. 37,5 % mener, at kampagnens budskab er, at man skal hjælpe hinanden, mens 34,6 % mener, at budskabet er, at man skal tage sig af syge kollegaer. I alt 37 respondenter, svarende til 9 %, mener, at kampagnen vil sætte fokus på at nedbringe sygefravær, eller at man selv skal begrænse sygdom, da det går ud over kollegaerne. 10 % af respondenterne svarer, at de ikke ved ikke, hvad kampagnens budskab er. Efterfølgende ses svarene opdelt på ansatte. Figur 16: Hvad mener du budskabet med kampagnen er?, uhjulpet, de private ledere, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Personerne med bind for øjnene, plaster for munden og 0,0 0,0 0,0 vat i ørene er syge De trænger til hjælp 0,0 0,0 0,0 Personerne med bind for øjnene, plaster for munden og vat i ørene lukker øjne, ører og mund for, at de har en syg kollega 5,3 3,8 9,9 Man skal hjælpe hinanden 36,0 41,5 31,1 Hvis en kollega er syg skal man tage sig af det (være nærværende) 34,9 30,2 41,0 At man skal klikke ind på At man skal ringe til Arbejdsmarkedsnetværkets Virksomhedskonsulenter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 At sygdom går ud over kollegaerne 3,2 3,8 0,0 Fokus på at nedbringe sygefravær 5,3 3,8 3,3 Andet 3,7 1,8 4,9 Ved ikke 11,6 15,1 9,8 Opdelingen på antal ansatte differentierer sig ikke meget fra de samlede svar. For alle tre segmenter scorer man skal hjælpe hinanden og tage sig af syge kollegaer højst. Det er dog i denne analyse værd at ligge mærke til, at ingen respondenter i de store virksomheder mener, at budskabet handler om, at sygdom går ud over kollegaerne. Det kan skyldes, at erstatningsmulighederne er større, og at store virksomheder ikke bliver så hårdt ramt ved sygdom, som de mindre virksomheder gør. 20

21 Brancheopdelt ser tallene således ud. Figur 17: Hvad mener du budskabet med kampagnen er?, uhjulpet, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Personerne med bind for øjnene, plaster for 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 munden og vat i ørene er syge De trænger til hjælp 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Personerne med bind for øjnene, plaster for munden og vat i ørene lukker øjne, 14,6 4,1 4,7 4,0 4,9 6,3 ører og mund for, at de har en syg kollega Man skal hjælpe hinanden 29,2 26,5 34,9 45,0 47,6 31,7 Hvis en kollega er syg skal man tage sig af det (være 29,2 38,8 33,0 39,0 20,7 49,2 nærværende) At man skal klikke ind på 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 nsudvalgetaarhus.dk At man skal ringe til Arbejdsmarkedsn etværkets 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Virksomhedskons ulenter At sygdom går ud over kollegaerne 2,1 2,0 4,7 1,0 3,7 4,8 Fokus på at nedbringe 2,1 6,1 6,6 3,0 11,0 0,0 sygefravær Andet 4,2 4,1 3,8 3,0 4,8 3,2 Ved ikke 18,6 18,4 12,3 5,0 7,3 4,8 21

22 Indenfor brancherne er billedet igen det samme, dog med en større fordeling mellem segmenterne. De tal, der skiller sig ud i brancherne, er, at næsten 50 % af tillidsmændene mener, at budskabet er at være nærværende, hvilket vel stemmer godt overens med deres hverv. Lidt bekymrende er det, at 18,6 % og 18,4 % af respondenterne fra henholdsvis producerende virksomheder samt byggeri og anlæg ikke ved, hvad budskabet med kampagnen er. Måske kunne det tænkes, at der i kampagnen er fokuseret for meget på at vise medarbejdere i kontorlandskaber. Svarerne i denne analyse divergerer en smule fra svarerne i en tidligere analyse lavet af Instant Answer. I denne analyse svarer flest respondenter, at man skal hjælpe hinanden, mens respondenterne fra Instant Answer-analysen svarer, at man skal tage sig af syge kollegaer altså være nærværende. De to nævnte svarkategorier minder dog meget om hinanden, og kan for nogle respondenter have samme betydning. Der er dog i dette spørgsmål en markant forskel på de to analyser. I denne analyse svarer henholdsvis 14 og 23 respondenter, at budskabet er, at sygdom går ud over kollegaer eller at budskabet er fokus på at nedbringe sygefravær. Disse to kategorier er ikke foruddefineret i analysen fra Instant Answer og er derfor ikke en mulig svarkategori. Herudover har ingen respondenter i denne analyse ment, at personerne med bind for øjnene, plaster for munden og vat i ørene er syge, eller at de trænger til hjælp. En mulig forklaring herpå kan være, at interviewerne i denne analyse har haft en mundtlig dialog med respondenterne, og at eventuelle misforståelser derfor er undgået. I forbindelse med ord, der beskriver kampagnen og budskabet, er respondenterne blevet spurgt, om de kender kampagnens afsender Koordinationsudvalget i Århus. Svarene følger her. Figur 18: Har du en idé om, hvad Koordinationsudvalget i Århus Kommune er?, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen Udfald Frekvens Procent Slet ikke ,0 Til dels 53 11,8 Helt bestemt 23 5,2 Total ,0 Kun ca. 5 % af respondenter mener helt sikkert at vide, hvad Koordinationsudvalget i Århus er. 11,8 % ved til dels, hvad det er, mens hele 83 % ikke har nogen idé om, hvad Koordinationsudvalget er. 22

23 Figur 19: Har du en idé om, hvad Koordinationsudvalget i Århus Kommune er?, de private ledere, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Slet ikke 89,9 84,9 80,3 Til dels 8,5 11,3 14,8 Helt bestemt 1,6 3,8 4,9 Total 100,0 100,0 100,0 Som figuren viser, er der en klar tendens mod, at jo større virksomheden er, jo større er også kendskabet til Koordinationsudvalget. Figur 20: Har du en idé om, hvad Koordinationsudvalget i Århus Kommune er?, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på brancher Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Slet ikke 85,4 91,8 91,5 81,0 61,0 92,1 Til dels 14,6 4,1 7,6 14,0 20,7 7,9 Helt bestemt 0,0 4,1 0,9 5,0 18,3 0,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Ikke overraskende svarer en større del af respondenterne fra de offentlige virksomheder, at de ved hvad Koordinationsudvalget er, helt præcis 18,3 %, hvilket er pænt større end gennemsnittet. Dertil kommer, at 20,7 % til dels kender Koordinationsudvalget. Derimod er tallene for producerende virksomheder og tillidsmænd bemærkelsesværdige, da ingen mener helt sikkert at kende til Koordinationsudvalget. I grupperne byggeri og anlæg, handel og restaurant samt tillidsmænd mener over 90 % af respondenterne i de respektive brancher slet ikke at kende til udvalget. Det skal dog nævnes, at det for de producerende virksomheder gælder, at 14,6 % af respondenterne til dels mener at have en idé om, hvad Koordinationsudvalget er. Om kendskabet er tilfredsstillende eller ej, skal være op til læseren at vurdere, da denne vil være bedre kendt med målsætningen for kampagnen. 2.4 Kampagnens effekt på respondenternes tanker Efter at have set nærmere på de faktuelle forhold omkring kampagnen, vil vi i de følgende afsnit se lidt nærmere på, om kampagnen har vækket nogle tanker hos respondenterne og deres arbejdspladser i forhold til at håndtere sygefravær. 23

24 Som det første er respondenterne blevet spurgt, om kampagnen har fået dem personligt til at tænke over, hvordan de håndterer sygefravær på arbejdspladsen. Figur 21: Har kampagnen fået dig til at tænke (mere) over din måde at håndtere sygefravær på?, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, i procent , , Ja Nej Som figuren viser, er det altså 33,3 % af respondenterne, der svarer, at kampagnen har fået dem til at tænke nærmere over, hvordan de personligt håndterer sygefravær. Dette må betragtes som et meget tilfredsstillende resultat og et tegn på, at kampagner som disse får folk rundt omkring på arbejdspladsen til at tænke nærmere over denne problemstilling. Vi vil senere komme ind på, om det, at respondenterne har tænkt nærmere over deres måde at håndtere sygefraværet på, har udmøntet sig i konkrete tiltag. Hvis man kigger lidt nærmere på tallene i forhold til gruppen af virksomhedsledere, viser tallene i nedenstående figur, at det specielt er ledere i virksomheder med mere end 20 ansatte, som har tænkt nærmere over tingene på baggrund af kampagnen. I virksomheder med mindre end 20 ansatte, svarer 23,8 % af lederne, at kampagnen har fået dem til at tænke mere over deres måde at håndtere sygefravær på, mens det er 41,5 % i virksomheder med mellem 20 og 49 ansatte, og 37,7 % i virksomheder med mere end 50 ansatte. 24

25 Figur 22: Har kampagnen fået dig til at tænke (mere) over din måde at håndtere sygefravær på?, de private ledere, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Ja 23,8 41,5 37,7 Nej 76,2 58,5 62,3 Total 100,0 100,0 100,0 I forhold til de deltagende brancher i analysen viser følgende figur fordelingen. Figur 23: Har kampagnen fået dig til at tænke (mere) over din måde at håndtere sygefravær på?, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Ja 27,1 26,5 29,2 33,0 31,7 54,0 Nej 72,9 73,5 70,8 67,0 68,3 46,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Her viser tallene, at det er tillidsmændene i analysen, som generelt har været den gruppe, der har tænkt mest over sygefraværet på baggrund af kampagnen. Dette er interessant i forhold til, at det ikke har været den primære målgruppe for kampagnen. Men der er altså tegn på, at der kunne være behov for at påvirke tillidsmændene rundt omkring i virksomhederne, hvis man har et budskab, man gerne vil ud med indenfor disse emner, da over halvdelen har tænkt nærmere over, hvordan de håndterer sygefravær på baggrund af denne kampagne. Blandt lederne i de forskellige private brancher og det offentlige er der kun meget små udsving i forhold til, hvordan kampagnen har fået den enkelte til at tænke nærmere over sygefraværet. Efter at have vurderet den personlige vinkel på eftertænksomheden over kampagnen, har respondenterne vurderet, om kampagnen har fået dem til at tænke nærmere over, hvordan virksomhederne generelt håndterer sygefravær. 25

26 Figur 24: Har kampagnen fået dig til at tænke over hvordan I håndterer sygefravær generelt i virksomheden?, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, i procent , , Ja Nej Andelen af respondenter, som også har tænkt på hvordan virksomheden håndterer sygefravær, og ikke kun hvordan de selv håndterer sygefravær, er nogenlunde identisk. Der er 31,9 %, der på baggrund af kampagnen, har tænkt nærmere over, hvordan virksomheden generelt håndterer sygefravær. I forhold til fordelingen på antal ansatte ligner tallene igen dem, som blev identificeret i forhold til respondenternes personlige tanker om deres måde at håndterer sygefraværet på. At der er disse identiske andele, er ikke overraskende, da det hovedsageligt er virksomhedsledere, som har deltaget i denne analyse, og derfor også respondenter, som man kunne have en forventning til tager et ansvar for, hvordan virksomheden håndterer problemstillinger. Der er dog som tidligere nævnt tale om en relativ høj andel, som på baggrund af kampagnen har overvejelser om, hvordan de selv og virksomheden generelt håndterer sygefraværet. Det må derfor konkluderes, at kampagnen her har sat tanker i gang hos mange virksomheder. Figur 25: Har kampagnen fået dig til at tænke over hvordan I håndterer sygefravær generelt i virksomheden?, de private ledere, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Ja 23,3 32,1 31,1 Nej 76,7 67,9 68,9 Total 100,0 100,0 100,0 26

27 I forhold til brancherne i analysen er fordelingen fortsat nogenlunde identisk. Der er dog sket en lille udvikling i forhold til de offentlige ledere. 31,7 % af disse havde i forbindelse med kampagnen overvejet, hvordan de selv håndterer sygefravær, mens lidt flere, 35,4 % har overvejet hvordan virksomheden, i dette tilfælde det offentlige, kunne være bedre til at håndtere sygefraværet. Den samme tendens gør sig gældende indenfor byggeri og anlæg. Figur 26: Har kampagnen fået dig til at tænke over hvordan I håndterer sygefravær generelt i virksomheden?, de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Ja 27,1 30,6 24,5 26,0 35,4 54,0 Nej 72,9 69,4 75,5 74,0 64,6 46,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Da denne analyse har et lidt bredere sigte end kun at vurdere effekter af- og kendskab til kampagnen omkring kollega sygdom, er respondenterne blevet stillet en række spørgsmål om deres adfærd i forhold til sygefravær, samt deres holdninger til mulighederne for at nedbringe dette på deres arbejdsplads. Respondenterne har som det første haft mulighed for at angive, i hvor høj grad de mener, de personligt kunne være bedre til at håndtere sygefravær på deres arbejdsplads. Alle 606 respondenter har haft mulighed for at besvare dette spørgsmål, da spørgsmålet ikke har forbindelse med kampagnen. 27

28 Figur 27: I hvor høj grad mener du personligt, at du kunne være bedre til at håndtere sygefravær på virksomheden?, alle respondenter, i procent 1,5 6,9 53,0 38,6 Meget høj grad Høj grad Nogen grad I ringe grad Figuren viser, at cirka halvdelen af respondenterne føler, at de kun i ringe grad personligt kunne være bedre til at håndtere sygefravær på arbejdspladsen. Den anden halvdel fordeler sig med 38,6 %, der føler, at de i nogen grad kunne være bedre, og i alt 8,4 %, der føler, at de i høj grad eller meget høj grad kunne være bedre. Der er altså en halvdel af respondenterne, som i dag mener, at de personligt kunne være bedre til at håndtere sygefravær. Denne gruppe er virksomhedsledere indenfor det private erhvervsliv og offentlige ledere samt tillidsmænd. Den information giver stof til eftertanke, og det er et resultat, som man på baggrund af denne analyse kan overveje at forfølge. Der vil blive gjort brug af denne information igen senere i forbindelse med en analyse af de tiltag, virksomhederne i dag har gjort, samt deres ønsker til hvordan de kunne blive bedre til at tage tiltag på dette område. Figur 28: I hvor høj grad mener du personligt, at du kunne være bedre til at håndtere sygefravær på virksomheden?, de private ledere, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Meget høj grad 0,7 1,3 2,4 Høj grad 4,4 4,0 7,3 Nogen grad 33,1 41,3 37,8 I ringe grad 61,8 53,4 52,5 Total 100,0 100,0 100,0 Som fordelingen på antallet af ansatte i de private virksomheder viser, er det specielt lederne i de lidt større virksomheder, som føler, at de generelt kunne blive bedre til at håndtere sygefravær i virksomheden. Dette skal nok i nogen grad udledes af, at det i de større virksomheder er 28

29 vanskeligere at opretholde en familiær atmosfære, hvor lederen har mulighed for at bekymre sig om den enkelte medarbejder. En nærmere analyse i forhold til brancherne viser, at den største gruppe, som føler, at de kunne være bedre til at håndtere sygefraværet personligt, ligger blandt de tillidsmænd, som har deltaget i analysen. Her er der 23,7 %, der føler, at de i høj grad eller meget høj grad kunne være bedre til at håndtere sygefraværet. Dette er en interessant information, som bør give overvejelser om, hvordan man opfylder de behov, der ligger hos denne gruppe for at blive bedre på dette felt. Blandt virksomhedslederne ligger de generelt nogenlunde på de samme niveauer, dog med en tendens mod at de offentlige ledere, samt lederne indenfor forretningsservice, synes de kunne være lidt bedre end de øvrige ledere. Det må altså konkluderes, at der er forståelse blandt respondenterne i denne analyse for, at man kan blive bedre til personligt at håndtere sygefravær på virksomhederne. Det, at de enkelte respondenter selv er nået frem til denne forståelse, er positiv, og det kunne være meget relevant at vurdere, hvordan man sikrer, at man opfylder de behov, der er, for at respondenterne skal blive bedre til at håndtere problemet. Figur 29: I hvor høj grad mener du personligt, at du kunne være bedre til at håndtere sygefravær på virksomheden?, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Meget høj grad 2,9 2,7 0,0 0,7 0,0 5,3 Høj grad 2,9 4,1 4,8 6,4 6,9 18,4 Nogen grad 31,9 33,8 35,6 37,9 49,5 42,1 I ringe grad 62,3 59,4 59,6 55,0 43,6 34,2 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I lighed med tidligere analyser har respondenterne også haft mulighed for at vurdere, i hvor høj grad de mener, virksomheden kunne blive bedre til at håndtere sygefravær. 29

30 Figur 30: I hvor høj grad mener du personligt, at virksomheden kunne være bedre til at håndtere sygefravær?, alle respondenter, i procent 3,5 9,6 46,6 40,3 Meget høj grad Høj grad Nogen grad I ringe grad Når respondenterne skal vurdere, hvorvidt virksomhederne kunne være bedre til at håndtere sygefravær, nævner mere end halvdelen, at virksomhederne i nogen grad eller mere kunne være bedre. Det må på baggrund af disse tal konstateres, at det er en meget relevant problemstilling at tage op fra eksterne parter, da der tilsyneladende her kunne være behov for at skabe en mulighed for, at virksomhederne og deres ansatte på alle niveauer kan blive bedre til at håndtere sygefravær, og forhåbentlig gennem den vej nå frem til nogle muligheder for at nedbringe det. Blandt lederne i de private virksomheder er det igen ledere i virksomheder med mere end 20 ansatte, som i størst grad erkender, at der her er et område, deres virksomhed kan blive bedre til at håndtere. Figur 31: I hvor høj grad mener du personligt, at virksomheden kunne være bedre til at håndtere sygefravær?, de private ledere, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Meget høj grad 1,1 2,7 4,9 Høj grad 4,4 8,0 14,6 Nogen grad 34,2 41,3 37,8 I ringe grad 60,3 48,0 42,7 Total 100,0 100,0 100,0 Fordelingen på brancher viser, at det i lighed med de forrige analyser, specielt er de offentlige ledere og tillidsmændene, som i størst grad ser muligheder for forbedringer i virksomhedernes 30

31 håndtering af sygefravær. Blandt de private grupper er der mellem 41 og 50 % i de enkelte grader, der vurderer, at de som minimum kunne blive bedre til at håndtere sygefravær i nogen grad. Figur 32: I hvor høj grad mener du personligt, at virksomheden kunne være bedre til at håndtere sygefravær?, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Meget høj grad 4,3 2,7 1,4 1,4 2,0 13,2 Høj grad 1,4 5,4 7,5 10,0 11,9 21,1 Nogen grad 39,1 35,1 32,9 38,6 52,5 47,4 I ringe grad 55,2 56,8 58,2 50,0 33,6 18,3 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Det må altså på baggrund af ovenstående analyser konkluderes, at der er en udbredt holdning blandt respondenterne i denne analyse om, at man både som enkelt person og som virksomhed kan blive bedre til at håndtere sygefravær. De nærmere analyser viste, at tillidsmændene i denne analyse er den gruppe som i højest grad mener, at de selv og deres virksomheder kunne blive bedre til at håndtere problemet. De nærmere analyser viste dog også, at problemet er gældende generelt i alle undersegmenter i analysen. Man kunne dog overveje at gribe problemstillingen lidt forskelligt an, afhængig af hvilken gruppe man vælger at kontakte i forbindelse med eksempelvis en oplysningskampagne på området. 2.5 Hvilke ændringer og tiltag har virksomhederne taget i forhold til sygefraværet I de følgende analyser vil vi vende sigtet mod de ændringer og tiltag, respondenterne generelt har foretaget i det seneste halve års tid, i forhold til hvordan man forholder sig til sygefravær i virksomhederne. De tidligere analyser viste, at respondenterne stadig føler, at der er muligheder for forbedringer i de enkelte virksomheder, men ved at undersøge hvad nogle virksomheder har gjort, kunne det måske give inspiration til, hvordan eventuelle fremtidige kampagner kunne sættes op, og hvilket fokus de skulle have. Tidsperspektivet er lagt på cirka et halvt år, hvilket har to årsager. Den første årsag er, at det er det respondenterne kan skelne nogenlunde tidsmæssigt, men samtidig er det den periode kampagnen har kørt, og det giver nogle muligheder for at undersøge sammenhængen mellem eventuelle tiltag og kampagnen. 31

32 Først er respondenterne blevet spurgt, om der det sidste halve års tid er sket ændringer i måden, hvorpå man forholder sig til sygefravær i den enkelte virksomhed. Figur 33: Er der i løbet af det sidste halve års tid sket ændringer i måden, hvorpå I forholder jer til sygefravær i virksomheden?, alle respondenter, i procent 90 80, ,1 0,3 Ja, vi er blevet bedre Ja, vi er blevet dårligere Nej 0 Procent Som figuren viser, er der 19,4 % af de adspurgte respondenter, som svarer, at der i det sidste halve års tid er sket ændringer i måden, hvorpå virksomhederne forholder sig til sygefravær. Heraf mener langt hovedparten, at de er blevet bedre til at håndtere problemet. Der er altså cirka en femtedel af respondenternes virksomheder, hvori der er sket ændringer. Dette må betragtes som et interessant niveau, og et tegn på at det er et område, der har haft fokus i virksomhederne. Samtidig underbygger det også tidligere analyser, som viste, at respondenterne generelt finder kampagnen relevant. Hvis man kigger lidt nærmere på tallene i forhold til de private virksomheder og en fordeling på antallet af ansatte, er der en klar tendens mod, at det er blandt de store virksomheder, der er sket flest ændringer på området. Figur 34: Er der i løbet af det sidste halve års tid sket ændringer i måden, hvorpå I forholder jer til sygefravær i virksomheden?, de private ledere, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Ja, vi er blevet bedre 9,9 14,7 26,8 Ja, vi er blevet dårligere 0,4 0,0 0,0 Nej 89,7 85,3 73,2 Total 100,0 100,0 100,0 32

33 I forhold til brancherne viser tallene, at cirka en tredjedel af de offentlige ledere fortæller, at der er sket ændringer i, hvordan man forholder sig til sygefravær indenfor det seneste halve år, mens det er mellem 11 og 16 % i de fire private brancher. Figur 35: Er der i løbet af det sidste halve års tid sket ændringer i måden, hvorpå I forholder jer til sygefravær i virksomheden?, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Ja, vi er blevet bedre 15,9 16,2 11,6 14,3 34,7 27,6 Ja, vi er blevet dårligere 0,0 0,0 0,0 0,7 0,0 1,3 Nej 84,1 83,8 88,4 85,0 65,3 71,1 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Der er altså tegn på, at der specielt i det offentlige har været brugt mange kræfter på området. Når det gælder det private område, er det specielt de store virksomheder, som har foretaget ændringer i, hvordan man forholder sig til sygefraværet. Efterfølgende er det naturligt at spørge respondenterne, om det, at der er sket ændringer i måden, hvorpå man forholder sig til sygefravær, også har udmøntet sig i konkrete tiltag i virksomhederne omkring sygefravær og forebyggelse. Analyserne i det følgende afsnit vil se nærmere på hvilke konkrete tiltag, virksomhederne har taget angående sygefravær og forebyggelse i virksomhederne. I analyserne vil vi lægge fokus på, om kampagnen omkring sygefravær kan tillægges større eller mindre værdi i forhold til de konkrete tiltag, der er foretaget. Respondenterne er blevet spurgt, om de i det sidste halve års tid har iværksat konkrete tiltag i forbindelse med dette område. 33

34 Figur 36: Har I i løbet af det sidste halve års tid iværksat konkrete tiltag vedr. sygefravær og forebyggelse i virksomheden?, alle respondenter, i procent ,3 Ja 82,7 Nej Der er altså 17,3 % af respondenterne i analysen, der svarer bekræftende på, at virksomhederne indenfor det sidste halve år har iværksat konkrete tiltag indenfor sygefravær og forebyggelse af dette. Det svarer til i alt 105 respondenter. En nærmere analyse af de 429 private virksomheder viser, at det overvejende er blandt de store virksomheder, der har været iværksat konkrete tiltag. 34

35 Figur 37: Har I i løbet af det sidste halve års tid iværksat konkrete tiltag vedr. sygefravær og forebyggelse i virksomheden?, private ledere, fordelt på ansatte, i procent Udfald Ja 8,1 16,0 23,2 Nej 91,9 84,0 76,8 Total 100, ,0 Når man sammenligner de private virksomheder, de offentlige samt tillidsmændene viser tallene, at de fleste tiltag har været iværksat blandt de offentlige virksomheder, samt hos de virksomheder, hvor tillidsmændene er ansat. Da tillidsmændene, som tidligere nævnt, hovedsageligt er ansat i større virksomheder, bekræfter det kun konklusionen i forhold til, at det hovedsageligt er de større virksomheder, som har iværksat konkrete tiltag. Blandt de private virksomheder er det de producerende virksomheder samt forretningsservice erhvervene, der har iværksat flest konkrete tiltag. Figur 38: Har I i løbet af det sidste halve års tid iværksat konkrete tiltag vedr. sygefravær og forebyggelse i virksomheden?, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Ja 17,4 9,5 7,5 16,4 29,7 28,9 Nej 82,6 90,5 92,5 83,6 70,3 71,1 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 For at få en yderligere viden om kampagnens direkte effekt i forhold til tiltagene i virksomhederne er de 105 respondenter blevet spurgt, om ændringerne eller tiltagene er blevet iværksat på baggrund af kampagnen. Her viser tallene, at 13 respondenter nævner, at der er blevet foretaget direkte tiltag på baggrund af kampagnen. Det kan derfor konstateres, at 2,7 % af alle respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, nævner, at de direkte har foretaget ændringer eller tiltag på baggrund af kampagnen. Derudover er der en lang række andre tiltag, som ikke direkte er iværksat på baggrund af kampagnen, men man kunne nok forestille sig, at kampagnen kan have indflydelse på tiltagene. Syv af de 13 virksomheder, der nævner, at de har iværksat tiltag på baggrund af kampagnen, er private virksomheder. En nærmere analyse af disse syv viser, at fire af dem er virksomheder med mellem 5 og 19 ansatte, mens tre er virksomheder med mellem 20 og 49 ansatte. 35

36 Denne fordeling er interessant i forhold til, hvordan fordelingen var blandt de virksomheder, som fortalte, at de har iværksat konkrete tiltag. Her var der en klar overvægt af større virksomheder, men ingen af disse nævner, at tiltagene er blevet iværksat på baggrund af kampagnen. Det er dog muligt at dykke lidt nærmere ned i tallene for at få en vurdering af, om kampagnen har haft en indflydelse på de tiltag, som er blevet iværksat. Hvis man tager de 13 respondenter ud af gruppen på 105, som nævnte, at tiltagene var sket på baggrund af kampagnen, giver det en gruppe på 92 respondenter. En nærmere analyse af de 92 respondenter viser, at 20 af disse nævnte i spørgsmål 1, at de ikke har lagt mærke til kampagnen overhovedet, og derfor vil tiltagene heller ikke have udspring i kampagnen. Blandt de 72 respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, og har foretaget tiltag, men ikke svarer ja til, at det er sket på baggrund af kampagnen, viser følgende svar på tidligere spørgsmål, at kampagnen kan have haft en indirekte effekt: Har du besøgt Koordinationsudvalgets hjemmeside - 8 respondenter af de 72 respondenter har gjort dette. Det svarer til 11,1 %. Af hele respondentgruppen er det kun 2,9 %, der har besøgt hjemmesiden Har kampagnen fået dig til at tænke over hvordan I håndterer sygefravær generelt i virksomheden? 41 respondenter af de 72 respondenter svarer ja til dette. Det svarer til 56,9 %. Af hele respondentgruppen er det 31,9 %, der svarer ja til dette spørgsmål Som tallene viser, er der altså tegn på, at kampagnen har haft en større indflydelse på denne gruppe respondenter end de øvrige, selvom man ikke nævner, at kampagnen har været årsag til tiltagene. Så udover gruppen af respondenter, som direkte nævner, at kampagnen har været årsag til tiltagene, viser tallene, at kampagnen har påvirket en række af de respondenter, som svarer ja til, at der er iværksat konkrete tiltag. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at en sådan kampagne har den mest direkte effekt på kort sigt overfor de mindre virksomheder, mens tidligere analyser har vist, at det er de store 36

37 virksomheder, som har størst fokus på området. Det kunne igen være et tegn på, at der er behov for forskellige påvirkningsmetoder, afhængig af hvilken målgruppe man ønsker at påvirke. De 105 respondenter, som nævnte, at de havde iværksat konkrete tiltag, er efterfølgende blevet spurgt, hvilke tiltag de har iværksat, samt hvilken effekt disse har haft. Nedenstående figur viser disse ændringer. Figur 39: Hvilke tiltag / indsatser er blevet sat i værk?, uhjulpet, de respondenter som har iværksat konkrete tiltag eller indsatser, alle respondenter Udfald Frekvens Procent Rygestop / alkoholprogram 23 21,9 Tilbud om motion på arbejdspladsen 3 2,9 Sundhedsordninger (Falck, psykolog, fysioterapeut osv.) 31 29,5 Fået lavet en APV 8 7,6 Bedre dialog med medarbejderne 23 21,9 Ændring af arbejdsrutiner 4 3,8 Indført skånejobs 2 1,9 Indført et trivselsprogram 3 2,9 Andet 8 7,6 Total ,0 Som figuren viser, er det dialog og sundhedstiltag, som nævnes af hovedparten af respondenterne, når det gælder konkrete tiltag, der er foretaget i virksomhederne. Hvis man kigger på tiltagene fordelt på de forskellige brancher i analysen, viser tallene, at tiltagene er forskellige, afhængigt af hvilken branche, der er tale om. 37

38 Figur 40: Hvilke tiltag/indsatser er blevet sat i værk?, uhjulpet, de respondenter som har iværksat konkret tiltag eller indsatser, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Rygestop / alkoholprogram 33,3 0,0 0,0 8,7 23,3 45,5 Tilbud om motion på arbejdspladsen 0,0 0,0 0,0 4,3 3,3 4,5 Sundhedsordninge r (Falck, psykolog, 25,0 0,0 36,4 34,8 36,7 22,7 fysioterapeut osv.) Fået lavet en APV 0,0 0,0 18,2 4,3 6,7 13,6 Bedre dialog med medarbejderne 16,7 57,1 36,4 26,1 20,0 4,5 Ændring af arbejdsrutiner 0,0 14,3 9,1 4,3 3,3 0,0 Indført skånejobs 8,3 14,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Indført et trivselsprogram 0,0 0,0 0,0 8,7 0,0 4,5 Andet 16,7 14,3 0,0 8,7 6,7 4,5 Specielt byggeri skiller sig ud fra de andre, da ingen af lederne fra byggeribranchen nævner sundhedstiltagene, som det de har iværksat. I stedet har man her haft fokus på dialog med medarbejderne som et tiltag til at forbedre det længerevarende sygefravær. Det er måske også naturligt, da årsagerne til længerevarende sygefravær i denne branche ofte kan være arbejdsulykker, som bedst kan forebygges ved dialog, og ikke sundhedsordninger, som oftere henvender sig til personalegrupper, som har stillesiddende arbejde eller ensformigt arbejde. Da tiltagene er blevet iværksat indenfor det seneste halve år, vil mange af tiltagene endnu ikke have vist deres fulde effekt. For at undersøge respondenternes vurdering af de enkelte tiltag, er de blevet spurgt, hvilken effekt de har haft. 38

39 Figur 41: Hvilken effekt har det haft, at der er blevet iværksat konkrete tiltag omkring sygefravær?, de respondenter, som har iværksat konkret tiltag eller indsatser Udfald Frekvens Procent Initiativet er ikke afsluttet, så effekten er ukendt 38 36,2 Initiativet har haft en positiv effekt på trivsel og sygdom 47 44,8 Effekten har været positiv med under forventning 4 3,8 Initiativerne har ikke haft effekt 13 12,4 Initiativerne er startet godt, men endnu ikke afsluttet 3 2,8 Total ,0 Som figuren viser, vurderer flere, at tiltagene har haft en positiv effekt, end der er respondenter, som vurderer, at tiltagene har haft en negativ effekt. Da de ovenstående analyser viste, hvordan tiltagene var fordelt på de enkelte brancher, vil vi her se lidt nærmere på hvilke tiltag, respondenterne mener har haft en positiv effekt, og hvilke der endnu ikke er fuldt afsluttede. Hermed kan der måske opnås en viden om, hvilke tiltag det er hurtigt at implementere og få en kortsigtet effekt ud af, og hvilke der tager lidt længere tid at implementere. 39

40 Figur 42: Sammenligning af konkrete tiltag inden for det sidste halve år vedrørende sygefravær i forhold til de målte effekter af tiltagene. De respondenter som har iværksat konkret tiltag eller indsatser i procent Udfald Initiativet er ikke afsluttet, så effekten er ukendt Initiativet har haft en positiv effekt på trivsel og sygdom Effekten har været positiv med under forventning Initiativerne har ikke haft effekt Initiativerne er startet godt, men endnu ikke afsluttet Total Rygestop / alkoholprogram 30,4 47,8 0,0 21,7 0,0 100,0 Tilbud om motion på arbejdspladsen 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 Sundhedsordninger (Falck, psykolog, 38,7 41,9 0,0 12,9 6,5 100,0 fysioterapeut osv.) Fået lavet en APV 75,0 25,0 0,0 0,0 0,0 100,0 Bedre dialog med medarbejderne 21,7 60,9 8,7 4,3 4,3 100,0 Ændring af arbejdsrutiner 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 100,0 Indført skånejobs 50,0 0,0 50,0 0,0 0,0 100,0 Indført et trivselsprogram 33,3 66,7 0,0 0,0 0,0 100,0 Andet 37,5 12,5 12,5 37,5 0,0 100,0 Som figuren viser, kan der udledes en række konklusioner af ovenstående tabel. De tre mest nævnte tiltag var rygestop/alkoholprogram, sundhedsordninger og bedre dialog med medarbejderne. Af disse tre tiltag vurderer flest respondenter dialog med medarbejderne, som det der har haft den største effekt indtil nu på sygefraværet. I forhold til sundhedsordninger og rygestop er det her hovedparten af de respondenter, som ikke har kunnet måle en effekt, har sat ind. Fire respondenter nævnte, at de havde ændret arbejdsrutiner, og alle fire nævner, at de allerede har set en positiv effekt. Figuren giver altså et billede af, hvilke tiltag respondenterne vurderer allerede har haft effekt på baggrund af initiativer sat i værk indenfor det seneste halve år. Denne information kan bruges som en del af erfaringsgrundlaget i det daglige arbejde overfor virksomhederne for at give dem et indblik i, hvordan eventuelle tiltag kan formodes at påvirke sygefraværet på kort og lang sigt. 40

41 2.6. Hvad føler respondenterne man kunne gøre for at blive endnu bedre til at håndtere sygefravær Efter at have vurderet hvilke initiativer og tiltag man har taget i den forgangne tid, har respondenterne haft mulighed for at vurdere, hvad de mener, man kunne gøre for at blive endnu bedre til at håndtere sygefravær på en fornuftig måde i virksomhederne. Spørgsmålet har været formuleret åbent, således respondenterne har haft mulighed for at komme med deres kvalitative mening. Svarene er efterfølgende blevet bearbejdet og følgende hovedområder har vist sig. Figur 43: Hvad mener du der skal til, for at man kan blive (endnu) bedre til at håndtere sygefravær på en fornuftig måde i virksomheden?, alle respondenter Udfald Frekvens Procent Åbenhed i virksomheden 78 12,9 Bedre dialog på alle niveauer i virksomheden ,0 Lave en analyse af problemerne 6 1,0 Fokus på bedre arbejdsmiljø 16 2,6 Fokus på bedre psykisk arbejdsmiljø 52 8,6 Give mere ansvar til medarbejderne i forhold til arbejdsopgaver 16 2,6 Mere forståelse fra ledelsen omkring dette problem 46 7,6 Mere information om mulighederne fra det offentlige 16 2,6 Har ingen problemer i dag ,5 Ved ikke ,3 Andet 8 1,3 Total ,0 Cirka 40 % af respondenterne nævner, at de i dag ikke har problemer eller ikke ved, hvad de skal svare til spørgsmålet. Ellers viser svarene, at åbenhed og dialog er de områder, der nævnes mest af respondenterne generelt. Men samtidig nævnes forståelse fra ledelse og fokus på det psykiske arbejdsmiljø også af mange. Den overordnede konklusion må være, at respondenterne i høj grad mener, at der skal være fokus på de bløde værdier på området og knap så meget fokus på kontrol og registrering som et værktøj til at blive bedre til at håndtere sygefravær. Det interessante ved denne konklusion er, at hovedparten af respondenterne er ledere, og hvis de tager initiativ til mere åbenhed, dialog og forståelse, er der tilsyneladende en udbredt holdning om, at det kan gøre, at man kan blive endnu bedre til at håndtere sygefravær i virksomhederne. Det må derfor overvejes, om det er muligt at få udbredt denne form for forståelse generelt. Som nedenstående figur viser, er der en række forskelle på, hvad den enkelte respondent nævner, afhængig af hvor mange ansatte der er i virksomheden. 41

42 Punktet om at ledelsen skal udvise større forståelse nævnes oftest af ledere med mange ansatte. Dette kunne være et udtryk for, at det kan være svært at være en social leder i en større virksomhed, mens det er lettere i en lille virksomhed, hvor man opnår en større personlig kontakt med medarbejderne. Netop det at have fokus på det psykiske arbejdsmiljø nævnes af mange små virksomheder. Figur 44: Hvad mener du der skal til, for at man kan blive (endnu) bedre til at håndtere sygefravær på en fornuftig måde i virksomheden?, de private ledere, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Åbenhed i virksomheden 12,1 10,7 11,0 Bedre dialog på alle niveauer i virksomheden 16,2 24,0 19,5 Lave en analyse af problemerne 0,7 1,3 3,7 Fokus på bedre arbejdsmiljø 2,2 0,0 3,7 Fokus på bedre psykisk arbejdsmiljø 10,3 6,7 4,9 Give mere ansvar til medarbejderne i forhold til 2,2 5,3 3,7 arbejdsopgaver Mere forståelse fra ledelsen omkring dette problem 6,3 6,7 14,6 Mere information om mulighederne fra det offentlige 2,2 2,7 1,2 Har ingen problemer i dag 22,4 21,3 19,4 Ved ikke 24,7 21,3 17,1 Andet 0,7 0,0 1,2 Total 100,0 100,0 100,0 Endnu flere forskelle i holdningerne til hvad der kunne gøre, at man bliver bedre til at håndtere sygefravær findes, når man segmenterer respondenterne på baggrund af branche. Som nedenstående figur viser, har de vidt forskellige forestillinger om, hvad der kunne hjælpe på problemet. Respondenterne har haft mulighed for at angive deres kvalitative vurderinger, og svarene er efterfølgende blevet bearbejdet til følgende kategorier. 42

43 Figur 45: Hvad mener du der skal til, for at man kan blive (endnu) bedre til at håndtere sygefravær på en fornuftig måde i virksomheden?, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, anlæg Handel, restaurant Forretnings -service Offentlige Tillidsmænd Åbenhed i virksomheden 4,4 12,2 8,9 17,9 19,8 10,5 Bedre dialog på alle niveauer i 15,9 17,5 18,5 19,3 15,8 19,7 virksomheden Lave en analyse af problemerne 1,4 0,0 2,1 1,4 0,0 0,0 Fokus på bedre arbejdsmiljø 1,4 1,4 4,1 0,7 5,0 2,6 Fokus på bedre psykisk 1,4 2,6 13,0 10,7 6,9 10,5 arbejdsmiljø Give mere ansvar til medarbejderne i forhold til 0,0 1,4 5,5 2,9 2,0 1,3 arbejdsopgaver Mere forståelse fra ledelsen omkring dette 11,7 1,4 8,9 8,6 6,9 6,6 problem Mere information om mulighederne 4,4 4,0 1,4 0,7 3,0 5,3 fra det offentlige Har ingen problemer i dag 34,8 18,9 21,9 16,4 14,8 13,2 Ved ikke 24,6 39,2 15,7 20,0 23,8 26,4 Andet 0,0 1,4 0,0 1,4 2,0 3,9 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Det vil føre for vidt at nævne alle forskellene. Men igen er det et fingerpeg om, at det kunne være relevant at påvirke de forskellige virksomhedstyper og organisationsfolk på forskellige måder, da de har forskellige opfattelser af, hvordan man løser problemet omkring sygefravær. Det kan dog konkluderes, at der er mange, der har en holdning til, hvad der kunne gøre det bedre, og som tidligere analyser viste, er det også noget respondenterne mener, de kunne være bedre til. Spørgsmålet er, hvordan eventuelle tiltag skal komme. Der er 16 respondenter, som direkte nævner, at øget offentlig information kunne gøre det lettere at løse disse problemer. 43

44 2.7 Virksomheden brug af offentlige ordninger i forbindelse med sygdom Respondenterne er blevet stillet to spørgsmål om, hvordan de agerer i forhold til det offentlige i forbindelse med sygdom på virksomhederne. Herved fås information om, hvordan de offentlige tilbud bliver udnyttet af respondenterne, og hvilke respondenter der bruger hvilke muligheder. Det første spørgsmål går på, om virksomheden har kontakt med kommune eller arbejdsformidlingen, når en medarbejder er syg eller forventes at være syg i en længere periode. Spørgsmålet er også stillet til dem, der i forvejen arbejder i det offentlige system. Hvis man kigger på de private virksomheder, og fordeler dem i forhold til antal ansatte, viser tallene, at jo større virksomheden er, jo oftere har man kontakt til kommunen i forbindelse med længerevarende sygdom. Det kunne måske derfor være relevant at vurdere, om der skal sættes ind med oplysning til de mindre virksomheder om de muligheder, der ligger i det offentlige system i forbindelse med længerevarende sygdom. Figur 46: Har virksomheden kontakt med kommunen eller arbejdsformidlingen, når en medarbejder er syg eller forventes at være syge i en længerevarende periode?, private ledere, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Ja, kommunen 21,7 29,3 45,1 Ja, arbejdsformidlingen 1,1 5,3 1,2 Nej 55,9 49,3 34,1 Nogle gange 8,8 6,7 13,4 Ved ikke 12,5 9,4 6,2 Total 100,0 100,0 100,0 Når man fordeler tallene på de fire brancher, er der kun små forskelle på hvor mange, der bruger kommunen afhængig af branchen blandt de private virksomheder. Der kunne derfor eventuelt igangsættes en bred kampagne overfor private virksomheder, omkring de tilbud kommunen giver i forbindelse med en medarbejders længerevarende sygdom. Det ser samtidig ud til, at tillidsmanden i højere grad end lederen er i kontakt med kommunen omkring sygdom. Da tillidsmænd som tidligere nævnt generelt er et begreb, der arbejdes med på de store virksomheder, bliver problemet kun endnu mere udtalt på de mindre virksomheder. 44

45 Figur 47: Har virksomheden kontakt med kommunen eller arbejdsformidlingen, når en medarbejder er syg eller forventes at være syge i en længerevarende periode?, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Ja, kommunen 24,6 28,3 29,5 26,4 57,4 55,3 Ja, arbejdsformidlingen 4,3 4,1 0,0 1,4 1,0 1,3 Nej 50,7 47,3 49,3 53,6 30,7 21,1 Nogle gange 14,5 8,1 9,6 7,1 4,0 2,6 Ved ikke 5,9 12,2 11,6 11,5 6,9 19,7 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Efterfølgende er respondenterne blevet spurgt, om de anvender en række redskaber og ordninger i forbindelse med længerevarende sygdom. Svarene ses her. Figur 48: Anvender virksomheden redskaber som?, hjulpet, flere svar muligt, alle respondenter, i procent ,7 38,3 44,6 39, ,5 5,6 4,1 0,7 19,8 2,5 0,7 Delvise syge- eller raskmeldinger 28 aftaler Arbejdsprøvning med løntilskud Rundbordssamtaler Omplacering Flexjob / skåneordninger Dialog / samtaler Fokus på arbejdsmiljø Bruger ingen redskaber Ved ikke Andet - Flexjob og skåneordninger, dialog og samtaler samt fokus på arbejdsmiljø har ikke været hjulpne, men er data bearbejdet af respondenternes andet svar Der er altså 45,7 % af de adspurgte respondenter, som bruger delvise syge- og raskmeldinger i forbindelse med længerevarende sygdom. Den næstmest nævnte er arbejdsprøvning med løntilskud. Der er kun cirka 20 % af respondenterne i analysen, der nævner, at de ikke bruger nogen af de nævnte redskaber. I denne gruppe ligger en lang række af de respondenter, som tidligere har nævnt, at de ikke har nogen problemer. Hvis man kigger på fordelingen blandt de private virksomhedsledere, viser tallene følgende: 45

46 Figur 49: Anvender virksomheden redskaber som?, hjulpet, flere svar muligt, de private ledere, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Delvise syge- eller raskmeldinger 26,1 28,0 61,0 28 aftaler 20,6 36,0 58,5 Arbejdsprøvning med løntilskud 35,7 45,3 47,6 Rundbordssamtaler 11,4 21,3 31,7 Omplacering 14,0 28,0 41,5 Flexjob / skåneordninger* 47,1 22,7 28,0 Dialog / samtaler* 7,0 1,3 0,0 Fokus på arbejdsmiljø* 0,0 1,3 1,2 Bruger ingen redskaber 32,4 13,3 9,8 Ved ikke 2,2 0,0 8,5 Andet 0,7 2,7 0,0 * Disse områder har ikke været hjulpne, men er data bearbejdet af respondenternes andet svar Der er altså tydeligvis en række forskelle i, hvad de enkelte respondenter bruger afhængig af størrelsen af deres virksomhed. Det kan selvfølgelig skyldes flere forskellige muligheder. Tidligere analyser viste, at der specielt blandt de små virksomheder var en række respondenter, som ikke følte, de havde et problem på dette område, og derfor heller ikke anvender de forskellige muligheder. Det kunne måske også skyldes, at der er en manglende viden blandt de mindre virksomheder omkring de muligheder, der findes. De tidligere analyser viste, at der var mange blandt de små, som ikke brugte kommunen i forbindelse med langtidssygdom, og det kunne yderligere afspejle sig her i et manglende kendskab til de forskellige redskaber. Kun i forbindelse med skåneordninger og flexjob er de mindre virksomheder med helt fremme. En række af redskaberne henvender sig retfærdigvis nok i højere grad til de store virksomheder, da de har lettere ved eksempelvis omplaceringer på arbejdspladsen. Tallene på brancheniveau viser, at man i de forskellige brancher generelt har lidt forskellige favoritordninger, som kan bunde i manglende kendskab til mulighederne eller være udmøntet i, hvad der passer bedst i de enkelte brancher. 46

47 Figur 50: Anvender virksomheden redskaber som?, hjulpet, flere svar muligtt, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Delvise sygeeller 8,3 7,2 18,1 17,7 27,8 20,9 raskmeldinger 28 aftaler 12,1 9,5 19,8 15,1 25,0 18,5 Arbejdsprøvning med løntilskud 13,7 10,0 22,2 17,0 21,1 15,9 Rundbordssamtaler 13,2 3,9 17,1 13,8 35,5 16,4 Omplacering 10,1 7,7 8,7 18,3 31,7 23,6 Flexjob / skåneordninger 1,4 4,1 3,4 10,0 6,9 5,3 Dialog / samtaler 0,0 0,0 3,4 10,7 0,0 6,6 Fokus på arbejdsmiljø 0,0 0,0 0,0 1,4 2,0 0,0 Bruger ingen redskaber 23,2 32,4 23,3 22,9 8,9 6,6 Ved ikke 5,8 4,1 2,7 1,4 0,0 2,6 Andet 0,0 0,0 0,7 2,1 0,0 0,0 Generelt må det overvejes, om man fra offentlig side skal foretage en vurdering af, om brugen af de forskellige redskaber er stor nok blandt de mindre virksomheder, eller om det kunne være relevant, at kigge nærmere på mulighederne for at oplyse om kommunen som sparringspartner ved længerevarende sygdom, eller optræk til en længerevarende sygdom hos en medarbejder. 2.8 Størrelsen af sygefravær Udover årsager til sygefravær er respondenterne også blevet spurgt om størrelsen på deres sygefravær, samt udviklingen i dette. Erfaringerne fra dataindsamlingen viser, at mange respondenter ikke har et nøjagtigt bud på sygefraværet i deres virksomheder. De fleste kan dog komme med et kvalificeret gæt, men disse gæt er ofte kategoriseret i mange enheder. Dette kan være procent, måneder, uger eller dage. Dataene i nedenstående figur er en kategorisering af disse informationer. 47

48 Figur 51: Hvor højt er sygefraværet på jeres arbejdsplads?, alle respondenter Udfald Frekvens Procent Under 3 % pr. år ,6 3 5 % pr. år 74 12,2 Over 5 % pr. år 77 12,7 Under 3 dage pr. medarbejder pr. år 63 10,4 3 5 dage pr. medarbejder pr. år 50 8,3 Over 5 dage pr. medarbejder pr. år 67 11,1 Andet, typisk nævnes lavt eller meget lavt 64 10,6 Ved ikke 86 14,2 Total ,0 Umiddelbart er det svært at drage konklusioner ud af disse tal, men de viser, at der er mange måder at styre sygefraværet på i de enkelte virksomheder. Hvorvidt disse tal er alarmerende, er svært at vurdere og afhænger i høj grad af øjnene, der ser. Som nedenstående figur viser, er det kun cirka 10 % af virksomhederne, som oplever et stigende sygefravær. Hovedparten af respondenterne oplever et konstant sygefravær i forhold til tidligere. Figur 52: Hvordan oplever du udviklingen i sygefraværet på din arbejdsplads, alle respondenter Udfald Frekvens Procent Stærkt stigende 1 0,2 Stigende 60 9,9 Konstant ,4 Faldende ,0 Stærkt faldende 7 1,2 Ved ikke 20 3,3 Total ,0 Tidligere analyser viste, at blandt de virksomheder, som havde foretaget konkrete tiltag det seneste halve år, havde mange oplevet, at tiltagene havde haft en effekt på sygefraværet. Disse tal slår også igennem her. En nærmere analyse i forhold til om der var sket ændringer i den måde, hvorpå respondenterne forholder sig til sygefravær viser, at blandt de 105 virksomheder, som tidligere i analysen tilkendegav, at de havde foretaget konkrete tiltag i forhold til sygefravær og forebyggelse, svarer 40 %, at de har oplevet et faldende eller stærkt faldende sygefravær, mens dette kun er gældende for 14,8 % af de virksomheder, som ikke har iværksat konkrete tiltag. 48

49 Dette er altså et yderligere bevis for, at det hjælper at foretage tiltag for at nedbringe sygefraværet i virksomhederne. De tidligere analyser viste, at der blandt respondenterne var flere, som allerede havde oplevet positivt udbytte af tiltagene, end der havde oplevet negativt udbytte. 2.9 Hvordan forløber dialogen omkring sygefravær på arbejdspladserne Som de ovenstående analyser har vist, er der en lang række respondenter, der nævner dialog og åbenhed som både vejen til at sygefraværet er nedbragt, og at sygefraværet kan nedbringes yderligere. Dette er naturligvis ikke helt overraskende, og der har derfor i denne analyse også været medtaget flere spørgsmål omkring dette emne. Erfaringerne fra arbejdet på dette område har været, at sygefravær ofte er et tabubelagt område, da grænsen mellem at udvise oprigtig interesse eller give en fornemmelse af mistillid og kontrol er hårfin. Figur 53: Hvor nemt/svært synes du, det er at tale om sygefravær på din arbejdsplads?, alle respondenter, i procent 60,0 50,0 48,0 40,0 35,4 30,0 20,0 10,0 0,0 1,0 4,5 Meget svært Svært Nemt Meget nemt Afhænger af situationen 11,1 Som figuren viser, er der ikke noget, der tyder på, at respondenterne mener, at det er meget svært at tale om sygefravær på arbejdspladsen, når man kigger på alle respondenterne. 49

50 Kun 5,5 % mener, at det er svært eller meget meget svært, mens 11,1 % nævner, at det afhænger af situationen. De øvrige mener, det er nemt eller meget nemt. Dette er naturligvis positivt, da det ikke tyder på så store barrierer i virksomhederne, som man måske kunne have forventet. En nærmere analyse af de private virksomhedsledere i forhold til størrelsen af virksomheder viser, at der ikke umiddelbart er forskelle i hvor nemt eller svært, respondenterne mener, det er at tale om dette område, afhængig af hvor stor virksomheden er. Fordelt på brancher viser tallene følgende. Figur 54: Hvor nemt/svært synes du, det er at tale om sygefravær på din arbejdsplads?, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Meget svært 1,4 0,0 1,4 0,7 1,0 1,3 Svært 2,9 8,1 3,4 3,6 4,0 6,6 Nemt 47,9 28,4 29,5 35,7 28,7 51,3 Meget nemt 33,3 56,8 59,5 47,9 57,4 18,4 Afhænger af situationen 14,5 6,7 6,2 12,1 8,9 22,4 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gruppen af tillidsmænd, som jo er lidt uden for de øvrige grupper i analysen, er den gruppe som oftest nævner, at det afhænger af situationen. Her spiller tillidsmandens rolle i forhold til analysens øvrige respondenter nok ind. De øvrige respondenter er alle ledere i virksomhederne, med det sigte det giver. Den gruppe som oftest svarer svært eller meget svært er byggeri. En interessant sammenhæng kunne være at se lidt nærmere på, hvor svært respondenterne synes, det er at tale om emnet i forhold til sygefraværet hos respondenterne. 50

51 Figur 55: Sammenligning af hvor svært det er at tale om sygefravær i forhold til sygefraværets størrelse, alle respondenter, i procent Udfald Afhænger Meget Meget Svært Nemt af svært nemt situationen Total Under 3 % 0,0 3,2 42,4 48,0 6,4 100,0 3-5 % 0,0 8,1 35,1 37,8 18,9 100,0 Over 5 % 0,0 5,2 37,7 48,1 9,1 100,0 Under 3 dage pr. medarbejder 3,2 1,6 28,6 57,1 9,5 100,0 3-5 dage pr. medarbejder 0,0 8,0 16,0 66,0 10,0 100,0 Over 5 dage pr. medarbejder 3,0 1,5 44,8 37,3 13,4 100,0 Andet, typisk nævnes lavt eller 0,0 3,1 21,9 62,5 12,5 100,0 meget lavt Ved ikke 2,3 5,8 43,0 37,2 11,6 100,0 Som figuren viser, er der ikke med baggrund i tallene mulighed for at konkludere, at der er en sammenhæng i respondenternes vurdering af, hvor svært det er at tale om sygefravær og sygefraværets størrelse. For at komme årsagerne, til at respondenterne synes det er svært, nærmere, har de respondenter, som mener, at det er svært, haft mulighed for at angive årsagerne til dette. I alt 100 respondenter har angivet, at det er meget svært, svært eller afhænger af situationen. Figur 56: Hvis eller når det er svært at tale om sygefraværet, hvad er da årsagen?, flere svar muligt, alle respondenter Udfald Frekvens Procent Det er svært at overskue, hvilke bestemmelser der er for samtaler med medarbejdere om 15 15,0 sygdom og fravær Lederne føler sig ikke rustede til at håndtere samtaler om 26 26,0 sygdom og fravær Årsager til fravær er en privat sag 62 62,0 Mistænkeliggørelse 11 11,0 Tabu 8 8,0 Psykiske / arbejdsrelaterede problemer 10 10,0 Lederens forhold til personen 8 8,0 Andet 4 4,0 51

52 Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar, derfor er der mere end 100 svar. 62 % nævner, at sygdom er en privat sag som årsag til, at det er svært at tale om emnet i virksomheden. Fordelt på brancher viser tallene igen en række forskelle i, hvorfor lederne synes, det er svært at tale om sygefravær. Figur 57: Hvis eller når det er svært at tale om sygefraværet, hvad er da årsagen?, flere svar muligt, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Det er svært at overskue, hvilke bestemmelser der er for samtaler 7,7 9,1 12,5 21,7 21,4 13,0 med medarbejdere om sygdom og fravær Lederne føler sig ikke rustede til at håndtere samtaler 7,7 45,5 12,5 26,1 28,6 34,8 om sygdom og fravær Årsager til fravær er en privat sag 46,2 45,5 62,5 73,9 50,0 73,9 Mistænkeliggørelse 15,4 0,0 12,5 8,7 7,1 17,4 Tabu 7,7 18,2 6,3 4,3 14,3 4,3 Psykiske / arbejdsrelaterede 15,4 9,1 6,3 0,0 14,3 17,4 problemer Lederens forhold til personen 23,1 0,0 0,0 4,3 7,1 13,0 Andet 0,0 0,0 12,5 8,7 0,0 0,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 45,5 % af lederne i de byggevirksomheder, som føler, at det er svært at snakke om, svarer, at de ikke føler, at de er rustede til at håndtere samtaler omkring sygdom og fravær. De tidligere analyser viste, at cirka 14 % af virksomhederne i denne branche føler, at det er svært eller nogen gange svært at snakke om dette problem. Det er altså cirka halvdelen af disse 14 %, svarende til 7-8 % af alle i denne branche, som ikke føler sig rustede til at svare på spørgsmål om dette område. Der er også en stor gruppe af tillidsmænd, som føler, at de ikke er rustede. Cirka 30 % af tillidsmændene følte, at 52

53 det var svært eller nogen gange svært at tale om dette emne. Heraf føler omkring en tredjedel, svarende til 10 % af alle, at de ikke er rustede til at tale om dette. Udsagnet om at sygdom er en privat sag, nævnes oftest af ledere indenfor restauranter, handel og forretningsservice Hvad kan hjælpe og motivere virksomhederne i arbejdet med at nedbringe sygefraværet Som afslutning på analysen har respondenterne haft mulighed for at fortælle, hvad den enkelte kunne forestille sig kunne hjælpe og motivere virksomheden i arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Respondenternes svar er efterfølgende blevet bearbejdet og inddelt i følgende kategorier. Figur 58: Hvad kan hjælpe og motivere virksomheden i arbejdet med at nedbringe sygefraværet?, alle respondenter Udfald Frekvens Procent Adgang til sundhedsordninger 29 4,8 Økonomisk overblik til alle 26 4,3 Åbenhed i virksomheden omkring tingene 31 5,1 Dialog på alle niveauer i virksomheden 39 6,4 Fokus på trivselsforanstaltninger til 93 15,3 daglig Give alle spændende jobfunktioner 19 3,1 Flere offentlige tiltag og øget kontakt med virksomheder 71 11,8 Forbedringer af det fysiske arbejdsmiljø 14 2,3 Erfaringsudvekslinger mellem virksomheder 6 1,0 Bedre uddannelse af ledere til at håndtere dette emne. 18 3,0 Ved ikke ,2 Har kun lille fravær, så ikke tænkt over det 98 16,2 Andet 3 0,5 Total ,0 53

54 Figuren viser, at 26,2 % af respondenterne ikke ved, hvad de skal svare til dette. Blandt de, som nævner forskellige årsager, er der ingen tvivl om, at de fleste har fokus på, at der skal ske løbende forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø på virksomheder på flere forskellige områder. Det kan være i form af mere åbenhed, mere trivsel eller mere dialog. 11,8 % af virksomhederne nævner også, at flere offentlige tiltag eller øget kontakt med virksomhederne kunne hjælpe dem i arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Her nævnes kampagner eller lignende oplysning, som kan være med til at nedbryde tabuområder. Figur 59: Hvad kan hjælpe og motivere virksomheden i arbejdet med at nedbringe sygefraværet?, de private ledere, fordelt på antal ansatte, i procent Udfald Adgang til sundhedsordninger 4,4 5,3 3,7 Økonomisk overblik til alle 3,3 1,3 9,8 Åbenhed i virksomheden omkring tingene 4,0 4,0 12,2 Dialog på alle niveauer i virksomheden 3,7 8,0 4,9 Fokus på trivselsforanstaltninger til 18,0 16,0 15,9 daglig Give alle spændende jobfunktioner 4,4 1,3 3,7 Flere offentlige tiltag og øget kontakt med virksomheder 9,9 12,0 12,2 Forbedringer af det fysiske arbejdsmiljø 3,3 2,8 2,4 Erfaringsudvekslinger mellem virksomheder 0,7 0,0 1,2 Bedre uddannelse af ledere til at håndtere dette emne 2,9 0,0 3,7 Ved ikke 28,8 28,0 12,8 Har kun lille fravær, så ikke tænkt over det 16,2 21,3 16,5 Andet 0,4 0,0 1,0 Total 100,0 100,0 100,0 Fordelingen blandt de 429 private ledere viser, at cirka 10 % af lederne i de store virksomheder tror, at en højere grad af økonomisk overblik kunne få sygefraværet til at falde. I denne gruppe ligger mange, som tror, at hvis medarbejderne havde et overblik over omkostningerne ved sygdom for virksomhederne, ville fraværet falde. Lederne i de store virksomheder foreslår også øget åbenhed 54

55 oftere end de øvrige. Ellers er der generelt stor overensstemmelse mellem virksomhederne afhængig af størrelsen. Fordelt på brancher viser nedenstående tal også en række forskelle. 52,5 % af respondenterne indenfor byggeri og anlæg ved ikke, hvad der kan hjælpe og motivere. Det samme tal for tillidsmændene er nede på 17,1 %. En anden forskel ses indenfor fokus på trivselsforanstaltninger, hvor kun 1,4 % af lederne fra producerende virksomheder mener at sådanne kunne hjælpe og motivere, mens 26,7 % indenfor handel mener dette. 55

56 Figur 60: Hvad kan hjælpe og motivere virksomheden i arbejdet med at nedbringe sygefraværet?, alle respondenter, fordelt på brancher, i procent Udfald Producerende Byggeri, Handel, Forretnings Tillidsmænd Offentlige anlæg restaurant -service Adgang til sundhedsordninger 4,3 2,7 4,8 5,0 6,9 3,9 Økonomisk overblik til alle 10,1 1,4 2,1 5,0 2,0 7,9 Åbenhed i virksomheden 2,9 6,8 6,2 5,7 5,0 2,6 omkring tingene Dialog på alle niveauer i 4,3 2,7 6,8 3,6 7,9 14,5 virksomheden Fokus på trivselsforanstaltninger 1,4 4,1 26,7 22,1 7,9 14,5 til daglig Give alle spændende 4,3 4,1 2,7 4,3 2,0 1,3 jobfunktioner Flere offentlige tiltag og øget kontakt med 14,8 14,9 8,9 8,6 14,9 13,2 virksomheder Forbedringer af det fysiske 0,0 2,7 4,1 3,6 0,0 1,3 arbejdsmiljø Erfaringsudvekslinger mellem 1,4 0,0 0,0 1,4 0,0 3,9 virksomheder Bedre uddannelse af ledere til at håndtere dette 0,0 0,0 4,1 3,6 3,0 5,3 emne. Ved ikke 15,9 52,5 19,9 21,4 36,4 17,1 Har kun lille fravær, så ikke 39,1 8,1 13,0 15,7 12,9 14,5 tænkt over det Andet 1,4 0,0 0,7 0,0 1,0 0,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 56

57 3. Konklusion Analysen har haft deltagelse af 606 private og offentlige ledere samt tillidsmænd fra virksomheder og offentlige institutioner i Århus Kommune. 73,9 % af disse havde lagt mærke til kampagnen Din kollega er syg! Er du fraværende. De nærmere analyser viste, at blandt de private ledere, var det lederne fra de største virksomheder, som i størst omfang havde lagt mærke til kampagnen. Samtidig viste tallene, at de offentlige ledere samt tillidsmændene havde en lidt højere tilkendegivelsesgrad end de private ledere. Respondenterne husker generelt kampagneelementerne fra efteråret i højere grad end de, som har været i sommerperioden. 32,8 % af de respondenter, som kan huske kampagnen, husker at have set noget omkring kampagnen både fra sommer og fra efteråret. Respondenterne har oftest lagt mærke til kampagnen på baggrund af det materiale, de har fået ud på arbejdspladserne, eller gennem reklamer i diverse medier. Reklamer på busser nævnes også af mange. 41,3 % af de tillidsmænd, der har lagt mærke til kampagnen, nævner, at de har lagt mærke til kampagnen gennem fagforeningen. Cirka 30 % nævner, at de har opfattet kampagnen som relevant, mens 20 % nævner, at de synes godt om kampagnen. Kun ganske få respondenter knytter negative ord på kampagnen, når de skal beskrive deres mening om kampagnen. Tillidsmændene adskiller sig fra de øvrige grupper i forhold til, at 19,7 % nævner, at kampagnen er vedkommende. Dette ord bruges kun af 8-12 % af de øvrige målgrupper. Respondenterne har ligeledes haft mulighed for at nævne, hvad budskabet med kampagnen er. Her er de mest opfattede budskaber, at man skal hjælpe hinanden og hvis en kollega er syg skal man tage sig af det. 57

58 Kun 5,2 % af de respondenter, som har lagt mærke til kampagnen, nævner, at de helt bestemt kender Koordinationsudvalget, mens 11,8 % nævner, at de til dels kender Koordinationsudvalget. Kendskabet er højst blandt de offentlige ledere. Det må altså konkluderes, at en stor procentdel af målgruppen har lagt mærke til kampagnen, og respondenterne har generelt haft en positiv indstilling til kampagnen. Som analyserne viste, er der 33,5 % af de respondenter, som kan huske kampagnen, som nævner, at kampagnen har fået dem til at tænke nærmere over, hvordan de personligt håndterer sygefravær, mens 31,9 % nævner, at kampagnen har fået dem til at tænke nærmere over, hvordan virksomhederne håndterer sygefravær. Blandt de private ledere viste tallene, at det er blandt lederne i de største virksomheder, kampagnen har sat flest tanker i gang. Fordelt på brancher var det blandt tillidsmændene, de fleste tanker er blevet vakt. Det, at cirka en tredjedel af respondenterne nævner, at kampagnen har vakt deres tanker omkring deres egen adfærd eller virksomhedernes adfærd i forbindelse med sygdom, må betragtes som et positivt resultat, og et udtryk for at kampagnen, som respondenterne også nævner, har været relevant. Spørgsmålene har efterfølgende været rettet mod den adfærd respondenterne har i dag omkring sygdom, samt de tiltag virksomhederne har gjort. Det er derfor alle 606 respondenter, der er blevet stillet disse spørgsmål. 47 % af respondenterne svarer, at de i nogen, høj eller meget høj grad kunne være bedre til at håndtere sygefravær i virksomhederne. Dette må betragtes som et relativt højt tal, da respondenterne her har tilkendegivet, at de ikke er gode nok til at håndtere et område. De nærmere analyser viste, at der specielt blandt de offentlige ledere og tillidsmændene er en høj andel, som føler dette. Den samme tendens gør sig gældende, når respondenterne skal vurdere om deres virksomhed kunne være bedre til at håndtere sygefravær, her svarer lidt over halvdelen, at de føler virksomheden kunne være bedre. 58

59 Der er altså en problemstilling, som yderligere bakker kampagnens relevans op. Cirka halvdelen af respondenterne tilkendegiver, at de føler de kunne være bedre til at håndtere problemet. De følgende analyser drejede sig omkring de overvejelser, virksomhederne har gjort sig i forhold til, hvordan de håndterer sygefravær, samt de konkrete tiltag der er blevet gjort inden for det seneste halve år. 17,3 % af respondenterne oplyser, at de hos dem har foretaget konkrete tiltag vedrørende sygefravær og forebyggelse af sygefravær. Tallene viste, at blandt de private ledere, var det de store virksomheder, som oftest havde foretaget konkrete tiltag på dette område. Fordelt på brancher er det de offentlige ledere, sammen med tillidsmændene, som har oplevet de fleste konkrete tiltag. Direkte forespurgt er der 12,3 %, der nævner, at tiltagene er iværksat på baggrund af kampagnen. Yderligere analyser viste, at blandt den resterende gruppe har en række respondenter haft en adfærd, der tydeliggør, at de har brugt kampagnen mere end resten af respondenterne, og derfor har brugt kampagnen som et element i de tiltag, der er foretaget i virksomheden. De tiltag der er foretaget er i flest tilfælde rygestop/alkoholprogrammer, sundhedsordninger og bedre dialog med medarbejderne. Det er altså forbedringer i de mere bløde værdier, som har været iværksat hyppigst det seneste halve år. Fordelt på brancher er der forskellige udsving i, hvilke tiltag der er foretaget. Da respondenterne samtidig har vurderet hvor meget tiltagene har virket, er det muligt at se nærmere på, hvilke tiltag der virker indenfor et halvt års tid, og hvilke der er mere langsigtede. Tallene viste tydeligt, at dialog med medarbejderne var det værktøj af de tre mest nævnte, som de fleste nævnte allerede har haft en positiv effekt. På de to andre områder svarer mange, at de endnu ikke kan måle effekten. Denne information kan bruges i den fremtidige kontakt med virksomhederne, da man bedre kan rådgive dem om effekter af konkrete tiltag, og oplyse om hvad andre har gjort og erfaret. Efterfølgende har respondenterne vurderet hvad der skulle til, for at man kunne blive endnu bedre til at håndtere sygefravær. Her er det igen de mere bløde værdier, der nævnes af mange. 18 % nævner bedre dialog på alle niveauer, 8,6 % nævner fokus på bedre psykisk arbejdsmiljø, og 7,6 % nævner mere forståelse fra ledelsen. 23,3 % ved ikke, hvad de kunne gøre bedre, mens 19,5 % ikke mener at have nogle problemer, og derfor ikke kan blive bedre til at håndtere problemet. 59

60 Mange virksomheder bruger i dag de redskaber, som stilles til rådighed fra det offentlige i forbindelse med længerevarende sygefravær, og risikoen for at den kan opstå hos den enkelte. Som resultaterne viste, er der forskel på hvilke redskaber, der er udbredt afhængig af virksomhedens størrelse, samt deres branche tilhørsforhold. En nærmere analyse omkring sygefraværet viste, at mange respondenter opfatter det som konstant, men at der blandt de virksomheder, som har foretaget konkrete tiltag i forhold til sygefraværet, er en større gruppe, som har oplevet et fald i sygefraværet i forhold til de, som ikke har foretaget konkrete tiltag. Som afslutning på analysen viste analyserne, at det umiddelbart ser fornuftigt ud, når respondenterne skal vurdere, om det er nemt eller svært at tale om sygefravær på arbejdspladsen. 83,4 % nævner, at det er nemt eller meget nemt. Der er altså god baggrund for at fortsætte bearbejdningen af det århusianske erhvervsliv for at fortsætte nedbringelsen af det langvarige sygefravær. Som opsamling på analyserne må det konkluderes, at der blandt respondenterne i de udvalgte målgrupper tilsyneladende er et højt engagement i forhold til at ville være en del af at løse problemer omkring sygefravær. De nævner, at det er relativ nemt at snakke om disse problemer, men at de mangler redskaber til at kunne være bedre til at løse problemerne. En del har iværksat konkrete tiltag, som i høj grad har haft fokus på bløde værdier. Lederen ønsker altså i høj grad åbenhed og dialog omkring dette emne, og signalerer hermed en interesse for området. 60